Afløbskomponenter af PVC, PP, HDPE og beton

2. Resumé

2.1 Metode
2.2 Samlet miljøvurdering
2.3 Datagrundlag og datakvalitet

2.1 Metode

Denne LCA (Life Cycle Assessment) er en livscyklusscreening af udvalgte afløbskomponenter, der anvendes i det danske afløbssystem:

	Ø 100 mm, Ø 150 mm, Ø 250 mm og Ø 1400 mm betonrør samt små og store betonbrønde.
	Ø 110 mm, Ø 160 mm, Ø 250 mm PVC-rør og Ø 1400 mm HDPE-rør samt små PP-brønde og store HDPE-brønde

Miljøpåvirkninger pr. meter rør eller pr. brønd bestemmes ud fra en livscyklusmodel omfattende indvinding og fremstilling af råvarer, fremstilling af afløbskomponenter, distribution og lægning af afløbskomponenter, driftsfase samt affaldsbortskaffelse.

Miljøvurderingen udføres i henhold til SETAC’s retningslinjer [8] og UMIP-modellen [1].

Miljøvurderingen består af:

	en beskrivelse af formål og systemgrænser,
	en opgørelse af ressourcer, emissioner og affald,
	en miljøvurdering, hvor resultaterne fra opgørelsen omregnes til potentielle miljøeffektfaktorer. Ressourceforbrug og miljøeffekter er ikke normaliseret og vægtet i forhold til de globale reserver og ej heller vægtet i forhold til hinanden.

Miljøvurderingen er baseret på miljødata, som umiddelbart har været tilgængelige for materialer og udførelsesmetoder. Dog er der for PVC benyttet nye data (jan. 98).

Miljøvurderingen er baseret på danske forhold. Der er således valgt et gennemsnitligt dansk energiscenario for afløbskomponenter af både beton og plast, bortset fra råvarefasen for plastkomponenterne. Det eksisterende datagrundlag herfor er baseret på tal fra den Europæiske Plastsammenslutning, hvor der anvendes et gennemsnitligt europæisk energiscenario.

2.2 Samlet miljøvurdering

Resultatet af projektet kan anvendes til at indikere, hvilke livscyklusfaser for afløbskomponenter af hhv. beton og plast der har størst betydning i afløbskomponenternes samlede livsforløb. Hermed opnås en indikation af fremtidige indsatsområder. Resultatet skal ses i lyset af de antagelser, skøn og afvejninger, der er foretaget i rapporten.

Generelt viser det sig for afløbskomponenter af beton og plast, at der er et betydeligt energiforbrug forbundet med lægningsfasen, specielt i forbindelse med indvinding og transport af fyldmaterialer. Det er derfor afgørende for det samlede energiforbrug, at det opgravede fyldmateriale så vidt muligt genanvendes. Der kan ikke umiddelbart konstateres nogen forskel i energiforbruget i lægningen af henholdsvis beton- og plastrør. Det vil kræve målinger på entreprenørmaskiner ved forskellige afløbsprojekter og en mere præcis fastlæggelse af muligheden for genbrug af opgravet jord til omkringfyldning af rørene og til tilfyldning.

LCA-screeningen har desuden vist, at råvarefasen ligeledes udgør en betydende fase i det samlede livsforløb for afløbskomponenter af plast og beton. For afløbskomponenter af plast giver råvarefasen det største bidrag til de samlede miljøbelastninger for de store afløbskomponenter:

Ø 1400 mm rør og små og store brønde. Bidraget fra råvarefasen for disse komponenter udgør størstedelen af det totale bidrag. Billedet for de store afløbskomponenter er det samme for beton, dog udgør råvarefasens andel en lidt mindre del.

Det anses for tvivlsomt, om det i dag er muligt at fremskaffe kvantitative data for brugsfasen. Det har derfor indenfor dette projekts rammer kun været muligt at gennemføre en kvalitativ vurdering af afløbskomponenternes brugsfase.

Hvis afløbskomponenter graves op på grund af lægning af rør i samme "trace" vil det være en ressourcemæssig gevinst at genanvende de opgravede betonrør. Derudover er der en kvalitetsmæssig gevinst ved at bruge knust beton i stedet for "normalt" tilslagsmateriale til vejbygning på grund af restindholdet af cement. Ved at genanvende plasten fra opgravede plastrør kan der ligeså opnås en stor ressourcemæssig gevinst. Desuden opnås en energimæssig gevinst i råvarefasen med heraf følgende besparelse af de knappe ikke-fornyelige ressourcer olie og naturgas. Det vil derfor ud fra et ressourcemæssigt synspunkt være en stor fordel at genanvende plasten.

2.3 Datagrundlag og datakvalitet

I projektet har det været forsøgt at skaffe data, der er repræsentative for 1997 med dansk teknologi. For de materialer der er importeret, er der stræbt efter at få repræsentative data for de materialer, der importeres til de danske producenter. Der er forsøgt ikke at anvende data, der er mere end 5 år gamle.

Procesdata vil altid være behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes både variationer i processerne på den enkelte fabrik, men også mange forskelle mellem de forskellige producenter. Det har ikke været muligt at opgøre disse usikkerheder. I stedet er usikkerhederne på de samlede resultater skønnet i forbindelse med diskussionen af resultaterne.

Usikkerheden på data indhentet i litteraturen vurderes generelt at være større end usikkerheden på data indhentet fra en udvalgt virksomhed, da det ofte er svært at afgøre, om der ligger de samme afgrænsninger til grund for de oplyste data. En anden formodentlig væsentlig usikkerhed er variationen imellem indenfor den samme branche.

Det bemærkes, at datagrundlaget på nuværende tidspunkt på flere områder er usikkert eller utilstrækkeligt (evt. mangler helt). Projektet belyser, hvor der mangler data, og på hvilke områder, der er størst behov for at indhente supplerende viden. Der er blandt andet behov for yderligere undersøgelser af energiforbrug i udførelsesfasen samt forbrug og påvirkninger i driftsfasen. En mere detaljeret undersøgelse af forbrug og belastninger fra lægningsfasen og drifts