Afløbskomponenter af PVC, PP, HDPE og beton

5. Afløbskomponenter af beton og plast - opgørelse

5.1 Fase 1 - Indvinding og fremstilling af råvarer
5.1.1 Beton
5.1.2 Plast
5.1.3 Gummiringe
5.1.4 Arbejdsmiljø - beton
5.1.5 Arbejdsmiljø - plast
5.2 Fase 2 - fremstilling af afløbskomponenter
5.2.1 Arbejdsmiljø - beton
5.2.2 Arbejdsmiljø - plast
5.3 Fase 3 - distribution og lægning af afløbskomponenter
5.3.1 Beskrivelse af de forskellige underfaser i procesdiagrammet
5.3.2 Energiforbrug i lægningsfasen
5.3.3 Energiforbrug ved sætning af brønde
5.4 Fase 4 - driftsfasen
5.4.1 Arbejdsmiljø - beton & plast
5.5 Fase 5 - affaldsbortskaffelse - scenario 1
5.6 Transport
5.6.1 Transport af råmaterialer til produktionssted (afløbskomponenter)
5.6.2 Transport af afløbskomponenter til lægningsstedet
5.6.3 Transport i forbindelse med lægning
5.7 Samlet opgørelse

Kapitel 5 indeholder en opgørelse af energiforbrug, ressourceforbrug og miljøbelastninger for hver af de udvalgte afløbskomponenter. Opgørelsen opdeles for hver af faserne i afløbskomponenternes livsforløb.

5.1 Fase 1 - Indvinding og fremstilling af råvarer

Livsforløbet for afløbskomponenter starter ved udvinding og forarbejdning/fremstilling af råvarer. Alle råvarer (se bilag 1a - 1f og 6a - 6d) er forsøgt ført "tilbage til jord", dvs. tilbage til naturlige råvarer såsom olie, stensalt, sten, kridt etc. Opgørelsen omfatter forbrug af energi (elektrisk eller termisk), hjælpematerialer samt emissioner til luft og vand samt affald.

Energiforbruget opgøres som primære energimængder og omfatter ikke precombustion, dvs. energiforbrug og emissioner i forbindelse med udvinding og forarbejdning af brændsler (olie, kul, naturgas etc.).

Transport omfatter opgørelse af dieselforbrug og emissioner fra selve transporten. Precombustion er ikke inkluderet.

De samlede opgørelser findes i kapitel 5.7.

5.1.1 Beton

De udvalgte afløbskomponenter af beton fremstilles af følgende råvarer:

	Portlandcement (sand, kridt, flyveaske, kisaske, gips, ferrosulfat, papirmasse, mikrofiller og vand),
	flyveaske,
	microsilica,
	plastificeringsmiddel,
	sand og sten,
	vand.

Se bilag 1a - 1f, 2a - 2b, 3a - 3b og 4.

Cement
Data for cement indbefatter energiforbrug til indvinding af råmaterialer, slemning, kalcinering, brænding, køling, formaling, blanding, transport af råvarer til produktion, intern transport af materialer og overhead. Yderligere er der oplyst en beregnet samlet CO₂-emission fra både brændselsforbrug og kalcinering (naturlig uddrivelse af CO₂ fra kalkholdig komponent i råmaterialet ved omdannelse af CaCO₃ til CaO under opvarmningen før brænding). Emissioner af SO₂, NO_X, tungmetaller og støv er målt eller beregnet og oplyst af Aalborg Portland. I det samlede energiforbrug har det ikke været muligt at adskille termisk energi og transportenergi. Feedstock energi er ikke medregnet for cement.

Tilsætninger
Flyveaske og mikrosilica er restprodukter fra anden produktion og regnes som "miljøneutrale" og opgøres kun som et ressourceforbrug, da produktionen heraf er uafhængig af hvor store mængder, der afsættes til betonindustrien. Flyveaske påbegyndes derfor indregning af miljøpåvirkninger ved transporten af flyveaske fra kraftværk til cement- og betonproducent. Indregning af miljøpåvirkninger fra mikrosilica påbegyndes ved transport fra smelteværker i Norge. Der er indregnet miljøpåvirkninger ved produktionen og transport af plastificeringsmiddel fra det sydlige Norge til distribution i Danmark.

Sand & sten
Alle sand & stenmaterialer er i projektet indregnet som sømaterialer. Der er medtaget energiforbrug fra sugning af materialer fra havbunden, transport og til oplagring på færdiglager.

Vand
Der er medtaget energiforbrug til indvinding af grundvand og levering til forbrugere. Yderligere er der indregnet et ledningstab på 10 %. Energi- forbrug til indvinding af vand til rengøringsmæssige formål er ikke inkluderet.

Energi
Energiscenariet for betontallene i råvarefasen beror på et gennemsnitligt dansk el-scenario.

5.1.2 Plast

De udvalgte afløbskomponenter af plast fremstilles ud fra følgende råvarer:

	PVC (fremstilles på basis af råolie, naturgas, stensalt).
	HDPE (fremstilles på basis af råolie, naturgas).
	PP (fremstilles på basis af råolie, naturgas).
	Additiver ( stabilisatorer, pigmenter (organiske eller uorganiske), fyldstoffer (kridt), smøremidler (PE eller voks), antioxidanter, antiblokmiddel).

Opgørelsen for PVC, HDPE og PP omfatter ressourceforbrug, energiforbrug og emissioner ved indvinding og forarbejdning af råvarer samt distribution af indvundne råvarer hen til producent af plast. Feedstock energien er medregnet i det totale energiforbrug. Olie og naturgas til fremstilling af plast er inkluderet i total kul, olie og gasforbrug under energi.

Oplysninger om fremstilling af PVC er hentet fra APME 1997 [11] og [30]. Tallene forventes offentliggjort 31. januar 1998 (se kapitel 7 om data og datakvalitet). Data for PP og HDPE er hentet fra APME 1993 [10].

Energi
Energiscenariet for plasttallene i råvarefasen beror på et gennemsnitligt europæisk el-scenario.

Kalk, stabilisator, farvestoffer og antioxidanter i plastrecepterne er kun opgjort som ressourcetræk [3] og [34]. Begrundelsen herfor er dels, at disse udgør mindre end 5 vægt% og dels, at det ikke indenfor dette projekts rammer pga. fortrolighed har været muligt at fremskaffe data fra underleverandører vedrørende eksakt sammensætning og data for produktionen af disse indholdsstoffer.

Se bilag 6a - 6d.

5.1.3 Gummiringe

Opgørelsen for gummi omfatter ressourceforbrug, energiforbrug og emissioner ved indvinding og fremstilling af gummi samt transport mellem de forskellige led. Data for SBR-gummi er hentet fra AMPE 1993. Data for selve produktionen af gummiringe har ikke kunnet fremskaffes.

Opgørelsen dækker både beton og plastrør, se kapitel 5.7.

Se bilag 7a.

5.1.4 Arbejdsmiljø - beton

Arbejdsmiljø i forbindelse med cement, flyveaske og mikrosilica er beskrevet i kapitel 5.2.1.

I forbindelse med fraktionering og sortering af sten og sand samt knusning af sten vil der forekomme støv og støj [15]. Støv kan trænge ned i lungerne - om det sker, afhænger af støvpartiklernes størrelse. Støv, der kan trænge ind i luftvejene og ned i lungerne, kalder man respirabelt støv (diameter mindre end 5 : m). Støv, som ikke er respirabelt mineralsk støv, har en grænseværdi på 10 mg pr. kubikmeter luft. Mens mineralsk støv af den respirable størrelse har en grænseværdi på 5 mg pr. kubik-meter luft [15].

