Prioritering af miljøindsatsen
4. Vandforbrug
4.1 Prioriteringskriterier
4.2 Ledelsens prioritering
4.3 Indsamling af nødvendigt datamateriale
Dette værktøj hjælper med at bedømme miljøpåvirkningen, som forbruget af vand på virksomheden giver anledning til, og prioritere indsatsen for at reducere påvirkningen. Miljøpåvirkningen fra spildevandet, som sædvanligvis også er resultatet af anvendelse af vand, bedømmes i spildevandsværktøjet, kapitel 6.
4.1 Prioriteringskriterier
Tabel 4.1
Oversigt over prioriteringskriterier.
| Kriterier | 1. prioritet | 2. prioritet | 3. prioritet |
| Nødvendig Viden/data |
Vandforbrug fordelt på produktionsvand og
sanitært vand Produktions- enheder ved vandforbrugende aktiviteter Antal ansatte og hvor mange der bader Vurdering af det lokale drikkevands- område |
||
| Nøgletal
|
Forbruget af produktions-vand pr. produktions- enhed er stigende | Forbruget af sanitært vand pr. ansat er
større end 20 m3/år (u. bad) eller 30 m3/år (m. bad) Forbruget af produktions-vand pr. produktionsenhed er højere end branche- gennemsnit |
Forbruget af sanitært vand pr. ansat er
mellem 10-20 m3/år (u. bad) eller 20-30 m3/år (m. bad) Forbruget af produktions-vand pr. produktionsenhed er stagnerende Forbruget af produktionsvand pr. produktionsenhed svarer til brancheg- ennemsnit |
| Forsynings- kilden for produktionsvand | Der anvendes kun grundvand med drikkevands- kvalitet til køleformål, og der er ikke etableret recirkulering | Alternative kilder er mulige, og virksomheden er placeret i et kritisk drikkevandsområde | Alternative kilder er mulige, men virksomheden er ikke placeret i et kritisk drikkevands- område |
| Muligheder for renere produktions- tiltag | God husholdning | Mål for vurdering af videregående tiltag | |
| Produkt- relateret indsats | Miljømærkekriterier for vandforbrug i
produktionen Resultater af livscyklus- vurderinger |
De følgende afsnit giver vejledning i, hvordan bedømmelserne kan foretages indenfor de enkelte kriterier.
Nødvendig viden/data
Bedømmelsen kræver følgende datagrundlag:
 | Opgørelse af vandforbruget. Forbruget opgøres sædvanligvis i forbindelse med betaling af vandafgift |
| Måling/estimering af forbrug af sanitært vand samt vandforbrug i produktionen |
| Opgørelse af produktionens størrelse ved vandforbrugende aktiviteter. Det valgte udtryk (produktionsenhed) for aktivitetens omfang skal være det, der bedst kan relateres til forbruget af vand |
| Antal ansatte, heraf hvor mange der bader dagligt på virksomheden |
Vurdering af om virksomheden er beliggende i et kritisk drikkevandsområde
Fremskaffelse af nødvendig viden/data om vandforbruget i forhold til produktionsvand eller sanitært vand bør have 1. prioritet. Kortlægningen kan foretages som beskrevet i appendiks 4.A.
Nøgletal
Sanitært vand
Forbruget af sanitært vand kan bedømmes i forhold til erfaringsnøgletal for, hvad en
medarbejder typisk forbruger i arbejdstiden (se tabel 4.2). Hvorvidt medarbejderne bader
eller ej, vil naturligvis have stor betydning, derfor skelnes der mellem dette.
Tabel 4.2
Bedømmelse af forbruget af sanitært vand.
| 2. prioritet | 3. prioritet | Prioriteres ikke | |
| Vandforbrug pr. ansat pr. år med bad | større end 30 m3 | 20 - 30 m3 | mindre end 20 m3 |
| Vandforbrug pr. ansat pr. år uden bad | større end 20 m3 | 10 - 20 m3 | mindre end 10 m3 |
Hvis ikke alle ansatte bader, må der foretages et skøn som i nedenstående eksempel:
Totalt sanitært vandforbrug: 260 m3 pr. år
Ansatte: 5 ansatte bader, og 5 bader ikke
Beregning: 5*30 m3 + 5*20 m3 = 250 m3 pr. år
Da virksomhedens vandforbrug er større end 250 m3 pr. år, bedømmes det
sanitære vandforbrug til 2. prioritet.
