Afløbskomponenter af PVC, PP, HDPE og beton

7. Datakvalitet og usikkerheder

7.1 Generelt
7.2 Råvarefase
7.3 Produktionsfase
7.4 Lægningsfase
7.4.1 Følsomhedsanalyse - lægning af rør
7.4.2 Vurdering af usikkerhed på data for lægning af rør
7.4.3 Vurdering af usikkerhed på data for lægning af brønde
7.5 Driftsfase
7.6 Bortskaffelsesfase - scenario 2
7.7 Transport
7.8 Arbejdsmiljø

7.1 Generelt

I projektet har det været forsøgt at skaffe data, der er repræsentative for 1997 med dansk gennemsnitlig teknologi. For de materialer, der er importeret, er der stræbt efter at få repræsentative data for de materialer, der importeres til de danske producenter. Der er forsøgt ikke at bruge data, der er mere end 5 år gamle.

Formålet med undersøgelsen har været at gennemføre en screening med udgangspunkt i eksisterende litteraturdata [2], og data fremkommet ved nye undersøgelser. UMIP’s enhedsprocesdatabase har hovedsageligt været anvendt i forbindelse med datafremskaffelse. Data for energi, plast og transport er hentet derfra.

Ny dataindsamling er foretaget for:

	Indvinding og fremstilling af PVC-suspension.
	Fremstilling af afløbskomponenter (data fra repræsentative beton og plastproducenter).
	Distribution og lægning.
	Driftsfasen (der er ikke fremkommet kvantitative data i forbindelse med undersøgelsen).
	Affaldsbortskaffelse (Miljøpåvirkninger i forbindelse med genbrug af opgravede afløbskomponenter).

Procesdata
Procesdata vil altid være behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes både variationer i processerne på den enkelte fabrik, men også mange forskelle mellem de forskellige producenter. Det har ikke været muligt at opgøre disse usikkerheder. I stedet er usikkerhederne på de samlede resultater skønnet i forbindelse med diskussionen af resultaterne.

Usikkerheden på data indhentet i litteraturen vurderes generelt at være større end usikkerheden på data indhentet fra en udvalgt virksomhed, da det ofte er svært at afgøre, om der ligger de samme afgrænsninger til grund for de oplyste data. En anden og formodentlig væsentlig usikkerhed er variationerne imellem, inden for samme branche.

Stedspecifik elproduktion
Som nævnt i kapitel 6 under diskussion af ressourcer har valget af elscenarier betydning. For miljøeffekterne har valget af elscenarie især betydning for bidragene til drivhuseffekt og smog. Som det er nævnt under systemafgrænsningen, anvendes der et forskelligt energiscenarie i råvarefasen for plast og beton. De anvendte tal for plast er baseret på et gennemsnitligt europæisk energiscenarie, hvor beton beror på et dansk.

Precombustion
Precombustion er som nævnt i afgrænsningen ikke medtaget for energiscenarierne (medtaget for råvareressourcerne olie og gas til plastfremstilling). Det vil sige, de ressourcer herunder energiforbrug, emissioner og affaldsmængder, det koster at udvinde, og eventuel forarbejdelselse af olie, kul og gas til proces og transportformål er ikke medtaget i opgørelsen. En nærmere undersøgelse af betydningen af at udelade precombustion bør foretages, men det har ikke været muligt at adskille energiforbrug og transportbidrag for beton. Endvidere inkluderer anvendte datakilder for energiscenarierne ikke precombustion, - disse vil først på anden vis skulle termineres. Af bilag 6a-6d ses, hvor meget precombustion beregnet ud fra [2] udgør pr. 1 kg plastmateriale [2, 11].

Opgørelse af emissioner
Opgørelsen af emissioner til luft og vand er baseret på forskellige referencer - dog hovedsageligt fra UMIP (1995) [1, 2], data fra den Europæiske plastsammenslutning [9, 10, 11] og danske beton- og plastproducenter. Det vurderes, at oplysningerne om emissioner tidsmæssigt, teknologisk og geografisk dækker de ønskede oplysninger. Oplysningerne kan ganske givet udbygges med flere detaljer om emissioner af specifikke kemiske forbindelser.

