Prioritering af miljøindsatsen

1. Introduktion til værktøjskassen

1.1 Ni værktøjer
1.2 Prioriteringskriterier
1.3 Ledelsens prioriteringer
1.4 Det videre arbejde

Denne værktøjskasse kan støtte virksomhedens ledelse i at prioritere den miljøindsats, der ligger ud over overholdelse af miljølovkrav. Prioriteringen kan danne grundlag for fastlæggelse af miljømålsætninger og -mål samt udformning af handlingsplaner i forbindelse med indførelse af renere teknologi og/eller miljøledelse.

En prioritering af miljøindsatsen skal altid ske ud fra de aktuelle forhold på virksomheden, og derfor fokuserer værktøjet på, hvordan virksomheden kan arbejde systematisk med prioriteringen og begrunde sine prioriteringer. I værktøjerne er der fastlagt en række prioriteringskriterier, som virksomheden kan bruge til dels at vurdere, om den enkelte miljøpåvirkning er væsentlig, dels til at prioritere den efterfølgende indsats.

Den endelige prioritering af miljøindsatsen - herunder vægtning af prioriteringskriterierne - skal foretages af ledelsen for at sikre sammenhæng med ambitionsniveauet for miljøarbejdet og de ressourcer, der er til rådighed. Ledelsen bør i den sammenhæng omfatte de ansvarlige for miljø, produktion, produktudvikling, indkøb og salg/marketing.

Værktøjerne fokuserer på at udpege indsatsområder i forhold til at reducere miljøbelastningen fra virksomhedens egen produktion, som er den del af produkternes livscyklus, virksomheden har størst indflydelse på. Men anvendelsen af værktøjerne vil også identificere behov for produkt- eller teknologivurderinger og dermed behov for andre værktøjer f.eks. livscyklusvurderinger.

Det er forklaret undervejs, hvordan værktøjerne anvendes. Anvendelsen kræver ikke specialistviden, men det er en forudsætning, at der foreligger et datamateriale svarende til en indledende kortlægning af miljøforholdene i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse eller opbygning af et miljøledelsessystem. Endvidere forudsættes det, at virksomheden er afklaret omkring det overordnede ambitionsniveau for miljøarbejdet og ønsker en stadig forbedring af miljøindsatsen ud over miljølovkrav.

1.1 Ni værktøjer

Værktøjskassen omfatter ni værktøjer:

1. Råvarer og hjælpestoffer
2. Energi
3. Vand
4. Luftemissioner
5. Spildevand
6. Støj og vibrationer
7. Risiko for uheld, unormal drift og tidligere forurening
8. Affald
9. Kemisk arbejdsmiljø

Hvert af de ni værktøjer støtter virksomheden i dels at foretage en miljøfaglig bedømmelse af miljøpåvirkningerne fra produktionen, dels at prioritere miljøindsatsen ud fra såvel miljøfaglige begrundelser som andre argumenter f.eks. forretningsmæssige overvejelser, medarbejderforslag samt hensyn til eksterne interessenters krav og ønsker. Værktøjernes systematik sikrer, at virksomheden får identificeret de miljøpåvirkninger, der ud fra en miljøfaglig vurdering er væsentlige samt de forhold, hvor videngrundlaget er for spinkelt.

Udgangspunktet for anvendelsen af værktøjerne er, at alle stofstrømme skal være kendt, både mængder og indholdsstoffer. Hvilke data og på hvilken form er specificeret i de enkelte værktøjer.

De enkelte værktøjer kan anvendes separat afhængigt af virksomhedens aktuelle miljøforhold. Det anbefales dog, at virksomheden først anvender værktøjet til bedømmelse og prioritering af råvarer og hjælpestoffer, da det giver et overblik over, hvilke af de anvendte råvarer og hjælpestoffer, der indeholder stoffer, som er potentielt væsentlige i en af spildstrømmene. I tilknytning til værktøjet er der i bilag A en stofliste, der giver et samlet overblik over stoffer, der er reguleret af myndighederne. Stoflisten kan anvendes til at identificere de stoffer, som man skal være specielt opmærksomme på ved anvendelsen af værktøjerne til bedømmelse af spildevand, luftemissioner, affald og kemisk arbejdsmiljø.

