Afløbskomponenter af PVC, PP, HDPE og beton

6. Miljøeffektpotentialer og vurdering af afløbskomponenter

6.1 Ressourcer
6.1.1 Diskussion
6.2 Potentielle miljøeffekter
6.2.1 Diskussion
6.3 Affald
6.3.1 Diskussion
6.4 Scenario 2
6.4.1 Diskussion

I dette kapitel sammenholdes afløbskomponenternes bidrag til ressourceforbrug, energiforbrug, potentielle miljøeffekter og affald. Resultatet af miljøvurderingerne er opdelt i globale, regionale og lokale miljøeffektpotentialer. Endvidere sammenholdes de enkelte livscyklusfaser for at belyse hvilke faser i afløbskomponenternes livscyklus, der bidrager til de enkelte miljøeffekter og med hvilke bidrag.

Beregningen af miljøeffektpotentialer og vurdering heraf er baseret på et livsforløb med scenario 1 i bortskaffelsesfasen. En vurdering af et valgt scenario 2 i stedet for er beskrevet i kapitel 6.4.

En vurdering af talmaterialet og dets betydning for den samlede miljøvurdering af afløbskomponter findes i kapitel 7. En samlet konklusion findes i kapitel 8.

6.1 Ressourcer

Ressource- og materialeforbrug er opgjort pr. funktionel enhed (kg pr. meter rør eller pr. brønd). Tallene er som tidligere nævnt ikke normaliseret og vægtet. Figurerne 9 - 14 viser ressourceforbrugene opgjort for hhv. plast- og betonkomponenter.

(16,3 kb)

Figur 10: Af tekniske årsager er figuren ikke medtaget i denne publikation
Materialeforbrug for plastkomponenter

(15,3 kb)

(3,58 kb)

(14,6 kb)

6.1.1 Diskussion

Olie og naturgas bruges som brændsler til energi og indgår som materialer i afløbskomponenterne af plast og i gummiringene. For afløbskomponenterne af plast fremgår det af nedenstående tabel, hvor mange % af det samlede energiforbrug (Etotal) i plastrørs/brøndes livsforløb, der er anvendt som konstruktionsmateriale (Emateriale) i rørene/brøndene.

Olie og naturgas, der bruges til brændsler, forsvinder for al eftertid, mens det der indgår som konstruktionsmateriale enten kan genvindes eller kan anvendes som brændsel under affaldsforbrænding.

Langt den overvejende del af forbruget af stenkul skyldes forbrug af dansk elektricitet. Forbruget af dansk elektricitet skyldes primært livscyklusfaserne "produktion af rør" og "lægning" for plastkomponenternes vedkommende, og for betonkomponenterne er det "råvarefase" og "lægning". For plastkomponenter er der i "råvarefasen" også et betydeligt energiforbrug. Men dette har ikke den samme indvirken på forbruget af stenkul, da tallene for plast beror på europæisk gennemsnits-el (APME tallene beror på et europæisk elscenarie).

Valg af elscenarier har betydning for forbruget af energiressourcerne olie, naturgas og stenkul. Dansk el er, som nævnt ovenfor, i høj grad baseret på stenkul, hvor gennemsnitlig europæisk elproduktion vil have et lavere forbrug af stenkul og i stedet et væsentligt højere forbrug af råolie, naturgas, vandkraft og nuklear-energi.

Sten & grus anvendes som konstruktionsmateriale i betonrør/brønde samt som fyldmateriale i lægningsfasen.

Transport
Det største ressourceforbrug til transportmæssige formål (flytning af sand og sten) findes i lægningsfasen for både plast- og betonkomponenters vedkommende. Heraf udgør transporten af rørene kun forholdsvis få % i forhold til den samlede transport af materialer i lægningsfasen.

Transporten har også betydning for det totale forbrug af råolie/

diesel. For betonrørene og -brøndene går mindre end 20 % af det totale energiforbrug til transport. For PVC- og HDPE-rørene går mindre end

15 %, og for små og store PP-/HDPE- brønde går mindre end 5 %.

