[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

2. Samarbejdsformer mellem tilsyn og virksomheder

Eksemplerne på samarbejdsformer spænder vidt og omfatter i dette kapitel:

Formålet med denne type tiltag er helt overvejende at øge dialogen med virksomhederne og styrke virksomhedernes motivation for at iværksætte forebyggende miljøarbejde. De beskrevne tiltag illustrerer den variation, der er i tilsynsmyndighedernes bestræbelser på at afprøve forskellige roller og samarbejdsformer med virksomhederne. Initiativerne er i god tråd med intentionen med den seneste revision af Miljøbeskyttelsesloven, hvor Folketinget har ønsket at styrke den forebyggende indsats i tilsynsmyndighedernes arbejde.

2.1 Indgåelse af aftaler

Indgåelse af aftaler mellem virksomhed og tilsynsmyndighed ses på forskellige niveauer. Eksempler på aftaler indgået ved tilsynsbesøg vil blive berørt i kapitel 4, mens nærværende afsnit omfatter eksempler på længerevarende samarbejdsaftaler mellem virksomhed og tilsynsmyndighed.

2.1.1 Projekt Virksomhedsaftale - Aalborg

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Projekt Virksomhedsaftale blev påbegyndt af Aalborg Kommune i 1993 for at opnå miljø- og ressourceforbedringer i en række virksomheder i kommunen.

Baggrund
Udgangspunktet for projektet er en manual med anvisninger på, hvordan virksomheder kan opbygge et energi- og miljøstyringssystem (herefter "miljøstyring"). Manualen blev udarbejdet i 1994-1995 som led i et pilotprojekt i samarbejde med tre ressourcestærke listevirksomheder.

Pilotprojekt
Formålet med pilotprojektet var at opbygge viden i kommunen om, hvordan miljøstyring gennemføres i praksis, og dermed blive i stand til at hjælpe mindre ressourcestærke virksomheder i gang med miljøstyring. Derudover skulle pilotprojektet bidrage til at nedtone kontrolarbejdet til fordel for samarbejde og dialog med virksomhederne.

Manualen
Den udviklede miljøstyringsmanual[2] skulle være et alternativ til de traditionelle, ofte utilgængelige manualer om miljøstyring. Målgruppen for manualen er specielt mindre virksomheder.

Manualen er opbygget i fem faser: Start, kortlægning, planlægning, handling og status, og adskiller sig i sine anvisninger ikke væsentlig fra anvisningerne i de gængse standarder. Manualen indeholder mange eksempler på problemer og fremgangsmåder ved miljøstyring samt en lang række skemaer, som virksomhederne kan tage udgangspunkt i eller lade sig inspirere af.

Manualen er afprøvet på syv virksomheder, som i 1996-1997 har indført miljøstyring. Dette projekt var baseret på den såkaldte Virksomhedsaftale 1 mellem virksomhederne og miljøafdelingen.

Virksomhedsaftale 1
Ved indgåelse af Virksomhedsaftale 1 skal virksomheden indføre miljøstyring ud fra en 14 punkts projektplan og en aktivitets-, tids- og ressourceplan.

Som udgangspunkt afsætter virksomheden 375 timer til projektet, mens tre afdelinger i kommunen (Erhvervs- og miljøforvaltningen, Energicenteret og Renovationsafdelingen) tilsammen afsætter 660 timer.

Derudover afsætter kommunen og virksomheden et maksimum på henholdsvis 50.000,- kr. og 30.000,- kr. til dækning af udgifter til ekstern konsulentbistand, udarbejdelse af skriftligt dokumentationsmateriale m.v.

I projektet giver kommunen som katalysator virksomheden et skub fremad, hvorefter kommunen i flere efterfølgende runder i samarbejde med virksomheden vurderer det opnåede resultatet og igen hjælper virksomheden fremad. Manualen skal sikre, at virksomhederne i højere grad selv kan indføre miljøstyring.

Ressourceforbrug
Efter afslutning af projektet med Virksomhedsaftale 1 har kommunen erkendt, at samarbejdsformen baseret på Virksomhedsaftale 1 er for ressourcekrævende for kommunen. Kommunen satser derfor nu på den mindre ressourcekrævende Virksomhedsaftale 2.

Virksomhedsaftale 2
Sideløbende med arbejdet med Virksomhedsaftale 1 udviklede kommunen Virksomhedsaftale 2 med et mindre ressourcekrævende samarbejde med virksomheder, der allerede har indført miljøstyring (ikke nødvendigvis certificeret).

Årligt miljøstyringsmøde
I Virksomhedsaftale 2 er kommunen kun involveret i prioriteringen af virksomhedens miljøindsats og deltager ikke i lige så høj grad i miljøarbejdet på virksomheden som ved Virksomhedsaftale 1. Kommunen afholder et årligt miljøstyringsmøde på virksomheden, som forud for mødet har fremsendt en statusrapport og mødereferater, som beskriver virksomhedens løbende miljøindsats. Kommunen kommenterer virksomhedens planer for det kommende miljøarbejde og giver et bud på, hvordan virksomheden kan prioritere sin miljøindsats.

Gensidige fordele
Dialogen med virksomheden er koncentreret om prioriteringen og udformningen af handlingsplaner. Virksomheden får afstemt miljøindsatsen i forhold til kommunens interesser og miljølovgivningen. Kommunens tidsforbrug til kontrol reduceres, og der opnås et bedre kendskab til virksomhedens ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.

Virksomhedsaftale 2 åbner mulighed for, at virksomheden kan få en rammegodkendelse, men det er dog ikke et krav for en rammegodkendelse, at der samtidig indgås en Virksomhedsaftale 2.

Erfaring
Miljøafdelingen bruger som forventet langt færre ressourcer på Virksomhedsaftale 2 end på Virksomhedsaftale 1, samtidig med at udbyttet stadig er højt for begge parter. Fremover vil kommunen derfor primært benytte Virksomhedsaftale 2. Samlet har kommunen (eksklusiv Energicenteret og Renovationsafdelingen i Aalborg Kommune) årligt anvendt 0.8 mandår på at gennemføre de to former for virksomhedsaftaler.

Politisk opbakning
En lille finesse ved virksomhedsaftalerne er, at aftalen underskrives af en af kommunens politisk valgte rådmænd. Det er et godt signal over for virksomheden om, at også politikerne i kommunen tager aftalen alvorligt.

2.1.2 Samarbejdsaftale om indførelse af miljøstyring - Herlev

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Herlev Kommunes miljøafdeling startede i 1996 et samarbejde med fire af de største virksomheder i kommunen, som alle skulle have fornyet deres godkendelse. De fire virksomheder ønskede alle en rammegodkendelse, hvilket kommunen var indstillet på at give dem, hvis virksomhederne ville indgå i et udviklingsprojekt og indføre miljøstyring.

Aftalen
Kommunen og virksomhederne indgik den aftale, at virksomhederne skulle indføre miljøstyring (ikke nødvendigvis certificeret), og derpå ville blive meddelt en rammegodkendelse med — bl.a. — vilkår vedr. miljøstyringssystemet.

Kommunen mødes med virksomhedernes ledelse hver anden måned for at udveksle erfaringer og følge de enkelte virksomheders arbejde med miljøstyring. Derudover bliver der hvert år afholdt tre-fire fyraftensmøder på skift hos virksomhederne, hvor oplægsholdere holder foredrag om f.eks. erfaringer med miljøstyring.

Ressourceforbrug Parterne skal bidrage med et beløb på op til 50.000 kr. til projektet, og kommunes miljøafdeling har derudover afsat 300 timer årligt til gennemførelse af projektet.

Erfaringer
Virksomhedernes arbejde med miljøstyring skrider hastigt frem, idet en af de fire virksomheder, som fremviser stort engagement i at få projektet gennemført, har en "lokomotiveffekt" i forhold til de øvrige virksomheder.

Ved projektets opstart var enkelte af virksomhederne skeptiske over for projektets indhold, og forholdet mellem miljøafdelingen og virksomhederne var præget af en vis forsigtighed fra virksomhedernes side. I dag betegner kommunen alle fire virksomheder som proaktive på miljøområdet, hvor de tidligere var neutrale - hvilket kommunen betragter som en meget stor succes for samarbejdsaftalen.

Resultat
Miljømæssigt er det endnu for tidligt at opgøre effekten af samarbejdsaftalen, idet ingen af virksomhederne endnu har etableret et fuldt funktionelt miljøstyringssystem. Dog er det allerede tydeligt, at virksomhederne er begyndt at inddrage miljøparametre i deres strategiske overvejelser. Én af virksomhederne har netop investeret et større millionbeløb i ny produktionsteknologi og har her valgt en leverandør, der kunne dokumentere de miljømæssige aspekter forbundet med produktionsudstyret. Kommunen forventer, at investeringen vil medføre et betydeligt fald i luftforureningen, spildevandsudledningen og energiforbruget i kommunen.

Rammegodkendelserne
I rammegodkendelserne forventer kommunen at stille vilkår om indførelse og vedligeholdelse af virksomhedernes miljøstyringssystem. Endvidere vil kommunen stille vilkår om, at virksomhederne skal føre driftskontrol fremfor fordyrende målingskontrol af miljøbelastningen. Driftskontrollen skal opbygges omkring en massebalance. Virksomhederne skal årligt i en miljøredegørelse afrapportere deres forbrug af råvarer, hjælpestoffer og energiforbrug pr. tidsenhed og pr. produceret enhed. På den baggrund vil kommunen detaljeret kunne følge virksomhedernes miljøbelastning og ressourceforbrug og kunne vurdere, om virksomhederne overholder gældende grænseværdier.

