Prioritering af miljøindsatsen
Bilag C
Kortlægning af interessenternes krav og ønsker samt generelle tendenser
Dette bilag støtter virksomheden i at undersøge, dels hvilke generelle tendenser (kommende lovgivning, brancheaftaler, forbrugerønsker m.m.) der kan få indflydelse på virksomhedens miljøarbejde, dels om kunder, leverandører, finansielle interessenter m.fl. har specifikke krav og ønsker til virksomhedens miljøindsats.
Før virksomheden går i gang med at indsamle informationer om og fra eksterne interessenter, bør den forholde sig til, hvorfor det er relevant at gennemføre undersøgelsen, og hvad oplysningerne skal bruges til. Er formålet f.eks. at sikre virksomheden mod uventede krav, mulige tab af markedsandele og strammere finansieringskrav? Eller er det primært et ønske om at være på forkant og udnytte nye markedsmuligheder? Undersøgelsens omfang og detaljeringsniveau skal passe til formålet.
Industrielle kunder
I forhold til prioritering af miljøindsatsen bør virksomheden afklare, hvor vigtige
miljøspørgsmål er i forhold til afsætning, markedsudvikling og samarbejde fremover, og
om kunderne har særlige ønsker, fordi det vil fremme (eller hæmme) afsætningen af
deres egne produkter. Det kan f.eks. være brug af specifikke stoffer eller teknologier,
ønske om tilbagetagning af brugte produkter og emballage.
Centrale emner kan være:
 | Hvor stor forretningsmæssig betydning har miljø for kunderne sammenlignet med andre parametre som pris, kvalitet og leveringssikkerhed? |
| Hvor stor betydning har miljøforhold for afsætningen på slutbrugermarkedet? |
| Findes der konkurrerende produkter på markedet, som er mindre miljøbelastende, og hvilke miljøfordele har de? |
| Hvilke miljøtendenser vil præge fremtiden indenfor virksomhedens forretningsområde? Hvordan vil virksomheden stå sig i den fremtidige konkurrencesituation? |
Disse spørgsmål kan i første omgang undersøges internt i virksomheden, f.eks. via den viden og de erfaringer, der er i salgs- /markedsafdelingen, hos sælgerne eller andre, der er i kontakt med kunderne. Brancheorganisationen kan være en anden relevant kilde til nogle af oplysningerne.
Næste trin kan være at kontakte udvalgte kunder og spørge dem om deres holdning til miljøforhold og disses betydning på markedet. Såfremt kunden giver udtryk for, at miljøforholdene er vigtige, bør emnet uddybes og konkretiseres yderligere i forhold til virksomhedens produktion og produkter, f.eks. via et interview (som godt kan foregå som en del af den igangværende dialog). Relevante, uddybende spørgsmål i forhold til den konkrete prioritering af miljøindsatsen kunne være:
Produktion
Hvad mener kunden, er de væsentligste miljøpåvirkninger i tilknytning til produktionen,
f.eks.:
| energi: forbrugets størrelse og valg af brændsler/forsyningskilde
| ||||||||||||||||||
| Hvilke forhold prioriterer kunden i sin egen produktion? | ||||||||||||||||||
| Har kunden forslag eller ønsker til, hvad virksomheden bør prioritere? | ||||||||||||||||||
| Ønsker kunden, at virksomheden indfører en mere miljøvenlig produktionsteknologi? Er der særlige krav eller ønsker? |
| Produkter
| ||||||||||||
| Hvilke forhold prioriterer kunden selv at gøre noget ved? | ||||||||||||
| Har kunden forslag eller ønsker til, hvad virksomheden bør prioritere i forhold til at gøre produktet mindre miljøbelastende? | ||||||||||||
| Vil kunden fremover i stigende grad efterspørge miljømærkede produkter? Har kunden selv (planer om) miljømærkning af egne produkter? | ||||||||||||
| Har kunden gennemført en livscyklusvurdering af produktet? Er der særlige forhold, som virksomheden bør ændre eller være opmærksom på i forhold til den senere brug og bortskaffelse af produkterne? Er der særlige forslag eller krav, som virksomheden bør gå videre med til sine leverandører? |
Leverandører
Leverandører kan have nyttige oplysninger om forbedringsmuligheder med hensyn til miljø-
og arbejdsmiljøforhold. Specielt hvis en del af miljøpåvirkningerne fra virksomhedens
produkter eller produktion har direkte sammenhæng med den måde, leverandøren producerer
på, og de råvarer/hjælpestoffer, han bruger. Eller hvis virksomheden arbejder med en
livscyklustankegang i forhold til sin miljøindsats.