6.2 Potentielle miljøeffekter

De standardiserede miljøeffekter er vist i figurerne 15 - 24 for hhv. plast- og betonkomponenter. Det skal understreges, at der er tale om potentielle effekter, da den faktiske virkning af en udledning afhænger af, hvor i omgivelserne den finder sted.

(16,5 kb)

(16,3 kb)

(17,5 kb)

(14,8 kb)

(14,2 kb)

(14,2 kb)

Figur 23 Af tekniske årsager er figuren ikke medtaget i denne publikation
Næringssaltsbelastning for afløbskomponenter af beton

(15 kb)

6.2.1 Diskussion

Drivhuseffekt
Bidrag til drivhuseffekten kommer fra udledning af kuldioxid.

Beton
For afløbskomponenterne af beton kommer kuldioxid-bidraget for betonrørene Ø 100, Ø 150 og Ø 250 mm hovedsageligt fra:

	råvarefasen,
	lægningsfasen,
	herunder fremstilling af el.

For Ø 1400 mm rør og betonbrøndene stammer bidraget hovedsageligt fra:

råvarefasen, herunder fremstilling af el.

Plast
For afløbskomponenterne af plast kommer kuldioxid-bidraget for PVC-rørene Ø 110, Ø 160 og Ø 250 mm hovedsageligt fra:

	råvarefasen,
	lægningsfasen,
	herunder fremstilling af el.

For Ø 1400 mm HDPE-rør og PP-/HDPE-brøndene stammer bidraget hovedsageligt fra:

	råvarefasen, og en lidt mindre del fra
	produktionsfasen,
	herunder fremstilling af el.

For både afløbskomponenter af beton og plast gælder det således, at jo tungere afløbskomponenter, jo mindre udgør CO₂ bidraget fra lægningsfasen og jo større bidrag fra råvarefasen.

Ozonlagsnedbrydning
Der er ikke fundet stoffer, der bidrager til ozonlagsnedbrydningen for nogen af afløbskomponenterne, hvilket dog ikke er en garanti for, at de ikke forekommer.

Forsuring
Bidrag til forsuring kommer fra nitrogenoxider (NO_x ) og svovldioxider (SO₂ ).

Beton
For afløbskomponenterne af beton kommer bidragene for betonrørene Ø 100, Ø 150 og Ø 250 mm hovedsageligt fra:

	råvarefasen og en lidt mindre del fra
	lægningsfasen,
	herunder fremstilling af el.

For Ø 1400 mm rør og betonbrøndene stammer bidragene hovedsageligt fra:

	råvarefasen og en lidt mindre del fra
	lægningsfasen og
	produktionsfasen,
	herunder fremstilling af el.

Plast
For afløbskomponenterne af plast kommer bidragene for PVC-rørene

Ø 110, Ø 160 og Ø 250 mm hovedsageligt fra:

	råvarefasen,
	lægningsfasen,
	herunder fremstilling af el.

For Ø 1400 mm HDPE-rør og PP-/HDPE-brøndene stammer bidragene hovedsageligt fra:

	råvarefasen, og en lidt mindre del fra
	produktionsfasen og
	lægningsfasen,
	herunder fremstilling af el.

For både afløbskomponenter af beton og plast gælder det således også for SO₂ og NO_x som for CO_x , at jo tungere afløbskomponenter, jo mindre udgør bidraget fra lægningsfasen og jo større bidrag fra råvarefasen.

Næringssaltbelastning
Billedet for næringssaltbelastning er det samme, som det har været for bidrag til de potentielle miljøeffekter drivhuseffekt og forsuring for afløbskomponenter af beton og plast. Bidrag til næringssaltbelastning stammer fra N og P belastninger til vand og NO_x til luft.

Fotokemisk ozondannelse
Bidrag til den fotokemiske ozondannelse kommer fra CO og NMVOC/VOC.

Beton
For afløbskomponenter af beton kommer bidragene primært fra:

	lægningsfasen, og en lidt mindre del fra
	produktionsfasen og
	transport.

