Prioritering af miljøindsatsen

2. Råvarer og hjælpestoffer

2.1 Prioriteringskriterier
2.2 Ledelsens prioriteringer
2.3 Indsamling af nødvendigt datamateriale
2.4 Bedømmelse af råvarers og hjælpestoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber
2.5 Forsyningshorisont

Værktøjet hjælper med at bedømme de råvarer og hjælpestoffer virksomheden bruger, og prioritere miljøindsatsen på baggrund af indholdsstoffernes miljø- og sundhedsfarlige iboende egenskaber. En endelig prioritering af indsatsområder bør ske ved samtidig brug af de øvrige værktøjer for at vurdere, om håndteringen af stofferne i forskellige sammenhænge foregår miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Råvarer og hjælpestoffer vil også blive omtalt som produkter i det følgende.

2.1 Prioriteringskriterier

De følgende afsnit giver vejledning i, hvordan bedømmelserne kan foretages indenfor de enkelte kriterier.

Nødvendig viden/data
Ved indkøb af råvarer og hjælpestoffer skelnes mellem indkøb hos dansk leverandør og udenlandsk leverandør.

For produkter købt i Danmark udgør leverandørens brugsanvisning og eventuelle andre oplysninger om produktets indholdsstoffer det nødvendige datamateriale. Til en umiddelbar bedømmelse af, om leverandørens brugsanvisning er god nok, anvendes følgende kriterier [1]:

For produkter købt i udlandet skal virksomheden have kendskab til den fuldstændige kemiske sammensætning, for at kunne vurdere:

Arbejdstilsynets farlighedsbegreb[2] omfatter:

Hvis produktet er omfattet af farlighedsbegrebet, skal der foretages anmeldelse til det danske Produktregister. Såfremt leverandøren kan oplyse PR-nr., kan Produktregistrets Kemiservice kontaktes for at afklare, om produktet er omfattet af farlighedsbegrebet eller ej.

I mange tilfælde vil miljø- og sundhedsbedømmelsen kunne foretages på baggrund af sikkerhedsdatabladets oplysninger, hvis det er "godt nok" i henhold til de ovenstående kriterier. Men i tilfælde, hvor produktets sammensætning kun er oplyst for klassificerede stoffer, og produktets øvrige indholdsstoffer ikke fremgår af sikkerhedsdatabladet, anbefales det at bede leverandøren om at dokumentere, i hvilket omfang produktet indeholder stoffer fra Stoflisten i bilag A eller Arbejdstilsynets grænseværdiliste. På denne måde kan det sikres, at produktet ikke indeholder stoffer, som myndighederne i Danmark vurderer sundheds- og miljøskadelige på nuværende tidspunkt.

Hvis ikke det ovenstående datagrundlag er til stede, bør virksomheden give det 1. prioritet at fremskaffe dette. Ved kortlægningen af råvarer og hjælpestoffer kan virksomheden starte med de produkter, som anvendes i størst mængde for ikke at risikere, at kortlægningen ender i "datadød". Alternativt kan kortlægningen afgrænses til de områder i produktionen, som er i særlig fokus. Det kan f.eks. være områder med spildevandsproducerende eller luftemitterende aktiviteter. Denne tilgang uddybes i de øvrige værktøjer.

Myndighedsmæssige forhold
Ved indkøb hos dansk leverandør er det denne, der har pligten til at vurdere produktets farlige egenskaber og udarbejde dansk leverandørbrugsanvisning mv.[7] Det er virksomhedens pligt at vurdere, hvordan disse krav skal efterleves på virksomheden samt udarbejde en brugsanvisning til brug på arbejdspladsen. For at gøre dette kvalitetssikres brugsanvisningen, som beskrevet ovenfor.

Ved indkøb hos udenlandsk leverandør er det virksomhedens pligt, at gældende dansk kemikalielovgivning overholdes. Det indebærer en vurdering af, om produktet er omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb, evt. anvendelsesbegrænsninger mv. samt udarbejdelse af lovpligtig information samt registrering.

For virksomheder uden særlig kendskab til dansk kemikalielovgivning anbefales brug af eksperthjælp (f.eks. BST, eller en af BST anbefalet ekspert).