Nogle leverandører kan være specielt relevante som interessenter, hvis der er tale om nøgleleverancer, som virksomheden er afhængig af. Såfremt virksomheden benytter en eller flere sådanne markedsdominerende leverandører, kan spørgsmål og emner under interessentgruppen "Kunder" bruges.
Andre leverandører er ikke specielt betydningsfulde i forhold til prioritering af miljøindsatsen, men de kan naturligvis være vigtige i forhold til at omsætte prioriteringerne i konkret handling. Specielt hvis en væsentlig del af virksomhedens eller produkternes miljøbelastning udspringer i forhold hos leverandørerne.
Finansielle interessenter (aktionærer, långivere, investorer,
forsikringsselskaber)
De finansielle interessenter kan primært bidrage til en afklaring af, hvor vigtige
miljøforhold er ud fra en økonomisk betragtning, og dermed hvor højt virksomheden bør
prioritere miljøindsatsen generelt.
Nogle stillere af ansvarlig kapital ("grønne investorer": private, pensionskasser mv.) er begyndt at stille krav vedrørende produkterne eller miljøpåvirkningerne fra produktionen, mens andre endnu ikke tillægger det særlig betydning. Også på forsikringssiden er der en stigende opmærksomhed på miljø- og arbejdsmiljørelaterede risici.
De finansielle interessenters krav og ønsker kan groft set opdeles i to hovedområder:
| Risiko for tab og ekstraomkostninger |
| Mulighed for (større) afkast, også på sigt |
| Information om finansielle interessenters vurdering af miljøforholdenes betydning kan f.eks. hentes hos bankernes og pensionskassernes kreditvurderingsafdelinger, forsikringsselskaberne eller søges via Handelshøjskolernes biblioteker |
I forhold til virksomhedens konkrete prioritering af miljøindsatsen kan følgende emner undersøges:
Risikovurdering
Har der tidligere været store "miljøsager", som har sat fokus på de
økonomiske aspekter ved produkter eller produktionsforhold inden for virksomhedens
forretningsområde? Eksempler er:
| jordforurening |
| ukontrollerede udslip til vand eller luft |
| arbejdsulykker som følge af brug af farlige stoffer og materialer i produktionen |
| større konflikter med myndighederne |
| affaldshåndtering |
| sundheds- og miljøskader ved brug og bortskaffelse af produkterne |
| produkternes funktion, kvalitet, levetid |
| emballering og transport |
| tilbagetagning, bortskaffelse |
Hvilke af disse forhold bør virksomheden prioritere?
Har interessenten særlige ønsker til dokumentationen af virksomhedens miljøpåvirkninger? Er der konkrete eksempler på noget, interessenten gerne vil vide, eller gerne ville have vidst?
Sikring af afkast
Hvilke miljøtendenser tror interessenten vil præge fremtiden indenfor virksomhedens
forretningsområde? Hvordan bør virksomheden placere sig i den fremtidige
konkurrencesituation?
Bør virksomheden prioritere effektiv udnyttelse af ressourcerne højst med henblik på besparelser og reduktion af grønne afgifter? Eller er det vigtigere at nedbringe udledninger til bl.a. jord og spildevand og dermed risikoen for at skulle betale for oprydning m.m.?
Accepterer investorer og långivere at virksomheden foretager større investeringer i miljøforbedringer, selv om dette kan påvirke afkastet, specielt på kort sigt?
