Afløbskomponenter af PVC, PP, HDPE og beton

8. Konklusion

Resultatet af LCA-screeningen kan anvendes til at indikere, hvilke livscyklusfaser for afløbskomponenter af hhv. plast og beton, der har størst betydning for afløbskomponenternes samlede livsforløb. Hermed opnås en indikation af fremtidige indsatsområder. Resultatet baseres på de systemafgrænsninger og de forudsætninger, somn er valgt i nærvæ-

rende projekt. En vurdering af datakvalitet og usikkerheder, se kap. 7.

LCA-screeningen har vist, at råvarefasen og lægningsfasen udgør betydende faser i det samlede livsforløb for både afløbskomponenter af plast og beton.

Små afløbskomponenter
Generelt viser det sig for små (små rør og mellemrør) afløbskomponenter af både beton og plast, at der er et betydeligt energiforbrug forbundet med lægningsfasen, specielt i forbindelse med indvinding og transport af fyldmaterialer. Det er derfor afgørende for det samlede energiforbrug, at det opgravede fyldmateriale så vidt muligt genanvendes.

Store afløbskomponenter
For store (store rør og brønde) afløbskomponenter af plast og beton giver råvarefasen det største bidrag til de samlede belastninger.

Datagrundlag
Datagrundlaget er på nuværende tidspunkt, som før nævnt, usikkert eller utilstrækkeligt på flere områder. Der er blandt andet behov for yderligere undersøgelser af energiforbrug i lægningsfasen samt forbrug og påvirkninger i driftsfasen. En mere detaljeret undersøgelse af forbrug og belastninger fra lægningsfasen og driftsfasen anbefales igangsat.

Råvarefasen
Råvarefasen har som nævnt størst betydning for store rør samt små og store brønde. Energiforbruget i råvarefasen for Ø 1400 mm rør af beton og plast udgør hhv. ca. 60 % og 85 % af det totale livsforløbs energiforbrug. For små og store brønde af hhv. beton og plast udgør råvare-fasen ca. 65 % samt ca. 80 - 85 %. Det store energiforbrug fra råvare-fasen skyldes for betonkomponenternes vedkommende energiforbrug til udvinding af materialer og produktion af cement, hvor det for plastkompo-nenternes vedkommende primært skyldes feedstock energi (olie og naturgas som råmaterialer) og energiforbrug til fremstilling af selve suspensionen.

Det skal understreges, at energiscenariet er forskelligt for plast og beton i råvarefasen, hvor tallene for plast beror på et gennemsnitligt europæisk energi scenario og tallene for beton på et gennemsnitligt dansk scenario.

Ved at genanvende plasten fra opgravede rør kan der opnås en stor energigevinst i råvarefasen samt en besparelse af de ikke-fornyelige ressourcer olie og naturgas. Olie og naturgas regnes i dag for knappe ikke-fornyelige energikilder, idet olie og naturgas har en forsynings-horisont på henholdsvis 43 og 63 år. Det vil derfor ud fra fra et ressourcemæssigt synspunkt være hensigtsmæssigt at genanvende plasten. Årsagen hertil er, at det datagrundlag der findes for plast- materialer baseres på et europæsik scenario. Beton kan ud fra et ressourcemæssigt synspunkt genanvendes ligeså.

Produktionsfasen
Bidraget fra produktionsfasen stammer primært fra energiforbruget til produktionen af selve afløbskomponenterne. Produktionsfasen udgør for både betons og plasts vedkommende en mindre del end både råvarefase og lægningsfase.

Lægningsfasen
De betydende parametre i lægningsfasen er:

	muligheden for genbrug af opgravet materiale,
	rørgravsbredde/-dybde,
	afstand til grusgrav og fyldplads med flere.

Der kan ikke umiddelbart konstateres nogen forskel i energiforbruget i lægningen af henholdsvis plast- og betonrør med en given dimension. Det skal understreges, at det er skønnede værdier, der er anvendt i lægningsfasen (se kap. 7). For at kunne foretage en mere sikker vurdering kræves målinger på entreprenørmaskiner ved forskellige afløbsprojekter og en mere præcis fastlæggelse af muligheden for genbrug af opgravet jord til omkringfyldning af rørene og til tilfyldning. Det ses af opgørelsen, at lægningsfasen har størst betydning for små og mellemstore rør.