Kommende miljølovgivning kan endvidere begrænse virksomhedens mulighed for anvendelse af visse stoffer. Miljøstyrelsen har således udarbejdet en liste over uønskede stoffer[8] (se bilag A), og Arbejdstilsynet har sat fokus på kræftfremkaldende stoffer, organiske opløsningsmidler med nerveskadende effekt og tungmetaller.[9]

Det fremgår af tabel 1, at overholdelse af dansk kemikalielovgivning bør have 1. prioritet.

Nøgletal
Nøgletal kan anvendes til at måle udviklingen i f.eks. råvareforbruget på virksomheden eller virksomhedens udvikling i forhold til branchen. Nøgletal kan udarbejdes for en bestemt type af produkter eller for enkeltprodukter, hvor man har særlig fokus. Med hensyn til råvarer og hjælpestoffer vil nøgletallene typisk fokusere på forbrug og spild opgjort pr. produktionsenhed. Nøgletallene kan på en farve- og lakvirksomhed f.eks. være:

I visse produktioner kan det også være hensigtsmæssigt at opgøre nøgletallene som spildprocenten eller udnyttelsesgraden for en given råvare.

Bedømmelsen i forhold til branchegennemsnit og/eller virksomhedens egen udvikling fremgår af prioriteringskriterierne i tabel 1.

Muligheder for renere produktionstiltag
Valg af råvarer og hjælpestoffer er væsentligt i forhold til, hvilke:

Muligheder for god husholdning for råvarer og hjælpestoffer bør altid have 1. prioritet. Eksempler på god husholdning er:

Hvis der foreligger erfaringsmateriale om mulige stofsubstitutioner,[10] som kræver mere omfattende vurderinger, fordi de griber ind i produktionsprocesserne, bør der opstilles mål og handlingsplan for sådanne vurderinger.

Til at prioritere, hvilke af virksomhedens råvarer og hjælpestoffer der umiddelbart kan substitueres eller kræver nærmere vurdering, anvendes en kvalitativ screeningsmetode til vurdering af råvarers og hjælpestoffers miljø- og sundhedsskadelige egenskaber. Screeningsmetoden benævnes UPH-systemet og er beskrevet i appendiks 2.B. Af tabel 2.2 fremgår Uacceptable(U), problematiske(P) og håndterbare(H) produkters prioritering (se tabel 2.2).

Inden screeningsmetoden anvendes, foretages en vidensindsamling om produktet, som beskrevet i appendiks 2.A.

Produktrelateret indsats
Hvis virksomhedens produkter er omfattet af miljømærkekriterier (f.eks. EU’s miljømærke eller det nordiske miljømærke), eller hvis virksomheden er underleverandør til produkter omfattet af miljømærkekriterier, bør det undersøges om kriterierne indeholder krav til råvarer og hjælpestoffer. Sådanne krav kan f.eks. være til:

Foreligger der ikke kriterier for produktet via miljømærkekriterierne, kan der gennem en livscyklusvurdering af eget produkt være identificeret indholdsstoffer, der medfører en høj miljø- eller sundhedsbelastning før egen produktion eller efter egen produktion. Et eksempel på en belastning før egen produktion kan være fremstilling af stoffer eller materialer ved brug af miljø- eller sundhedsfarlige stoffer.

Et eksempel på belastninger efter egen produktion kan være farlige indholdsstoffer, der kan opstå ved bortskaffelse af produktet. Polymermaterialet PVC fremstilles f.eks. af det kræftfremkaldende stof vinylchlorid, og under bortskaffelse ved forbrænding dannes dioxiner. På egen virksomhed udgør PVC ikke en miljø- eller sundhedsrisiko under produktionen.

Som en del af livscyklusbetragtningen indgår ressourceforbruget af ikke-fornyelige produkter. Til en kort screening af ikke-fornyelige råvarer og hjælpestoffer vurderes forsyningshorisonten for en række metaller ved hjælp af appendiks 2.C. Forsyningshorisonten er baseret på den årlige globale produktion og kendte globale reserver. Ved reserve forstås: "Størrelsen af reserven er den del af ressourcen, der for tiden med økonomisk udbytte kan udnyttes. Både opmålte og skønnede reserver af kendte forekomster er inkluderede".[11]

2.2 Ledelsens prioritering

Når miljøbedømmelsen er foretaget, er det op til ledelsen at prioritere indsatsen, da prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet samt modsvare de afsatte ressourcer.

Konkret skal ledelsen afklare, hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et indsatsområdet.

