Prioritering af miljøindsatsen

6. Spildevand

6.1 Prioriteringskriterier
6.2 Ledelsens prioritering
6.3 Indsamling af nødvendigt datamateriale

Dette værktøj hjælper med at bedømme miljøpåvirkningerne i relation til virksomhedens spildevand og prioritere indsatsen på spildevandsområdet. Bedømmelsen af miljøpåvirkningerne er afgrænset til at omhandle spildevand, som afledes til offentlige renseanlæg, hvilket betyder, at der skal udføres en specifik bedømmelse i samråd med amtet, hvis virksomheden afleder direkte til et vandområde.

6.1 Prioriteringskriterier

Tabel 6.1
Oversigt over prioriteringskriterier

De følgende afsnit giver vejledning i, hvordan bedømmelserne kan foretages indenfor de enkelte kriterier.

Nødvendig viden/data
Bedømmelsen kræver følgende datagrundlag:

Hvis flow, indholdsstoffer og de fysisk-kemiske egenskaber i spildevandet ikke er kendt, bør kortlægning have 1. prioritet. Ved introduktion af nye stoffer eller processer, som giver ændrede spildevandsforhold, bør disse nye forhold ligeledes kortlægges.

I appendiks 6.A er der et forslag til, hvordan en målrettet kortlægning kan foretages på spildevandsområdet, hvis ikke det nødvendige datagrundlag foreligger.

Myndighedsmæssige forhold
Bedømmelsen i forhold til myndighedsmæssige krav foretages ved en bedømmelse af spildevandets indholdsstoffer og øvrige parametre set i forhold til dels virksomhedens tilslutningstilladelse, dels Miljøstyrelsens industrispildevandsvejledning [40].

Hvis virksomheden ikke har tilslutningstilladelse for tilledningen af spildevandet til kloakken, skal kommunen først ansøges om en sådan efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 4. Det tilrådes, at virksomheden frivilligt indsender en ansøgning til kommunen. Alle afledninger af produktionsspildevand til offentlig kloak skal lovliggøres gennem en tilslutningstilladelse. Hvis der kun foreligger midlertidig tilladelse i form af et påbud med vilkår indbygget, kan dette anvendes til bedømmelsen i første omgang.

Det ligger i princippet med en vejledning, at den er vejledende i forbindelse med kommunernes regulering af virksomheder. Dvs. at kommunerne kan vælge at lempe eller skærpe på de vejledende krav i forhold til en konkret vurdering af de lokale miljøforhold, herunder renseanlæggets formåen, set overfor virksomhedens tekniske og økonomiske muligheder. Værktøjets bedømmelse vil derfor kunne trækkes op eller ned alt efter, om bedømmelsen foretages i forhold til tilladelse eller vejledning.

Bedømmelse i forhold til tilslutningstilladelse
Bedømmelsen i forhold til virksomhedens tilslutningstilladelse foretages ud fra, om virksomheden overholder de opstillede vilkår eller ej. Overskridelser bør altid have 1. prioritet. Bedømmelsen omfatter kun direkte emissionsvilkår med krav til afledningen. Disse vilkår kan typisk være formuleret som koncentrationskrav (f.eks. mg/l) eller mængdekrav (f.eks. kg/år). Ved bedømmelsen gennemgås samtlige emissionsvilkår i forhold til den seneste egenkontrol eller myndighedskontrol, og det konstateres, hvorvidt vilkårene er overholdt.

Bedømmelse i forhold til vejledning
Ideelt set burde vejledningens principper være udmøntet i samtlige tilslutningstilladelser, som kommunerne har udstedt, men virkeligheden er, at kun en mindre del af tilslutningstilladelserne er udarbejdet efter 1994 og dermed bygger på den eksisterende vejledning. Herudover er der mange eksisterende virksomheder, som kommunerne endnu ikke har udarbejdet tilladelse til. Dette betyder, at nærværende værktøj nødvendigvis i høj grad må støtte sig til vejledningen og herudover inddrage tilslutningstilladelsernes vilkår i det omfang, de eksisterer.