2.2 Miljøklubber og miljøfora

Etablering af miljøklubber og miljøfora mellem virksomheder og tilsynsmyndighed er en god mulighed for at skabe dialog og udveksle erfaringer og holdninger. Tilsynsmyndigheden får mulighed for at vise sig som informationsformidler snarere end som kontrollant, og virksomhederne får mulighed for at indhente vigtig viden om renere teknologi, miljøforhold og miljølovgivningen. Der er landet over afprøvet mange forskellige udformninger af miljønetværk.

2.2.1 Miljøforum for Miljøudvikling i Bjerringbro, Kjellerup, Hvor-slev og Tjele-regionen

Formål

Amt & kommuners tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Bjerringbro, Kjellerup, Hvorslev og Tjele kommuner samt Viborg Amt og Miljøministeriet igangsatte i 1993 firkløverprojektet "Udvikling i landdistrikter" med henblik på at komme med forslag til, hvordan de fire kommuner kan udvikles som et godt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.

I1996 blev godt 15 virksomheder i de fire kommuner blev inviteret til at deltage i et projekt ved navn Miljøforum for Miljøudvikling med undervisning i og introduktion til miljøstyring. Projektet blev delvist finansieret via midler fra Miljøstyrelsen, mens de deltagende virksomheder hver skulle bidrage med 3.500 kr.

Kun lille tilslutning
Tilmeldingen til projektet var begrænset, hvorfor kurset gennemførtes med kun tre deltagende virksomheder samt med Bjerringbro og Kjellerup renseanlæg som deltagere. Virksomhedernes begrundelse for ikke at ville deltage var dels tidspres, dels at mange af virksomhederne ikke så noget markeds- eller konkurrencemæssigt incitament til at indføre miljøstyring.

Eftermiddagsmøder
Projektet blev gennemført over seks måneder ved seks eftermiddagsmøder hos projektdeltagerne. Indholdet af det første eftermiddagsmøde var:

Resultat
Ingen af de deltagende virksomheder har endnu indført miljøstyring, men projektet har løftet virksomhedernes kendskab til miljøstyring betydeligt. Et mejeri har konkrete planer om at indføre miljøstyring.

Ressourceforbrug
Bjerringbro Kommune har anvendt omkring 20 timer på planlægning og kontakt med virksomhederne. Derudover kommer tidsforbruget forbundet med kommunens deltagelse i de enkelte workshops.

2.2.2 Miljøprojekt Ry

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Projektet er igangsat af Erhvervsforeningen i Ry Kommune med det formål at etablere et netværk i Ry Kommune bestående af små og mellemstore virksomheder samt kommunen, BST, Erhvervsafdelingen i Århus Amt, TIC-Århus, Energicenter Silkeborg m.fl. Virksomhederne i netværket skal udveksle erfaringer omkring arbejdet med at indføre miljøstyring samt på anden måde samarbejde.

Målet er, at de deltagende virksomheder får opbygget et miljøledelsessystem tæt på et certificeret system som BS 7750 eller EMAS. Det er op til de enkelte virksomheder, om de vil fortsætte mod en egentlig certificering.

Organisering
Miljøprojekt Ry blev startet i begyndelsen af 1996 og forventes afsluttet i efteråret 1997. Ry Kommune blev inviteret af Erhvervsforeningen til at deltage i både projektets styregruppe og arbejdsgruppe. Styregruppen foretager den langsigtede planlægning af projektet i forbindelse med f.eks. foredrag omkring miljøstyring, APV og Grønne Regnskaber. I arbejdsgruppen, som består af de deltagende virksomheder, diskuterer virksomhederne deres resultater og erfaringer.

Ressourceforbrug
Indtil videre er der afholdt fem styregruppemøder med Ry Kommunes deltagelse. Arbejdsgruppen mødes hver 14. dag. Kommunen har deltaget i fem af disse møder for at søge at bidrage til løsning af praktiske problemer i virksomhederne. Kommunen har investeret 30 timer i projektet.

Miljøtilstandsrapport
Projektet blev indledt med en overordnet kortlægning af virksomhedernes miljøforhold, som mundede ud i en miljøtilstandsrapport, der anbefaler og prioriterer indsatsområder for den videre miljøindsats. TIC-Århus foretog vederlagsfrit det indledende kortlægningsarbejde i virksomhederne.

Bølgebrydere
De deltagende syv virksomheder er små- og mellemstore og har alle fået tilskud til ansættelse af miljømedarbejdere. To større virksomheder, som allerede har indført miljøstyring, deltager som bølgebrydere i projektet med henblik på at motivere og vejlede de øvrige virksomheder.

Formidling af erfaringer
Netværkssamarbejdet omfatter kursusaktiviteter og formidling af erfaringer til de øvrige virksomheder i kommunen. Projektets samlede budget er på ca. 325.000 kr., og hver af de deltagende syv virksomheder bidrager med 5.000 kr. Når projektet i efteråret 1997 afsluttes, skal de deltagende virksomheder alle have opbygget en anvendelig miljøstyringshåndbog. Efter projektafslutning vil projektets erfaringer blive formidlet til andre kommuner.

2.2.3 Hillerød Miljøforum

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
I 1996 har Hillerød Kommune igangsat et Agenda 21-projekt, som bl.a. omhandler etablering og vedligeholdelse af et miljøforum for virksomhederne i kommunen i samarbejde med Hillerød Erhvervsråd.

Formål
Formålet med Hillerød Miljøforum er at skabe et forum for diskussion af miljøforhold med henblik på at motivere virksomhederne til at yde en offensiv miljøindsats. I forummet kan virksomhederne og kommunen udveksle ideer og erfaringer inden for miljøområdet og derved opbygge viden om miljøproblemstillinger og forebyggende miljøarbejde. Yderligere håber kommunen, at samarbejdet mellem virksomhederne og Hillerød Kommune kan mindske kommunens traditionelle myndighedsrolle og fastholde og styrke virksomhedernes miljøindsats.

Organisering
Hillerød Erhvervsråd fungerer som sekretariat for miljøforummet. Igennem en miljøside i Nyt fra Hillerød Erhvervsråd bliver kommunens virksomheder orienteret om forummet. Miljøforummets styringsgruppe, som består af to virksomhedsledere, kommunens erhvervschef og kommunens tekniske direktør, planlægger temaarrangementerne, mens en projektgruppe bestående af to miljømedarbejdere fra kommunen og en medarbejder fra Hillerød Erhvervsråd fungerer som igangsætter og koordinator.

Kommunens indsats består i at deltage i styre- og projektgrupperne, lede projektet, fastlægge årsprogrammet, finde oplægsholdere, skrive miljøsider til nyhedsbrevet fra erhvervsrådet og evaluere forløbet.

Introduktionsmøde
Hillerød Miljøforum blev introduceret på et møde i Hillerød Erhvervsråd i slutningen af august 1996 med et møde i oktober 1996, hvor bl.a. erfaringerne med miljøklubber i andre kommuner blev drøftet. Ved mødet deltog foruden medarbejdere fra kommunen 17 virksomheder. Medio 1997 deltog mellem 30-35 virksomheder i arrangementerne, der som regel tager udgangspunkt i et foredrag, hvorefter der er mulighed for debat. Mange af de deltagende virksomheder er servicevirksomheder, idet der ikke er mange produktionsvirksomheder i kommunen.

Emner i forummet
Møderne har indtil videre haft emner som miljø- og kvalitetsstyring, muligheder for at begrænse ressourceforbruget i virksomhederne, besparelser på affaldsudgifter og grønne regnskaber.

Resultat
Det er kommunens erfaring, at miljøforummet har været med til at styrke dialogen mellem virksomhederne og kommunen. Endnu er det dog for tidligt at vurdere miljøforummets konkrete betydning i forhold til de deltagende virksomheders miljøindsats.

Ressourceforbrug
Hillerød Kommunes omkostninger til projektet var i 1996 et par tusinde kroner, mens udgifterne i 1997 forventes at blive omkring 35.000 kr. Derudover har miljøafdelingen anvendt én mandmåned på projektets opstart og ca. 0,2 mandmåned pr. afholdt møde. Ved evalueringen af projektet i december 1997 forventes anvendt én mandmåned, hvilket sammenlagt medfører et forventet tidsforbrug på 1,2 mandmåned i 1996 og ca. 1,8 mandmåned i 1997.

2.2.4 Manual for miljøregnskaber - Vejle Amt

Formål

Amtets tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
I perioden 1991-1993 gennemførte Vejle Amt primært i samarbejde med Glasuld A/S et projekt med det formål at udarbejde en manual for udarbejdelse af miljøregnskaber. Et miljøregnskab bliver i projektet defineret som en systematisk metode til løbende at forbedre miljøforholdene i en virksomhed ved anvendelse af renere teknologi og til at sikre, at virksomhedens miljøindsats koncentreres omkring de vigtigste miljøproblemer.

Manualen
Manualen omfatter flere af de samme grundelementer som et miljøstyringssystem: Dataindsamling og prioritering, spildanalyser og en miljøplan. Ideen med manualen var da også, at miljøregnskabet skulle være forløber for etableringen af et egentligt miljøstyringssystem.

Erfaringer
Manualen vurderes at være et godt redskab til at påpege muligheder for renere teknologi i virksomheden og organisere virksomhedens miljøindsats. Glasuld A/S er siden blevet EMAS-registreret. I en senere formidlingsindsats viste det sig dog, at manualen ikke i tilstrækkelig grad kan tage højde for virksomhedernes faktiske forhold.

2.2.5 Renere Teknologi-projekt - Vejle Amt

Formål

Amtets tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
I 1993 påbegyndte Vejle Amt et renere teknologi-projekt med henblik på — i samarbejde med syv industrivirksomheder — at øge aktivitetsniveauet omkring renere teknologi i Vejle Amt. Projektet tog udgangspunkt i den tidligere udviklede manual for miljøregnskaber og lignende redskaber.