Plast
For afløbskomponenter af plast kommer bidraget primært fra:

	lægningsfasen, og en lidt mindre del fra
	transport og
	produktionsfase.

Human Toksicitet via luft
Bidragene til human toksicitet via luft skyldes hovedsageligt nitrogenoxider. Nitrogenoxider er temmelig giftige for mennesker. En del emitteres under transport i byer og i nærheden af mennesker (se under forsuring), mens den del der kommer under produktion af PVC, HDPE, PP, beton og fremstilling af el sandsynligvis foregår i industrikvarterer i længere afstand fra mennesker, hvorfor den reelle skadevirkning vil være langt mindre.

Opgjorte emissioner, der ikke er vurderet
Der er en række stoffer i opgørelsen, som det ikke har været muligt at inddrage i vurderingen.

For luftemissioner drejer det sig om uspecificerede metaller, chlororganiske forbindelser samt toksiske virkninger af flygtige organiske forbindelser uden methan (NMVOC). Det vil kræve en mere omfattende undersøgelse at identificere de nøjagtige kemiske forbindelser i disse samlekategorier.

Ligeledes har det for udledninger til vand ikke været muligt at inddrage biologisk iltforbrug (BOD), kemisk iltforbrug (COD), chlororganiske forbindelser, tungmetaller, olie/fedt og detergenter, der alle er samlekategorier.

Betydningen af disse emissioners manglende vurdering vides ikke på nuværende grundlag.

Kvalitativ vurdering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer
I opgørelsen vil der udover ovennævnte stofgrupper være stoffer og materialer, der ikke direkte medgår i vurderingen, da der ikke findes effektfaktorer til beregning af eventuelle miljø- og sundhedsbidrag. De stoffer, der i opgørelsen anslås at kunne have en betydning for miljø og sundhed, listes nedenfor.

Stabilisator - blystearat

	Stabilisator - blystearat,
	pigmenter - organiske forbindelser,
	flyveaske,
	mikrosilica.

På grund af begrænset information om stabilisatorer og pigmenter fra leverandører vil disse ikke blive vurderet. Det eventuelle indhold af tungmetaller vil være så godt bundet i afløbskomponenterne, at det ikke anses at udgøre nogen miljømæssig belastning.

6.3 Affald - scenario 1

Affald i sig selv er ikke en miljøeffekt men anvendes som indikator for de effekter, affaldsdeponering kan medføre. Figur 25 - 28 viser affaldsmængderne fra de forskellige afløbskomponenter.

Genanvendeligt affald regnes med negativt fortegn, da dette har en ikke-kvantificeret værdi, der ved nærmere vurdering vil nedbringe de miljømæssige udvekslinger i det samlede allokerede livsforløb.

(14,3 kb)

6.3.1 Diskussion

I opgørelsen er affaldet opgjort på hovedgrupperne:

	brændbart affald,
	ikke-brændbart affald,
	genanvendeligt affald.

De forskellige affaldstyper indeholder stoffer og materialer, som har forskellig miljø- og sundhedsmæssig effekt. Der har dog ikke indenfor dette projekts rammer været mulighed for en specificering af disse.

For både plast og betonkomponenterne kommer hovedparten af både det brændbare og ikke-brændbare affald fra:

	fremstilling af el,
	spild i lægningsfasen.

Mængden af genanvendeligt affald for betonkomponenters vedkommende stammer hovedsageligt fra:

	produktion af afløbskomponenterne, herunder fra fremstilling af el,
	spild i lægningsfasen.

For plastkomponenternes vedkommende er billedet lidt anderledes, da produktionsspildet føres tilbage til processen, således at der stort set ikke fremkommer spild fra produktionen af plastkomponenter. Opgjorte mængder stammer derfor udelukkende fra lægningsfasen (tilpasning og beskadigede komponenter).

Det har ikke været muligt at vurdere mængderne af problemstoffer i det faste affald, for eksempel tungmetaller, på grundlag af de anvendte data.