Princippet for vurderingen af stoffernes miljøfarlighed er i vejledningen baseret på scoring i A-, B- og C-stoffer ud fra stoffernes potentielle skadevirkning på mennesker, biologisk nedbrydelighed og potentielle effekt overfor vandlevende organismer. Princippet er følgende:

1. Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres mest muligt med bedste, tilgængelige teknologi.
2. Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i det tilledte spildevand, at miljømæssige kvalitetskrav overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat vejledende grænseværdier. B-stoffer bør ligeledes begrænses efter princippet om anvendelse af bedste, tilgængelige teknologi.
3. Stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af vejledende grænseværdier i tilledt spildevand. Disse stoffer skal således begrænses ud fra ressourcebesparelseshensyn eller eventuelle effekter på renseanlægget eller det tilhørende vandområde.

For almindeligt forekommende indholdsstoffer i spildevand er der i vejledningen opstillet en liste, hvor stofferne er scoret i forhold til A-, B- eller C-stoffer (se stofliste i bilag A). Hvis der forekommer stoffer i spildevandet, som ikke figurerer på denne liste, men som er mistænkt for at være miljøfarlige, bør der foretages en stofvurdering ud fra de principper, som er beskrevet i vejledningen.

Vejledningen er i øjeblikket under revision, og i denne forbindelse bliver også listen over A, B og C-stoffer revideret. Den reviderede vejledning og liste vil være tilgængelig, når den nye vejledning udkommer. Bilag A omfatter den reviderede liste over A-, B- og C-stoffer, som den foreligger på nuværende tidspunkt [41].

Tungmetaller betragtes som liste B-stoffer, dvs. at de generelt skal begrænses ved hjælp af bedste, tilgængelige teknologi. De accepteres afledt i koncentrationer, der sikrer, at vandkvalitetskravene overholdes. Kviksølv og cadmium (EU-liste I) betragtes dog som A-stoffer, og afledningen af disse bør derfor elimineres.

Bedømmelsen af indholdsstofferne foretages ud fra tabel 6.2.

Tabel 6.2
Prioritering i forhold til industrispildevandsvejledningen.

Afledning af A-stoffer vil altid skulle bedømmes som 1. prioritet. Hvis der kun lejlighedsvis afledes mindre mængder, kan dette dog gives 2. prioritet. Men principielt bør A-stoffer slet ikke afledes til kloak. Med hensyn til B-stoffer foretages bedømmelsen ud fra de vejledende grænseværdier. Det skal bemærkes, at der er tale om vejledende koncentrationsgrænseværdier. Dvs. at en afledning af f.eks. tungmetaller i store mængder fortyndet spildevand naturligvis godt kan udgøre en miljøbelastning, uden at de vejledende grænseværdier er overskredet. Derfor skal afledning af B-stoffer altid vurderes i forhold til den specifikke situation og ikke udelukkende i forhold til grænseværdien.

Afledningen af C-stoffer vil normalt ikke blive prioriteret, med mindre kommunen vurderer, at afledningsmængden kan skade renseanlæggets processer eller det tilhørende vandområde. Afledningen bør dog generelt begrænses ud fra ressourcebesparelseshensyn.

Ud over indholdstofferne er olie/fedt (mineralsk olie og vegetabilsk/animalsk olie), fysiske-kemiske forhold (pH, temp., suspenderet stof samt sulfat og chlorid) og samlede biologiske effekter (typisk vurderet ud fra nitrifikationshæmning) parametre, som er væsentlige for bedømmelsen af spildevandet.

For disse parametre er der i vejledningen opstillet vejledende grænseværdier, som kan anvendes i den konkrete bedømmelse. Prioriteringen af miljøpåvirkningen kan derfor bedømmes på samme måde, som det er vist for B-stofferne i ovenstående tabel. Men som det er tilfældet for B-stofferne, skal de vejledende grænseværdier tages med det forbehold, at de er vejledende, og derfor må endelig afgørelse om, hvorvidt begrænsning er væsentlig eller ej, afgøres i dialog med den lokale myndighed på baggrund af vejledningens principper.

