Inddragelse af renere teknologi i
tilsyns- og godkendelsesarbejdet 8. Organisation og
vidensformidling hos tilsynsmyndigheden
Vidensformidlingen og organiseringen internt i tilsynsmyndigheden er vigtige parametre
i forhold til tilsyns- og godkendelsesarbejdet. I det følgende beskrives en række
eksempler, hvor tilsynsmyndighederne via intern vidensformidling og organisering søger at
fremme arbejdet med renere teknologi og forebyggende miljøarbejde.
8.1.1 Byggesagsbehandling - Aalborg
Formål
 | At fremme det forebyggende miljøarbejde via byggesagsbehandlingen. |
Kommunens tiltag
 | Byggesagsbehandling, miljø- og erhvervsfunktioner i en samlet afdeling. |
Alternativ til
 | Mindre faste rammer for kommunikation mellem relevante afdelinger. |
Resultat
 | Kommunikation og samarbejde mellem relevante afdelinger omkring det forebyggende
miljøarbejde. |
Miljø og byggesager
Aalborg Kommune har erfaret, at kommunen ofte via byggesagsbehandling og salg af
grunde bliver opmærksom på forhold hos virksomhederne, hvor kommunen via sine
aktiviteter kan fremme det forebyggende miljøarbejde. Kommunen har derfor etableret
rammer for kommunikationen mellem de afdelinger i kommunen, der henholdsvis tager sig af
miljøindsatsen og administrationen af byggesager m.v.
Én afdeling
Disse rammer er i kommunen etableret ved at samle byggesagsbehandlere og
miljømedarbejdere i én afdeling, "Erhvervsafdelingen", som består af 23
medarbejdere opdelt i to faggrupper, heraf en miljøfaggruppe.
8.1.2 Byggesagsbehandling - Silkeborg
Formål
 | At sikre at kloaksystemer under projektering og udbygning kommer til at opfylde
gældende krav og specifikationer. |
Kommunens tiltag
 | Påpegelse af krav og specifikationer under byggesagsbehandlingen. |
Alternativ til
 | At kloaksystemer fejldimensioneres i forhold til krav og specifikationer. |
Resultat
 | Tydelig udvikling i byggesagsmaterialet. |
Miljø og byggesager
Silkeborg Kommune har et velfungerende renseanlæg, som kommunen gerne vil værne om.
Kommunen arbejder derfor på gennem byggesagsbehandlingen at sikre, at virksomheder under
projektering og udbygning indrettes således, at kloaksystemer herunder
olieudskilningssystemer samt afledning af regnvand og spildevand, opfylder alle krav og
specifikationer. Dette arbejde sker bl.a. gennem afholdelse af seminarer for kloakmestre
(se afsnit 2.3.3.).
Ved at inddrage disse problemstillinger allerede i byggesagsbehandlingen bliver
bygherre og virksomheder opmærksomme på, at aktiviteter og miljøbelastning skal
planlægges og indrettes, således at renseanlæggets funktion bibeholdes.
Resultat
Kommunen er meget tilfreds med resultaterne. Efter at ordningen har fungeret i en
årrække, kan Silkeborg Kommune tydeligt se en udvikling i det byggesagsmateriale, der
løbende bliver sendt til kommunen.
8.1.3 1. og 2. sagsbehandlerssystem - Miljøkontrollen KBH
Formål
 | At sikre, kvalitetskontrol og vidensformidling mellem miljøsagsbehandlerne samt bedre
mulighed for effektivt at besvare forespørgsler. |
Kommunens tiltag
 | Organisationsopbygning med 1. og 2 sagsbehandlersystem. |
Alternativ til
 | At kun en enkelt miljøsagsbehandler har indsigt i en given virksomhed. |
Resultat
 | Velfungerende sagsbehandlersystem. |
1. og 2. sagsbehandler
Miljøkontrollens Kontor for Virksomheder og Risiko har siden 1. februar 1997 ført
et sagsbehandlersystem, hvor der til de virksomheder, som afdelingen fører tilsyn med, er
tildelt en 1. og 2. sagbehandler. Afdelingen har 12 miljøsagsbehandlere, og ved
fordelingen af opgaver kommer alle medarbejdere til at arbejde som både 1. og 2.
sagsbehandler i forhold til flere forskellige typer virksomheder.