Der er ikke datagrundlag for at vurdere de aktuelle mængder ved produktion af sand og sten.

5.1.5 Arbejdsmiljø - plast [4,7]

Belastning af arbejdsmiljøet knytter sig især til fremstilling af polymer, som foregår i udlandet. Risikoen for eksponering for chlor, HCl (saltsyre), EDC (1,2 dichlorethan) og VCM (vinylchloridmonomer) i arbejdsmiljøet udgør det mest belastende forhold for fremstilling af PVC [30].

Grænseværdien for vinylchlorid og EDC er i Danmark fastsat til 1 ppm og stofferne er optaget på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer. Eksponeringen i de fleste arbejdsfunktioner vil ligge under 1 ppm. Akutte effekter af vinylchlorid og EDC vurderes ikke at kunne opstå ved normaldrift [30].

Chlor og HCl er ikke-brændbare og toksiske. Grænseværdien for chlor er 0,5 ppm - 1,5 mg/m³ [30].

Der anvendes blyforbindelser som stabilisator. Bly er optaget på Arbejdstilsynets grænseværdiliste og på listen over nerveskadende stoffer: 0,05 mg/m³ .

5.2 Fase 2 - fremstilling af afløbskomponenter

Fremstilling af afløbskomponenter omfatter energiforbrug og emissioner til luft og affald. Energiforbruget opgøres som primær energi og omregnes til brændselstyper. Opgørelsen omfatter ikke precombustion.

Beton
For beton inkluderes miljøpåvirkninger ved transport af råvarer fra distributionssteder i Danmark til betonvareproducent, intern transport, dosering af råmaterialer, betonblanding, udstøbning, vibrering, håndtering, lagring og overhead.

Oplysninger vedr. materiale-, energiforbrug, produkter, affald og genbrug er givet af følgende betonvareproducenter for de angivne årstal:

Unicon beton I/S i Ringe: Data gælder for 1992.

Gammelrand Betonvarefabrik i Svebølle: Data gælder for 1996.

Plast
For produktion af afløbskomponenter af plast er følgende processer inkluderet: dosering af råmaterialer, opvarmning, ekstrudering, sprøjtestøbning, intern transport og overhead. Transport af råvarer til produktionssted er ligeledes inkluderet men behandles separat i opgørelsen (bilag 8a - 8b). Fra produktion af afløbskomponenter af plast haves kun emissionsdata for VCM-koncentration pr. 1 kg PVC fra fabrikken som processpecifikke emissioner. Emissioner opgjort i denne fase stammer derfor stort set fra energiforbruget. Oplysninger om vandforbrug er ej heller modtaget, men der anvendes kun vand til sanitære forhold på fabrikken og til et lukket recirkulerende kølesystem.

Oplysninger vedr. materiale-, energiforbrug, produkter, affald og genbrug er givet af:

Nordisk Wavin A/S: Data gælder for 1996.

Resultatet af opgørelsen ses i kapitel 5.7.

5.2.1 Arbejdsmiljø - beton [3,13,14]

Branchen (BRS2 og BRS5), se afsnit 4.3.7, har som helhed en del arbejdsmiljøproblemer, og antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser i Arbejdstilsynet er blandt de højeste. Branchen omfatter de virksomhedsområder, som er listet i afsnit 4.3.7.

Branchen har i henhold til branchebillederne /13, 14/ mange arbejdsulykker. Heraf tegner cementfabrikker, betonvarefabrikker og anden sten- og lerfremstilling sig for en relativt stor del af de alvorlige ulykker, som typisk er knoglebrud og forstuvninger af ankel, fødder og ryg.

Med hensyn til støj er der indført regler om et maksimum støjniveau på 80 dB(A). Ingen maskiner må generelt støje mere end 85 dB(A).

Høreværn er påbudt ved arbejde nær støjende maskiner, således at generne kan mindskes. Støj og vibrationsgener er store i branchen, og antallet af høreskader i branchen - som følge af støjbelastning - er over gennemsnittet for alle brancher. Støjproblemet er stort på cementfabrikker og betonvarefabrikker, hvor støjgenerne især kommer fra brug af kraftige maskiner og vibratorer.

Hvad angår bevægeapparatet, så har en del af branchens beskæftigede et fysisk anstrengende arbejde med mange tunge løft og krævende arbejdsstillinger. Det meste af produktionen af betonkomponenter foregår i dag halv- og helautomatisk med mange hjælpemidler, så problemet med tunge løft er efterhånden begrænset. Bevægeapparatlidelserne er primært senelidelser, myoser, diskus prolaps, gigt og lændesmerter.

Endelig angives termiske belastninger såsom træk og kulde i produktionshallen som et problem.

De kemiske belastninger i branchen omfatter blandt andet luftvejs- og hudbelastninger. Hvad angår luftvejsbelastninger, sker hovedbelastningen i form af udsættelse for cementstøv og andet mineralsk støv. Cementstøv indeholder basiske forbindelser, som er irriterende for luftvejene, og der er mulighed for ætsning ved hudkontakt. Mineralsk støv omfatter blandt andet µ-kvarts, som kan give alvorlige lungesygdomme (optræder på listen over kræftfremkaldende stoffer, Arbejdstilsynet 1996). Anmelde- incidensen af luftvejslidelser er over gennemsnittet for alle brancher /13, 14/.

For at begrænse belastningen med støv opbevares og transporteres delmaterialer som oftest i lukkede eller afskærmede silo- og rørsystemer. Ved de pulverformige materialer som cement, flyveaske og mikrosilica er der som hovedregel monteret støvfiltre ved silo- og doseringsanlæg. Støvproblemer forekommer i beskedent omfang, da der anvendes lukkede doseringssystemer. De steder, hvor der kunne tænkes at være risiko for støvproblemer, er der installeret udsugning. Der kan ligeså opstå støvproblemer i forbindelse med efterarbejde såsom savning, boring og skæring.

Der skal gøres opmærksom på, at kildematerialet er fra 1989-1993, og at der ved fremstilling af betonkomponenter er gjort meget i de seneste år for at sikre et godt arbejdsmiljø på de danske virksomheder.

5.2.2 Arbejdsmiljø - plast [4,7,12]

Indenfor branchen (BRS 5), se afsnit 4.3.7, er de væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger:

	risikoen for ulykker,
	bevægeapparatbelastninger,
	kemiske belastninger.

Branchen omfatter de virksomhedsområder, som er listet i afsnit 4.3.7.

Ulykker forekommer især i forbindelse med arbejdsmaskiner og apparater mv., håndværktøjer, uhensigtsmæssige bevægelser og ved fald og snublen.

Hvad angår bevægeapparatlidelser er det et generelt problem i branchen /12/. Der er en jævn fordeling på eksponeringsgrupperne tungt arbejde, gentagende arbejde og belastende arbejdsstillinger. Bevægapparatlidelser er ikke et decideret problem på rørfabrikkerne. Tekniske hjælpeanordninger for at begrænse vægtmæssige løft er blevet indført.

Branchens kemiske belastninger spænder generelt som følge af arbejde med kemiske stoffer og materialer meget bredt. Der er stoffer og materialer, der anses for at være kræftfremkaldende, hudbelastende, luftvejsbelastende, reprotoksiske, nerveskadende eller ætsende, brandfarlige og lokalirriterende.