Nøgletal
Nøgletal er fordelagtige at anvende som supplement til de myndighedsmæssige krav. Dels fordi myndighedskrav ofte er formuleret som koncentrationskrav for f.eks. tungmetaller, hvilket gør det vanskeligt at bedømme, om belastningen er stor eller lille set i forhold til produktionen. Dels fordi belastningen fra parametre, som normalt ikke er omfattet af myndighedskrav (f.eks. COD, BOD, N og P), med fordel kan reduceres og derfor også bør prioriteres.

Bedømmelsen i forhold til eventuelle branchegennemsnit og/eller virksomhedens egen udvikling fremgår af prioriteringskriterierne i tabel 6.1.

I relation til spildevand er nøgletal typisk afledning af belastende stoffer pr. produktionsenhed, men kan også være forbruget af vand eller kemikalier pr. produktionsenhed. F.eks.:

Muligheder for renere produktionstiltag
Muligheder for god husholdning bør altid have 1. prioritet. God husholdning kan f.eks. være:

Hvis der foreligger erfaringsmateriale om mulige renere teknologier [42], bør der opstilles mål og handlingsplan for vurdering af mulighederne for at implementere disse på virksomheden.

Produktrelateret indsats
Hvis virksomhedens produkter er omfattet af miljømærkekriterier (f.eks. EU’s miljømærke eller det nordiske miljømærke), eller hvis virksomheden er underleverandør til produkter omfattet af miljømærkekriterier, bør det undersøges, om kriterierne indeholder krav til spildevandsudledninger. Sådanne krav kan f.eks. være til:

6.2 Ledelsens prioritering

Når miljøbedømmelsen er foretaget, er det op til ledelsen at prioritere indsatsen, idet prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet samt modsvare de afsatte ressourcer.

Konkret skal ledelsen afklare, hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde.

Både myndigheder, medier og offentligheden har generelt stor fokus på vandmiljøets tilstand og beskyttelse af drikke- og grundvandsressourcerne. Stoffer, der ikke tidligere har været anset som miljøfarlige, kan i løbet af kort tid blive særdeles vigtige at kunne håndtere, da stadig nye stoffer kommer i fokus i miljømyndighedernes regulering af virksomhederne. Af hensyn til virksomhedens image og muligheder for at kunne dokumentere miljøforholdene er det derfor hensigtsmæssigt at have viden om de anvendte råvarers og hjælpestoffers potentielle effekt over for vandmiljøet.

I flere af afsnittene i bilag C er der støtte til at få uddybet disse forhold.

Eksempel
I tabel 6.3 ses et eksempel på, hvordan en bedømmelse og prioritering på spildevandsområdet kan foretages for et industrivaskeri. I eksemplet er ledelsens prioritering foretaget i overensstemmelse med de anbefalede prioriteringer.

Tabel 6.3
Eksempel på prioritering og bedømmelse på et industrivaskeri.

6.A Indsamling af nødvendigt datamateriale

Hvis ikke de nødvendige data til gennemførelsen af prioriteringen foreligger, kan nedenstående fremgangsmåde anvendes til kortlægning på spildevandsområdet. Princippet i kortlægningen er, at arbejdet afgrænses til de aktiviteter i produktionen, hvor spildevandet produceres. På denne måde kan omfanget af råvarer og hjælpestoffer, som skal kortlægges gennem værktøjet for råvarer- og hjælpestoffer, begrænses, og risikoen for "datadød" i kortlægningen reduceres hermed.

Hvis værktøjet for råvarer og hjælpestoffer har været anvendt på samtlige virksomhedens råvarer og hjælpestoffer, kan fremgangsmåden startes ved pkt. 4.