Da værktøjerne tager udgangspunkt i kemiske stoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber, er kun de kemiske arbejdsmiljøforhold omfattet. Værktøjerne kan således ikke anvendes til at prioritere virksomhedens generelle arbejdsmiljøindsats. Her henvises til eksisterende værktøjer til arbejdspladsvurdering.

Bedømmelse og prioritering foregår generelt ved, at virksomheden sammenligner egne måleresultater, nøgletal, status for forebyggende indsats osv. med lovkrav, branchegennemsnit, muligheder for god husholdning og renere teknologier m.m., og derefter noterer prioriteringer og begrundelser i et resultatskema (se eksempel i hvert værktøj).

Der foretages ingen vægtning af de enkelte værktøjers resultater i forhold til hinanden, dvs. et spildevandsproblem vægtes ikke i forhold til energiforbruget, fordi prioriteringen skal hænge sammen med miljøpolitikken og udpegningen af de væsentlige miljøpåvirkninger, som normalt vil omfatte flere af indsatsområderne. Det er således op til ledelsen at foretage en endelig prioritering i forhold til ambitionsniveau, ressourcer m.m.

Værktøjerne er opbygget efter samme skabelon. På første side er der en oversigt over prioriteringskriterierne med tilhørende forslag til prioriteringer (1., 2. eller 3. prioritet). Efterfølgende uddybes indholdet, hvor der er behov for det. Sidste afsnit er vejledning til ledelsens endelige prioritering samt et eksempel på et udfyldt resultatskema for den pågældende miljøpåvirkning. Hvert værktøj indeholder desuden et appendiks, hvor der er hjælp til at indsamle nødvendige data og oplysninger.

1.2 Prioriteringskriterier

De prioriteringskriterier, der indgår i værktøjet, er følgende:

1. Nødvendig data/viden
2. Myndighedsmæssige forhold
3. Nøgletal
4. Muligheder for renere produktionstiltag
5. Produktrelateret indsats

Det enkelte værktøj indeholder kun de prioriteringskriterier, der er relevante for den givne miljøpåvirkning. Virksomheden bør forholde sig til alle værktøjets prioriteringskriterier, og prioriteringen er ikke et udtryk for, at 3. prioriteter kan udelades, men at de tidsmæssigt kan vente i forhold til 1. og 2. prioriteter. Prioriteringen er dermed et udtryk for en faseopdeling af indsatsen.

Nødvendig data/viden
Manglende data/viden skal ikke stoppe prioriteringsarbejdet og dermed forbedringsindsatsen. I alle værktøjer anbefales det i stedet, at virksomheden fastlægger mål for fremskaffelse af manglende data/viden. I appendiks til hvert værktøj er der anbefalinger til at gennemføre en kortlægning eller henvisninger til, hvor der kan hentes hjælp.

Myndighedsmæssige forhold
Udgangspunktet for prioritering af miljøindsatsen er, at virksomheden overholder de miljølovkrav, som den er underlagt. For de miljøpåvirkninger, hvor der foreligger lovkrav og retningslinier, omfatter værktøjerne en bedømmelse af virksomhedens:

Nøgletal
Nøgletal for miljøbelastningen relateret til produktionens størrelse er fordelagtige at anvende som supplement til myndighedskrav. Dels fordi myndighedskrav ofte er formuleret som koncentrationskrav, hvilket gør det vanskeligt at bedømme, om belastningen er stor eller lille set i forhold til produktionen. Dels fordi nøgletal kan anvendes til at optimere på parametre, som ligger under myndighedernes vejledende grænseværdier. Og endelig fordi belastningen fra parametre, som normalt ikke er omfattet af myndighedskrav (f.eks. ressourceforbrugets størrelse), med fordel kan reduceres og derfor også bør indgå i bedømmelsen.

I værktøjerne foretages bedømmelsen af virksomhedens præstation i forhold til:

Muligheder for renere produktionstiltag
Denne bedømmelse skal sikre, at eksisterende/oplagte muligheder for implementering af renere produktionstiltag medtages i prioriteringen. Renere produktionstiltag omfatter:

Tiltagene kan omfatte både teknologiske og organisatoriske ændringer. Det kan dreje sig om:

God husholdning
Tiltag, der umiddelbart kan gennemføres uden særlige økonomiske eller organisatoriske omkostninger/ændringer. Det kan f.eks. være driftsoptimeringer, omlægning af arbejdsgange eller oplagt/uproblematisk substitution af stoffer, hvor alternative mindre miljøbelastende stoffer umiddelbart kan anvendes uden, at dette påvirker produktionsprocesserne i negativ retning. I hvert værktøj er der en oversigt over relevante tiltag, som kan indgå i prioriteringen.