Da de lokale drikkevandsressourcers tilstand har stor betydning for, hvor højt virksomheden bør prioritere anvendelsen af alternative vandforsyningskilder, kan ovenstående nøgletalstilgang vægtes ud fra, i hvilket omfang de lokale forhold taler for særlig hensyntagen til vandressourcerne.
Produktionsvand
Vandforbruget på en virksomhed vil ofte være jævnt stigende, hvis ikke der med jævne
mellemrum fokuseres på forbruget. Bedømmelsen af vandforbruget i produktionen foretages
i forhold til udviklingen i vandforbruget pr. produktionsenhed. På denne måde vil
bedømmelsen af vandbesparelserne være uafhængig af, om produktionsomfanget er steget
eller faldet og i stedet fokusere på, om vandforbruget er optimeret i forhold til
produktionsomfanget. Udviklingen kan endvidere følges i forhold til fastsatte mål.
Bedømmelsen i forhold til branchegennemsnit og/eller virksomhedens egen udvikling fremgår af prioriteringskriterierne i tabel 4.1.
Eksempler på nøgletal i relation til vandforbruget kan være vandforbrug pr. kilo vasket tøj eller pr. m2 vasket plade. Supplerende kan anvendes nøgletal som f.eks. andelen af recirkuleret vand af det totale vandforbrug. Hvis recirkuleringsprocenten er stigende, vil vandforbruget typisk være faldende.
Forsyningskilden for produktionsvand
Bedømmelsen af forsyningskilden til vandforbruget i produktionen foretages i forhold til,
om der er mulighed for at anvende alternative vandforsyningskilder i produktionen samt
virksomhedens beliggenhed.
Alternative vandforsyningskilder omfatter:
| Sekundavand. Grundvand, som ikke opfylder kvalitetskravene til drikkevand [26]. Sekundavand kan stamme fra afværgeboringer fra forurenede områder, eller fra grundvand, som ikke er planlagt anvendt til drikkevandsforsyning pga. fare for fremtidig forurening |
| Overfladevand. Vand fra ferske vande eller fra nedbørsopsamling |
| Havvand. Urenset eller renset vand ved f.eks. omvendt osmose |
De alternative vandforsyningskilder vil efter en nærmere vurdering af virksomhedens forhold typisk kunne anvendes i produktionen, som:
| Kølevand |
| Procesvand |
| Kedelvand |
Køling er generelt den mest vandtunge proces på fremstillingsvirksomheder (ca. 60% af det totale vandforbrug i fremstillingsindustrien anvendes som kølevand [27]), og der ligger derfor betydelige besparelsespotentialer i denne anvendelse.
Hvis virksomheden ikke har etableret recirkulering af kølevand og udelukkende anvender grundvand med drikkevandskvalitet til køleformål, bedømmes vandforbruget i produktionen til at have 1. prioritet.
Med hensyn til beliggenheden skal det afgøres, om virksomheden er beliggende i et kritisk drikkevandsområde. Et kritisk drikkevandsområde er kendetegnet ved at have et større drikkevandsforbrug end der indvindes i området.
I visse områder af landet - bl.a. i Hovedstadsregionen - sker et betydeligt større forbrug af vand end der indvindes [28]. Dette skyldes i de fleste tilfælde, at de lokale grundvandsmagasiner er forurenede eller frygtes forurenede, hvilket betyder, at vandet må indhentes fra eksterne kildepladser. Det medfører en uheldig indvirkning på vandløb og vådområder ved kildepladserne på grund af sænkninger af grundvandsspejlet. Periodevis udtørring af vådområder kan have alvorlig indvirkning på flora og fauna.
Om virksomheden er beliggende i et kritisk drikkevandsområde, afgøres i dialog med amt og kommune. Amternes regionplaner skal fra 1997 omfatte udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser [29].
Bedømmelsen af vandforsyningskilden kan foretages ud fra tabel 4.3.