1. Identifikation af spildevandsproducerende aktiviteter
De spildevandsproducerende aktiviteter i produktionen oplistes. Det kan dreje sig om f.eks. rengøringsaktiviter eller processer, der giver spildevand som biprodukt.

2. Kortlægning af råvarer og hjælpestoffer samt fastlæggelse af produktionsenhed
De råvarer og hjælpestoffer, som håndteres ved de spildevandsproducerende aktiviteter, kortlægges med hensyn til type og forbrug. F.eks. de rengøringsmidler, som indgår i en rengøringsproces, samt de råmaterialer som afvaskes ved rengøringen. Samtidig foretages for den enkelte spildevandsproducerende aktivitet en vurdering af, hvilken produktionsenhed der kan relateres til spildevandsproduktionen. Produktionsenheden kan være liter fremstillet produkt, m² affedtet emne eller behandlingstiden for en given proces. Produktionsenheden skal anvendes til at opstille nøgletal, som anvendes til prioriteringen. Nøgletallet kan f.eks. være afledt mængde cadmium pr. m² affedtet emne.

3. Vurdering af råvarer og hjælpestoffer
Der foretages en vurdering af råvarer og hjælpestoffer, som er afgrænset til de råvarer og hjælpestoffer, der indgår i de spildevandsproducerende aktiviteter. Denne vurdering foretages efter retningslinierne i værktøjet for råvarer og hjælpestoffer, men der fokuseres på A-, B- og C-stoffer.

4. Spildvurdering for spildevandsproducerende aktiviteter (normal drift)
For at identificere de indholdsstoffer i spildevandet, som skal bedømmes, foretages en spildvurdering af de råvarer og hjælpestoffer med A-, B-, og C-stoffer, som indgår i de spildevandsproducerende aktiviteter ved normal drift. C-stoffer inddrages kun, hvis de forekommer i store mængder.

En spildvurdering foretages ved at skønne, hvor store mængder af de anvendte stoffer, der ender i spildevandet. Det vil f.eks. normalt være 100% af de anvendte rengøringsmidler, der ender i spildevandet, mens det typisk kan være mellem 5% og 30% af en råvare, som spildes ved processen og skylles til kloak.

Disse skøn kan danne baggrund for, hvilke stoffer der analyseres for ved en eventuel gennemførelse af et prøvetagningsprogram, eller spildvurderingerne kan i sig selv være tilstrækkelige til at dokumentere, hvad spildevandet indeholder.

De råvarer og hjælpestoffer, der anvendes ved de spildevandsproducerende aktiviteter, kan listes i et skema som vist nedenfor, og der foretages en vurdering af spildprocenterne. Ud fra spildprocenterne estimeres den forventede koncentration og mængde af stofferne i spildevandet.

5. Eventuelle spildevandsmålinger for udvalgte parametre
Det anbefales at inddrage den lokale miljømyndighed i vurderingen af, hvorvidt spildvurderingen er tilstrækkelig til at dokumentere udledningernes omfang og koncentration, eller om der bør gennemføres et prøvetagningsprogram for udvalgte parametre.

6. Sandsynlighed for spild til kloak ved uheldssituationer (unormal drift)
I de områder af produktionen, hvor der håndteres råvarer og hjælpestoffer (inkl. affald og restprodukter), og hvor der samtidigt findes afløb til kloak, bør der foretages en kortlægning af indholdet af A-, B- og C-stoffer i de pågældende råvarer og hjælpestoffer. Kortlægningen bør ske med særlig fokus på A- og B-stoffer, men også C-stoffer bør inddrages, hvis de forekommer i større mængder.

[39] Miljøministeriet 1994. Lov om Miljøbeskyttelse. Lov nr. 590 af 27. juni 1994.

[40] Miljøstyrelsen 1994. Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 1994.

[41] Miljøstyrelsen 1997. Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg. Oplæg til vejledning. VKI april 1997.

[42] Miljøstyrelsen 1994. Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3 1994. Er under revision (1998).