Prioritering af miljøindsatsen

5. Luftemissioner

5.1 Prioriteringskriterier
5.2 Ledelsens prioritering
5.3 Indsamling af nødvendigt datamateriale

Dette værktøj hjælper med at bedømme den miljøpåvirkning, som luftemissioner fra virksomheden giver anledning til, og prioritere indsatsen for at reducere påvirkningen. Værktøjet omhandler kun luftemissioner fra industrielle anlæg, som udledes via afkast til det ydre miljø. Luftemissioner fra energiproducerende anlæg bedømmes i energiværktøjet, og eventuelle emissioner inde i produktionslokalerne er omfattet af værktøjet til bedømmelse af kemisk arbejdsmiljø.

5.1 Prioriteringskriterier

Tabel 5.1
Oversigt over prioriteringskriterier.

I de følgende afsnit er der vejledning i, hvordan bedømmelserne kan foretages indenfor de enkelte kriterier.

Nødvendig data/viden
Bedømmelsen kræver følgende datagrundlag:

Hvis virksomheden ikke har disse data, bør en kortlægning have 1. prioritet. For lugtemissioner gælder specielt, at virksomheden bør prioritere lugtmålinger, hvis der er noget der antyder, at der er et problem (f.eks. naboklager).

I appendiks 5.A er beskrevet, hvordan kortlægningen kan foretages, hvis det nødvendige datagrundlag ikke er til stede.

Myndighedsmæssige forhold
Bedømmelsen foretages i forhold til virksomhedens miljøgodkendelse og Miljøstyrelsens Luftvejledning [32] og B-værdilisten [33]. Eventuelle påbud med luftvilkår inddrages også i bedømmelsen.

Lugtemissioner reguleres i henhold til Miljøstyrelsens vejledning [34], der angiver en vejledende grænseværdi (B-værdi) på 5-10 LE/m³. Der er ikke angivet massestrømsgrænse eller emissionsgrænse for lugt.

Miljøstyrelsens vejledninger er vejledende i forbindelse med den lokale myndigheds regulering af virksomhederne. Dvs. at myndigheden kan vælge at lempe eller stramme på de vejledende krav i forhold til en konkret vurdering af de lokale miljøforhold set overfor virksomhedens økonomiske formåen.

Bedømmelsen foretages for samtlige af de emitterede stoffer, der er vilkår for, eller som optræder på B-værdilisten. Bedømmelsen fremgår af tabel 5.2.

Tabel 5.2
Bedømmelse af luftemissioner i forhold til miljøgodkendelse og luftvejledning.

Der skal - ud over emissioner fra diverse luftafkast - gøres opmærksom på diffuse emissioner (åbne kar, støvbunker, åbne porte osv.) og kortvarige emissioner i forbindelse med bypass eller uheld på virksomheden. Diffuse emissioner er ikke omfattet af luftvejledningen, men bør alligevel bedømmes (f.eks. ved skøn kombineret med enkelte målinger og massestrømsvurderinger), idet de kan udgøre et potentielt miljøproblem. Diffuse emissioner bør minimeres ved hjælp af renere produktionstiltag.

Nøgletal
For at vurdere emissionerne kan det være fordelagtigt at arbejde med nøgletal, f.eks.:

Nøgletallene kan benyttes til at følge virksomhedens udvikling bl.a. i forhold til fastsatte mål, og hvis man er i besiddelse af branchenøgletal, kan virksomheden også bedømme sig selv i forhold til den øvrige branche.

Bedømmelsen i forhold til branchegennemsnit og/eller virksomhedens egen udvikling fremgår af prioriteringskriterierne i tabel 5.1.

Muligheder for renere produktionstiltag
Muligheder for god husholdning bør altid have 1. prioritet. God husholdning kan f.eks. være:

Hvis der foreligger erfaringsmateriale om mulige renere teknologier (Brancheorienteringer, Miljøstyrelsesprojekter, etc. [38]), bør der opstilles mål og handlingsplan for vurdering af mulighederne for at implementere disse på virksomheden. I den forbindelse må det anbefales at vurdere emissionsforhold ved nyanskaffelser, udvidelser og andre ændringer.