I forhold til råvarer og hjælpestoffer kan det desuden være relevant at undersøge, om virksomhedens kunder har særlige ønsker eller krav til valg eller fravalg af specifikke stoffer og materialer. Ligeledes kan myndighederne have særlige brancheaftaler om udfasning af visse stoffer, eller der kan være fokus på særlige stoffer fra myndighedernes og mediernes side (f.eks. farvestoffer i tekstiler, tungmetaller i legetøj eller PVC i en række produkter).

I bilag C, afsnittene om kunder, lokale henholdsvis centrale miljømyndigheder og miljøorganisationer kan hentes støtte til at få uddybet disse forhold, som også kan have stor betydning for virksomhedens image. Medarbejderne kan ligeledes have forslag til forbedringer vedrørende brug og håndtering af råvarer og hjælpestoffer (se bilag B).

Eksempel
I tabel 2.3 ses et eksempel på resultatet af bedømmelse og prioritering for en virksomhed. I eksemplet er ledelsens prioritering foretaget i overensstemmelse med de anbefalede prioriteringer.

2.A Indsamling af nødvendigt datamateriale

Til indsamling af det nødvendige datamateriale for råvarer og hjælpestoffer kan følgende trin anvendes:

1. Kortlægning af alle anvendte råvarer og hjælpestoffer på virksomheden
Råvarer og hjælpestoffer omfatter alle anvendte kemikalier på virksomheden. Det inkluderer – ud over produkter, der anvendes direkte i forbindelse med produktionen - også rengøringsartikler, maling og byggematerialer som f.eks. cement, mørtel mv. eller epoxy- og isocyanatholdige produkter til vedligeholdelse af faciliteter.

Kortlægningen af anvendte råvarer og hjælpestoffer bør derfor foretages ved en fysisk gennemgang af lagerbeholdninger, arbejdsdepoter og andre steder, hvor kemikalier normalt opbevares, håndteres og bortskaffes.

2. Indsamling af de eksisterende leverandørbrugsanvisninger for stoffer og materialer, der anvendes på virksomheden
Efter listning af, hvilke produkter der anvendes hvor og til hvad, kortlægges, om der findes en leverandørbrugsanvisning for hvert produkt. For produkter uden leverandørbrugsanvisning skal leverandøren kontaktes og leverandørbrugsanvisning indhentes.

For produkter, der ikke er omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb, skal leverandøren ikke udarbejde en leverandørbrugsanvisning.[12] Mange leverandører har dog udarbejdet en leverandørbrugsanvisning alligevel.

3. Opdeling af produkter købt hos dansk leverandør og udenlandske leverandører
For udenlandske leverandører undersøges, om fuldstændig kemisk sammensætningsoplysninger kan indhentes.

For danske leverandører kan leverandøren evt. dokumentere, at produktet ikke indeholder stoffer listet i bilag A eller på den gældende grænseværdiliste.[13]

4. Udfyldelse af produktblad til brug under bedømmelsen
Se næste side.

Produktblad for råvare eller hjælpestof
Kortlægning

2.B Bedømmelse af råvarers og hjælpestoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber

Til bedømmelsen anvendes et system, der er baseret på et produkts indholdsstoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber. Generelt følger bedømmelsen princippet om, at den hårdeste bedømmelse ud fra de tilgængelige data anvendes. Produkters brand- og eksplosionsfare medtages ikke i bedømmelsen.

Produkternes miljø- og sundhedsfarer vil være beskrevet ved:

Bedømmelsen er givet afhængig af alvorligheden af de farlige egenskaber bedømt af en række eksperter.[14] De farlige egenskaber er bedømt til at være uacceptable (U), problematiske (P) eller håndterbare (H).

Bedømmelsen består af følgende trin:

Sundhedsfare:

Miljøfare:

Sundhedsfare
Sundhedsfaren er inddelt i forskellige effekttyper (f.eks. akut giftvirkning, allergi og kræft), hvor bedømmelsen er foretaget på baggrund af:

Det er leverandørbrugsanvisningens oplysninger om den viden, man har om stoffets evne til at forårsage effekterne hos mennesker og dyr, der anvendes. Er oplysningerne ikke tilstrækkelige, skal den hårdeste bedømmelse anvendes, hvilket er en meget konservativ bedømmelse. Hvis der ønskes en mere nuanceret bedømmelse af produkternes indholdsstoffer, bør der foretages en selv-analyse ud fra litterturstudier eller eksperimentielle tests (se f.eks. anvisninger i Miljøstyrelsens vejledning[15]).