Opgørelser af emissioner er ofte forbundet med stor usikkerhed - både på grund af måleusikkerhed og fordi der er store forskelle fra anlæg til anlæg.

Det skønnes, at data for kuldioxid er de data med mindst usikkerhed, da effektfaktorerne for drivhuseffekten vurderes at være ret eksakt bestemt. Usikkerheden for øvrige emissionsdata skønnes at være behæftet med større usikkerhed (ca. 30 %). De øvrige emissionsdata vurderes at være behæftet med en væsentlig højere usikkerhed, og den variation for forsuring, næringssaltbelastning og fotokemisk ozondannelse skønnes at have en størrelsesorden på mellem 50 -100 %. Der er meget stor usikkerhed (minimum faktor 10) på bidragene til toksiske effekter, både på grund af manglende data i opgørelsen og fordi der er usikkerheder forbundet med at vurdere en kemisk forbindelses toksiske potentiale [1].

7.2 Råvarefase

Plast
For PVC, HDPE, PP og gummiringe er det valgt at anvende gennemsnitstal for den europæiske sammenslutning af plastproducenter i Europa (APME - Association of Plastics Manufacturers in Europe). Tallene for HDPE, PP og gummiringe er fra 1993, og tallene for PVC er fra 1997 [11, 27]. Tallene for PVC offentliggøres 31. jan. 1998.

De primære forskelle i forhold til 1993-tallene er følgende:

	tallene dækker kun suspensionspolymerisering, fordi 90 % af al PVC-fremstilling er ud fra suspensionspolymerisering. 1993-tallene er et gennemsnit af 3 forskellige polymeriseringsprocesser,
	processer for ethylen og klorfremstilling er ændrede,
	energiscenariet er ændret.

Datakvaliteten på de anvendte data for plastmaterialer vurderes at være god [9, 10, 11], og der skønnes en usikkerhed på plasttallene på 10 - 25 %.

Data for fremstilling af additiver (til plastfremstilling) er ikke medtaget i opgørelsen, da det ikke var muligt at skaffe disse indenfor dette projekts rammer. Men additiverne udgør ikke mængdemæssigt en væsentlig del i forhold til de råstoffer, der er opgjort. Det vurderes på denne baggrund, at udeladelsen ikke har nogen betydning for det samlede resultat. Der tages dog forbehold for, at selv indhold af små mængder miljø/sundhedsmæssigt skadelige stoffer kan få stor betydning trods den lille mængde.

Beton
Opgørelsen for beton er hovedsageligt baseret på danske gennemsnitstal for beton (1992/1996) og UMIP’s enhedsprocesdatabase (1995). Det vurderes, at usikkerheden på betontallene ligger i en størrelsesorden 10 - 25 % [3].

Det vurderes, at oplysningerne for både beton og plast i råvarefasen er så gode, som man kan opnå i dag, og at de tidsmæssigt, teknologisk og geografisk dækker de ønskede oplysninger. Der vil altid være usikkerhed forbundet med data, og det skønnes som nævnt ovenfor, at den statistiske variation for ressourceforbrugene ligger i størrelsesordenen 10 - 25 %.

7.3 Produktionsfase

Data for produktionsfasen er baseret på danske gennemsnitstal for beton (1992/1996), for plast (1996) og UMIP’s enhedsprocesdatabase (1995).

Det vurderes, at oplysningerne til dels er så gode, som man kan opnå i dag, og at de tidsmæssigt, teknologisk og geografisk dækker de ønskede oplysninger. Idet talmaterialet er skønnet ud fra virksomhedens samlede forbrug og produktion af produkter, kunne en mere detaljeret gennemgang på procesniveau eller produktionslinieniveau højne datakvaliteten. En mere detaljeret opgørelse af emissioner og affaldsmængder fra plastproduktionen kunne blandt andet være aktuelt, da opgørelsen herfra primært er baseret på virksomhedens energiforbrug.

Der vil altid være usikkerhed på data, og det skønnes, at den statistiske variation for produktionsfasen ligger i størrelsesordenen 10 - 50 % [3].

Bygninger og maskiner
Fremstilling af maskiner og bygninger til produktion af afløbskomponenter af plast og beton er ikke medtaget, som omtalt i kapitel 4. Det skønnes, at udeladelsen ikke har nogen betydning for vurderingen og sammenligningen.