Til projektet valgte Amtet syv små og mellemstore virksomheder fra forskellige brancher, der i forvejen var et godt samarbejde med.

Projektet blev igangsat med et 1-dags introduktionsseminar. Herudover blev der gennemført fyraftensmøder, virksomhedsbesøg og erfa-møder. Til hver virksomhed var tilknyttet to medarbejdere fra Vejle Amts miljøafdeling, der fungerede som konsulenter for virksomhedens miljøarbejde.

Resultat
Projektet blev for nogle af virksomhederne en succes, idet de opnåede væsentlige reduktioner i ressourceforbrug og miljøbelastning. Andre af virksomhederne viste sig ikke at være tilstrækkeligt motiverede til at opfylde projektets ambitionsniveau.

Udover de miljømæssige resultater styrkede projektet samarbejdet og tilliden mellem amtet og virksomhederne. Projektet satte fokus på systematisk dataindsamling og renere teknologi og intensiverede arbejdet med eksisterende processer i virksomhederne. Virksomhederne fik udbytte af projektets erfaringsudveksling, selvom projektet ikke som håbet blev en løftestang for et egentlig netværk mellem virksomhederne. Flere af virksomhederne blev dog efterfølgende deltagere i Green Network samarbejdet (se nedenfor).

Manualen ikke fulgt
Metodikken i manualen til udarbejdelse af miljøregnskaber blev ikke fulgt 100%, idet manualen ikke stemte overens med virksomhedernes faktiske forhold. På flere virksomheder fungerede manualens systematiske tilgang som inspirationskilde for det praktiske arbejde.

Konsulentrollen
De tilsynsførendes rolle blev ikke så omfattende som forudsat. Virksomhederne fastholdt et billede af amtets "konsulenter" som myndighedspersoner og havde bl.a. problemer med at give de tilsynsførende indsigt i virksomhedernes data.

På baggrund af projektet udviklede Vejle Amt en metodik til kortlægning, prioritering og udarbejdelse af miljøhandlingsplaner.

2.2.6 Green Network

Formål

Amt & kommuners tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Vejle Amt har — på baggrund af udarbejdelsen af manual for miljøregnskaber, Renere Teknologi-projektet og deltagelse i Green City konkurrencen — været primus motor for etableringen af Green Network. Green Network omfatter Vejle Amt, Horsens, Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle kommuner samt ca. 130 virksomheder.

Formål og organisering
Formålet med Green Network er at højne miljøstandarden i virksomhederne i kommunen.

De virksomheder, som tilslutter sig Green Network som "V-medlemmer", forpligter sig til at udarbejde miljøredegørelser minimum hvert tredje år. Amtet og kommunerne i Green Network er "O-medlemmer" og kan ligeledes udforme miljøredegørelser, hvilket dog ikke er et krav. Den tredje medlemskategori i Green Network er "I-medlemmer", hvilket omfatter de virksomheder, der er interesseret i Green Network’s aktiviteter omkring bl.a. kurser og en genbrugsbørs for affald, men som ikke ønsker at forpligtige sig til at udforme en miljøredegørelse.

Miljøredegørelser
Til udformning af miljøredegørelserne er der på baggrund af Vejle Amts tidligere projekter udviklet en 16 siders manual, som løbende bearbejdes for at sikre, at miljøredegørelserne tager højde for bl.a. udviklingen inden for miljø- og arbejdsmiljølovgivningen. Således blev der i 1996 tilføjet et koncept for ArbejdsPladsVurderinger i manualen.[3]

Manualen skal modsvare mange af de krav, der stilles i certificerbare miljøstyringssystemer som f.eks. EMAS. En miljøredegørelse skal således som minimum omfatte miljøpolitik, nøgletal, prioritering, mål og handlingsplan. En virksomhed, der har udformet og fået godkendt en miljøredegørelse af Green Network, skal uden omfattende ændringer i virksomhedens miljøarbejde kunne indføre et certificeret miljøstyringssystem med miljøredegørelsen som det forberedende grundarbejde.

Godkendelse
Det er et vigtigt element i Green Network samarbejdet, at kommunerne og Vejle Amt skal understøtte virksomhedernes arbejde med miljøredegørelser og godkende de udformede miljøredegørelser. Virksomhederne bestemmer selv, hvordan de vil opbygge deres miljøredegørelser, men godkendelsen er baseret på den standard, manualen foreskriver.

Mindre kontrol
Derudover vurderes det i samråd med tilsynsmyndigheden, om virksomheden har inddraget og vægtet alle væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold. Et V-medlemsskab i Green Network medfører således, at tilsynsmyndigheden fører et mindre myndighedspræget tilsyn med virksomheden.

Diplom med flag
Når en virksomhed har fået godkendt sin miljøredegørelse, tildeles den et Green Network diplom, som ofte anvendes som en del af virksomhedens markedsføringsstrategi. Desuden får virksomhederne et Green Network flag, som kan vaje over virksomheden. Diplom og flag er gældende for to år, hvorefter der skal udarbejdes en ny miljøredegørelse. Indtil videre har 30-40 virksomheder modtaget diplomet, og i 1997 forventes ca. yderligere 30 virksomheder at føje sig til denne gruppe.

Proceskonsulenter
Der er i alt 13 proceskonsulenter tilknyttet Green Network, to fra hver af de fem kommuner og tre fra Vejle Amt. Proceskonsulenternes opgave er at understøtte virksomhedernes kortlægning af miljø- og arbejdsmiljøforhold.

Redegørelsesgruppe
En såkaldt "Redegørelsesgruppe" følger arbejdet med miljøredegørelserne. I prioriteringsfasen drøftes virksomhedens forslag til prioritering af miljøindsatsen med en konsulent fra Redegørelsesgruppen. Hermed søger man at undgå, at virksomheden prioriterer sin miljøindsats uhensigtsmæssigt i forhold til de intentioner, der ligger til grund for manualen til miljøredegørelserne.

Holdningsændring
I opstartsfasen af Green Network udtrykte mange virksomheder bekymring ved, at konkurrerende virksomheder kunne deltage i netværkssamarbejdet. I dag er ingen af virksomhederne bekymrede over dette, hvilket betragtes som udtryk for, at virksomhederne har tillid til de offentlige samarbejdspartnere og er trygge ved Green Network-konceptet.

Udarbejdelsen af miljøredegørelserne har meget stor betydning for virksomhedernes miljøarbejde, idet miljøredegørelserne skaber bevidsthed omkring ressourceforbruget og miljøbelastningen.

Certificering
Indtil videre er der dog kun to medlemsvirksomheder, der har indført et certificeret miljøstyringssystem (BS 7750), men i en nylig medlemsundersøgelse tilkendegiver 29 virksomheder, at de inden for to år har planer om at blive certificeret primært efter ISO 14001-standarden. Endvidere er der flere eksempler på, at virksomheder, der har fået godkendt miljøredegørelserne og er blevet tildelt Green Network diplomet, har opnået en konkurrencefordel ved at kunne dokumentere systematisk miljøarbejde og miljøbevidsthed.

Erfaringer
Erfaringen har vist, at manualen til miljøredegørelserne ikke i sig selv tilfører virksomhederne et grundlæggende værktøj, som udformningen af miljøredegørelserne kan opbygges omkring. På den baggrund har kursusgruppen arrangeret et seminar, hvor udbydere af edb-værktøjer til miljøstyring fremviste deres produkter. Til arrangementet viste der sig at være en overvældende interesse for emnet.

Proceskonsulenternes rolle
Selvom virksomhedernes deltagelse i Green Network er baseret på frivillighed og engagement, har proceskonsulenternes tilknytning til virksomhederne meget stor betydning for, at miljøredegørelserne bliver udformet. Proceskonsulenterne holder processen i gang i virksomhederne så miljøarbejdet ikke bliver skubbet i baggrunden af daglige rutiner. Endvidere medfører proceskonsulenternes deltagelse, at det faglige niveau af miljøarbejdet i virksomhederne højnes, dels ved udformningen af redegørelserne, dels i virksomhedens prioriteringsfase.

Man drøfter i Green Network, hvordan afhængigheden af konsulenterne kan reduceres. Hvis virksomhederne ikke fra starten blev tilbudt en proceskonsulent i op til en måned, ville virksomhederne måske i højere grad selv mobilisere den nødvendige arbejdsindsats til udformningen af miljøredegørelserne.

Enkelte virksomheder foretrækker da også at udarbejde miljøredegørelsen på egen hånd, hvilket imidlertid kan have indflydelse på kvaliteten af miljøredegørelsen.

Andre projekter i Green Network
LCA-projekt
Inden for netværket arbejdes med et LCA-projekt på en farve/lak-virksomhed, hvor produkternes samlede miljøbelastning fra vugge til grav kortlægges. Relevante delresultater udsendes til de virksomheder, der har udarbejdet miljøredegørelser. Formålet med projektet er at udvikle metodikker, så virksomhederne har mulighed for at kortlægge produkternes miljøbelastning i et LCA-perspektiv. Projektet tager udgangspunkt i UMIP-modellen, som er udviklet med Miljøstyrelsens støtte. LCA-projektet forventes afsluttet i midten af 1998.

Projekt Grønne Indkøb
Grønne Indkøb er et projekt igangsat for at styrke efterspørgslen på produkter, der er miljøvenlige og produceres på virksomheder med miljøstyring. I 1997 vil indsatsområdet være det grønne kontormiljø, mens det i de to efterfølgende år gælder fødevarer og el-besparelser. Projektet er startet som et fælles offentligt projekt, men erfaringerne vil blive formidlet til virksomhederne i Green Network for at styrke virksomhedernes rolle som indkøbere og som leverandører.