Produktet bedømmes for hver effekttype, der er identificeret gennem produktets mærkning, eventuelt suppleret med KRN-stoffer samt leverandørbrugsanvisningens tekst om sundhedsfarlige egenskaber (pkt. 3 og 11). Til bedømmelsen anvendes tabel 1 for hver effekttype, der er identificeret. Den samlede bedømmelse af produktet er herefter den hårdeste bedømmelse, der er foretaget på en enkelt effekttype.

Brug af produktets mærkning
Produktets mærkning består af en række R-sætninger, der sammen med leverandørbrugsanvisningens tekst om sundhedsfarlige egenskaber (pkt. 11) anvendes som indgang i tabel 1. For hver R-sætning undersøges bedømmelsen, og den hårdeste bedømmelse gives til produktet.

For flere R-sætninger er det vigtigt at have kendskab til faresymboler, sundhedseffekten og eventuelt den viden, R-sætningen er baseret på, da bedømmelsen afhænger af dette:

R-sætningen anvendes ved organtoksicitet, genotoksicitet og kræftfremkaldende effekt. Det er derfor vigtigt at kende sundhedseffekten, der er beskrevet i leverandørens brugsanvisning, før bedømmelsen foretages.

Bedømmelsen afhænger af, om overfølsomheden er set hos mennesker eller forekommer efter eksperimentielle tests på dyr. Som oftest vil dette ikke fremgå af leverandørens brugsanvisning. I disse tilfælde bedømmes produktet som "uacceptabelt".

Brug af KRN-stoffer
Indeholder produktet KRN-stoffer indgår disse effekttyper i bedømmelsen hvis[16]:

Hvis et eller flere af KRN-stofferne forekommer, og de er omfattet af ovenstående mængdekriterier, bedømmes produktet "uacceptabelt", hvis ikke mærkningen allerede advarer mod forekomsten af kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske eller nerveskadende effekter. I sådanne tilfælde er det kun mærkningen, der anvendes til bedømmelsen. K-stoffer kan f.eks. godt bedømmes "Problematisk", hvis klassificeringen er Carc3 med mærkningen Xn;R40 (se tabel 1).

Tabel 1

Miljøfare
Produktets mærkning og leverandørens brugsanvisning vil ofte være mangelfulde med hensyn til miljøfare. Til bedømmelse af miljøfare tages derfor udgangspunkt i produktets mærkning; men der suppleres med en vurdering for spildevand.

Brug af produktets mærkning
Produktets mærkning har basis i Miljøministeriets kriterier til klassifikation af kemiske stoffer for miljøfare. Indtil videre er der dog kun udviklet formelle kriterier for klassificering af stoffer for fare for vandmiljøet og for ozonlaget. Det er således ikke muligt p.t. at indføre en miljøfaregruppering vedrørende jordmiljøet. Derudover findes p.t. ingen regler for klassificering af produkter, der indeholder miljøfarlige stoffer. Der kan derfor ikke opstilles generelle kriterier for, hvor meget af et indholdsstof, et produkt skal indeholde, før det er miljøfarligt.

Alle produkter, der er klassificerede med hensyn til miljøfare, skal bedømmes. For produkter, der ikke er klassificeret, anbefales yderligere datasøgning. Som minimum bør datasøgningen omfatte en gennemgang af listen over farlige stoffer[17] med henblik på at identificere eventuelle miljøfareklassificerede stoffer. Som supplement kan det anbefales at anvende data fra en nordisk rapport[18] og for olieafledte stoffer en rapport udgivet af den europæiske olieindustri[19]. Denne del af værktøjet er mangelfuld i øjeblikket, men forventes udviklet i takt med udvikling af kemikalielovgivningen.

Bedømmelsen og prioriteringen foretages ved brug af tabel 2, som viser tildelingen af R-sætninger for de enkelte miljøer, samt grupperingen efter UPH-systemet.

Brug af ABC-stoffer
yderligere supplement til den på nuværende tidspunkt meget ufuldstændige miljøfareklassificering kan man anvende den A-, B- og C-produktscreening, som er opstillet i forbindelse med revision af Miljøstyrelsens spildevandsvejledning[20]. Screeningssystemet baseres på indholdet af liste A-, B- og C-stoffer (se bilag A). Dette såkaldte Ap Bp og Cp-system er rettet mod råvarer og hjælpestoffer, som indeholder to eller flere enkeltstoffer.