En del af de potentielle sundhedsbelastninger i PVC produktionen skyldes påvirkninger fra de materialer, der benyttes til fremstilling. Der er blandt andet tale om vinylchloridmonomer (VCM). Fabrikation af plastrør foregår stort set helautomatiseret: hele processen fra råvareleverancer til de færdigpakkede rør sker automatisk. Leverancen af råvarer gennemgår en kvalitetskontrol, hvor netop PVC-råvaren bliver undersøgt for VCM- indhold. Målinger har vist, at koncentrationen af VCM ikke har været målbar men foretages til stadighed for at undersøge kvaliteten af råvaren. Råvaren transporteres rundt på fabrikken enten i tankvogne eller i rørsystemer.

Brugen af opløsningsmidler har man for år tilbage reduceret fra 5 tons om året til 0. Ændringen forudsatte udvikling af nye metoder til samling af produkterne.

Tungmetaller anvendes som stabilisatorer i en mængde på 0,6 vægt% svarende til 0,1 volumen%. Men et ønske fra det danske samfund om at udfase bly generelt har medført, at for plastrørs vedkommende er der en frist på 5 år til at erstatte bly med alternative stabilisatorer evt. organiske stabilisatorer.

Med hensyn til støj er der indført regler om et maksimalt støjniveau på 80 dB(A). Ingen maskiner må generelt støje mere end 85 dB(A).

Som nævnt foregår alle processer i lukkede systemer. De steder hvor der kunne tænkes at være risiko for støvproblemer, er der installeret udsugning.

Det skal også her gøres opmærksom på, at kildematerialet er fra 1989-1993, og at der ved fremstilling af plastafløbskomponenter er gjort meget de senere år for at sikre et godt arbejdsmiljø på de danske virksomheder.

5.3 Fase 3 - distribution og lægning af afløbskomponenter

Formålet med dette afsnit er at vurdere størrelsesordenen af miljøbelastningerne i lægningsfasen og klarlægge, hvor der eventuelt er forskelle i miljøbelastningerne ved lægning af afløbssystemer i PVC, HDPE, PP og beton.

Der findes i dag kun begrænset viden om miljøbelastningerne i lægningsfasen. Det hænger delvist sammen med, at afløbsprojekter kan være meget forskellige i udformning, og at energiforbruget kun er målt ved lægning af rør i et enkelt tilfælde - ved en kloakrenovering i Herning. Disse målinger er vanskelige at overføre på andre kloakprojekter.

Fra projektet "Miljørigtig projektering af kloakfornyelse i Herning" [16] er erfaringerne, at en betydende part af energiforbruget ved lægning af afløbsledninger ofte opstår ved indvinding, transport og håndtering af grusmaterialer. Derfor vil der i dette afsnit være en del fokus på dette område.

(8,33 kb)

I det følgende vil de forskellige trin i lægningsfasen kort blive gennemgået. Det er valgt at se bort fra opbygningen af bærelag og asfaltlag for en eventuel vej. Ved fornyelse af eksisterende kloakker i befæstede arealer vil opbrydningen af asfalt eller anden belægning og efterfølgende retablering repræsentere en betydelig miljøbelastning. Det er ikke afklaret i dette projekt, hvor stor en del af nye rør der anvendes til henholdsvis afvandingsystemer ved vejbygning, byggemodninger og fornyelse af eksisterende kloakker.

Der er i det følgende fokuseret på rørlægningen. Miljøbelastninger ved sætning af brønde omtales sidst i afsnittet.

5.3.1 Beskrivelse af de forskellige underfaser i procesdiagrammet

Transport af rør fra fabrik til rørgrav
Den gennemsnitlige afstand fra en betonrørsfabrik til en rørgrav er vurderet til 50 km.

Den gennemsnitlige afstand fra en plastrørsfabrik til en rørgrav er vurderet til 150 km.

Transportdata fra UMIP’s enhedsprocesdatabase [2] benyttes. (Lastbiltransport større end 16 ton. Transport landevej. 70 % kapacitetsudnyttelse).

Udgravning af rørgrav
En rørgrav i ubefæstede arealer, ved byggemodninger eller ved vejbygninger kan se ud som vist i figur 6.

Hældningen på rørgravens sider er afhængig af jordens beskaffenhed og lægningsdybden. Hvis vinklen er 66 grader har rørgraven et anlæg på 0,5 (1:2).

(54 kb)

Rørgravens størrelse er afhængig af:

	rørets lægningsdybde,
	rørets yderdiameter,
	jordens beskaffenhed,
	nødvendig arbejdsareal til rørlæggere,
	nødvendigt areal til forskreven komprimering af rørgraven,
	entreprenørens udvalg af skovle til rendegraver eller til gravemaskine.

Såfremt der ved udgravningen ikke er plads til det opgravede jord køres dette med lastbil eller dumpes til et nærliggende depot. Kasseret jord køres til en fyldplads.

Hvis der er høj grundvandsstand, kan det være nødvendigt at opstille et sugespidsanlæg, som sænker grundvandsstanden. Anlægget er drevet af el- eller dieseldrevne pumper.

For at sikre at afløbsrør ikke udsættes for en betydende punktlast bliver de lagt på et udjævningslag. Se figur 7. Materialespecifikationerne er følgende:

Tabel 16
Befæstede arealer

(59,2 kb)

Nedfiring af rør
Plastrør og fittings i dimensioner op til Ø 250 mm - Ø 315 mm løftes generelt manuelt af rørlæggere. Større plastdimensioner håndteres ved hjælp af rendegraver og lign. Alle betonafløbskomponenter nedfires ved hjælp af rendegraveren eller gravemaskinen med dertil indrettede løftesystemer.

Samling af rør
På Uporol- , PVC- og ig-betonrør er der fastmonteret en gummipakning i rørenes muffeende. For at muliggøre samling af rørenes spidsende og muffeende påsmøres glidemiddel. Glidemidlet medtages ikke i opgørelsen. På EURO-betonrør monteres en glidepakning på rørets spidsende. Glidemidlet er ved denne samlingstype en del af gummipakningen. På PVC-Ultrarør monteres en gummipakning mellem ribberne på røret. Muffeenden smøres med glidemiddel /21/,/22/,/23/,/24/.

Ved hjælp af gravemaskine eller rendegraver trækkes eller presses rørene sammen. De mindre rør samles med håndkraft.

Støttelag
For betonrør gælder det, at der skal etableres et støttelag. På stive rør, som beton, ler- og stålrør er det vigtigt for rørets bæreevne at etablere et støttelag, således at røret opnår god understøtning. Se figur 7. Materialespecifikationer er de samme som for udjævningslaget.

Ved fleksible rør som plastrør er det den komprimerede jord ved rørets sider, der giver røret den nødvendige styrke/bæreevne.

Transport og indvinding af grusmaterialer
Hvis der skal anvendes nyt grusmateriale i ledningszonen eller til tilfyldningen, skal dette indvindes i en grusgrav og transporteres til rørgraven.

Transport af overskudsjord
Ved rørlægningsarbejde bliver der næsten altid noget overskudsjord, idet rørene fortrænger noget jord, og fordi en del af det opgravede materiale til tider ikke er egnet til anvendelse i rørgraven. Ved nogle projekter kan der foretages en jordudligning, mens at det ved andre projekter er nødvendigt at transportere overskudsjorden til en fyldplads.

