Prioritering af miljøindsatsen

7. Støj og vibrationer

7.1 Prioriteringskriterier
7.2 Ledelsens prioritering
7.3 Indsamling af nødvendigt datamateriale

Dette værktøj hjælper med at bedømme påvirkningen af det ydre miljø med støj og vibrationer og prioritere indsatsen for at reducere påvirkningen.

7.1 Prioriteringskriterier

Tabel 7.1
Oversigt over prioriteringskriterier.

De følgende afsnit giver vejledning i, hvordan bedømmelserne kan foretages indenfor de enkelte kriterier.

Nødvendig data/viden
Det forudsættes, at virksomheden har kendskab til støj- og vibrationsbelastningen i udvalgte immissionspunkter. Hvis der er foretaget støjmålinger i forbindelse med miljøgodkendelsen, vil oplysninger om støjforhold kunne findes i målerapporterne.

Hvis virksomheden ikke har brugbare målerapporter og/eller støjberegninger, må en kortlægning af virksomhedens støj- og vibrationsforhold have 1. prioritet. I appendiks 7.A gives retningslinier for, hvorledes en sådan kortlægning kan foretages.

Hvis virksomheden ikke har eksterne støj- eller vibrationsproblemer, kan kortlægning og målinger ændres til en lavere prioritet.

Myndighedsmæssige forhold
Den grundlæggende holdning i støj- og vibrationsvejledningerne [43] [44] [45] [46] er, at virksomhederne hver især ikke må belaste naboområderne med støjbidrag større end de vejledende grænseværdier. Dette gælder selvom baggrundsstøjen fra andre virksomheder, biltrafik og tog m.m. ligger langt over støjbidraget fra den aktuelle virksomhed. Man får altså grundlæggende ingen støjmæssige lempelser, hvis virksomheden er beliggende i et område, hvor man kun er én af mange bidragydere til totalstøjen. Dette forhold virker af og til urimeligt for virksomheden, men grunder i, at man ikke opnår en forbedring af det eksterne støjmiljø, hvis man stiller støjkrav i forhold til baggrundsstøjen. Omvendt skal den enkelte virksomhed kun netop overholde grænseværdien, hvorfor bidrag fra flere virksomheder (der hver især ikke har overskridelser) godt kan medføre et samlet støjbidrag, der ligger over grænseværdien.

Det nye supplement til støjvejledningen [46] giver visse muligheder for lempelse fra ovenstående grundlæggende holdning. Bl.a. kan der tillades afvigelser på op til 10 dB fra de vejledende grænseværdier, hvis der er meget store omkostninger forbundet med at foretage en tilstrækkelig støjdæmpning.

I Miljøstyrelsens vejledninger angives vejledende grænseværdier for forskellige områdetyper. Disse er gengivet i tabel 7.2 og tabel 7.3. Der er som sagt tale om vejledende værdier, der kan afviges fra, hvis særlige forhold taler herfor. Dette gælder også start- og stoptidspunkt af perioder. Hvis virksomheden således har særlige grænseværdier, skal en vurdering tage udgangspunkt i disse.

Tabel 7.2
Vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder [dB(A)].

Støjkrav stilles altid i et begrænset antal områder og måles i immissionspunkter, der hver især repræsenterer det værst belastede punkt i ét eller flere af områdetyperne nævnt i tabel 7.2. De områder, hvori der stilles krav, udvælges af tilsynsmyndigheden. Immissionspunkternes beliggenhed skal fastlægges af måleteknikeren, eventuelt i samarbejde med tilsynsmyndigheden og virksomheden.

Tabel 7.3
Vejledende grænseværdier for helkropsvibrationer [dB re 10^-6 m/s²]. Grænseværdierne gælder internt i den bolig, der er udvalgt som immissionspunkt. Der måles på "fast inventar" som f.eks. vægge eller gulv uden tæppe. Grænseværdierne tager udelukkende hensyn til persongener, idet bygningsbeskadigelser ikke er omfattet af Miljøstyrelsens retningslinier [48] .

Der stilles kun krav til vibrationsniveauet hvis:

Den samlede bedømmelse i forhold til de myndighedsmæssige forhold fremgår af tabel 7.4.

Tabel 7.4
Bedømmelse af støj og vibrationer i forhold til myndighedsmæssige krav.

Nøgletal
For at vurdere om virksomhedens støjbidrag kan reduceres, kan det være fordelagtigt at arbejde med nøgletal, selvom dette ikke altid er muligt i forbindelse med støj og vibrationer. Støj kommer ofte fra flere diffuse kilder og kan derfor ikke relateres direkte til produktionens størrelse. Nøgletal, der kan bruges som indikator for støjniveauet, kan f.eks. være:

Muligheder for renere produktionstiltag
Muligheder for god husholdning bør altid have 1. prioritet. Eksempler på god husholdning kan være:

Hvis virksomhedens støjmålinger er foretaget af et akkrediteret eller godkendt støjlaboratorium, foreligger der muligvis en samlet vurdering af konsekvenser og dæmpningsmuligheder. En sådan vurdering bør tillægges stor vægt i forbindelse med prioriteringen.