Med udgangspunkt i kriterierne fra den af EU-kommisionen foreslåede model for miljøfareklassificering af produkter[21], foreslås følgende kriterier anvendt:

Ap: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør mere end 2,5%.

Bp: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør mindre end 2,5%, men mere end 0,25%, og/eller den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori B udgør mindre end 2,5%.

Cp: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør mindre end 0,25%, og den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori B udgør mindre end 2,5%.

Det skal bemærkes, at forslaget fra EU-kommisionen opererer med tre procentgrænser for tildeling af R-sætninger (25%, 2,5 og 0,25%), mens den her foreslåede model for tildeling af kategorier kun medtager de to laveste grænser.

Sammenhængen mellem Ap,Bp Cp-scoringen og UPH-systemet fremgår af tabel 2.

Tabel 2

2.C Forsyningshorisont

Forsyningshorisonten er baseret på den årlige globale produktion og kendte globale reserver. Ved reserve forstås:

"Størrelsen af reserven er den del af ressourcen, der for tiden med økonomisk udbytte kan udnyttes. Både opmålte og skønnede reserver af kendte forekomster er inkluderede"[22].

Til vurdering af forsyningshorisonten anvendes nedenstående skema, der gengiver den årlige produktion, reserver, reservebasis og forsyningshorisont for valgte ressourcer. Reservebasis udgør - ud over den kendte globale reserve - den reserve, der kendes, men som ikke er økonomisk rentabel at udvinde i dag.

For de metaller, hvor det ikke har været muligt at beregne forsyningshorisonten, anses den globale reserve for så lille, at forsyningshorisonten er lav.

[1] At-anvisning nr. 3.1.0.1 om leverandørbrugsanvisning og teknisk datablad for stoffer og materialer, September 1997.

[2] Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer.

[3] Miljø- og energiministeriet. Bekendt. Nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

[4] Arbejdstilsynets anvisning nr. 3.1.0.2., Grænseværdier for stoffer og materialer, December 1996.

[5] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater mv.

[6] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 300 af 12. maj 1993 om foranstaltning til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv.

[7] Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer.

[8] Oplæg fra Miljøstyrelsen, Status og perspektiver for kemikalieområdet - Et debatoplæg, Miljø- og energiministeriet 1996.

[9] Debatoplæg, På vej mod et rent Arbejdsmiljø år 2005, Arbejdstilsynet 1994.

[10] Miljøstyrelsen 1994. Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3 1994. Er under revision (1998).

[11] Instituttet for Produktudvikling,Baggrund for miljøvurdering af produkter - UMIP, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen 1996.

[12] Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer.

[13] Arbejdstilsynets 1996. Anvisning nr. 3.1.0.2., Grænseværdier for stoffer og materialer, December 1996.

[14] Prioriteringen er baseret på et forsimplet UPH-system. UPH-systemet er udarbejdet af VKI, DTC, dk-TEKNIK og DTI i projektet: "Prioritering af kemikalieforbrug på industrivirksomheder", Strategisk samarbejde, 1996.

Bedømmelsen er en inddeling i tre overordnede grupper: Uacceptable stoffer (U), Problematiske stoffer (P) og Håndterbare stoffer (H). I forhold til det oprindelige UPH-system er der i dette projekt foretaget følgende modificeringer:

Der er indarbejdet en vurdering af stoffer klassificeret som sundhedsfarlig med R-sætningen: "Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse (Xn; R65).

[15] Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 1995 om klassificering mv. af kemiske stoffer og produkter.

[16] %-satserne er i overensstemmelse med Miljøministeriets additionsregler for klassificering af produkter, hvor den laveste grænse er anvendt indenfor hver effekttype.

[17] Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af listen over farlige stoffer.

[18] Pedersen et al., Environmental Hazard Classification - classification of selected substances as dangerous for the environment, TemaNord 1994:643, Nordic Council of Ministers, 1994.

[19] CONCAWE, the classification and labelling of petroleum substances according to the EU dangerous substances directive, report no. 95/59.

[20] Udkast til revision af Miljøstyrelsen's vejledning: 'Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Vejledning Nr. 6 1994'. VKI april 1997.

[21] EU-direktiv: 88/379/779/EEC, 7/6-88. EU, 1996.

[22] Instituttet for Produktudvikling, Baggrund for miljøvurdering af produkter - UMIP, Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen 1996.