Omkringfyldning af rør
Omkringfyldningen af rørene sker ved at udlægge omkringfyldnings- materialet med rendegraver, gravemaskine eller sandudlægger i passende lag, som muliggør en tilstrækkelig komprimering af materialet. Rørgraven skal have en bredde, der muliggør komprimering til angivet krav, min. 30 cm til komprimeringsgrej. Materialespecifikationer er følgende for henholdsvis ubefæstede og befæstede arealer:

Tabel 17
Ubefæstede arealer

Tabel 18
Befæstede arealer

Tillæg til DS 475
I henhold til Tillæg 1, udgave 2, 1997 til DS 475 kan ovenstående specifikationer for befæstede arealer for betonrør erstattes af de specifikationer, der anvendes ved ubefæstede arealer, såfremt der er den nødvendige plads til egnet komprimeringsudstyr. /20/

Materialespecifikationerne er skrappere for befæstede arealer, da der ønskes en større sikkerhed for, at der ikke sker sætninger i rørgraven og i vejen. /19/.

Indbygning af tilfyldningsmaterialer
Tilfyldningen sker ved at udlægge materialet med rendegraver, gravemaskine, gummiged eller sandudlægger i passende lag, som muliggør en tilstrækkelig komprimering af materialet. Komprimeringsgraden og materialespecifikationerne afhænger af projektet. Ifølge norm for "etablering af ledningsanlæg i jord", DS 475 [19], opnås den bedste retablering, hvis det opgravede materiale kan indbygges påny.

5.3.2 Energiforbrug i lægningsfasen

Energiforbruget i lægningsfasen vil variere meget, afhængigt af afløbsprojektet. Forbruget kan opgøres ved at bestemme den mængde diesel og el, der skal anvendes til drift af entreprenørmaskiner, til transport og indvinding af grus og til transport af rørmaterialer og overskudsjord. Ved udgravning af rørgrav og ved retablering af rørgraven flyttes der på en stor del grusmaterialer afhængig af rørgravens størrelse, og hvor meget af den opgravede jord der kan genbruges ved retablering af rørgraven.

	Energiforbruget er afhængig af:
	Rørgravens størrelse (bredde og dybde).
	Hvor meget af den opgravede jord, der skal bortkøres.
	Hvor meget grusmateriale, der skal tilføres fra grusgraven.
	Afstand til grusgrav, fyld- og depotplads.
	Rørgravens kompleksitet.
	Rørkomponenternes størrelse og vægt.
	Maskinparkens brændstoføkonomi.
	Hvor brændstoføkonomisk, der køres med maskinerne.
	Arbejdets tilrettelæggelse.

For at få et skøn over energiforbruget i lægningsfasen ses der på følgende:

	Beregning af de materialer, der indgår i rørgravsopbygningen.
	Energiforbrug til transport og indvinding af materialer til rørgraven.
	Energiforbrug til drift af entreprenørmaskiner.

Beregning af de materialer, der indgår i rørgravsopbygningen

For at få et skøn over materialeforbrugene er der regnet på nogle konkrete rørgrave med følgende specifikationer og forudsætninger:

Ved Ø 100 mm og Ø 110 mm rør er det forudsat, at der komprimeres omkring rørene ved hjælp af fodtramp, at rørgravens anlæg er 0,5, at lægningsdybde er 1,1 m, og at der anvendes rendegraver med skovlbredde 300 mm ved plastrøret og 400 mm ved betonrøret. Fodtramp kræver en afstand på ca. 200 mm mellem røret og rørgravens sider.

Ved Ø 150 mm, Ø 160 mm rør er det forudsat, at der komprimeres omkring rørene ved hjælp af fodtramp, at rørgravens anlæg er 0,5, at lægningsdybde er 1,1 m, og at der anvendes rendegraver med skovlbredde 400 mm ved plastrøret og 500 mm ved betonrøret. Fodtramp kræver en afstand på ca. 200 mm mellem røret og rørgravens sider.

Ved Ø 250 mm rør regnes der på 2 varianter: Det forudsættes at:

	Der komprimeres omkring rørene ved hjælp af fodtramp, rørgravens anlæg er 0,5, lægningsdybde er 1,5 m, og der anvendes rendegraver med skovlbredde 600 mm ved betonrøret og 500 mm ved plastrøret. Fodtramp kræver en vandret afstand på ca. 250 mm mellem røret og rørgravens sider.
	Der maskinkomprimeres omkring rørene, rørgravens anlæg er 0,5, lægningsdybde er 2,0 m, og der anvendes gravemaskine med skovlbredde 1.000 mm.

(83,6 kb)

Figur 8
Skitse af rørgrav med Ø 250 mm Ultra-PVC-rør. Lægningsdybde 1,5 m. Omkringfylden på rørets sider komprimeres ved fodtramp. Den vandrette afstand fra rør til rørgravsside er 237 mm (se tegninger for alle rørgravsbredder i bilag 11a - 11g og 12a - 12g).

Ved Ø 1400 mm rør forudsættes det, at der maskinkomprimeres omkring rørene, rørgravens anlæg er 0,5, lægningsdybde 3,5 mm, og der anvendes en passende gravemaskine. Den vandrette afstand fra rørside til rørgravsside er ca. 800 mm (midt på røret).

Komprimering/ rørgravsbundbredder
Maskinkomprimering af omkringfylden på rørets sider kræver en vandret afstand på ca. 450 mm mellem røret og rørgravens sider. Denne afstand er nødvendig, for at komprimeringen kan udføres. For Ø 1400 mm rør er det nødvendigt med en afstand på ca. 800 mm. Det er inklusive et passende arbejdsareal til rørlæggeren. Hvis omkringfylden komprimeres ved fodtramp eller vandes ned, kan rørgraven gøres smallere.

Der er valgt en passende skovl til rendegraveren eller gravemaskinen til de forskellige rørgrave. En rendegraver har typisk skovle i bredderne 300, 400, 500, 600, 700 mm. En gravemaskine til lægning af mellemstore rør opererer normalt med en 1.000 mm skovl. Ved rørlægning dybere end 1,7 m anvendes normalt gravemaskine [35].

I praksis har en entreprenør ikke alle de nævnte skovle til rådighed. Dette har vi set bort fra i dette projekt. I praksis vil rørgravene ikke være så optimale.

Af tabellen og beregningerne kan der drages følgende betragtninger:

	Tilfyldningen udgør umiddelbart det klart største materialeforbrug. I hovedparten af afløbsprojekter er det dog muligt at genbruge det opgravede jord som tilfyldning. Det vurderes i de efterfølgende beregninger at kunne ske i over 70 % af afløbsprojekterne.
	Omkringfyldningen udgør også et betydende materialeforbrug. Omkringfyldningen vurderes stort set at være ens på plast- og betonrør. I nogle projekter kan der dog være op til 15 % større materialeforbrug ved betonrør på grund af, at betonrørenes lidt større yderdiameter foranlediger en lidt bredere rørgrav. Den større yderdiameter giver dog omvendt en lavere højde på tilfyldningen.

I mange afløbsprojekter er det nødvendigt at tilkøre nyt materiale til omkringfyldningen. I en del af projekterne er det dog muligt at genbruge det opgravede jord til omkringfyldning af specielt betonrør, da de tåler forholdsvis kraftig komprimering af omkringfylden og på grund af de forholdsvis lempelige krav til omkringfyldningsmaterialerne. Ved lægning af betonrør i ubefæstede arealer stilles der normalt ikke krav til komprimeringen af omkringfyldningen. Det er derfor næsten altid muligt at bruge det opgravede jord til omkringfyldning af betonrør.