2.2.7 Projekt Renere Teknologi - Grenaa

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Grenaa Kommune gennemførte i 1991-1994 Projekt Renere Teknologi i samarbejde med Grenaa Erhvervsråd, et konsulentfirma og 24 af de største produktionsvirksomheder i kommunen. Ideen var at inspirere og hjælpe virksomhederne i gang med forebyggende miljøarbejde. Med hjælp fra konsulenter skulle virksomhederne gennemgås for tekniske, organisatoriske og økonomiske barrierer for indførelse af renere teknologi.

Projektet blev iværksat, fordi kommunen ønskede at udvide sin rolle som miljøforvalter til også at indeholde en inspirerende og motiverede funktion.

Resultat
For en række af de deltagende virksomheder resulterede projektet i væsentlige besparelser på el, vand, kemikalier, råvarer m.m. Projektet viste, at mulighederne for ressourcebesparelser udnyttes bedst, hvis de tekniske ændringer ses i sammenhæng med virksomhedens ledelsesstrategi, den interne kommunikation, samarbejdet og salgspolitikken.

Miljøledelse
Opmærksomhed på ressourceforbruget giver grundlag for målrettede besparelser. De fleste større virksomheder i kommunen har nu enten indført et certificeret miljøledelsessystem eller en såkaldt "husmandsmodel". Der er i flere virksomheder udpeget en ansvarlig for registrering og styring af ressourceforbruget.

Barrierer I projektet konkluderes det, at en væsentlig barriere for indførelse af renere teknologi er de lave energipriser. Ligeledes viste projektet, at kunde- og leverandørbindinger ofte medfører, at der ikke kan foretages ellers fornuftige ændringer i produktionen.

Ressourcer
Projektet kostede 7,1 mill. kr. hvoraf virksomhedernes og kommunens andel i det væsentligste er udregnet efter tidsforbruget.

2.2.8 Udviklingsforum for Grenaa’s Erhvervsliv

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
På baggrund af Projekt Renere Teknologi blev Udviklingsforum for Grenaas Erhvervsliv (U.G.E.) etableret i foråret 1994. U.G.E. skal udgøre et fælles forum for virksomhederne med henblik på at reducere virksomhedernes miljøbelastning og fremme produktiviteten generelt.

Temagrupper
U.G.E virker som en paraply for en række temagrupper, hvor arbejdet varetages af repræsentanter fra virksomhederne. Der er nedsat seks temagrupper, som etablerer kurser, fyraftensmøder, virksomhedsbesøg m.m. for alle virksomheder i kommunen inden for emnerne:

U.G.E. består af et forretningsudvalg og et sekretariat. Sekretariatet bemandes af Grenaa Kommune, mens forretningsudvalget er sammensat af repræsentanter fra temagrupperne, en repræsentant for erhvervsskolerne, kursusarrangører m.v. samt kommunen. Forretningsudvalget koordinerer temagruppernes aktiviteter.

Sekretariatsfunktion
Grenaa Kommune udsender hvert halve år et nyhedsbrev til virksomhederne, hvori kommende arrangementer er beskrevet. Arrangementerne bliver desuden omtalt i lokalavisen, og kommunen udsender en lille huskeseddel til relevante virksomheder i forbindelse med større arrangementer. Grenaa Kommunes udgifter forbundet med sekretariatsfunktionen er omkring 100.000 kr. årligt, og kommunen bruger årligt 500-600 timer på sekretariatsarbejdet.

Erfaringer
Erfaringerne fra U.G.E. er gode, idet kursusaktiviteterne m.m. hæver vidensniveauet i virksomhederne. Det er tillige lettere for virksomhederne at udveksle erfaringer, når virksomhedsrepræsentanterne allerede har mødt hinanden ved de forskellige arrangementer.

I opstartsfasen for U.G.E. var der ringe tilmelding til arrangementerne, hvorfor kommunen måtte bruge mange ressourcer på at ringe rundt til virksomhederne for at opnå den fornødne tilmelding. I dag er virksomhedernes interesse for arrangementerne større, og der deltager 20-50 personer ved hvert arrangement.

Foredragsholdere
Det har hidtil været gratis for virksomhederne at deltage, idet kommunen har afholdt udgifterne til foredragsholdere m.m. Det er dog besluttet i U.G.E.´s forretningsudvalg, at der fremover ved de lidt dyrere arrangementer vil blive opkrævet et mindre deltagergebyr.

2.2.9 Miljøforum Århus

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Formål
En bred kreds af århusianske virksomheder har i samarbejde med Århus Kommune i 1997 oprettet Miljøforum Århus. Miljøforummet vil komme til at omfatte foredrag, temadage, fyraftensmøder, virksomhedsbesøg m.v. Arrangementerne skal give de deltagende virksomheder mulighed for at drøfte miljø- og energispørgsmål, herunder renere teknologi og miljøstyring.

Medlemsskab koster 500 kr. om året. Der planlægges et arrangement en gang i kvartalet. Efter behov kan der oprettes såvel branche- som emnespecifikke erfa-grupper.

Århus Kommune har været initiativtager til Miljøforum Århus, men styringen og ledelsen er nu overtaget af de deltagende virksomheder via en bestyrelse og en sekretariatsfunktion. Kommunen er repræsenteret i bestyrelsen, men skal ikke stå for forummets fortsatte opretholdelse. Kommunen gjorde det fra starten klart, at den ikke ville være ansvarlig for miljøforummets opretholdelse, men at den til stadighed vil medvirke med fagligt input. Målet med Miljøforummet kun kan indfries, hvis virksomhederne lægger kræfter i dets opretholdelse.

Stor tilslutning
Ved den stiftende generalforsamling i maj 1997 deltog 100 virksomheder. Medio 1997 er over 100 virksomheder tilmeldt forummet, og deltagerantallet er fortsat stigende. Kommunen har anvendt omkring 300 timer på forummets etablering. Det er kommunens opfattelse, at de deltagende virksomheder allerede fra start har været i dialog med hinanden om fælles problemstillinger.

2.2.10 Green City

Formål

Kommunernes tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Silkeborg, Herning, Ikast og Videbæk kommuner deltager i projekt Green City, hvis hovedformål er at markedsføre og synliggøre dansk miljøteknologisk kompetence og knowhow på eksportmarkederne. Til varetagelse af denne opgave var de fire kommuner i 1993 medstiftere af Green City Denmark A/S, der fungerer som et nationalt netværk, hvor et stort antal virksomheder, institutioner, amter og kommuner deltager. Der er i dag over 200 medlemsvirksomheder (aktionærer) i Green City Danmark A/S, der har sekretariat i Herning.

Miljøredegørelser
Senest to år efter aktietegning i Green City er en virksomhed forpligtiget til at aflevere en miljøredegørelse. Fra Green City Denmark foreligger en vejledning for udarbejdelse af Green City Miljøredegørelser. I hovedtræk skal miljøredegørelsen dokumentere, at aktionærvirksomheden er miljøbevidst, og at virksomheden fortsat arbejder mod miljømæssige forbedringer. Bestyrelsen har i februar 1997 godkendt de første 60 miljøredegørelser. Herudover har 15 aktionærvirksomheder i forvejen opfyldt betingelsen via miljøcertificering, EMAS-registrering m.v.

Kommunal miljøredegørelse
Internt i de fire kommuner har Green City deltagelsen betydet en styrket indsats for at gennemføre grønne tiltag. Silkeborg Kommune har f.eks. siden 1994 haft to faste medarbejdere til at udvikle og koordinere miljøprojekter i kommunen (Green City, lokal Agenda 21, miljøcharter, grønne regnskaber m.v.). Som led i ansøgningen om udnævnelse til Green City Denmark udarbejdede de fire kommuner i 1993 en fælles miljøredegørelse. Heri beskrev hver kommune sine initiativer og handlingsplaner for perioden 1994-1996 inden for syv forskellige indsatsområder, relevante for det kommunale planlægningsarbejde.

2.2.11 Grønne regnskaber og miljøstyring - Fyns Amt

Formål

Amtets tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Fyns Amt iværksatte i 1996 et projekt til fremme af miljøstyring med henblik på at lette udarbejdelsen af grønne regnskaber. Tre virksomheder deltager i projektet.

Indhold
Der afholdes jævnligt møder med oplæg fra en rådgiver, og der drøftes fælles problemer og løsninger. Derudover følges op med støttebesøg på den enkelte virksomhed. Projektet slutter i 1998.

Amtets hovedopgave er at informere om lovstof, medvirke ved udpegning af miljøprojekter og fungere som sekretariat. Desuden kan amtet fungere som uofficiel auditør.

Ressourceforbrug
Projektet lagde op til, at virksomhederne og amtet skulle dele betalingen ligeligt, men da der kun er tre tilmeldte virksomheder, er amtet indstillet på evt. at dække mere end 50%. Virksomhederne skal regne med et tidsforbrug på 600-800 timer.

Erfaring
Involvering af en rådgiver giver virksomhederne mulighed for dialog med en tredjepart. Virksomhederne kan involvere rådgiveren i virksomhedens organisationsopbygning og i papirer og oplysninger som virksomheden ikke umiddelbart har interesse i at informere amtet om.

Amt, rådgiver og virksomheder indgår aftaler om hvilke projektmål der skal udarbejdes til næste gang. Ind imellem har det været svært at holde virksomhederne fast på disse mål, da andre opgaver er blevet opprioriteret i virksomhederne.

Fra start var alle virksomheder indstillet på et fælles forløb, hvor de kunne foretage erfaringsudvekslinger, men virksomhederne havde forskellig baggrund og erfaringer med ledelsessystemer, hvorfor forløbet mellem virksomhederne blev forskudt.

I forbindelse med oplæg for virksomhedernes medarbejdere fik amtet større kendskab til barriererne for det forebyggende arbejde på virksomhederne, hvilket har bidraget til at strukturere indsatsen. Amtets oplæg handlede bl.a. om naboklager og forebyggende miljøarbejde. Det gav større forståelse og respekt fra medarbejderne, at det var en myndighed, der fortalte.