Tabel 4.3
Bedømmelse i forhold til forsyningskilde.
| 2. prioritet | 3. prioritet | Prioriteres ikke |
| Alternative kilder er mulige, og virksomheden er placeret i et kritisk drikkevandsområde | Alternative kilder er mulige, men virksomheden er ikke placeret i et kritisk drikkevandsområde | Alternative kilder er ikke mulige eller anvendes allerede |
Muligheder for renere produktionstiltag
Muligheder for god husholdning bør altid have første prioritet. God husholdning for
sanitært vand kan f.eks. være at:
| reparere utætte toiletter (ses ved uro på overfladen) eller utætte haner |
| kontrollere vandmåler udenfor arbejdstiden |
| opsætte vandspareforanstaltninger på vandhaner og brusere (luftiblandere og vandbegrænsere) |
God husholdning for produktionsvand kan være at:
| undgå rindende afskylning ved vaskeprocesser |
| opsætte "dødemandsknapper" eller lignende tænd/sluk-styring |
| reparere utætte installationer |
| kontrollere vandmåler udenfor arbejdstiden |
| rengøre ved portionsvask fremfor ved kontinuert afspuling |
| opsamle regnvand til brug ved befugtning af veje, støvende bunker, vask af biler osv. |
Se yderligere muligheder for vandbesparende foranstaltninger i Vandsparebogen [30] og Miljøstyrelsen referencer til renere teknologivurdering [31].
Produktrelateret indsats
Hvis virksomhedens produkter er omfattet af miljømærkekriterier (f.eks. EU’s
miljømærke eller det nordiske miljømærke), eller hvis virksomheden er underleverandør
til produkter omfattet af miljømærkekriterier, bør det undersøges, om kriterierne
indeholder krav til vandforbrug. Sådanne krav kan f.eks. være til:
| vandforbrug pr. kg vasket tøj (f.eks. vaskemaskiner) |
| oplysninger om vandforbruget i de forskellige procestrin (f.eks. tekstiler) |
4.2 Ledelsens prioritering
Når miljøbedømmelsen er foretaget, er det op til ledelsen at prioritere indsatsen, da prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet samt modsvare de afsatte ressourcer.
Konkret skal ledelsen afklare, hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde.
En indsats for at reducere vandforbruget eller anvende alternative forsyningskilder kan være relevant af flere grunde. For det første er vandforbruget belagt med afgifter, og for det andet lægger en del finansielle investorer vægt på, at virksomheden kan dokumentere, at den håndterer ressourcerne optimalt. Endvidere kan virksomheden være beliggende i et område, hvor drikkevandsressourcerne er begrænsede, og hvor myndighederne derfor har fokus på muligheder for at anvende alternative vandforsyningskilder.
I bilag C, afsnittene om henholdsvis finansielle investorer og lokale miljømyndigheder, er der støtte til at få uddybet disse forhold. I mange tilfælde kan medarbejderne pege på vandbesparelser (god husholdning), som også kan give en økonomisk gevinst for virksomheden. Forslag fra medarbejderne (se bilag B) bør derfor også inddrages i prioriteringen.
Eksempel
I tabel 4.4 ses et eksempel på, hvordan en bedømmelse og prioritering af vandforbruget
kan foretages for et industrivaskeri. I eksemplet er ledelsens prioritering foretaget i
overensstemmelse med de anbefalede prioriteringer.
Tabel 4.4
Eksempel på bedømmelse og prioritering på et industrivaskeri.
| Indsatsområde | Prioritering | Begrundelse |
| Reducere forbruget af produktionsvand | 1. prioritet | Vandforbruget pr. kilo vasket tøj ved vask af arbejdstøj har været stigende gennem de seneste tre år (1. prioritet) |
| Vurdere alternative forsyningskilder for produktionsvand | 1. prioritet | Det er ikke afklaret, om sekundavandet fra den nærliggende afværgeboring kan anvendes i produktionen (1. prioritet) |
| Delvis recirkulering af vaskevand | 2. prioritet | Der foreligger rapporter fra Miljøstyrelsen, som beskriver delvis recirkulering af vaskevand med genanvendelse af tensider og varmt vand. Der fastsættes mål og tidsplan for teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af mulighederne for at implementere disse tiltag på virksomheden (2. prioritet) |
| Reducere forbruget af sanitært vand | 3. prioritet | Vandforbruget pr. ansat er 15 m3/år (3. prioritet) |
4.A Indsamling af nødvendigt datamateriale
Hvis ikke de nødvendige data til gennemførelsen af prioriteringen foreligger, kan nedenstående fremgangsmåde anvendes til kortlægningen.