Genbrug af opgravet materiale til omkringfyldning af plastrør udføres også af og til i praksis i ubefæstede arealer, hvis komprimeringskravene og materialespecifikationerne kan opfyldes.

Det vurderes i de efterfølgende beregninger, at den opgravede jord kan anvendes til omkringfyldning af betonrør i 50 % af projekterne og ved

10 % af projekterne ved plastrør. Ved store plastrør som Ø 1400 mm HDPE-rør sættes genbrugsprocenten til 30 %.

Støttelag/udjævningslag udgør et forholdsvist lille materialeforbrug. Udjævningslaget er lidt tykkere for plastrør end for betonrør. Der arbejdes ikke med støttelag på plastrør. Disse forhold opvejer delvist hinanden på små rør og mellemrør, hvad angår materialeforbrug. På større betonrør med fod skal der ikke laves støttelag, og det er ofte også muligt at benytte den eksisterende jord som udjævningslag.

I de efterfølgende beregninger forudsættes det, at der skal anvendes nyt materiale til både udjævnings- og støttelag ved lægning af plast- og betonrør.

Jord fortrængt af røret er betydende for store rør.

Ved store plast- og betonrør er det ret betydende mængder, som fortrænges og eventuelt skal bortkøres. Betonrørene fortrænger lidt mere jord end plastrør på grund af den større yderdiameter. Det betyder, at der skal bortkøres lidt mere jord, hvis der ikke kan etableres jordudligning ved den aktuelle rørlægning.

Gravekasse/ materialeforbrug
Der er også regnet på rørlægning af henholdsvis plast- og betonrør, hvor gravekasser benyttes. Disse beregninger er ikke medtaget i projektet. Beregningerne har ikke vist andre væsentlige forskelle i materialeforbruget mellem plast- og betonrør, end de ovenstående beregninger har vist. Men de viser, at det er muligt at spare betydende mængder grusmaterialer til tilfyldning, hvis der anvendes gravekasse, og hvis den opgravede jord ikke kan bruges som ny tilfyldning.

Rørenes vægt
Det ses, at rørenes vægt kun udgør en lille procentdel af vægten af de materialer, der i øvrigt skal flyttes på ved en rørlægning. Ved lægning af et Ø 250 mm rør i 2,0 meters dybde skal der graves ca. 9.000 kg materialer op pr/m og indbygges ca. 8.800 kg/m. Der håndteres i alt ca. 17.800 kg/m. Rørenes vægt/m udgør kun få procent af den jord, der skal håndteres pr. meter. Derfor vil selve håndteringen af rørene ved rørgraven antageligvis udgøre en meget lille del af energiforbruget ved lægningen. Den maskinelle håndtering af specielt små og mellemstore betonrør vil dog øge den tid, gravemaskinen er i drift.

Energiforbrug til transport og indvinding af materialer til rørgraven
For at få et skøn over dele af energiforbruget er det valgt at beregne nogle energiforbrug til indvinding og transport af de i tabel 19 beregnede materialemængder ud fra følgende forudsætninger:

	Anslået gennemsnitsafstand til grusgrav: 15 km.
	Anslået gennemsnitsafstand til fyldplads: 15 km.
	Energiforbrug til indvinding af grusmaterialer: 0,0266 MJ/kg.
	Energiforbrug ved transport af materialer: 0,0009 MJ/kg km.

De anslåede genbrugsprocenter fra forrige side anvendes. Al overskudsjord køres til fyldplads.

Eksempel
Eksempel på beregning af energiforbrug pr. m rør: Ø 250 mm betonrør, 2,0 meters lægningsdybde.

Energi til indvinding af grusmaterialer: (132 kg + 116 kg + 0,5 x 893 kg+ 0,3 x 7.761 kg) x 0,0266 MJ/kg = 80 MJ

Energi til transport af grusmaterialer og transport af overskudsjord: (184 kg + 2 x 132 kg + 2 x 116 kg + 2 ´ 0,5 x 893 kg + 2 x 0,3 x 7.761) x 0,0009 MJ/kg km x 15 km = 84 MJ.

Af beregningerne kan det ses:

Energiforbruget til indvinding af grusmaterialer udgør det samme energiforbrug som transporten af grusmaterialerne og er stort set ens ved lægning af plast- og betonrør.

Eksempel 1
Ø 100 mm, Ø 110 mm, Ø150 mm, Ø160 mm
Stikledninger fra skelbrønde til hus/industri. Byggemodning. Lægningsdybde ca 1,1 m.

Det er forudsat, at der skal anvendes nyt materiale til udjævningslag, støttelag og omkringfyldning. Det er ligeledes forudsat, at rendegraveren klarer al jordhåndtering.

Det vurderes, at et rørsjak (en rørlægger og rendegraver eller gravemaskine med fører) kan lægge rør med følgende fremdrift:

	Ca. 5 m pr. time for Ø 100 mm og Ø 150 mm betonrør.
	Ca. 7,5 m pr. time for Ø 110 mm og Ø 160 mm PVC-rør.

Eksempel 2
Ø 250 mm rør
Rørlægning ved en byggemodning på en forholdsvis flad mark. Der er set bort fra tid til etablering af stikledninger, skel- og rendestensbrønde, men det er inkl. isætning af grenrør og montage af brøndbunde. Det er forudsat, at der skal anvendes nyt materiale til udjævninglag, støttelag og omkringfyldning, og at opgravet jord lagres ved rørgrav og genbruges ved tilfyldningen. Det er ligeledes forudsat, at rendegraver og gravemaskine klarer hele materialehåndteringen. Gravemaskinen er en Åkerman EC 200 eller tilsvarende.

Ø 250 mm PVC
Lægningsdybde 1,5 m. Rendegraver: Fremdrift ca. 7 m pr. time.

Lægningsdybde 2,0 m. Gravemaskine: Fremdrift ca. 7 m pr. time.

Ø 250 mm betonrør
Lægningsdybde 1,5 m. Rendegraver: Fremdrift ca 5 m pr. time.

Lægningsdybde 2,0 m. Gravemaskine: Fremdrift ca 5 m pr. time.

Læggehastighed Ø 100 - 250 mm rør
Det er vurderet, at lægningen af PVC-rør går en del hurtigere end lægningen af betonrør på grund af, at plastrør kan fås i længere rørlængder, og fordi plastrør kan håndteres af rørlæggeren. Omvendt skal man være lidt mere påpasselig med omkringfyldning og komprimering ved plastrør på grund af rørenes ringe vægt og mulighed for deformation /16/. Det skønnes at sænke læggehastigheden lidt.

Eksempel 3
Ø 1400 mm rør

Lægningsdybde 3,5 m. Forholdsvis flad mark. Opgravet jord lagres ved rørgrav. Ingen brønde. Det er forudsat, at der skal anvendes nyt materiale til udjævningslag og til omkringfyldning af HDPE-røret. Gravemaskinen er en Åkermann EC 420 eller tilsvarende.

Fremdrift: 3 m pr. time for Ø 1400 mm beton og HDPE-rør.

Læggehastighed Ø 1400 mm rør
Det er vurderet, at lægningen af Ø 1400 beton- og plastrør går lige hurtigt. Betonrørene er leveret med fod, og rørene har en egenvægt, som gør komprimeringen omkring rørene en del lettere. Der er større muligheder for genbrug af opgravet materiale til omkringfyldning af betonrør. Det mindsker håndteringen af grusmaterialer. Plastrørene kan deformeres, hvilket fordrer påpasselighed ved komprimeringen. Plastrørene kan leveres i 3 eller 6 m’s længde. Det øger læggehastigheden. Det er valgt at sætte genbrugsprocenten på plast- og betonrør til henholdsvis 30 % og 50 %, hvad angår omkringfyldningen.