7.4 Lægningsfase

7.4.1 Følsomhedsanalyse - lægning af rør

Tilfyldning
Den parameter, der har størst indflydelse på energiforbruget i lægningsfasen er genbrugsprocenten i tilfyldningszonen, det vil sige, hvor ofte man kan genbruge det opgravede materiale til ny tilfyldning. I norm for etablering af ledninger i jord, DS 475, 1996 [19] fremføres, at den bedste retablering opnås, hvis den opgravede jord kan bruges som ny tilfyldning. I praksis kan det ikke altid lade sig gøre.

Hvis man kun kan anvende den opgravede jord i 50 % af tilfældene fremfor de i beregningerne anslåede 70 %, stiger energiforbruget i lægningsfasen med 25 % for beton- og plastrør.

Hvis det modsat er muligt at genbruge 100 % falder energiforbruget med ca. 50 %. [31] har skønnet, at man kun kan genbruge i 50 % af tilfældene.

Hvis man ønsker at minimere miljøbelastningerne i lægningsfasen skal man specielt have fokus på muligheden for genbrug i tilfyldningszonen.

I mange tilfælde vil der kunne spares materialer til tilfyldningen ved at anvende gravekasse.

Det skønnes, at mulighederne for at genbruge det opgravede materiale til ny tilfyldning ikke er afhængig af, om det lagte rør er et plast- eller betonrør. En nærmere fastlæggelse af energiforbruget i lægningsfasen vil især kræve en kortlægning af mulighederne for genbrug i tilfyldningen ved forskellige afløbsprojekter.

Omkringfyldning
Det er skønnet, at man ved omkringfyldning af betonrør kan genbruge det opgravede materiale i 50 % af tilfældene og ved plastrør i 10 % af tilfældene. Hvis genbrugsprocenten for betonrør sættes ned til 10 %, vil det samlede energiforbrug for betonrørene i lægningsfasen stige med 10 %.

Rørgravsbredder
De valgte rørgravsbundbredder ved lægning af stikledninger Ø 100 -

Ø 160 mm og Ø 250 mm ledninger med rendegraver er for smalle. [32] har påpeget, at der ikke er tilstrækkeligt arbejdsareal til rørlæggeren. Hvis disse rørgrave gøres 30 % bredere, skønnes det beregnede samlede energiforbrug at stige med 10 - 40 %.

Ved valg af rørgravsbundbredder er det valgt, at den vandrette afstand mellem røret og rørgravens sider skal være lige stor ved henholdsvis plast- og betonrør. Det er dog ikke altid, at entreprenøren har graveskovle i alle de nævnte bredder. Hvis der benyttes samme skovl til lægning af plast- og betonrør bliver rørgraven typisk en anelse større for plastrøret, da der skal graves dybere for plastrøret (tykkere udjævningslag). Hvis man vælger samme graveskovl til lægning af stikledninger i plast og beton, vil materialeforbruget blive lidt større på plastrørene, hvilket foranlediger et større energiforbrug. Det skønnes til ca. 15 %. Ofte vil entreprenøren vælge en større skovl end de valgte, da håndteringen af materialerne i rørgraven går hurtigere med en større skovl.

Fælles kloak/Separat kloak
I beregningerne af energiforbruget ved selve lægningen er der kun set på enkeltstrengsledninger (fælleskloak). Rør i dobbeltgrav med en separat spilde- og regnvandsledning kræver forholdsmæssig mindre gravearbejde og grusmaterialer til tilfyldningen pr. meter rør. Ved byggemodninger laver man næsten altid et tostrengsafløbssystem, mens at afvanding ved veje kun er et enkeltstrengssystem. Det skønnes, at energiforbruget i lægningsfasen er ca. 20 % mindre pr. meter rør ved lægning af et tostrengssystem frem for et enkeltstrengssystem.

Sømaterialer/Bakke-materialer
For indvinding af grusmaterialer er der anvendt data for sømaterialer. I praksis benyttes bakkematerialer. Umiddelbart kræver det mindre energi at indvinde bakkematerialer, men data for bakkematerialer har ikke været tilgængelige for dette projekt (tallene vil kunne findes i det kommende brancheprojekt fra Sten- og Grusbranchen). En halvering af energiforbruget for indvinding af grusmaterialer vil foranledige et totalt energiforbrug der er ca. 15 % lavere.