Projektet har desuden givet amtet en indsigt i hvorledes instrukser kan udformes for at opfylde krav om egenkontrol i miljøgodkendelsen.

Resultat
Der er igangsat miljøstyring på tre virksomheder. Amtet håber på certificering af en eller flere af de tre deltagende virksomheder i 1998, selvom dette ikke var målet med projektet.

2.2.12 Hvidovre Erhvervs- og miljøforum

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Som led i arbejdet med at fremme virksomhedernes miljøindsats og styrke samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne har Hvidovre Kommune i samarbejde med en række lokale virksomheder etableret "Hvidovre Erhvervs- og Miljøforum". Forummet er et netværk for virksomheder i Hvidovre, og formålet er at:

Fire årlige møder
Hvidovre Erhvervs- og Miljøforum arrangerer fire årlige møder med foredrag og besøg på virksomheder, der er førende på miljøområdet. Møderne giver virksomhederne mulighed for at holde sig ajour med udviklingen på miljøområdet generelt og kan samtidig bidrage med konkret viden til, hvordan miljøforbedrende initiativer gribes an.

Informationsavis
Som oplæg til møderne i Erhvervs- og Miljøforummet udsendes en informationsavis (Miljøavisen), som udover at informere om afholdte og kommende møder f.eks. også fortæller om nye miljøregler, tilskudsmuligheder og eksempler på miljøtiltag på medlemsvirksomheder. Informationsavisen udsendes til alle relevante virksomheder i kommunen inkl. virksomheder, der ikke er medlem af Erhvervs- og Miljøforummet.

Årlig folder
Hvert år udsender kommunen en folder om Erhvervs- og Miljøforummet til virksomhederne med en indbydelse til at tegne sig for næste års medlemskab. Kommunen tager i forlængelse af folderen telefonisk kontakt til flere af virksomhederne.

35 virksomheder har indtil dato tegnet medlemskab af forummet for et årligt kontingent af kr. 2.000. Forummet bliver af kommunen og virksomhederne betegnet som en succes, idet virksomhederne her har mulighed for at udveksle erfaringer og få kendskab til udviklingen på miljøområdet.

Ressourceforbrug
Årsbudgettet er på 200.000 kr. og kommunen dækker en evt. manko mellem kontingent og budget. Den største udgiftspost er Miljøavisen, som redigeres af et konsulentfirma.

2.3 Informationsmøder

Tilsynsmyndighederne arrangerer ofte informationsmøder med henblik på at videregive et konkret budskab til virksomhederne. Samtidig giver informationsmøder virksomhederne mulighed for at stille kritiske spørgsmål i et uformelt forum.

2.3.1 Arrangement om affald - Sønderhald og Rougsø

Formål

Kommunernes tiltag

Alternativ til

Resultat

Sønderhald og Rougsø Kommune afviklede i begyndelsen af 1997 et arrangement på Glatved Losseplads, hvor virksomhederne fra de to kommuner blev inviteret. Arrangementets formål var opnå bedre affaldssortering i virksomhederne, hvorfor der blev orienteret om ny lovgivning på affaldsområdet.

Resultat
Omkring 50 virksomheder fra Sønderhald Kommune og 10 virksomheder fra Rougsø Kommune deltog i arrangementet.

Arrangementet blev en succes, dels pga. de mange tilmeldinger, dels fordi virksomhederne gennem arrangementet fik afklaret tvivlsspørgsmål omkring håndtering af affaldet. Endvidere blev de økonomiske konsekvenser ved de forskellige bortskaffelsesformer bragt i fokus.

2.3.2 Temamøde for autobranchen - Ry

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

I 1996 inviterede Ry Kommune autoværkstederne til et temamøde vedrørende arbejdsmiljøet, det ydre miljø og renere teknologi i autobranchen.

RT i autobranchen
Med det tredje emne fik kommunen lejlighed til at belyse de miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af vaskemidler og bilplejeprodukter og introducere mulighederne for renere teknologi på disse områder. Ry Kommune deltager desuden i projekt "Positivlisten for autobranchens produkter" (beskrevet andetsteds).

Resultat
Temamødet var en succes; 17 ud af 30 indbudte virksomheder mødte op, svarende til et fremmøde på 56%. De miljømæssige resultater er ikke klarlagt, men emnet vil senere blive fulgt op i en ny tilsynsrunde på autoværkstederne og i forbindelse med udarbejdelse af nye retningslinier for vedligeholdelse og etablering af olieudskillere.

2.3.3 Seminar for kloakmestre - Silkeborg

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Silkeborg Kommune inviterede i 1994 20 kloakmestre til et seminar om dimensionering af spildevandsanlæg.

Kloakmestrene i kommunen konkurrerede på dimensioneringen af spildevandsanlæg, herunder installation af sandfang og olieudskillere. Ikke alle kloakmestre opfyldte gældende krav og specifikationer. Temaet for seminaret var derfor at få informeret om retningslinierne for etablering, tilledning, drift og vedligehold af sandfang og olieudskillere. I forbindelse med indkaldelse til seminaret blev der udsendt tre foldere, som seminaret tog udgangspunkt i.

Erfaringer
Seminaret var en succes, idet kendskabet til reglerne blev øget markant, så kvaliteten af anlæggene er forbedret, og det er kommunens erfaring, at kloakmestrene overfor bygherrerne påpeger minimumskravene for spildevandssystemer.

2.3.4 Årlige temadage - Fyns Amt

Formål

Amtets tiltag

Alternativ til

Resultat

Indhold
Fyns Amt afvikler hvert år en temadag for samtlige virksomheder i amtet. Mødet forløber over en arbejdsdag med en eller flere oplægsholdere inden for emner som: Renere teknologi (1993), Miljøstyring (1994), Grønne regnskaber (1995) og Udvikling af miljøvenlige industriprodukter (1996).

Målgruppen
Målgruppen er de virksomheder, der vil udnytte øget viden indenfor miljøområdet i virksomhedens strategiske udvikling. Mødet om Grønne Regnskaber henvendte sig dog primært til virksomheder, der har pligt til at udarbejde grønne regnskaber.

Erfaringer
Det seneste møde var ikke fuldtegnet, hvorfor amtet har kontaktet udeblivende virksomheder for at drøfte årsagen til det manglende fremmøde. Virksomhederne angav manglende tid og lav prioritering som årsag til at ikke at deltage.

De tilsynsførende oplever, at møderne har været med til at sætte tanker vedrørende miljø i gang på virksomhederne, og at det styrker dialogen på og med virksomhederne.

Amtets tidsforbrug til planlægningen er skønnet til 20 timer per møde.

2.4 Informationsformidling

Lokale erhvervsråd udgiver i mange tilfælde regelmæssige publikationer til medlemsvirksomhederne der også kan udnyttes til at formidle information indenfor miljøområdet.

2.4.1 Erhvervsnyt - Ry

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Ry Kommune har en fast kolonne i bladet Erhvervsnyt, hvor kommunen kortfattet informerer om den nyeste miljølovgivning. Erhvervsnyt udgives hvert kvartal af den lokale erhvervsforening til virksomhederne i kommunen.

Baggrund
Initiativet kom i stand ved, at en deltager i Miljøprojekt Ry eftersøgte en mulighed for at holde sig ajour med udviklingen indenfor miljøområdet. Kommunen, som i forvejen havde et tæt samarbejde med Erhvervsforeningen omkring Miljøprojekt Ry foreslog en fast kolonne i Erhvervsnyt omkring miljøforhold, hvilket Erhvervsforeningen fandt var en god idé.

2.4.2 Miljøside i Hillerød Erhvervsråds nyhedsbreve

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Hillerød Erhvervsråd udgiver seks nyhedsbreve om året til 2-300 virksomheder i Hillerød Kommune. På baggrund af et samarbejde med Erhvervsrådet om et miljøforum har kommunen fået en miljøside i nyhedsbrevet.

På miljøsiden refereres møder i Hillerød Miljøforum, ligesom der orienteres om kommende møder. Derudover vil kommunen fremover orientere om nyheder indenfor miljølovgivningen, f.eks. i forbindelse med nye regulativer eller bekendtgørelser.

2.4.3 Tidsskrift - Fyns Amt

Formål

Amtets tiltag

Alternativ til

Resultat

Fordi Fyns Amt fandt, at virksomhederne havde behov for en løbende orientering om udviklingen på miljøområdet, begyndte Industrimiljøkontoret i 1996 kvartalsvis at udarbejde et gratis nyhedsbrev på ca. 10 A4-sider. Heri orienteres virksomhederne om amtets miljø-afgørelser, ny lovgivning, litteratur og andre miljøforhold.

Resultat
Flere virksomheder har meldt positivt tilbage på bladet.

Ressourceforbrug
Bladet blev udgivet første gang i oktober 1996. Timeforbruget er skønnet til ca. 45 timer per udsendelse. Bladet fotokopieres på fortrykt papir.

2.5 Branchekampagner

Branchekampagner er en ofte benyttet fremgangsmåde, når tilsynsmyndigheden ønsker at styrke miljøindsatsen inden for en given kategori af virksomheder. Et indledende informationsmøde kan være med til at sikre åbenhed om branchekampagnens indhold og formål og at virksomhederne ikke føler sig overrumplet af tilsynsbesøgene.

En branchekampagne giver kommunen overblik over branchens miljøforhold, hvorved den får mulighed for at formidle gode erfaringer fra virksomhed til virksomhed.

2.5.1 Fælles miljø- og energitilsyn - Frederikshavn

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Frederikshavn Kommunes miljøafdeling, Energirådgivningscenteret i kommunen og Østvendsyssel BST har i 1995/1996 gennemført en branchekampagne for træ- og møbelindustrien.