Det skønnede dieselforbrug på entreprenørmaskiner ved ovennævnte rørgrave og de skønnede lægningshastigheder fremgår af tabel 21 kolonne 3 og 5.

Kolonne 2 er de materialemængder, der skal håndteres pr. m ved de forskellige rørgrave. Kolonne 4 er materialer håndteret pr. time af rendegraveren eller gravemaskinen. Sidste kolonne er omregning af dieselforbruget til MJ.

Kommentarer til tabel
Dieselforbrug på gravemaskine Åkermann EC 220 fremgår af datablad i bilag 13. Det er skønnet, at gravemaskinens intensitet ligger på omkring

50 %. Noget højere ved plastrørslægningen, da der skal håndteres større mængder materialer pr. time.

Dieselforbrug på rendegraver og stor gravemaskine Åkerman 420 C er skønnede ud fra de materialemængder, der skal håndteres ved rørgraven.

Dieselforbruget ved lægning af betonrør er lavere pr. time på grund af den lavere lægningshastighed.

Dieselforbrug, vibrationsudstyr m.m.
Det skønnes at energiforbruget til komprimering af jorden omkring rørene og af tilfyldningen - og til transport af entreprenørmateriel til og fra rørgraven kræver ca. 10 % af ovenstående anslåede forbrug og er sat ens for plast og betonrør.

Energiforbrug i alt i lægningsfasen
Energiforbrugene ved lægningen og komprimeringen fremgår af tabel 22, anden sidste kolonne. Sidste kolonne er det samlede energiforbrug ved lægningen af rørene.

Der kan ikke umiddelbart konstateres nogen forskel i energiforbruget i lægningen af henholdsvis plast- og betonrør. Det vil kræve målinger på entreprenørmaskiner ved forskellige afløbsprojekter og en mere præcis fastlæggelse af muligheden for genbrug af opgravet jord til omkringfyldning af rørene og til tilfyldning.

Se resultatet af opgørelsen i kapitel 5.7.

Spild i lægningsfasen vurderes at være ca. 2 % [kilde]. Spildet består af beskadigede emner og f.eks. afsavede/udborede dele af rørstammer. Det kan være nødvendigt at afkorte rør for at opnå korrekt placering af brønde. Det er dog sjældent at der saves, idet entreprenøren kan anvende specielle tilpasningsrør. Afsavede muffer eller spidser fra rør kan anvendes/genbruges til opbygning af specialbrønde. Det vurderes altid, om de eventuelle beskadigede emner kan repareres på stedet eller på rørfabrikken.

Det spild, som opstår ved lægningen af rørene, opsamles som regel og transporteres til genbrugsplads eller for plastens vedkommende i genbrugsordningen [37]. Det gælder både kommunernes egne entreprenørafdelinger og private entreprenører, som udfører kloakarbejde for kommunen.

5.3.3 Energiforbrug ved sætning af brønde

Små brønde. Højde 2,5 m.
Energiforbruget til sætning af små brønde med nyttehøjden 2,5 m i beton eller plast er skønnet til den samme energimængde, som anvendes til lægning af hhv. 1 meter Ø 250 mm betonledning og 1 meter Ø 250 mm plastledning. I bilag 11 og 12 ses skitser af rørgrave for plast- og betonbrønden.

Plastbrønden har en lav vægt i forhold til betonbrønden. Det giver i forhold til betonbrønden et lidt mindre energiforbrug ved sætningen af brønden, idet dette kan gøres manuelt. Dog skal betonkeglen, der vejer 96 kg, håndteres med rendegraveren. Det er vurderet, at det er lettere at genbruge opgravet jord til omkringfyldning af betonbrønden. Der er ikke regnet nærmere på disse forhold.

Ovennævnte energiforbrug er kun repræsentativt for brønde med nyttehøjde 2,5 meter. Brønde, der anvendes ved stikledninger, har typisk kun en nyttehøjde på 1,3 meter, hvilket foranlediger en langt mindre rørgrav og dermed et mindre energiforbrug.

Store brønde. Højde 3,5 m
Energiforbruget til sætning af store brønde med nyttehøjden 3,5 m i beton eller plast er skønnet til den samme mængde energi som lægning af hhv. en meter Ø 1400 mm rør af beton og plast. I bilag 11 og 12 ses skitser af rørgrave for plast- og betonbrønden.

Det vurderes, at det er lettere at genbruge opgravet jord til omkringfyldning af betonbrønden. Rørgraven for plastbrønden vurderes til at være lidt bredere, end det er nødvendigt i praksis. Der er ikke regnet nærmere på betydningen af disse forhold.

Ovennævnte energiforbrug er ligesom ved små brønde kun repræsentativt for brønde med samme nyttehøjde.

Arbejdsmiljø - beton & plast [3,14,16]
Arbejdsmiljøforholdene i lægningsfasen er kendetegnet ved en række fysiske og ergonomiske påvirkninger, som blandt andet tunge løft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger m.v. Herudover kan der forekomme støv, støj, lugt og vibrationspåvirkninger, hvilket skyldes dels anvendelse af forskelligt materiel og dels oppumpning af spildevand.

Desuden vil der altid være en ulykkesrisiko blandt andet i forhold til sammenskred af udgravning. Arbejdsulykkerne er primært forstuvninger og sårskader. Arbejdslidelserne er primært knyttet til bevægeapparatet, men også til hudsygdomme og høreskader.

I lægningsfasen vil der være en række praktiske forhold, som kan have betydning for blandt andet arbejdsmiljøforholdene alt efter hvilke rørtyper, der anvendes. Det kan eksempelsvis være tunge løft i forbindelse med håndtering af rør, f.eks. ved at skubbe rør sammen i rørgraven. Det forudsættes dog, at alle rør og brønde håndteres som foreskrevet med nødvendigt løftegrej og tekniske hjælpemidler, og at medarbejderne er instrueret i at anvende materiellet samt har de tidsmæssige forudsætninger for at gøre det.

Det vurderes, at arbejdsmiljøforholdene i lægningsfasen er de samme for afløbskomponenter af hhv. plast og beton. I praksis kan der være en forskel blandt andet i forbindelse med nedsænkning af betonrør i udgravningen i forhold til den manuelle håndtering af PVC-rør.

5.4 Fase 4 - driftsfasen [29]

Indledning
Ved miljømæssig vurdering af plast- og betonrør er det overordentligt vigtigt at kunne belyse brugsfasen. Det anses dog for tvivlsomt, om det i dag er muligt at fremskaffe kvantitative data for brugsfasen. Der har derfor indenfor dette projekts rammer kun været muligt at gennemføre en kvalitativ vurdering af afløbskomponenternes brugsfase.

Driftsfasen afhænger ikke kun som de foregående faser af de produkter (rør og brønde), der er valgt vurderet. Livscyklusvurderingen beror nu på systemer i stedet for en reel vurdering af to produkter. Det enkelte produkts egenskaber er derfor ikke længere det vigtigste, men derimod hvordan produkterne er sammenbygget til et anlæg/system, der opfylder de krav, der stilles til funktionen af det samlede system.