Formålet er at sikre, at medarbejderne opnår indsigt i flere typer virksomheder.
Endvidere sikrer systemet, at 2. sagsbehandleren kan svare på spørgsmål i forbindelse
med henvendelser, hvis 1. sagsbehandleren er indisponibel. Derudover skal systemet sikre,
at 1. og 2. sagsbehandleren effektivt kan føre kvalitetskontrol med det materiale, der
skal sendes ud af huset, idet begge medarbejdere er bekendt med det konkrete sagsområde.
Resultat
Sagsbehandlersystemet fungerer godt, idet medarbejderne opnår indsigt i flere typer
virksomheder. Der er som regel altid en medarbejder i afdelingen, der kan besvare
henvendelser. Hvis begge sagsbehandlere er indisponible, havner en forespørgsel på
kontorchefens bord; antallet af sådanne sager er reduceret væsentligt efter indførelsen
af det dobbelte sagsbehandlersystem. Derudover har systemet betydet, at niveauet af det
materiale, der passerer kontorchefens bord, er højnet, idet sagsbehandlerne i højere
grad samarbejder omkring de enkelte virksomheder.
Samlet medfører det dobbelte sagsbehandlersystem kun en mindre ekstra arbejdsbyrde for
kontoret som helhed.
8.1.4 Kurser, fællesmøder og undergrupper - Aalborg
Formål
 | At sikre at miljømedarbejderes viden ajourføres og videreformidles til kolleger. |
Kommunens tiltag
 | Kurser, fællesmøder og grupper omkring vidensindsamling. |
Alternativ til
 | Manglende ajourføring af miljømedarbejdernes viden. Overlap i vidensindhentning. |
Resultat
 | Systematisk vidensindhentning til miljømedarbejderne. |
Interne og eksterne kurser
For at styrke Aalborg Kommunes viden på renere teknologi området deltager
miljømedarbejderne i både eksterne og interne kurser. De eksterne kurser ligger primært
på den Kommunale Højskole, mens de interne kurser arrangeres ved, at der kommer en
foredragsholder til afdelingen for at orientere om et givent emne. Et eksempel herpå var
en foredragsholder fra BST, som var ekspert indenfor emnet støj, herunder støjmålinger
etc.
Fællesmøde og undergruppe
Miljøfaggruppen i kommunens erhvervs- og miljøforvaltning holder fællesmøder mindst en
gang om måneden. Her diskuteres relevante emner og medarbejderne ajourføres om hinandens
arbejde og erfaringer. Om nødvendigt kan der nedsættes en undergruppe på 2-3
medarbejdere som går i dybden med vidensindsamling omkring et givent emne.
8.1.5 Koordination af miljøafdelingens miljøindsats -
Herlev
Formål
 | At udveksle erfaringer internt i miljøafdelingen. |
Kommunens tiltag
 | I en afgrænset periode koncentreres miljøafdelingens indsats inden for et specifikt
område. |
Alternativ til
 | Begrænset erfaringsudveksling blandt medarbejderne i miljøafdelingen. |
Resultat
 | Koncentreret indsats samt videns- og erfaringsudveksling i miljøafdelingen. |
Koncentreret indsats
Herlev Kommunes miljøafdeling har i begyndelsen af 1997 påbegyndt en arbejdsform, hvor
de seks medarbejdere i miljøafdelingen i en afgrænset periode arbejder med den samme
type af opgaver. Ideen er, at miljøafdelingen derved kan yde en koncentreret indsats
inden for et specifikt fagområde, og at medarbejderne under forløbet kan få større
gavn af videns- og erfaringsudvekslingen med kollegerne. Hastesager bliver i den
afgrænsede periode administreret på traditionel vis.