Inden tilsynet blev virksomhederne inviteret til informationsmøde.

Nødvendig charmeoffensiv
Mere end 20virksomheder blev inviteret til informationsmødet. Efter en opringning til hver af de indbudte virksomheder mødte omkring halvdelen af virksomhederne op.

Tilsynet
Under den efterfølgende tilsynsrunde blev 23 virksomheder besøgt. Med mindre virksomhederne frabad sig det, deltog en energirådgiver fra det kommunale Energirådgivningscenter. En del af de 13 virksomheder, hvor energirådgiveren deltog, fik endnu et besøg for at få foretaget gennemgang og udpeget anvisninger på energibesparelser.

Hvis den tilsynsførende erfarede, at der var problemer med arbejdsmiljøet, blev BST informeret.

Erfaringer
Det indledende informationsmøde fungerede som en blid start på tilsynsrunden. For virksomhederne er et fyraftensmøde et ideelt tidspunkt.

Virksomhederne oplevede at fremtræde som en branche og fik ikke følelsen af at stå alene ved de efterfølgende tilsyn.

Foredragsholder
Indlægget om miljøstyring på virksomheden Dafolo var inspirerende og holdningsbearbejdende for virksomhederne. Virksomhederne skal helst kunne identificere sig med oplægsholderen, og det er derfor godt, hvis der er tale om en lokal foredragsholder. Det ideelle fordragstema vurderes at være en succeshistorie fra en virksomhed af samme størrelse og branche som de deltagende virksomheder. Informationsmøderne kan suppleres med et tema om bl.a. den teknologiske udvikling inden for den enkelte branche.

I samlet flok
Kommunen erfarede, at virksomhederne typisk interesserer sig for de samme områder, f.eks. produktionsforhold, energibesparelser og miljøforbedringer. Ressourcemæssigt er der derfor en klar fordel i at samle flere mindre virksomheder og informere og motivere på én gang.

Tilsynsbesøgene
De efterfølgende tilsyn på både de små og store virksomheder viste at samarbejdet mellem energirådgivere og miljømedarbejdere fungerede udmærket. Det er erfaringen, at virksomhederne ikke adskiller energi og miljø på samme måde som i elselskabers og myndigheders verden, men virksomhedsrepræsentanterne havde ikke svært ved at adskille energirådgiverens og miljøtilsynets rolle. Myndighedsrollen fra miljøafdelingen var nedtonet og tilsynet fremstod som service og vejledning i tråd med energirådgivningen.

Tilsynsrapport
Mange af virksomhedernes oplysninger om indretning og produktion var af fælles interesse for energirådgiveren og miljømedarbejderen. Supplerende spørgsmål og tilføjelser indgik naturligt i dialogen under besigtigelsen af virksomhedernes produktionsforhold. Alle tilsyn blev skriftligt afrapporteret til virksomhederne, og i forbindelse med nødvendige forbedringer/investeringer på virksomhederne blev den efterfølgende indsats koordineret mellem energirådgivningen og miljøafdelingen.

Virksomheder ikke parate
Det var dog en konklusion på tilsynsbesøgene, at virksomhederne slet ikke var gearet til miljø- og energistyring. De besøgte virksomheder så ikke miljø- og energistyring som en fordel i markedsføringssammenhæng, hverken i forbindelse med salg af færdige ydelser eller underleverancer.

Goodwill og legitimitet
Branchekampagnen vurderes af Frederikshavn Kommune som en succes, uden at branchekampagnen dog førte til egentlige renere teknologi-tiltag i virksomhederne. Miljøafdelingen fik under tilsynene goodwill p.g.a. følgeskab med energirådgiveren, som er vederlagsfri og ofte kan anvise besparelser. Energirådgivningen fik på sin side fordel af følgeskabet med miljøafdelingen, som har langt bedre adgang til virksomhederne.

Forsat samarbejde
Kommunen forventer, at samarbejdet mellem energirådgivningen og miljøafdelingen forsætter og at et fælles miljø- og energitilsyn kan tilbydes alle virksomheder. Virksomhederne skal have mulighed for at vælge energirådgivningen til fremfor at skulle vælge den fra. På den måde sikres det, at energirådgivningen kun finder sted, hvor virksomheden finder det relevant.

2.5.2 Vaskerikampagne - Esbjerg Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Esbjerg Kommune har gennemført en vaskerikampagne med det formål at motivere vaskerierne til at reducere forbruget af vand og vaskemidler og at motivere virksomhederne til at benytte mere miljøvenlige midler, evt. via krav til leverandørerne.

Nøgletal
Kommunen kortlagde virksomhedernes forbrug af vand og vaske-, blege- og skyllemidler for at opstille nøgletal for disse parametre for hvert enkelt vaskeri (forbrug pr. kg tøj). På et efterfølgende temamøde for branchen blev nøgletallene (anonymiserede) præsenteret, så vaskerierne kunne sammenligne deres forbrug af de nævnte stoffer.

På temamødet blev der endvidere sat fokus på problematikken med miljøfremmede stoffer i spildevandsslammet med opfordring til at benytte de mindst miljøskadelige stoffer og at kontakte leverandørerne for vejledning om stoffernes miljøeffekter.

Resultat
I kortlægningen af branchens nøgletal indgik analyseparametre fra spildevand som bl.a. viste, at indholdet af tensider var meget varierende fra vaskeri til vaskeri. Dette indikerede, at doseringen på vaskerierne varierede meget. Flere af vaskerierne har derefter kørt forsøg med nedsat dosering og har opnået gode resultater. En virksomhed har næsten halveret forbruget af vaskemidler, mens en anden har reduceret forbruget af skyllemiddel med 60% uden nogen mærkbar kvalitetsforringelse.

Erfaringer
Kommunen har haft stor succes med branchekampagnen. Selv miljø-negative virksomheder har — efter nogen indledende tilbageholdenhed — opnået betydelige miljøgevinster ved granskning af nøgletallene og drøftelser med kommunen. Kommunen har siden gennemført et lignende initiativ over for rengøringsprocesser i levnedsmiddelbranchen, se nedenfor.

2.5.3 Levnedsmiddelbranchens rengøring - Esbjerg

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Esbjerg Kommune har i 1997 gennemført en kampagne for at begrænse miljøpåvirkningen fra rengøringsprocesserne i levnedsmiddelbranchen. Slammet fra kommunens rensningsanlæg lå på tidspunktet for kampagnen over de nye grænseværdier for bl.a. LAS og NPE, som indgår i mange rengøringsmidler som tensider. Kommunen valgte derfor at gøre en aktiv indsats for at begrænse tilledningen af disse stoffer til rensningsanlæggene.
Kortlægning
Kommunen kortlagde virksomhedernes forbrug af rengørings- og desinfektionsmidler og blev herved klar over:

Temamøde
På baggrund af kortlægningen afholdt kommunen et temamøde for levnedsmiddelvirksomhederne, hvor der bl.a. blev sat fokus på følgende:

16 af kommunens 21 levnedsmiddelvirksomheder mødte op til temadagen, der også indholdsmæssigt blev en stor succes.

Pjece
Kommunen har på baggrund af kortlægningen og det videre arbejde udarbejdet en pjece om rengøring og desinfektion i levnedsmiddelbranchen, hvor der bl.a. gives gode råd om valg af rengøringsmidler, om desinfektion og om kalkbindere.

Resultat
Kommunen har endnu ikke kunnet måle resultaterne i slammet. Tilsynsbesøg viser imidlertid tydeligt, at virksomhederne er blevet mere bevidste om deres forbrug af rengøringsmidler og opmærksomme på mulighederne for reduktion. Virksomhederne har da også siden kampagnen lagt pres på producenterne for at få fjernet de mest uønskede stoffer fra rengøringsmidler.

2.5.4 Grafisk branche - Herlev

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Herlev Kommune påbegyndte i slutningen af 1996 en branchekampagne for den grafiske branche. Kampagnen er afsluttet efteråret 1997.

Møde med høj deltagelse
Virksomhederne blev inviteret til et indledende møde, hvor indholdet i den kommende branchekampagne blev gennemgået. 25-30 af de 40 grafiske virksomheder i kommunen mødte op til arrangementet.

Kampagnen har pga. ressourceknaphed taget længere tid end forventet.

Afslutning på kampagnen
Efter kampagnen vil kommunen i den lokale dagspresse bekendtgøre resultatet af kampagnen opdelt på antal af påbud, henstillinger og tiltag på virksomhederne, uden dog at nævne de pågældende virksomhedernes navne. Herved synliggøres miljøafdelingens arbejde dels over for branchen og dels over for offentligheden.

2.5.5 Grafisk branche - Miljøkontrollen KBH

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Miljøkontrollen indledte i 1994 en branchekampagne for de ca. 55 grafiske virksomheder, der ligger i Københavns Kommune. Sigtet med kampagnen var at reducere forbruget og udslippet af organiske opløsningsmidler.

Påbud til virksomhederne
Branchekampagnen resulterede i, at Miljøkontrollen på baggrund af § 42, stk. 2 i Miljøbeskyttelsesloven udstedte påbud til virksomhederne om reduktion af brugen af organiske opløsningsmidler og gradvis overgang til renere teknologi. Miljøkontrollen mente at have hjemmel til et sådant påbud og havde på daværende tidspunkt fået en tilsvarende melding fra Miljøstyrelsen.

Virksomheder ankede
Miljøkontrollens hjemmel til at anvende § 42, stk. 2 til formålet blev imidlertid draget i tvivl af Grafisk Arbejdsgiverforening og flere af virksomhederne. 14 af virksomhederne ankede således påbudet til Miljøstyrelsen, hvorpå Miljøkontrollen og Miljøstyrelsen tog en tænkepause.