Ved afløbssystemer er formålet med ledningssystemet at føre afløbsvandet sikkert og hurtigt til renseanlægget. Der kan derfor stilles funktionskrav til ledningssystemet som følger:

	kapacitet,
	selvrensningsevne,
	tæthed,
	bæreevne,
	resistens.

Kapacitet
PVC og beton har forskellig hydraulisk ruhed, men der findes hydrauliske dimensioneringsformler, så den korrekte dimension kan vælges. For ledninger med samme dimension (samme indvendig diameter) vil PVC have den største vandføringsevne. Vandføringsevnen nedsættes med tiden på grund af sætninger i jorden, slid m.v. Der findes ingen dokumentation for, hvordan/hvor meget vandføringsevnen nedsættes med tiden.

Selvrensningsevne for ledninger
Ledningsruheden har indflydelse på selvrensningsevnen. I Danmark har man dog valgt at fastsætte regler, der stiller de to materialer helt lige. Om selvrensnings-evnen kan holdes gennem hele systemets levetid afhænger ikke af materialerne, men af arbejdets udførelse. Når ledningerne ikke er selvren-sende, skal de spules jævnligt. Der findes ingen dokumentation for energi- og vandforbrug eller for forskelle mellem materialerne.

Selvrensningsevne for brønde
Brønde er en integreret del af et afløbssystem, og skal opbygges, så ledningsystemets selvrensningsevne ikke nedsættes. Gennem de sidste 20 år har traditionen ændret sig fra betonbrønde opbygget på stedet til præfabrikerede brønde af enten beton eller plast. I forbindelse med afløbsinstallationer inden for skel, stilles der væsentlig strengere krav til plastbrønde, idet de for at opnå godkendelse skal bestå en prøvning, der dokumenterer brøndbundens selvrensningsevne. Et tilsvarende prøvningskrav findes ikke for betonbrøndbunde, idet der ikke i Byggeloven er krav om godkendelse af betonbrønde.

I hovedafløbssystemer findes tilsvarende krav ikke. Her findes der en standard for betonbrønde, der angiver, hvorledes brøndbunden skal opbygges. Tilsvarende standard findes ikke for plastbrønde, idet de endnu er relativt nye som nedgangsbrønde i hovedafløbssystemer.

Erfaringerne med selvrensningsevnen i brønde på hovedafløbssystemer stammer primært fra betonbrønde. Men der findes ingen veldokumentering om selvrensningsperioden for brøndbunde opbygget som angivet i standarden for betonbrønde.

Tæthed
Tæthed af afløbskomponenter er en central miljøparameter, da den giver indikationer om ind- og udsivning af spildevand. Udsivning kan foregå både gennem rørvæggen og gennem samlingerne. Systemer af såvel beton som plast typegodkender samlingsmetoderne gennem en laboratorie-prøvning, der dog er lidt forskellig for beton og plast. De færdige ledningssytemer kan, hvis bygherren ønsker det, tæthedsprøves efter DS 455 - Norm for tæthed af afløbsledninger i jord. Her stilles der lidt forskellige krav til plast og beton ved tæthedsprøvning med luft. Der tillades større trykfald fra betonledninger, fordi udsivningen under prøvningen kan foregå både gennem rørvæggen og gennem samlingerne, mens den ved plastrør kun kan foregå gennem samlingerne. Ved tæthedsprøvning med vand er kravene til plast og beton de samme.

Rør af både plast og beton produceret inden for de sidste ca. 20 år kan erfaringsmæssigt opfattes som "tætte". For sådanne nye rør er der for eksempel ikke konstateret indtrængning af planterødder, hvilket kan ses for ældre rørsystemer. Utætheder ved rørsamlinger på beton- og plastrør skyldes erfaringsmæssigt for dårlig udførelse. Plastrør sælges normalt med længder på 3-6 meter, og dette indikerer, at der vil være flere samlinger i ledningssystemer udført af beton end i et udført af plast, uden at der dog kan sættes "konkrete tal" på.

Udsivning
Der er endnu ingen, der har beskæftiget sig med udsivningen fra kloaksystemer og den effekt, det har på miljøet. Her er materialerne i ledningssystemet også ligegyldige, idet det er spildevandets indhold af miljøfarlige stoffer, der er det væsentlige.

Man har ikke indtryk af, hvor meget spildevand, der siver ind/ud fra eksisterende systemer. Ud fra et kvalificeret skøn er omtrent 80 % af det danske afløbssystem utæt. På rensningsanlæg kan man måle hvor stor en del af vandstrømmen, der skyldes indsivning af grundvand. Der findes ingen tal på udsivning af spildevand for kloaknettet.

Bæreevne
Betonrør betegnes beregningsmæssigt som stive rør og plast som fleksible rør. Dette betyder, at rørene fungerer forskelligt sammen med den omgivende jord, og at de derfor skal beregnes og lægges forskelligt. Både for plast og beton findes der beregnings- og lægningsforskrifter, der sikrer, at ledningen har den fornødne bæreevne.

Resistens
Beton og PVC har forskellig resistens. Beton er ikke velegnet ved syreholdigt vand eller ved svovlbrinteudvikling i kloakken, mens PVC ikke er velegnet til opløsningsmidler. Hvis ledningssystemerne skal bortlede almindeligt husspildevand, vil der ikke være resistensproblemer i nogen af systemerne.

Levetiden afhænger af, hvilke funktionskrav man stiller. Det er formentlig tætheden, der er den begrænsende parameter ved levetiden, men der findes ingen dokumentation for levetiden af samlingerne.

Levetid
Der findes ikke praktiske erfaringer for, om afløbskomponenter af plast og beton har forskellige levetider. Plastrør har været anvendt gennem ca. 30 år, mens de ældste betonrør er omkring 80 år gamle. Levetiden i projektet er sat til 100 år for både beton og plast.

Eksisterende undersøgelser
Som det fremgår af det forestående, har der aldrig været interesse for at undersøge/dokumentere driftsfasen af afløbssystemer, og slet ikke for at undersøge forskellen mellem ledningssystemer af forskellige materialer. Man kan derfor godt ud fra praktiske erfaringer have fornemmelsen af, at der kan være forskel (fordele/ulemper) ved det enkelte system, men den driftsmæssige betydning af disse forskelle er ikke dokumenteret. Det må derfor antages, at driftsfasen er ens for begge ledningssystemer. Ikke fordi den nødvendigvis er ens, men fordi der mangler dokumentation for den del af livscyklussen.

5.4.1 Arbejdsmiljø - beton & plast

Der er ikke forskel på arbejdsmiljøforhold ved drift og vedligehold af afløbskomponenter af beton og plast. Arbejdsmiljøbelastningerne for denne fase vurderes at være lugt og evt. sundheds-/smittefarlige stoffer. Arbejdsmiljøet er uafhængigt af, om afløbskomponenterne er af plast eller beton.

5.5 Fase 5 - affaldsbortskaffelse

Opgørelsen omfatter 2 forskellige scenarier:

Beskrivelse af scenario 1
Rørene bliver liggende i jorden. Ingen forbrug eller miljøbelastninger for denne fase. Fyldes evt. med beton.

Beskrivelse af scenario 2
Rørene graves op i forbindelse med lægning af nye rør i samme trace. Omfatter energiforbrug ved, rensning og forarbejdning før genbrug af materialer til samme eller andre formål.

Genanvendelsespotentialet er forskelligt alt efter, om man vælger plast eller beton som rørmateriale.