Produktrelateret indsats
Hvis virksomhedens produkter er omfattet af miljømærkekriterier (f.eks. EU’s miljømærke eller det nordiske miljømærke), eller hvis virksomheden er underleverandør til produkter omfattet af miljømærkekriterier, bør det undersøges, om kriterierne indeholder krav til luftemissioner. Sådanne krav kan f.eks. være til:

5.2 Ledelsens prioritering

Når miljøbedømmelsen er foretaget, er det op til ledelsen at prioritere indsatsen, idet prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet samt modsvare de afsatte ressourcer.

Konkret skal ledelsen afklare, hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde.

I forhold til luftemissioner er det specielt vigtigt, at virksomheden har en god dialog med sine naboer og det øvrige lokalsamfund. I forholdet til naboer kan man ikke alene holde sig til krav i love og påbud, fordi der kan være alvorlige gener, selv om vilkårene formelt er overholdt. Generelt bør klager medføre, at den pågældende emission betragtes som en væsentlig miljøpåvirkning, medmindre klagen er åbenlys urimelig eller grundløs. Klager fra naboer vil typisk dreje sig om lugtgener, men også andre forhold kan komme i søgelyset, f.eks. partikler (støv, sod m.m.) eller angst for sundhedsskadelige stoffer. Eventuelle klager fra naboer eller andre henvendelser fra lokale grupper bør derfor indgå i prioriteringen.

I bilag C, afsnittene om lokalsamfund og lokale miljømyndigheder, er der støtte til at få uddybet disse forhold. Endvidere kan luftbårne emissioner være et væsentligt arbejdsmiljøproblem, og forslag fra medarbejderne (se bilag B) bør ligeledes inddrages i prioriteringen.

Eksempel
I tabel 5.3 ses et eksempel på resultatet af bedømmelse og prioritering for en virksomhed, der producerer hårdmetalemner. I eksemplet er ledelsens prioritering foretaget i overensstemmelse med de anbefalede prioriteringer.

Tabel 5.3
Eksempel på bedømmelse og prioritering for en virksomhed, der producerer hårdmetalemner.

5.A Indsamling af nødvendigt datamateriale

Hvis ikke de nødvendige data til gennemførelse af prioriteringen foreligger, kan nedenstående fremgangsmåde anvendes til kortlægning af luftemissioner. Princippet i kortlægning er, at arbejdet afgrænses til de aktiviteter i produktionen, hvor emissionerne sker. På denne måde kan omfanget af råvarer og hjælpestoffer, som skal kortlægges gennem delværktøjet for råvarer- og hjælpestoffer, begrænses og risikoen for "datadød" i kortlægningen reduceres.

1. Identifikation af aktiviteter med emissioner til luft
Aktiviteter, der resulterer i emissioner, oplistes. Det vil normalt dreje sig om aktiviteter med udsug, men også diffuse emissioner bør medtages, f.eks. fra udendørs råvarelagring eller åbne kar.

2. Kortlægning af råvarer og hjælpestoffer, samt fastlæggelse af produktionsenhed
De råvarer og hjælpestoffer, som håndteres ved de identificerede aktiviteter, kortlægges med hensyn til type og forbrug. F.eks. de organiske opløsningsmidler, som indgår i en proces.

Samtidig foretages for den enkelte aktivitet en vurdering af, hvilken produktionsenhed der kan relateres til emissionen, f.eks. liter fremstillet produkt, m² affedtet emne eller behandlingstiden for en given proces.

3. Vurdering af råvarer og hjælpestoffer
Der foretages en vurdering af kortlagte råvarer og hjælpestoffer. Denne vurdering foretages efter retningslinierne i delværktøjet for råvarer og hjælpestoffer, med fokus på stoffer fra B-værdilisten.