Dialog fremfor påbud
På den baggrund vurderede Miljøkontrollen og Miljøstyrelsen, at det var mere hensigtsmæssigt at indgå i forhandlinger med branchen. Virksomhederne fik herefter skriftlig besked om, at de meddelte påbud blev tilbagekaldt, og i stedet foretog Miljøkontrollen efterfølgende tilsyn sammen med Grafisk Arbejdsgiverforening på ni af virksomhederne. Formålene med tilsynene var at opnå et fælles vidensgrundlag vedrørende brugen af de organiske opløsningsmidler.

Resultat
I forbindelse med tilsynene har virksomhederne over en tre måneders periode ført regnskab over anvendte mængder af tungt- og let fordampelige midler. Ved gennemgangen har det vist sig, at langt størsteparten af forbruget nu ligger på produkter med en MAL-kode på 00-1, eller højest 1-1.

I forhold til kampagens registreringer i 1994 og 1995 betegner parterne den nye tilsynsrunde som meget tilfredsstillende. Det skønnes, at resultatet dels skyldes virksomhedernes egne tiltag, men også en større viden og et større produktsortiment hos branchens leverandører.

2.6 Branchespecifikt informationsmateriale

Med branchespecifikt informationsmateriale har tilsynsmyndigheden mulighed for at tilbyde relevant og overskuelig information til virksomheder, der ønsker at igangsætte en miljøindsats. Endvidere kan branchespecifikt informationsmateriale være nyttigt i forbindelse med vidensformidling mellem tilsynsmyndigheder.

2.6.1 Håndbog i renere teknologi på autoværksteder - Ry

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
"Håndbog i renere teknologi for autoværksteder" er resultatet af Ry Kommunes deltagelse i et miljøudviklingsprojekt i 1994 om renere teknologi iværksat af Kommunernes Landsforening og støttet af Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi.

I håndbogen har kommunen i samarbejde med tre lokale autoværksteder og Autobranchens BST samlet den viden, der findes om renere teknologi-løsninger indenfor autoværkstedsbranchen. Målgruppen for håndbogen er autoværksteder og miljøafdelingen i Ry Kommune, men autoværksteder og miljøafdelinger landet over kan ligeledes anvende håndbogen.

Løsningsforslag
Håndbogen fokuserer på ressourceforbrug og kemisk belastning:

Løsningsforslagene giver substitutionsmuligheder for de mest miljøbelastende produkter samt muligheder for reduktion af forbruget i det hele taget. For hvert forbrugsområde (på nær energiområdet) er der i håndbogen opstillet et skema, som indeholder oplysninger om hvilke stoffer, der bør undgås samt forslag til teknisk anvendelige renere teknologi-løsninger. I begrænset omfang indeholder håndbogen forslag til ændringer af arbejdsgange på autoværkstederne.

Registrering og prioritering
I håndbogen konstateres det, at ideelt set skal alle forurenende, ressourceforbrugende og affaldsproducerende arbejdsprocesser i autoværkstederne gennemgås, men i praksis vil det pga. tidsmæssige og økonomiske ressourcer ofte være nødvendigt at lave en prioritering af indsatsområderne. Hertil har håndbogen et skema, der kan anvendes til sammenligning af to produkter.

Håndbogen er p.t. formidlet til over 100 kommuner, og bruges effektivt i bl.a. Odder og Esbjerg Kommune. I forbindelse med en igangværende tilsynsrunde på autoværkstederne i Ry Kommune undersøges det, om håndbogen har været anvendt af værkstederne.

2.6.2 Positivliste for autobranchens produkter - Ry

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Ry Kommune er med i styregruppen for projektet "Positivliste for autobranchens produkter". Projektet udspringer bl.a. af kommunens tidligere arbejde med renere teknologi på autoværksteder. Projektets formål er at udarbejde en positivliste for mindre miljøbelastende vaske- og rengøringsmidler samt bilpleje- og olieprodukter. Projektet forventes at være afsluttet ved udgangen af 1997.

Positivlisten og tilsynet
Positivlisten vil blive brugt som afsæt i tilsynsarbejdet med autoværkstederne i kommunen. Værkstederne vil blive bedt om at kortlægge, hvilke produkter der anvendes, og ud fra positivlisten substituere de mest miljøbelastende produkter.

2.6.3 Miljøhåndbog for turistvirksomheder - Nexø

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Nexø Kommune udgav i 1995 i samarbejde med turistchefen i Nexø en miljøhåndbog[4] for turistvirksomhederne i kommunen, herunder hoteller, vandrerhjem, pensionater, campingpladser og restauranter. Arbejdet med håndbogen blev påbegyndt i 1993/1994 som led i Nexø Kommunes deltagelse i KLs KURS-projekt. Håndbogen er finansieret via KURS-projektet.

Formål
Intentionen med håndbogen er, at turistvirksomhederne i kommunen ved at efterleve en række miljøstandarder fremover kan levere både et højt serviceniveau samt en høj miljøstandard. Håndbogens standarder svarer i vidt omfang til kravene for opnåelse af miljømærket Den Grønne Nøgle.

Håndbogen
Miljøstandarderne i håndbogen omfatter en række anvisninger og gode råd inden for emnerne: vand, vask/rengøring, affaldssortering, el og varme, økologiske produkter/sund mad, indeklima, det omgivende miljø, forholdet til naboer, gæste- og personaleinformation samt et eksempel på en handlingsplan for en turistvirksomhed. Endvidere er der i håndbogen inddraget eksempler på registreringsskemaer og en oversigt over de afgifter/takster, som i perioden 1995-2000 kan forventes af være gældende i Nexø Kommune inden for vand-, el- og energiforbruget samt affaldsområdet. Oversigten revideres mindst en gang om året af kommunen.

Resultat
Håndbogen blev i 1995 sendt til alle turistvirksomhederne i kommunen, i alt godt 30 virksomheder med en samlet kapacitet på omkring 4.700 liggende gæster. Virksomhederne blev opfordret til at give en tilbagemelding, hvis de ville efterleve miljøstandarderne angivet i håndbogen. Nexø Kommune og turistchefen har efterfølgende brugt omkring 40 timer på at følge op med kontakt til turistvirksomhederne.

Erfaringer
Indtil videre har tilbagemeldingen fra virksomhederne omkring brugen af håndbogen dog været minimal, da virksomhederne ikke har set en tilstrækkelig tilskyndelse til at efterleve miljøhåndbogens intentioner. Hvorfor virksomhederne ikke har set denne tilskyndelse er kommunen og dets turistchef uforstående over for.

Miljøhåndbogen har derfor endnu ikke givet de ønskede resultater. Der er nu planer om via forskellige finansieringsordninger at ansætte en medarbejder, som skal følge op på håndbogen og få pustet liv i den ønskede proces.

2.6.4 Sølv i spildevand fra røntgenafdelinger - Århus

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Århus Kommune kortlagde i 1993 udledningen af sølvholdigt spildevand fra røntgenafdelingerne på sygehusene i kommunen. Baggrunden var en årlig sølvudledning til renseanlægget på 50-60 kg. [5]

I rapporten påpeges en række besparelsesmuligheder og anbefalinger for minimering af sølvudledningen, men det konkluderes, at røntgenafdelingernes sølvudledning kun bidrager med en beskeden del af den samlede sølvudledning. Projektets resultater er anvendt i Miljøprojekt nr. 273 om røngtenfunktionens miljøbelastning og som led i programmet "Renere teknologi i sygehusvæsnet". Kommunen har ikke udført nye undersøgelser på de involverede røntgenafdelinger på sygehusene.

Erfaringer
Den anvendte fremkaldeteknik er stort set analog til fremkaldelsen af almindelig 35 mm film, og en stor del af resultaterne kan benyttes som videngrundlag i forbindelse med større fotolaboratorier og lign. Kommunen har efterfølgende brugt rapporten i forbindelse med tilsynsarbejdet på kommunens grafiske virksomheder. Mange af kommunens grafiske virksomheder har henvendt sig for at få et eksemplar af rapporten.

Ressourceforbrug
Kommunen anvendte omkring 150 timer på udarbejdelse af rapporten, og omkring 30.000 kr. på analyser af sygehusenes spildevand.

2.6.5 Pjece til grafiske virksomheder - Svendborg

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Da Miljøstyrelsen i 1993 udgav "Tilsyn med de ydre miljøforhold i den grafiske branche" valgte Svendborg Kommune at udforme en mindre pjece på otte A5 sider, som kort orienterede de grafiske virksomheder om kommunens syn på virksomhedernes miljøforhold.

Ressourceforbrug
Kommunen brugte ca. 25 timer på at udarbejde pjecen, og omkostningerne var på 15 kr./stk. Pjecen blev sendt til virksomhederne.

Flere virksomheder gav telefonisk tilkende, at pjecen var læsevenlig og gav et overblik over deres miljøforhold.

Kommunen uddeler pjecen til andre tilsynsførende i forbindelse med netværkssamarbejder.

2.7 Vejledning om miljøstyring

Miljøstyring er en ressourcekrævende proces, som kræver engagement hos den virksomhed, der ønsker at indføre det. Mange tilsynsmyndigheder har i dag viden om miljøstyring og har via forskellige tiltag gjort denne viden tilgængelig for interesserede virksomheder.

2.7.1 Miljøprojekt Kronjylland

Formål

Amt & kommuners tiltag

Alternativ til

Resultat

Baggrund
Miljøprojekt Kronjylland blev påbegyndt i 1995 for at hjælpe små- og mellemstore virksomheder i gang med en aktiv miljøindsats. Kronjyllands Udviklingsråd bevilligede 250.000 kr. til projektet, som blev organiseret af foreningen Erhvervssamarbejdet i Kronjylland. Samarbejdet omfatter Århus Amts Erhvervsafdeling og de otte kommuner i Århus Amt, Randers, Hadsten, Langå, Purhus, Mariager, Nørhald, Sønderhald og Rougsø Kommuner.