Som eksempel på denne arbejdsform vil miljøafdelingen i løbet af efteråret 1997
påbegynde en indsats, hvor medarbejderne over tre uger skal udarbejde fem
miljøgodkendelser.
8.1.6 Internt idekatalog om renere teknologi - Aalborg
Formål
 | At styrke den interne formidling af viden omkring renere teknologi og miljøforhold. |
Kommunens tiltag
 | Oprettelse af idekatalog, der opdateres løbende. |
Alternativ til
 | Ingen videreformidling af miljømedarbejdernes erfaringer til kolleger. |
Resultat
 | Foreløbigt idekatalog for metalbranchen. |
Idekatalog
Aalborg Kommune har påbegyndt udarbejdelsen af et idekatalog, der løbende skal
ajourføres med de gode ideer inden for miljøområdet, herunder renere teknologi, som
miljømedarbejderne støder på i det daglige arbejde med virksomhederne og
miljøforholdene.
Formålet med idekataloget er at give medarbejderne mulighed for at videreformidle
erfaringer omkring renere teknologi på en mere systematiseret form. Der er også
tidligere sket en vidensformidling mellem medarbejderne, men på en mindre struktureret
form.
Metalbranchen
Et af de første områder kommunen har valgt at kigge på i forbindelse med idekataloget
er metalbranchen, idet det er den type virksomheder, der er flest af i kommunen.
Opbygningen af idekataloget for metalbranchen ser således ud:
Internt idekatalog til indførelse af renere teknologi indenfor metalbranchen
Internt idekatalog til indførelse af renere teknologi indenfor metalbranchen
Indledning
Energiforbrug
- Trykluft
- Ventilation
- Opvarmning
- Lys
Svejserøg
Metoder
Køle/smøremiddel
Affedtning
Gode ideer
|
Arbejdsgruppen for udarbejdelsen af idekataloget for metalbranchen vil belyse
ovenstående emner ved bl.a. at arrangere kurser/temamøde med forskellige eksterne og
interne parter.
Kommunen skønner, at der årligt anvendes 0.1 mandeår til indsamling og organisering
af informationer omkring renere teknologi.
8.1.7 Myndighedssamarbejde om renere teknologi - Fyns Amt
Formål
 | At sikre løbende erfaringsudveksling. |
Amtets tiltag
 | Elektronisk erfaringsudveksling på tværs af myndigheder og amtsgrænser. |
Alternativ til
 | Møder. |
Resultat
 | Den elektroniske erfaringsudveksling er nedlagt. |
Baggrund
Fyns Amt deltog i 1993 i et erfarings- og fjernundervisningsnetværk om renere teknologi.
Formålet var at udvikle og afprøve en model for, hvordan de decentrale miljømyndigheder
kunne efteruddannes og udveksle erfaringer på tværs af myndigheder, geografisk områder
og på en måde, der naturligt kan indpasses i den enkeltes daglige arbejdssituation.
Indhold
I netværket deltog desuden Ribe, Ringkøbing, Sønderjyllands og Vejle Amt samt de
tilsvarende arbejdstilsynskredse. Kurset forløb over tre måneder, hvor der blev løst
opgaver i de lokale studiekredse bestående af amt og arbejdstilsynskreds. Under
kursusforløbet kunne deltagerne udveksle informationer via e-mail. På tværs af amts- og
myndighedsgrænser blev der etableret sagsorienterede erfaringsgrupper.
Erfaring
Det viste sig svært for svært medarbejderne at holde fast i kursusets intentioner,
nemlig at modtage undervisning samtidig med at man er på arbejde. Deltagerne fulgte ikke
løbende op på dialogen via e-mailen, og kurset blev nedprioriteret til fordel for
sagsbehandlingen og andre henvendelse.
Projektet var måske ude for tidligt, da ikke alle deltagere havde egen PC med
opkobling til netværket.
Resultat
De elektroniske erfa-grupper eksisterer ikke længere, bl.a. fordi der deltog for få
sagsbehandlere til at der kunne opnås et reelt udbytte ved deltagelsen.
|