Hvor stor bør virksomhedens margen være i forhold til at overholde grænseværdier og anden lovgivning?
Har interessenten særlige ønsker til dokumentationen af virksomhedens miljøpåvirkninger?
Er der konkrete eksempler på noget, interessenten gerne vil vide eller gerne ville have vidst?
Lokale miljømyndigheder (miljø- og arbejdsmiljøtilsyn)
I forhold til de lokale miljømyndigheder er det vigtigt at få afklaret, hvordan
myndighederne tolker de vejledende grænseværdier, om der er specifikke, lokale
regulativer, og om der er nye initiativer på vej.
Endvidere kan det være relevant at få afklaret, hvilke indsatsområder myndighederne prioriterer i lokalområdet, f.eks. affaldshåndtering, lugtgener eller recipientmålsætninger med henblik på beskyttelse af drikkevandet.
Eksisterende krav og målsætninger vil ofte være publiceret, men det kan være nødvendigt at kontakte tilsynsmyndighederne direkte med afklarende spørgsmål, præciseringer og lignende.
De lokale myndigheder vil normalt have fokus på følgende:
| affaldshåndtering og afffaldsplaner |
| vejledende grænseværdier for spildevand og emissioner til luften, herunder lugt |
| støj |
| risikoforhold, herunder beredskabsplaner |
Er der konkrete ændringer på vej på miljø- eller arbejdsmiljøområdet - herunder lokale regulativer og recipientmålsætninger?
Centrale miljømyndigheder
I forhold til de centrale miljømyndigheder er det vigtigt at få afklaret, om der er nye,
politiske initiativer og lovændringer undervejs, og hvordan de overordnede prioriteringer
kan forventes at være på lidt længere sigt. Bl.a. i forhold til internationale og
nationale fokusområder.
Mere specifikt kan nye, kommende initiativer og indsatsområder f.eks. handle om, hvorvidt der er ny lovgivning, afgifter eller arbejdsmarkeds-/brancheaftaler på vej vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger herunder specielt:
| energi- og vandforbrug ved produktionen |
| eksterne miljøforhold (emissioner, støj, støv, vibrationer, eller andet) |
| (miljø)styring af produktionen |
| udfasning af bestemte stoffer og materialer |
| håndtering af miljørisici ved produktionen |
| arbejdsmiljø |
| renere teknologi |
| produkternes samlede miljøbelastning (f.eks. krav om livscyklusanalyser) |
| design af produkterne, herunder levetid, evt. energiforbrug ved brug, egnethed til bortskaffelse, og om der anvendes fornyelige materialer |
| genbrug, tilbagetagning, bortskaffelse af produkterne |
| håndtering af miljørisici ved produkterne og deres anvendelse |
| produkternes emballering |
I stedet for at kontakte de centrale miljømyndigheder direkte, kan det være hensigtsmæssigt at starte med brancheforeningen. Normalt følger disse med i, hvilke kommende lovændringer og andre politiske initiativer der kan få betydning for deres medlemsvirksomheder. Derudover har flere af arbejdsmarkedsorganisationerne (Dansk Industri, LO, SiD m.fl.) deres egne miljøafdelinger, som også kan være relevante informationskilder.
Lokalsamfund
I forhold til lokalsamfundet (naboer og andre, der bliver berørt af miljøpåvirkninger
fra virksomhedens produktion) er især gener i form af støv, støj, lugt og spildevand
centrale. Såfremt virksomheden rekrutterer en betydelig del af sin arbejdskraft lokalt,
er arbejdsmiljø og image i lokalsamfundet også væsentlige faktorer.
Afklaringen af, om virksomhedens produktion medfører miljømæssige gener i lokalsamfundet, er specielt relevant, hvis virksomheden har modtaget konkrete klager eller henvendelser.