Hvis der foreligger andet erfaringsmateriale om støj- og vibrationsdæmpende tiltag, bør der opstilles mål og handlingsplan for at undersøge mulighederne for implementering [49]. Desuden anbefales det at vurdere støjforhold ved nyanskaffelser, udvidelser og andre ændringer.

I forbindelse med renere produktionstiltag er det hensigtsmæssigt at eliminere tydeligt hørbare toner eller tydelige impulser i støjbidraget, idet disse automatisk medfører, at virksomhedens støjvilkår skærpes med 5 dB(A). Med "støjbidraget" menes den målte eller beregnede støjbelastning eller vibrationsniveauet i de udvalgte immissionspunkter. Toner kan f.eks. forekomme som hvin eller brum fra roterende maskiner, og impulser kan være fremkaldt ved banken, ventilåbning, dørlukning eller stenslag.

Produktrelateret indsats
Hvis virksomhedens produkter er omfattet af miljømærkekriterier (f.eks. EU’s miljømærke eller det nordiske miljømærke), eller hvis virksomheden er underleverandør til produkter omfattet af miljømærkekriterier, bør det undersøges, om kriterierne indeholder krav til støj eller vibrationer. Sådanne krav vil normalt ikke være stillet til produktionsforhold, men kan f.eks. være til produktets støjniveau ved brug (f.eks. bådmotorer).

7.2 Ledelsens prioritering

Når miljøbedømmelsen er foretaget er det op til ledelsen at prioritere indsatsen, idet prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet samt modsvare de afsatte ressourcer.

Konkret skal ledelsen afklare, hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde.

I forhold til støj er det vigtigt, at virksomheden har en god dialog med sine naboer og de lokale myndigheder. I forholdet til naboer kan man ikke alene holde sig til krav i love og påbud, fordi der kan være alvorlige støjgener, selv om vilkårene formelt er overholdt. Generelt bør klager fra naboer medføre, at støjen eller vibrationerne betragtes som en væsentlig miljøpåvirkning, medmindre klagen er åbenlys urimelig eller grundløs. Eventuelle klager fra naboer bør derfor indgå i prioriteringen.

I bilag C, afsnittene om lokalsamfund og lokale miljømyndigheder er der støtte til at få uddybet disse forhold. Endvidere kan støj være et væsentligt arbejdsmiljøproblem, derfor bør forslag fra medarbejderne (se bilag B) ligeledes inddrages i prioriteringen.

Eksempel
I tabel 7.5 ses et eksempel på resultatet af bedømmelse og prioritering for en asfaltfabrik. I eksemplet er ledelsens prioritering foretaget i overensstemmelse med de anbefalede prioriteringer.

Tabel 7.5
Eksempel på bedømmelse og prioritering på et asfaltanlæg.

7.A Indsamling af nødvendigt datamateriale

Hvis ikke de nødvendige data til gennemførelse af prioriteringen foreligger, bør der enten foretages beregninger af støjbidragene eller målinger direkte i udvalgte immissionspunkter.

Ved støjberegninger måles støjemissionen tæt på de enkelte kilder, og bidraget i de udvalgte immissionspunkter beregnes ifølge den nordiske beregningsmetode for ekstern industristøj. Støjberegninger har mange fordele fremfor målinger direkte i immissionspunkterne. Bl.a. fås information om, hvilke kilder der er årsag til eventuelle overskridelser af støjgrænseværdierne, og herudfra kan støjdæmpning planlægges og projekteres.

Hvis baggrundsstøjen er mindre betydende, vil orienterende målinger normalt kunne foretages direkte i immissionspunkterne.

Mens støj kan give gener mange hundrede meter fra virksomheden, giver vibrationer kun i meget specielle tilfælde gener i afstande større end 100 meter. Der kan ikke foretages beregninger af virksomhedens vibrationsbidrag. Disse skal altid måles i virksomhedens naboområde.

[43] Miljøstyrelsen 1984. Ekstern støj fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1984.

[44] Miljøstyrelsen 1984. Måling af ekstern støj fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 1984.

[45] Miljøstyrelsen 1993. Beregning af ekstern støj fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993.

[46] Miljøstyrelsen 1996. Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3 1996.

[47] Miljøstyrelsen 1983. Retningslinier for måling og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø, Nyt fra Miljøstyrelsen nr. 2 1983.

[48] Miljøstyrelsen 1983. Retningslinier for måling og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø, Nyt fra Miljøstyrelsen nr. 2 1983.

[49] Miljøstyrelsen 1994. Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser. Orientering fra Miljøstyrelsen, Nr. 3 1994. Er under revision (1998).