Videregående tiltag
Tiltag, som kræver mere omfattende og investeringstunge ændringer typisk i form af nye processer, råvarer eller produkter (nyt design). Erfaringer fra diverse demonstrationsprojekter vedrørende renere teknologi viser, at renere teknologitiltag ikke umiddelbart kan overføres fra en virksomhed til en anden. Værktøjerne anbefaler derfor, at virksomheden opstiller mål for at foretage en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af en mulig implementering af tiltagene på virksomheden, frem for direkte at prioritere implementering. Miljøstyrelsen har udgivet en oversigt over referencer til renere teknologivurderinger ved miljøgodkendelser. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3 1994. Referencelisten er under opdatering.

Bedømmelsen af om renere produktionstiltag skal prioriteres eller ej vil naturligvis være en afvejning af miljømæssige, tekniske og økonomiske hensyn.

Produktrelateret indsats
Denne bedømmelse giver mulighed for, at virksomheder, der ønsker det, kan inddrage produktrelaterede forhold i prioriteringen.

Miljømærkekriterier
I Danmark er der to officielle miljømærkeordninger for ikke-fødevarer:

De to ordninger administreres af Miljømærkesekretariatet (tlf. nr. 39 69 35 36), og her kan virksomheden få oplyst, om dens produkter (eller produkter som virksomheden er underleverandør til) er omfattet af en af miljømærkeordningerne. For de produkter, som er omfattet, kan virksomheden få tilsendt de kriterier, som henholdsvis produktet og produktionen skal leve op til for at kunne få tildelt miljømærket. Miljømærkekriterierne, som også omfatter miljøpåvirkninger fra virksomhedens produktion, er udformet, så den bedste tredjedel af produkterne kan få tildelt mærket, og kriterierne revideres/strammes hvert tredje år. Kriterierne er derfor en målestok for, hvad der er et højt miljømæssigt præstationsniveau i branchen, og hvis der er opstillet miljømærkekriterier for virksomhedens produkter, anbefales det, at disse kriterier inddrages i prioriteringen.

Livscyklusvurderinger
En livscyklusvurdering (LCA) er en vurdering af et produkts miljøbelastninger "fra vugge til grav", dvs. at vurderingen bl.a. omfatter miljøpåvirkningerne ved fremskaffelse af råvarer, produktion, transport, distribution, brug og bortskaffelse af det pågældende produkt. En LCA kan give mange værdifulde bidrag til virksomhedens produktudvikling og udpege forbedringspotentialer i såvel produktionsfasen som i de øvrige livscyklusfaser.

Hvis der foreligger en LCA, der udpeger væsentlige indsatsområder i virksomhedens produktion, anbefales det derfor, at dette indgår i prioriteringen.

1.3 Ledelsens prioriteringer

Når miljøbedømmelsen er foretaget, er det op til ledelsen at prioritere indsatsen, da prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet samt modsvare de afsatte ressourcer.

Ud over de faglige vurderinger kan der være en række andre forhold, som ledelsen ønsker at inddrage i prioriteringen af indsatsen. Det kan være forpligtelser i interne politikker, krav eller ønsker fra kunder, forslag fra medarbejdere, hensyn til naboer og meget andet.

Miljøkrav og ønsker fra kunder får stadig større betydning på markedet, blandt andet fordi miljøcertificerede virksomheder har pligt til at forholde sig til leverandørers miljøpræstation. Ligeledes kan andre interessenter have forventninger til virksomheden, f.eks. forbrugeres ønske om at handle med miljøbevidste virksomheder, forsikringsselskabers skærpede krav til virksomheder, hvorfra der er risiko for jord- og grundvandsforurening, eller nogle investorers prioritering af virksomheder, som udnytter ressourcerne optimalt.

Forslag til god husholdning kommer ofte fra medarbejderne, som jo har et indgående kendskab til arbejdsgangene på virksomheden. Derfor er det vigtigt, at ledelsen inddrager medarbejderne i miljøarbejdet og lytter til deres forslag. Dette vil også øge motivationen og skabe en positiv holdning samt ændre eventuelle dårlige vaner.