1. Opgør det totale vandforbrug fordelt på sanitært vand og produktionsvand
Først opgøres det totale årlige vandforbrug for mindst de seneste tre år. Disse data
kendes fra betaling af vandafgift. Herefter fordeles forbruget på henholdsvis sanitært
vand (toilet-, bade- og køkkenvand) og produktionsvand (rengøringsvand, kølevand,
procesvand og produktvand).
Hvis denne fordeling ikke kendes ud fra målinger på enten sanitært eller produktionsvand, kan den estimeres ud fra kendskab til produktionsprocesserne eller antal ansatte. Vandmåling af enten sanitært eller produktionsvand er dog nødvendig for at få gennemført en bedømmelse, som kan anvendes til at styre efter. Ofte findes der separate vandmålere på administrations- og produktionsområder, men hvis dette ikke er tilfældet, anbefales det at investere i vandmålere.
2. Opgør det sanitære vandforbrug pr. ansat pr. år
Når det sanitære vandforbrug er opgjort sættes dette i relation til antallet af ansatte
på virksomheden. Her skal der specielt tages hensyn til om de ansatte eller grupper af de
ansatte bader på virksomheden. Opgørelsen kan eventuelt opdeles i produktionsansatte og
administrativt personale.
3. Opgør forbruget af kølevand
Forbruget af kølevand er normalt ikke vanskeligt at opgøre separat. Pumpeydelser kan
normalt give en præcis opgørelse af det pågældende forbrug. Til kølevand vil det
altid være relevant at overveje mulighederne for at anvende sekundavand, havvand eller
overfladevand, eller anvende køletårn til recirkulering af vandet.
4. Opgør forbruget af produktionsvand pr. produktionsenhed pr. år.
For at kunne bedømme forbruget af produktionsvand skal der først beregnes et nøgletal,
hvor vandforbrugets størrelse relateres til produktionens størrelse for de seneste tre
år (eller en længere årrække, hvis dette er muligt). Der skal derfor vælges et eller
flere udtryk for produktionens størrelse (produktionsenhed), f.eks. antallet af
produktionsenheder (liter produkt, m2 behandlet emne el. lign.), og dette skal
sættes i relation til det årlige vandforbrug i hele produktionen eller til vandforbruget
ved de specifikke aktiviteter som ønskes vurderet.
5. Kortlæg forsyningskilden for sanitært vand og produktionsvand
Drikkevandsforbruget i de områder, hvor drikkevandsressourcernes tilstand er kritisk,
skal reduceres, hvis vandstanden i søer og vandløb skal tilgodeses og
grundvandsressourcen bevares. Alternative forsyningskilder kan være sekundavand
(grundvand som ikke opfylder drikkevandskriterierne), havvand eller overfladevand.
I hvilket omfang det bør prioriteres at anvende alternative forsyningskilder, afhænger i høj grad af drikkevandsressourcernes situation i det pågældende lokalområde og af virksomhedens egne forhold. Oplysninger om hvorvidt virksomheden er beliggende i et kritisk drikkevandsområde kan indhentes hos den lokale myndighed (kommune/amt).
[26] Miljøministeriet 1988. Bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
[27] Miljøstyrelsen 1994. Vandforbrug i fremstillingsindustrien, Arbejdsrapport nr. 20 1994.
[28] Miljøstyrelsen 1995. Udnyttelse af sekundavand i Hovedstadsregionen. Miljøprojekt nr. 303 1995.
[29] Miljø- og energiministeriet 1995. Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Miljøstyrelsens, Vejl. nr. 4 1995.
[30] Københavns Miljø- og Energikontor, Vandsparebogen, OVE's forlag 1992.
[31] Miljøstyrelsen 1994. Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3 1994. Er under revision (1998).