Forløberen for Miljøprojekt Kronjylland var Miljøprojekt Djursland med en miljøgennemgang af 40 virksomheder, foretaget af TIC Århus. Miljøprojekt Djursland omfattede ligesom Miljøprojekt Kronjylland otte kommuner.

Fase 1. Miljøgennemgang
Miljøprojekt Kronjylland var planlagt til at løbe over to faser, hvor fase 1 blev gennemført i efteråret 1995. TIC Århus foretog miljøgennemgang af 25 virksomheder og udarbejdede efterfølgende en rapport over virksomhedens miljøpåvirkninger. Miljøgennemgangen skulle give virksomhederne et grundlag for at arbejde systematisk med miljøforholdene. Endvidere skulle miljøgennemgangen belyse sammenhængen mellem økonomi og miljøpåvirkninger samt anbefale og prioritere indsatsområder for virksomhedens fremtidige miljøarbejde.

Kommunernes deltagelse
De otte kommuner tog kontakt til de virksomheder, der miljømæssigt kunne få mest ud af at deltage i projektet. Derudover informerede kommunerne under projektforløbet virksomhederne om miljølovgivningen.

Energicenteret for Randers og Omegn deltog i projektet med rådgivning om besparelser på el, varme og vand samt indførelse af energistyring m.m.

Fase 2. Undervisningsforløb
Det var planen, at fase 2 skulle afvikles med deltagelse af 10-15 af de virksomheder, der deltog i fase 1. I fase 2 skulle virksomhederne over syv seminarer med ca. en måneds mellemrum udveksle erfaringer og gennemgå et undervisningsforløb om miljøstyring. I de mellemliggende perioder skulle virksomhederne arbejde hjemme, for gradvist at opbygge et miljøstyringssystem i virksomhederne.

Ressourceforbrug
Virksomhederne kunne derudover trække på konsulentbistand fra de konsulenter, der gennemførte undervisningsforløbet. Virksomhederne skulle selv bidrage med 15.000 kr. til fase 2, mens fase 1 var gratis.

Resultat
Fase 2 er ikke blevet afviklet, da kun fire virksomheder var interesserede i at fortsætte det egentlige miljøstyringsarbejde. På trods af, at fase 1 var afviklet til virksomhedernes tilfredshed, havde de svært ved at se, hvorfor de skulle påbegynde miljøstyringsarbejde. De færreste af virksomhederne havde oplevet miljøstyring og en aktiv miljøindsats som et egentligt markedskrav, hvorfor motivationen for at gå videre til fase 2 var lille.

Erfaringer
Mange af virksomhederne havde indset at et egentligt miljøstyringsarbejde ville kræve betydeligt flere ressourcer end blot gebyret på 15.000 kr. Fase 1 havde vist, at et miljøstyringssystem omfatter inddragelse af mange af virksomhedens medarbejdere. Virksomhederne mente på den baggrund, at de havde for travlt til at afse de nødvendige ressourcer i forbindelse med fase 2´s afvikling.

Rundspørge
Samlet har ca. 65 virksomheder via Miljøprojekt Djursland og Miljøprojekt Kronjylland fået foretaget en miljøgennemgang. De primære indsatsområder har vist sig at været affald, elforbrug, energi til opvarmning og spildevand. I en rundspørge til virksomhederne foretaget af TIC Århus i november 1996 har mere end halvdelen af virksomhederne efterfølgende startet et miljøarbejde op i en eller anden form. 60% af virksomhederne satser på at få indført et certificeret system og mere end 50% af virksomhederne har foretaget en omhyggelig gennemgang af energiforbruget med henblik på at reducere eludgifterne og dermed også de Grønne Afgifter.

2.7.2 Pilotprojekt om miljøstyring - Svendborg

Formål

Kommunens tiltag

Alternativ til

Resultat

Svendborg Byråd vedtog i november 1994 en miljøhandlingsplan med det sigte at styre mod en bæredygtig udvikling. Heraf var miljøstyring en strategi, der skulle prioriteres.

Deltagere
Forvaltningscheferne udpegede på et møde fire institutioner, som skulle deltage i et miljøstyringsprojekt. Konsulenten, som var tilknyttet projektet, ønskede en bestemt privat virksomhed skulle deltage - da en af de ansatte var en såkaldt ildsjæl.

Metode
Kommunen tog udgangspunkt i den miljøstyringsmetode, der er anvendt i "Håndbog i miljøstyring for kommunerne". Af deltagende institutioner var en børnehave, en folkeskole, en gas- og vandforsyning samt en institution for fysisk og socialt handicappede. Den deltagende virksomhed var en Falckstation.

Organisering
Projektet blev organiseret med en styregruppe, en miljøgruppe og fem arbejdsgrupper. Styregruppen bestod af en repræsentant fra hver af de deltagende institutioner med chefen for miljøsektionen som formand. Miljøgruppen bestod af syv personer fra miljøsektionen, en ekstern rådgiver og havde chefen for miljøsektionen som formand. Deltagerne i miljøgruppen var kontaktpersoner til arbejdsgrupperne i institutionerne.

Ressourceforbrug
Projektet blev afviklet i perioden fra august 1995 til september 1996. De samlede eksterne udgifter til gennemførelse af pilotprojektet (konsulent, møder osv.) har været ca. 200.000 kr. ekskl. deltagernes arbejdstid. Tidsforbruget har ligget i størrelsesordenen 40 - 80 timer pr. deltager i projektet. Kommunens medarbejdere har lagt ca. 150 timer i projektet.

Erfaring
Generelt ser deltagerne projektet som et positivt tiltag og anbefaler metoden til det videre miljøstyringsarbejde. Der fremkom dog kritik af mangel på mandskabsressourcer, det langvarige projektforløb og en utilstrækkelig information i forbindelse med projektets opstart. De økonomiske gevinster ved projektet (ressourcebesparelser etc.) har været begrænsede.

Resultat
På institutionerne og i den private virksomhed har man valgt at arbejde videre med miljøstyring. I børnehaven prioriteres det videre miljøarbejde på lige fod med det pædagogiske arbejde. Kommunen besøger deltagerne ca. en gang i kvartalet for at følge op på projektet.

Fremtiden
Forvaltningen budgetterede med i 1998 at arbejde videre på andre institutioner, men det økonomiske grundlag blev fjernet. Kommunen vil udnytte hidtidige erfaringer i et erfaringsforum, som der indkaldes til i 1998.

2.8 Affaldsbørser

Med henblik på at udnytte affald som en ressource har flere tilsynsafdelinger arbejdet på at etablere affaldsbørser, hvor virksomheder kan afsætte deres affald som råstof.

Generelt fungerer en affaldsbørs bedst, hvis den dækker et tilstrækkelig stort opland til, at mange forskellige virksomheders behov for råvarer kan dækkes af et tilsvarende udbud af affaldsprodukter. I modsat fald bliver nyttiggørelsen af affaldet for sporadisk til at affaldsbørsen kan fungere.

2.8.1 Affaldsbørs - Silkeborg

Formål

Kommunernes tiltag

Alternativ til

Resultat

Erfaringsindsamling
Som en udløber af Silkeborg Kommunes Lokal Agenda 21 arbejde er der nedsat en arbejdsgruppe, der har forsøgt at oprette en lokal affaldsbørs for produktionsvirksomheders affald. Erhvervsrådet for Silkeborg samt Gjern og Them Kommune. I arbejdsgruppen deltager foruden to borgere fra Silkeborg,

Erfaringsindsamling
Arbejdsgruppen startede med at indhente erfaringer fra andre kommuner omkring etablering af lokale affaldsbørser. På baggrund heraf besluttede gruppe at udsende et spørgeskema til kommunens ca. 400 produktionsvirksomheder.

Manglende tilslutning
Ca. 15 virksomheder svarede på spørgeskemaet, hvilket var for lidt til at starte et samarbejde.

Efterfølgende blev der taget initiativ til en invitation til et orienteringsmøde for virksomhederne, men heller ikke i denne sammenhæng kunne der opnås tilstrækkelig tilslutning.

På baggrund heraf har arbejdsgruppen indtil videre stillet affaldsprojektet i bero.

2.8.2 Genbrugsbørs - Green Network

Formål

Amt & kommuners tiltag

Alternativ til

Resultat

Informationsformidling
I Green Network er der oprettet en genbrugsbørs, hvis formål er at videreformidle informationer om de affaldsfraktioner, der opstår i forbindelse med virksomhedernes produktion. Ligeledes er genbrugsstationerne i de fem kommuner i Green Network samarbejdet inddraget i informationsformidlingen. Informationerne er samlet i en rapport, hvor producenter kan få oplysninger om forskellige affaldsfraktioner, og tage stilling til, om disse kan anvendes i egen produktion.

Resultat
Genbrugsbørsen har ikke fået det forventede omfang, da regionen er for lille til at kunne skabe et tilstrækkeligt volumen af virksomheder og affaldsfraktioner. Der arbejdes med tanken om, at genbrugsbørsen i Green Network kan danne grundlag for en landsdækkende genbrugsbørs.

[2] Energi- og miljøstyringsmanualen kan rekvireres via Aalborg Kommune. [Tilbage i tekst]

[3] Green Network manualen til udarbejdelse af miljøredegørelser kan rekvireres via Green Network sekretariatet til en pris af 200,- kr.: Vejle Amt, Damhaven 12, 7100 Vejle, tlf.: 75 83 53 33, fax.: 75 82 56 78. [Tilbage i tekst]

[4] Miljøhåndbogen for turistvirksomheder kan rekvireres via: Nexø Kommune, Teknisk Forvaltning, Møllevænget 1, 3730 Nexø, tlf.: 56 49 30 00, fax.: 56 49 41 70. [Tilbage i tekst]