Hvis virksomheden ønsker at være på forkant med udviklingen, er det ligeledes hensigtsmæssigt at overveje kommende lovkrav og udviklingstendenser inden for myndighedernes regulering. F.eks. kommer stadig flere kemiske stoffer i myndighedernes søgelys.

Konkret skal ledelsen afklare, hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde. Skal hovedvægten f.eks. ligge på at undersøge mulighederne for at forbedre indsatsen via god husholdning og renere teknologi, og/eller skal det være en vægtning i forhold til at opfylde eventuelt kommende lovkrav? Og i hvilket omfang skal øvrige forhold tages med, f.eks. hensynet til naboer eller medarbejderforslag,?

Til støtte for ledelsens vægtning af de forskellige prioriteringskriterier og indsatsområder følger her en række spørgsmål, som kan diskuteres og afklares på et ledelsesmøde/seminar, før prioriteringen gennemføres:

Manglende viden/data
Vil I foretage bedømmelsen og prioriteringen på baggrund af eksisterende datagrundlag, eller vil I gennemføre supplerende kortlægninger?

Myndighedsmæssige forhold
Vil I overholde vejledende miljølovgivning, der ikke er udmøntet som f.eks. vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse?

Vil I rette jer efter kommende miljølovkrav, før I er forpligtet til det?

Nøgletal for miljøpræstationen
Hvilke miljøpåvirkninger vil I fokusere på for at forbedre præstationen?

Skal virksomheden ligge over, på eller under eventuelle branchegennemsnit?

Renere produktionstiltag
Vil I vurdere muligheden for at anvende de mindst forurenende teknologier, der er tilgængelige inden for branchen (BAT)?

Vil I vurdere muligheden for at udfase/begrænse brugen af stoffer med speciel politisk bevågenhed?

Produktrelateret indsats
Vil I inddrage resultaterne af livscyklusvurderinger af produkterne i prioriteringen?

Hvis det er muligt at få et miljømærke på jeres produkt, vil I så prioritere at opfylde de krav til produktets miljøegenskaber, som vedrører virksomhedens produktion?

Miljøpolitiske forpligtelser
Har I forpligtet jer til specifikke indsatsområder, f.eks. i jeres miljøpolitik, og hvilke konsekvenser har det for valg af indsatsområder?

Har I i anden sammenhæng forpligtet jer til indsatsområder, f.eks. underskrevet ICC-charteret eller indgået brancheaftaler?

Økonomi
Ønsker I primært at fokusere miljøindsatsen på besparelser, eller er der grundlag for større miljøinvesteringer?

Hvor lange tilbagebetalingstider på investeringerne er acceptable, og hvilke elementer skal inddrages i den økonomiske vurdering af løsningsmuligheder?

Medarbejdernes rolle
Skal medarbejderne inddrages i prioriteringen?
Og hvordan prioriteres medarbejdernes forslag?

Bilag B kan støtte virksomheden i at gennemføre et medarbejderseminar, hvor medarbejdernes forslag til prioritering af miljøindsatsen diskuteres.

Eksterne interessenters indflydelse
Vil I inddrage virksomhedens eksterne interessenter i prioriteringen? Hvem?

Og hvordan prioriteres interessenternes ønsker og krav?

Bilag C kan støtte virksomheden i at undersøge eksterne interessenters (kunder, leverandører, investorer, myndigheder, naboer m.m.) krav og ønsker til virksomhedens miljøindsats samt generelle tendenser i virksomhedens omverden (lovgivning, forbrugerkrav, konkurrencesituation osv.).

1.4 Det videre arbejde

Med udgangspunkt i de prioriterede indsatsområder kan virksomheden udarbejde en miljøhandlingsplan. Hvis virksomheden er ved at indføre miljøledelse, skal den udarbejde en miljøhandlingsplan, men handlingsplanen er under alle omstændigheder et godt redskab til at styre de aktiviteter, der skal i gang. Handlingsplanen bør for hvert af de prioriterede indsatsområder beskrive:

Miljøledelse er en dynamisk proces, hvor virksomheden med jævne mellemrum vurderer, om:

Prioritering af miljøindsatsen er derfor en tilbagevendende øvelse for virksomhedens ledelse. Første gang virksomheden anvender prioriteringsværktøjerne kan arbejdet være ressourcekrævende, men når virksomheden har lært prioriteringskriterierne og -principperne at kende, vil det fremtidige prioriteringsarbejde være mere overskueligt.