Prioritering af miljøindsatsen

3. Energiforbrug

3.1 Prioriteringskriterier
3.2 Ledelsens prioritering

Dette værktøj hjælper med at bedømme den miljøpåvirkning, som energiforbruget giver anledning til, og prioritere indsatsen for at reducere energiforbruget og miljøpåvirkningen fra virksomhedens energiforsyningskilder. Ved anvendelse af traditionelle energikilder vil forbruget give anledning til forurening med CO₂, SO₂, NO_X, partikler, kulbrinter og restprodukter.

3.1 Prioriteringskriterier

Tabel 3.1
Oversigt over prioriteringskriterier.

De følgende afsnit giver vejledning i, hvordan bedømmelserne kan foretages indenfor de enkelte kriterier.

Nødvendig data/viden
Bedømmelsen kræver følgende datagrundlag:

Hvis virksomheden ikke har disse data og oplysninger, bør en kortlægning have 1. prioritet. Opgørelse af det totale årlige energiforbrug inklusiv elekticitet kan ske efter TOLD & SKATs regler fra 1997 i forbindelse med betaling af energiafgifter.

Gennemførelse af energisyn vil oftest være den bedste forudsætning for at reducere virksomhedens energiforbrug. Et energisyn indebærer en kortlægning af virksomhedens energiforbrug, påvisning af rentable energibesparelser samt rådgivning om energistyring og energieffektivitet ved nykøb. Energisynet kan med fordel følges op med indførelse af energiledelse. Hvis virksomheden ikke er bekendt med energiledelsesordningen eller gennemførelse af energisyn, henvises til Energistyrelsens materiale^,[23] [24].

Hvis virksomheden har et ældre energisyn (før 1997), bør den prioritere at gennemføre et nyt. Dette bør have 1. prioritet, hvis virksomheden er energitung, dvs. har et højt forbrug af procesenergi. Ifølge TOLD & SKATs definitioner på energitunge virksomheder (til brug for beregning af CO₂ afgifter) er rumvarmens andel af det totale energiforbrug for disse mindre end 70%.

Nøgletal
For at vurdere om virksomhedens energiforbrug er for højt, kan det være fordelagtigt at arbejde med nøgletal, f.eks.:

Nøgletallene kan benyttes til at følge virksomhedens udvikling bl.a. i forhold til fastsatte mål, og hvis man er i besiddelse af branchenøgletal, kan virksomheden også bedømme sig selv i forhold til den øvrige branche eller til andre virksomheder med tilsvarende processer. Hvis virksomheden er tilsluttet energiledelsesordningen (ELO), vil den tilknyttede energikonsulent ofte ligge inde med erfaringstal eller statistikker for de fleste virksomhedstypers og processers energiforbrug.

Bedømmelsen i forhold til branchegennemsnit og/eller virksomhedens egen udvikling fremgår af prioriteringskriterierne tabel 3.1.

Muligheder for renere produktionstiltag
Muligheder for god husholdning bør altid have 1. prioritet. God husholdning vil på energiområdet ofte være forbedret planlægning og driftsstyring, f.eks.:

Hvis der foreligger erfaringsmateriale om mulige renere teknologier, energibesparende foranstaltninger eller anvendelse af vedvarende energikilder (energisynsrapporter, Branchevejledninger fra Energistyrelsen, Miljøstyrelsesprojekter [25], etc.), bør der opstilles mål og handlingsplan for vurdering af mulighederne for at implementere disse på virksomheden. Det må desuden anbefales at vurdere energiforhold ved nyanskaffelser, udvidelser og andre ændringer.

Produktrelateret indsats
Hvis virksomhedens produkter er omfattet af miljømærkekriterier (f.eks. EU’s miljømærke eller det nordiske miljømærke), eller hvis virksomheden er underleverandør til produkter omfattet af miljømærkekriterier, bør det undersøges, om kriterierne indeholder krav til energiforbrug. Sådanne krav kan f.eks. være til:

Da energiforbruget traditionelt altid har været i fokus i forbindelse med livscyklusvurderinger (LCA), vil det også være vigtigt at undersøge, om der eksisterer en LCA, der kan relateres til virksomhedens produkter (evt. en LCA af et andet produkt baseret på de samme energiforbrugende processer, som virksomheden benytter).

Eget kedelanlæg
Uanset om virksomhedens samlede energiforbrug er højt eller lavt, vil det være relevant at vurdere forsyningskilderne. Er virksomhedens energiforsyningskilde industriel kraftvarme eller fjernvarme, har virksomheden ingen indflydelse på de miljømæssige påvirkninger af energiproduktionen bortset fra størrelsen af sit energiforbrug, hvilket er diskuteret i de forrige afsnit.

Hvis virksomheden har eget kedelanlæg, har man derimod en direkte indflydelse på de miljømæssige påvirkninger.

Hvis virksomheden ikke kender tilstanden af sit kedelanlæg, eller hvis væsentlige dele af anlægget (f.eks. fyret eller kedlen) er ældre end 20 år, bør det have 1. prioritet at udarbejde en redegørelse over anlæggets tilstand og vurdere forbedringsmuligheder.

Hvis virksomheden har et kedelanlæg, der er nyere end 20 år, bedømmes typen af anvendt brændsel. Hvis anlægget er kulfyret, fueloliefyret eller er et ældre træfyret kedelanlæg, bør det optimeres, og det bør overvejes at vælge andet brændsel, f.eks. gasolie, naturgas, halm eller træflis. Ved valg af alternativt brændsel kan det indgå i virksomhedens overvejelser, at biobrændsler som halm og træflis ikke bidrager med CO₂-emissioner, men til gengæld har en større emission af VOC (flygtige organiske forbindelser) end naturgas og gasolie.

3.2 Ledelsens prioritering

Når miljøbedømmelsen er foretaget, er det op til ledelsen at prioritere indsatsen, idet prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet samt modsvare de afsatte ressourcer.

Konkret skal ledelsen afklare, hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde.

En indsats for at reducere energiforbruget (eller anvende alternative brændsler) kan være relevant af flere grunde. For det første er energiforbruget belagt med afgifter, som afhænger af såvel størrelse som brændselstype, og for det andet lægger en del finansielle investorer vægt på, at virksomheden kan dokumentere, at den håndterer ressourcerne optimalt. Også i forhold til produkterne er der stor fokus på energiforbruget, og det vil ofte være et af de forhold, som kunder ønsker dokumentation for f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af livscyklusvurderinger.

I bilag C, afsnittene om henholdsvis kunder, finansielle investorer, centrale og lokale miljømyndigheder er der støtte til at få uddybet disse forhold. I mange tilfælde kan medarbejderne pege på energibesparelser (god husholdning), som også kan give en økonomisk gevinst for virksomheden. Forslag fra medarbejderne (se bilag B) bør derfor også inddrages i prioriteringen.

Eksempel
I tabel 3.2 ses et eksempel på resultatet af bedømmelse og prioritering for en virksomhed, der producerer plader til boligindretning. I eksemplet er ledelsens prioritering foretaget i overensstemmelse med de anbefalede prioriteringer.

Tabel 3.2
Eksempel på bedømmelse og prioritering for en virksomhed, der producerer plader til boligindretning.

[23] Energistyrelsen 1997. Vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering. 20. januar 1997.

[24] Energistyrelsen 1997. Indgåelse af aftaler om energieffektivisering - Krav til energisyn, energiledelse og oplæg til handlingsplan. 20. januar 1997.

[25] Miljøstyrelsen 1994. Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser. Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 3 1994. Er under revision (1998).