Andre kloakprojekter end de her gennemgåede kan foranledige et større energiforbrug. F.eks. en kloakrenovering, hvor der også skal bruges energi til retablering af befæstelsen, hvor materialer til genbrug ofte skal oplagres i et depot og hvor antal meter kloakledning, der skal udskiftes, er begrænset.

Andre projekter, som f.eks. rørlægning ved motorvej, kan omvendt foranledige et lavere energiforbrug end de beregnede, idet der som regel er grusmaterialer meget tæt på rørgraven, og der lægges mange meter ledninger (stordriftsfordel).

Det anbefales ud fra den gennemførte LCA-screening at sætte større fokus på lægningsfasen eller mere specifikt rørgraven og håndtering af fyldmaterialer i forbindelse hermed.

Driftsfasen
Der har til nærværende projekt ikke kunnet fremskaffes dokumentation for driftsfasen. Det vurderes umiddelbart, at det vil være vigtigt at få belyst de miljø- og sundhedsmæssige belastninger fra denne fase. Det anbefales derfor at igangsætte en mere tilbundsgående undersøgelse af de driftsmæssige faktorer.

Idet der ikke foreligger data for driftsfasen, gives i stedet en kort sammenfatning af de faktorer, som er vurderet at have betydning.

Levetiden af et afløbssysten afhænger af hvilke funktionskrav, man stiller. Det er formentlig tætheden, der er den begrænsende parameter ved levetiden, men der findes ingen dokumentation for levetiden af samlingerne. Der findes ikke praktiske erfaringer for, om afløbs-komponenter af plast og beton har forskellige levetider. Plastrør har været anvendt gennem ca. 30 år, mens de ældste betonrør er omkring 80 år gamle.

Der har aldrig hidtil været interesse for at undersøge/dokumentere driftsfasen af afløbssystemer, og slet ikke for at undersøge forskellen mellem ledningssystemer af forskellige materialer. Man kan derfor godt ud fra praktiske erfaringer have en fornemmelse af, at der kan være forskel (fordele/ulemper) ved det enkelte system, men den driftsmæssige betydning af disse forskelle er ikke dokumenteret. Det må derfor antages, at driftsfasen er ens for begge ledningssystemer. Ikke fordi den nød- vendigvis er ens, men fordi der mangler dokumentation for den del af livscyklussen.

Bortskaffelsesfasen
"No-dig" - scenario 1
Bortskaffelsesfasen udgør ikke en betydende fase i det samlede livsforløb. Hvis afløbskomponenterne bliver liggende i jorden efter endt levetid, vil denne fase ikke have betydning for det samlede livsforløb hverken for afløbskomponenter af beton eller plast.

"Dig" - scenario 2
Af tallene for scenario 2 ses, at der for betons vedkommende ikke umiddelbart er nogen energimæssig gevinst ved at knuse de opgravede betonkomponenter. Der vil dog være en ressourcemæssig gevinst ved at genanvende materiale til andre formål i stedet for at lade røret ligge. Derudover kan der være en kvalitetsmæssig gevinst ved at bruge knust beton i stedet for "normalt" tilslagsmateriale på grund af indholdet af cement, men der foreligger ingen dokumentation herfor.

For plast ses det af tallene, at genbrug af PVC giver en stor total energibesparelse, for Ø160 mm PVC-rør er besparelsen eksempelvis på 60 %. Dog viser det samlede billede, at bidraget til potentielle miljøeffektfaktorer for det samlede livsforløb er større for livsforløbet inklusive scenarie 2 end inklusive scenarie 1. Dette skyldes det forøgede energiforbrug til oparbejdning af det "brugte" plastmateriale. Som nævnt under råvarefasen vil der ved at genanvende plasten kunne opnås en stor energigevinst i råvarefasen samt en besparelse af de ikke-fornyelige ressourcer olie og naturgas. Det vil derfor ud fra fra et ressourcemæssigt og energimæssigt synspunkt være hensigtsmæssigt at genanvende plasten.