Opgørelsen af affald er baseret på samme referencer som emissionerne, og det vurderes, at oplysningerne om emissioner tidsmæssigt, teknologisk og geografisk dækker de ønskede oplysninger. Oplysningerne bør, hvis man ønsker en mere detaljeret vurdering af affaldsmængder, udbygges med flere detaljer om affaldets art og sammensætning.

6.4 Scenario 2 - Bortskaffelsesfase

Beton bruges efter opgravning, rengøring og knusning i dag primært til vejtilslag, men det forventes i højere grad at knust beton vil blive anvendt i ny beton i fremtiden.

De fleste opgravede, rensede og bearbejdede plastkomponenter bruges allerede nu som genbrugsmaterial i nye komponenter.

Scenario 2 bevirker, som nævnt i kapitel 5.5, et:

	energiforbrug,
	vandforbrug (kun for plast).

Forbruget skal for plastens vedkommende vejes op imod, hvad det koster at fremstille "jomfruelige" plastmaterialer. Hvis plasten kan genbruges 5 gange medfører dette, at produktsystemet kun skal "betale" for den forringelse af materialets lødighed, som produktsystemet tilfører materialet. Dvs. at såfremt den primære produktion af plast ganges med 0,2 og tilskrives en oparbejdningsfase for "brugt" plast, så slutproduktet bliver af samme kvalitet som det primære materiale minus det tilførte lødighedstab, fås et billede af det reelle livsforløb.

For betons vedkommende skal energiforbruget til knusning efter opgravning vejes op imod belastningen fra udvinding af tilslagsmaterialer.

6.4.1 Diskussion

Beton
Af tallene for scenario 2 ses, at der for betons vedkommende ikke umiddelbart er nogen energimæssig gevinst ved at knuse de opgravede betonkomponenter. Der vil dog være en ressourcemæssig gevinst ved at genanvende materiale til andre formål i stedet for at lade røret ligge. Derudover er det en kvalitetsmæssig gevinst at bruge knust beton i stedet for "normalt" tilslagsmateriale til vejbygning på grund af restindholdet af cement.

Plast
Ved at genanvende plasten fra opgravede rør kan der opnås en stor energigevinst i råvarefasen samt en besparelse af de ikke-fornyelige ressourcer olie og naturgas. Olie og naturgas regnes i dag for knappe ikke-fornyelige energikilder, idet olie og naturgas har en forsyningshorisont på henholdsvis 43 og 63 år. Det vil derfor ud fra fra et ressourcemæssigt synspunkt være hensigtsmæssigt at genanvende plasten.

For plast ses det af tallene, at genbrug af PVC ud fra det anvendte datagrundlag giver en energibesparelse for Ø 160 mm PVC-rør på ca. 60 %. Idet der i bortskaffelsesfasen anvendes dansk energiscenarie vil denne besparelse bevirke en stigning i stenkulsforbruget med en faktor 15 og et fald i olie- og gasforbruget med en faktor 4. Hvis man i stedet brugte et gennemsnitligt europæisk energiscenario [2] som for råvare-fasen, ser billedet anderledes ud: en stigning i stenkulsforbruget med en faktor 4 og et fald i olie- og gasforbruget med hhv. en faktor 2,5 og en faktor 3. Derudover ville der blive en markant stigning i vandforbruget. Idet emissionsbidragene og affaldsmængderne er afhængige af energi-scenarioet, vil valget af scenarier også have indflydelse på størrelsen heraf. Størrelsen af miljøeffektpotentialerne ligeså.

Tabel 36 og figur 29 viser opgjorte ressourceforbrug, energiforbrug, vandforbrug og bidrag til kg CO₂ -ækvivalenter for scenario 2 (Ø 160 mm).

Tabel 36
Opgørelse for Ø 160 mm PVC-rør ved scenario 2

Figur 29
Ressourceforbrug, energiforbrug og drivhusækvivalenter for Ø 160 mm PVC-rør ved scenario 2 (Dansk energi-scenario)