Transportafstande
Hvis de skønnede transportafstande til grusgrav og fyldplads øges til det dobbelte, fra 15 til 30 km, øges det samlede energiforbrug med ca. 30 %.

7.4.2 Vurdering af usikkerhed på data for lægning af rør

Det anslåede dieselforbrug og de anslåede lægningshastigheder er forbundet med en del usikkerhed - anslået til 50 % på dieselforbruget og 50 % på de vurderede lægningshastigheder.

Det har været uden for dette projekts økonomi at opgøre energiforbrugene mere præcist. Det er vanskeligt at gøre, idet man i entreprenørbranchen har begrænset kendskab til dieselforbruget, og fordi kloakprojekterne er meget forskellige. Entreprenører vil desuden ikke altid kunne anvende passende entreprenørmaskiner til alle opgaver.

Andre kloakprojekter
Andre kloakprojekter end de her gennemgåede kan foranledige et større energiforbrug. F.eks. en kloakrenovering, hvor der også skal bruges energi til retablering af befæstelsen, hvor materialer til genbrug ofte skal oplagres i et depot, og hvor antal meter kloakledning, der skal udskiftes er begrænset.

Andre projekter, som f.eks. rørlægning ved motorvej, kan omvendt foranledige et lavere energiforbrug end de beregnede, idet der som regel er grusmaterialer meget tæt på rørgraven, og der lægges mange meter ledninger (stordriftsfordel).

7.4.3 Vurdering af usikkerhed på data for lægning af brønde

Den følsomhedsanalyse, der er lavet for lægning af rør vil også i store træk være gældende for sætning af brønde. De betydende parametre i lægningsfasen er:

	muligheden for genbrug af opgravet materiale,
	rørgravsbredde/-dybde,
	afstand til grusgrav og fyldplads med flere.

Ved rør er det dog forudsat, at der ikke er forskel i muligheden for genbrug i tilfyldningen for hhv. plast og betonrør. Det vurderes, at der her er forskel på beton- og plastbrønde.

7.5 Driftsfase

Det har ikke været muligt at fremskaffe talmæssig dokumentation for denne fase. Vurdering af datausikkerheder udelades på grundlag heraf.

7.6 Bortskaffelsesfase - scenario 2

Der vurderes en stor datausikkerhed på bortskaffelsesfasen, da det givne datamateriale baseres på skønnede tal og ikke målte tal. Usikkerheden på de anvendte data vurderes at være ca. 50 %.

7.7 Transport

Der vurderes en stor datausikkerhed på transportdata, da afstandene kan variere en del i forhold til de antagede afstande. Desuden antages det også, med de tal der er anvendt fra UMIP’s enhedsprocesdatabase, at der er 70 % udnyttelsesgrad på de givne transportformer. Dette behøves ingenlunde at være tilfældet hver gang. Datausikkerheden skønnes at være 100 %.

Specielt ved transport af opgravede rør til genbrugsordning er det ikke muligt at pakke disse på samme effektive måde som ved transport af rør ud til lægning i rørgrav. Energiforbruget til transport af opgravede rør vil derfor højst sandsynligt ligge højere end de i projektet vedtagne.

Se endvidere vurdering under lægningsfasen kapitel 7.4.1 og 7.4.2, da transportbidraget har størst betydning i denne fase af livscyklussen.

7.8 Arbejdsmiljø

Data (kvalitative) for arbejdsmiljø er fra Arbejdstilsynets brancherapporter [3, 12, 13, 14, 30] samt viden fra repræsentanter fra de forskellige brancher. Dokumentationsgrundlaget for Arbejdstilsynets brancherapporter er primært indsamlet i perioden 1989-1993. Da der er sket meget på arbejdsmiljøområdet indenfor både plast- og betonbranchen i perioden fra 1989 til nu, er denne kilde ikke tilstrækkelig repræsentativ. Brancherapporterne hører dog til blandt det nyeste litteratur på området, og disse er desuden forsøgt suppleret med beskrivelser af mere tidssvarende forhold.