Desuden kan der være fokus i medierne på særlige problemstillinger, som virksomheden derfor ønsker at prioritere at gøre en indsats for. Dette, samt arbejdsmiljøforholdene, er ikke mindst relevant, hvis virksomheden rekrutterer en betydelig del af sin arbejdskraft lokalt og ønsker at fremstå som en attraktiv arbejdsplads.
Hvis virksomheden ønsker at gå i egentlig dialog med naboer og andre fra lokalsamfundet, f.eks. ved at afholde åbent hus arrangementer, er det vigtigt at være indstillet på at lytte og i et vist omfang prioritere deltagernes ønsker og forslag. Ellers risikerer virksomheden at miste troværdighed.
I forbindelse med et åbent hus arrangement, er det relevant at afklare:
| Hvordan er virksomhedens image generelt med hensyn til miljø- og arbejdsmiljøforhold? Er deltagerne overvejende positive eller negative over for virksomheden? Hvad kan evt. gøres bedre? |
| Er der gener fra virksomhedens produktion, specielt støv, støj, lugt eller i forbindelse med udledning af spildevand? |
| Hvilke forhold bekymrer i særlig grad deltagerne? |
| Hvordan oplever deltagerne virksomhedens lydhørhed overfor andres synspunkter? Er der interesse for dialog? |
| Vil deltagerne gerne vide mere, og i givet fald hvad og på hvilken måde? |
Interesseorganisationer (miljøorganisationer,
forbrugerorganisationer)
I modsætning til lokalsamfundet fokuserer interesseorganisationerne også på mere
overordnede og globale aspekter som drivhuseffekt, ozonlagsnedbrydning, forsuring,
folkesundhed og -sikkerhed, forbrugsmønstre og livskvalitet. Med mindre virksomheden har
været genstand for offentlig opmærksomhed, vil oplysningerne fra disse interessenter
derfor være af mere principiel karakter. Men de kan stadig være vigtige i forhold til
virksomhedens markedsmuligheder.
Miljøorganisationer
Miljøorganisationernes holdninger fokuserer som regel på overordnede principper. Men de
er samtidig kampagneorienterede, hvor de er med til at sætte fokus på særlige
problemstillinger og dermed også udvalgte virksomhedstyper og produkter. Derfor er det
relevant at følge med i diverse publikationer fra disse organisationer. Blandt
miljøorganisationerne kan nævnes Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening,
NOAH, Greenpeace, Verdensnaturfonden, men der er mange andre tilsvarende organisationer.
| Hvad opfatter miljøorganisationen som de væsentligste miljøpåvirkninger i
tilknytning til produktionen, f.eks.:
| ||||||||||||||||||
| Hvad opfatter miljøorganisationen som de væsentligste miljøforhold i tilknytning til
produkterne, f.eks.:
|
Såfremt der i virksomhedens region findes en lokalafdeling af en eller flere miljøorganisationer, er disse vigtige interessenter i lokalsamfundet, fordi de fungerer som et mere organiseret talerør for naboer og andre i lokalsamfundet. (Se også afsnittet om lokalsamfund).
Forbrugerorganisationer
Forbrugerorganisationerne har normalt fokus på produkterne. I nogle tilfælde er det
primært sundhed og sikkerhed i forbindelse med brugen (f.eks. Forbrugerrådet og de
publikationer, de udgiver). I andre tilfælde er der direkte fokus på miljøaspekterne.
F.eks. udgiver Grøn Information datablade om en lang række produktgrupper, hvor
forbrugerne får anbefalinger om, hvad der miljømæssigt er godt og skidt.
Et særligt aspekt er miljømærkning af produkterne. Miljø- og forbrugerorganisationerne anbefaler folk at købe miljømærkede produkter, hvis de findes, og der er en del markedsmæssig fokus på dem. Der findes p.t. to officielt anerkendte miljømærker for ikke-fødevarer: det nordiske Svanemærke og EU’s Miljøblomst.
Yderligere oplysninger om, hvilke produkter der kan opnå et miljømærke, samt hvilke krav der skal opfyldes, kan fås hos Miljømærkesekretariatet, tlf. 39 69 35 36.