Beton
Genanvendelse af nedknuste betonprodukter benyttes i stor udstrækning. Typisk bliver betonen knust i et stationært anlæg og sorteret, hvorefter materialet bliver anvendt som fyld, stabilgrus eller tilslag i ny beton.

Energiforbrug til knusning af betonkomponenter = 0,039 MJ/kg (se bilag 5).

Genanvendelse af beton som tilslagsmateriale i ny beton finder i dag kun sted i begrænset omfang, hvor det meste beton genanvendes i ubundne materialer (bærelag i veje). Retningslinjer i forbindelse med genanvendelse af beton som tilslagsmateriale i beton til passiv miljøklasse fremgår af Dansk Betonforenings anvisning nr. 34 inklusiv tillæg fra 1989 og 1995 [3].

Energiforbrug til transport af "brugte" rør til genbrug er inkluderet og er sat lig med transportafstanden fra produktionssted til lægning.

Plast [3,4]
I 1990 indgik Miljøstyrelsen og Plastindustrien den såkaldte PVC-aftale [26], hvis overordnede mål var at begrænse mængden af PVC i affaldsforbrændingsanlæggene. Der findes to forskellige metoder at rense forbrændingsrøgen på i Danmark - tørrensning og vådrensning. Ved tørrensning, som er installeret på ca. halvdelen af landets rensnings-anlæg, dannes der ved forbrænding dioxiner og et restprodukt indeholdende tungmetaller, som kræver deponering. Ved at friholde rensningsanlæggene for PVC kan man mindske mængden af dette restprodukt. Kvaliteten af udgående røggas er den samme uanset om der forbrændes PVC eller ej. PVC-aftalen består således af to elementer: De kortlivede produkter skal substitueres af produkter af andre materialer, mens der for de langlivede produkter (byggeprodukterne) skal etableres genbrugsordninger. Målene for genbrugsprocenterne i aftalen er 40 % i 1995 og 77 % i år 2000. Målene for rør synes i øjeblikket at være opfyldt med en genbrugsprocent på ca. 50 % ifht. affaldsdannelsen. De reste-rende 50 % anvendes ikke. Disse sendes til deponi og forbrænding.

PVC-rørs producenterne i Danmark har etableret et retursystem for PVC- skrot og udtjente rør. I en markedsundersøgelse om "Håndtering af PVC-affald" udarbejdet af Nordisk Wavin A/S (maj 1996) fremgår det, at ca.

60 % af PVC-røraffald kommer i genbrugscontainere, hvilket svarer til en returnering af 174 tons (1995) for Wavins vedkommende. Det skønnes, at Uponor modtager samme mængde røraffald. På fabrikkerne bliver gamle rør eller affald fra installationerne vasket og pulveriseret, hvorefter det kan anvendes igen. Der findes ikke opgørelser over, den andel gamle PVC-rør udgør af samlet mængde returneret PVC-røraffald. Det må antages, at størstedelen af de PVC-rør, som er lagt de sidste 40 år stadig er i drift, og at mængden af gamle PVC-rør derfor udgør en lille del af det returnede PVC-røraffald. I stedet stammer røraffaldet fra afskæring, defekte nye rør m.v.

Der findes flere måder at genanvende materialet på. Uponor fremstiller f.eks. 3-lagsrør med ny PVC i det yderste og det inderste lag, mens der i midterlaget anvendes genbrugsmateriale. Der anvendes 80 % genbrugsmateriale. Røret er VA-godkendt og vejer det samme som et normalt rør. Der er udarbejdet nye fælles europæiske standarder i forbindelse med byggevaredirektivets vedtagelse. Disse standarder indeholder også lempede regler for anvendelse af genbrugs-PVC i VA-godkendte produkter, så det bliver muligt at anvende op til 100 % genbrugsmateriale. [27, 28].

Antallet af gange, hvor PVC-røret kan genanvendes, afhænger af, hvor meget aktiv stabilisator, der er i materialet, hvilken recept der anvendes, hvilken rørtype der produceres og dermed hvilken dosering af genanvendt materiale i forhold til nyt PVC. Nordisk Wavin oplyser, at PVC under normale produktionsforhold kan genanvendes op til 3-5 gange uden at skulle tilsættes supplerende stabilisator. En korrekt miljømæssig bedømmelse af ressourcer for anvendelse af PVC-rør vil derfor kræve overvejelser om, hvor mange gange man forudser, at materialet vil blive brugt. Da der er tale om langlivede produkter, er det umuligt at forudsige det endelige genbrugspotentiale.

Genanvendelse giver imidlertid miljøfordele på flere fronter; ud over at forbrændingsanlæggene friholdes for PVC, spares der også ressourcer. Et overslag over de miljømæssige aspekter ved genanvendelse af PVC viser at forbruget til fremstilling af genbrugsmateriale er følgende [16]:

	Energiforbrug til rengøring af rør efter opgravning: = 0,1 MJ/kg.
	Energiforbrug til knusning på fabrikken = 0,44 MJ/kg.
	Energiforbrug til ultrafinering (rensning): = 1,56 MJ/kg.
	Totalt energiforbrug: 2,1 MJ/kg
	Vandforbrug = 2,4 liter/kg.

I opgørelsen for scenario 2 forudsættes, at plastmaterialet har et genbrugs- potentiale på 5 [1], dvs. materialet tilføres en lødighedsforringelse på 20 % pr. gennemløb. I henhold til LCA-metoden skal produktsystemet kun tilskrives den forringelse af materialets lødighed, som systemet har medført. Ved fastlæggelsen af genbrugspotentialet tages der ikke hensyn til, om materialet reelt genbruges 5 gange, man fastlægger blot at potentialet er til stede.

Energiforbrug til transport af "brugte" rør til genbrug er inkluderet og er sat lig med transportafstanden fra produktionssted til lægning.

Arbejdsmiljø - beton
Beton synes ikke ved affaldsbortskaffelse og genanvendelse at give anledning til arbejdsmiljømæssige problemer. Det bør dog fremhæves, at eventuel knusning giver anledning til støj og støv.

Arbejdsmiljø - plast
PVC synes ikke ved affaldsbortskaffelse og genanvendelse at give anledning til arbejdsmiljømæssige problemer. Det bør dog fremhæves, at eventuel kværning bør foregå i et lukket rum pga. støvudvikling.

5.6 Transport

5.6.1 Transport af råmaterialer til produktionssted (afløbskomponenter) [2]

Transport af råmaterialer (fra udvindingssted eller distributør) til fremstillingssted for afløbskomponenter omfatter brændstofforbrug og emissioner fra transport pr. skib (coaster) eller pr. lastbil (>16 tons, landevej). Brændstofforbruget er opgjort som primære energimænger. Precombustion er ikke inkluderet.

5.6.2 Transport af afløbskomponenter til lægningsstedet

Transport af afløbskomponenter til lægningsstedet omfatter brændstofforbrug og emissioner fra transport med lastbil (>16 tons, landevej). Brændstofforbruget er opgjort som primære energimængder. Precombustion er ikke inkluderet.

5.6.3 Transport i forbindelse med lægning

Se lægningsafsnit 5.3.

5.7 Samlet opgørelse

Resultaterne af opgørelserne er inddelt i livscyklustrin, da det derved er nemmere at identificere, hvor bidragene kommer fra. De systemaf-

grænsninger, der er gjort i forbindelse med opgørelse, kan ses i afsnit 4.3.

1) Totalt energiforbrug = E energi = E_termisk + E_el + E_trans + E_feedstock .