Afløbskomponenter af PVC, PP, HDPE og beton

1. Introduktion

1.1 Formål
1.2 Baggrund
1.3 Projektets deltagere
1.4 Rapportopbygning

1.1 Formål

Dette projekt har til formål at belyse energiforbrug og øvrige miljøpåvirkninger fra vugge til grav ved en screening af udvalgte afløbskomponenter, herunder udførelse af afløbsanlæg. Screeningen foretages primært på baggrund af eksisterende data. Projektet afgrænses til afløbskomponenter (rør og brønde) fremstillet af PVC, HDPE, PP og beton, som er de dominerende materialer til afløbskomponenter i Danmark. Der ses bort fra stål, ler og fiberarmeret polyester.

Screeningen kan ikke anvendes som dokumentation for, om den ene slags afløbskomponent er miljømæssigt at foretrække fremfor den anden slags, men giver en indikation om fordele og ulemper ved afløbskomponenterne samt et fingerpeg om de væsentligste miljømæssige forhold (art og størrelsesforhold). Rapporten giver desuden læseren indblik i hvilke områder, hvor der mangler viden.

Kommuner og andre bygherrer kan anvende undersøgelsens resultater til at få en indikation af miljøpåvirkningerne ved afløbsfornyelsen. Rådgivende ingeniører kan anvende rapporten i forbindelse med miljørigtig projektering. Plast- og betonindustrien vil få større indsigt i, hvor de forskellige produkter har forholdsvis store miljøpåvirkninger. De vil således bedre kunne foretage en målrettet indsats for at mindske energiforbrug og øvrige miljøpåvirkninger i produktets livscyklus.

1.2 Baggrund

Miljøstyrelsen har i 1991 indgået en aftale med Plastindustrien i Danmark om anvendelse af PVC. PVC-aftalen har til formål at friholde affaldsforbrændingsanlæggene i Danmark for PVC, idet forbrænding af PVC bl.a. medfører dannelse af restprodukt fra røggasrensning, som er med til at give en række håndterings- og miljømæssige problemer ved deponering. Strategien i aftalen er derfor at substituere PVC på visse områder og at genanvende PVC på andre områder, herunder byggematerialer.

Miljøstyrelsen har i 1990 gennemført et projekt om "PVC i byggeri og anlæg" [6], hvori bl.a. afløbskomponenter er beskrevet.

Dansk Beton Industriforenings Afløbsfraktion har henvendt sig til Miljøstyrelsen og påpeget, at det tidligere projekt indeholder fejlvurderinger af miljøbelastningen fra betonrør. Foreningen er af den opfattelse, at det tidligere gennemførte projekt bidrager til, at beslutningstagere indenfor afløbsområdet foretager fejlagtige vurderinger i projekterings- og planlægningssituationer.

Baggrunden for henvendelsen er, at Afløbsfraktionen mener, at projektet [6] har fejlvurderinger på følgende punkter:

	at energiforbruget til fremstilling af betonrør er betydeligt højere end energiforbruget til fremstilling af PVC-rør,
	at anvendelse af flyveaske i cementfremstillingen giver anledning til betydelige emissioner af tungmetaller i relation til andre punktkilder,
	at betonrør er "korrosionsmæssigt dårligere" end PVC-rør og har derfor ikke så lang levetid,
	at betonrør er et teknologisk tilbageskridt i forhold til PVC-rør.

1.3 Projektets deltagere

Dette projekt er udført i samarbejde mellem DTI Miljø (Charlotte Blak Nielsen), DTI Byggeri, Betoncentret (Jette Schaumann), Rådgivende ingeniørfirma SBH-consult F.R.I. (Steffen Hvorslev) og en repræsentant fra Plastindustrien (Peter Sejersen).

Projektet har løbende været drøftet med styregruppen bestående af:

	Miljøstyrelsen, Lise Jensen & Elisabeth Paludan,
	Entreprenørforeningen, Niels Nielsen,
	Plastindustrien i Danmark, Jette Rasmussen,
	Nellemann, Nielsen & Rauschenberger A/S, Jens Chr. Binder Jensen,
	DTI Byggeri, Betoncentret, Marlene Haugaard,
	Direktoratet for Arbejdstilsynet, Lars Søborg.

1.4 Rapportopbygning

Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af afløbssystemer og valgte afløbskomponenter. De valgte afløbskomponenter er beskrevet ud fra bestanddele og dimensioner. Desuden er der under hver enkelt afløbskomponenttype listet de forbehold og antagelser, som er foretaget forud for valget. En livscyklusbeskrivelse for plast hhv. betonkomponenter er indsat for at give læseren et overblik og en indsigt i de faser, der indgår i opgørelsen.

Kapitel 4 giver henvisninger til det anvendte metodegrundlag, som ikke er nærmere beskrevet i denne rapport. Omfang, systemgrænser og den funktionelle enhed fastlægges, således at det står klart for læseren, hvad der er med, og hvad der er udeladt. Systemafgrænsningen er opdelt og beskrevet fasevist (råvareudvinding og -fremstilling, fremstilling af afløbskomponenter, lægningsfasen, driftsfasen, bortskaffelsesfasen, transport, arbejdsmiljø og sekundære aktiviteter). Kapitlet beskriver endvidere hvilke data og miljøparametre, som vil blive opgjort og medtaget i miljøvurderingen. Benyttede brændværdier, fordelinger og emissionsfaktorer anvendt i opgørelsen er listet i dette kapitel. Datakvalitet og usikkerheder er også overordnet beskrevet.

Kapitel 5 indeholder en opgørelse af energiforbrug, ressourceforbrug og miljøbelastninger samt en arbejdsmiljøbeskrivelse for hver af de to afløbskomponenttyper af hhv. plast og beton. Opgørelsen opdeles for hver af faserne i afløbskomponenternes livsforløb.

I kapitel 6 sammenholdes afløbskomponenternes bidrag til ressourceforbrug, potentielle miljøeffekter og affald.

Kapitel 7 giver en beskrivelse af datakvaliteten af det anvendte materiale og usikkerheder forbundet hermed.