Ud fra et forsigtighedsprincip bør undersøgelse af emissioner af ikke-vurderede stoffer prioriteres højt. Hvis B-værdien for et stof, som emitteres, ikke er fastlagt, bør en undersøgelse af dette stof derfor have 1. prioritet. Det kan tilrådes at inddrage den lokale miljømyndighed i vurderingen af, hvorvidt en sådan emission er problematisk.

4. Spildvurdering for identificerede aktiviteter (normal drift)
For at bedømme emissionernes størrelse foretages en spildvurdering af de identificerede råvarer og hjælpestoffer. Denne vurdering kan danne baggrund for, hvilke stoffer der skal analyseres for ved et efterfølgende måleprogram.

Spildvurdering foretages ved at skønne, hvor store mængder af de anvendte stoffer, der emitteres til luft ved normal drift. Et skøn vil normalt nemmest kunne foretages ved indledningsvist at skønne, hvor stor en del af stofferne der ender i henholdsvis produkt, spildevand eller affald. Den resterende del må formodes at emitteres til luft. Spildvurderingen kan foretages ved at benytte et skema som vist nedenfor.

5. Målinger for udvalgte parametre
Det anbefales, at virksomheden gennemfører måleprogrammer for de råvarer og hjælpestoffer, som spildvurderingen har sandsynliggjort vil optræde i betydelige mængder i afkast til luft. Virksomheden kan inddrage den lokale miljømyndighed i en vurdering af, hvorvidt spildvurderingen alene er tilstrækkelig til at dokumentere udledningernes omfang og koncentration, eller om der bør gennemføres et måleprogram.

Hvis virksomheden tidligere har gennemført målinger eller beregning af emissionerne, bør disse vurderes i forhold til kvalitet og aktualitet. I følgende situationer bør målingernes kvalitet tages op til overvejelse:

Der er ikke overensstemmelse mellem målingens midlingstid og kravværdiens midlingstid, og det må vurderes at en rigtig valgt midlingstid kan give højere måleresultater

Ved gennemførelse af emissionsmålinger er det vigtigt at sikre sig, at produktionsanlægget er under normal drift, og at driftsomfanget registreres samtidigt med målingerne. På baggrund af sådanne præstationsmålinger kan emissionerne estimeres på årsbasis.

[32] Miljøstyrelsen 1990. Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 1990.

[33] Miljøstyrelsen 1996. B-værdier, Oversigt over samtlige B-værdier. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 15 1996. B-værdilisten er endvidere planlagt offentliggjort med løbende opdatering på internettet og vil formentlig kunne findes under Miljøstyrelsens adresse (http://www.mst.dk) i løbet af 1998.

[34] Miljøstyrelsen 1985. Lugtemissioner. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4 1985.

[35] Massestrømsgrænsen måles før eventuel rensning og en overskridelse medfører krav om rensning, således at emissionsgrænsen overholdes for hvert afkast. Massestrømsgrænser midles over ét skift, og gælder for hele virksomheden (summen af alle massestrømme).

[36] Emissionsgrænsen er den koncentration, der maksimalt må være i et afkast (efter rensning). Emissionsgrænser gælder for hvert afkast inden for virksomhedens område og er månedsmiddelværdier.

[37] Betyder bidragsværdier og er den immission (immission defineres som koncentration af et stof i omgivelserne), som virksomheden maksimalt må bidrage med hos naboen. B-værdien beregnes på baggrund af OML-modellen (et edb-værktøj til spredningsmeteorologisk beregning af koncentrationer i omgivelserne). B-værdier er timemiddelværdier, der ikke må overskrides mere end 1% af tiden. I særlige tilfælde, hvor virksomheden udsender toksikologisk ensvirkende stoffer fra samme stofgruppe med sundhedsrelaterede B-værdier, skal bestemmelsen ske ved udregning af en gennemsnitsværdi: B_r.

[38] Miljøstyrelsen 1994. Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 3 1994. Er under revision (1998).