Prioritering af miljøindsatsen
8. Uheld, unormal drift og tidligere forurening
8.1 Prioriteringskriterier
8.2 Ledelsens prioritering
8.3 Undersøgelse af muligheden for forurening af jord og grundvand
Dette værktøj hjælper med at bedømme risikoen for uheld, unormale driftssituationer og tidligere forurening, som kan forøge miljøpåvirkningerne fra virksomheden. Værktøjet kan ikke bruges af virksomheder, der er omfattet af Risikobekendtgørelsen. Værktøjet fokuserer hovedsageligt på fremadrettet risikostyring i form af forebyggelse af uheld. Kun afsnittet "Handling ved mistanke om tidligere jordforurening" handler om tidligere forurening.
8.1 Prioriteringskriterier
Tabel 8.1
Oversigt over prioriteringskriterier.
| Kriterier | 1. prioritet | 2. prioritet | 3. prioritet |
| Nødvendig data/viden |
Om virksomheden er omfattet af
Risikobekendtgørelsen Lovkrav om indretning af virksomheden og opbevaring af stoffer/materialer Lovkrav om sikkerhedsberedskab Om der er risiko for tidligere jordforurening |
||
| Myndigheds- mæssige forhold |
Krav vedr. opbevaringsbetingelser og
lagerfaciliteter er ikke overholdt Krav til sikkerhedsberedskab er ikke overholdt Krav vedr. restriktioner i forbindelse med konstateret jordforurening er ikke overholdt |
||
| Nøgletal | Antal miljøuheld pr. produktionsenhed er
stigende Antal driftstimer med unormal drift pr. produktionsenhed er stigende |
Antal miljøuheld pr. produktions- enhed er højere end branche- gennemsnit | Antal afvigelser fra procedurer i sikkerheds- beredskab er stigende |
| Muligheder for renere produktionstiltag |
God driftsstyring |
De følgende afsnit giver vejledning i, hvordan bedømmelserne kan foretages indenfor de enkelte kriterier.
Nødvendig data/viden
Bedømmelsen kræver følgende datagrundlag:
 | Oplysninger til bedømmelse af om virksomheden er omfattet af Risikobekendtgørelsen |
| Oplysninger om indretning af virksomheden og opbevaring af stoffer og materialer |
| Oplysninger om virksomhedens sikkerhedsberedskab |
| Oplysninger til bedømmelse af om der er risiko for tidligere jordforurening på virksomhedens grund |
Hvis virksomheden ikke har tilstrækkelige oplysninger, bør en fremskaffelse af disse have 1. prioritet.
Om en aktivitet i virksomheden er omfattet af Risikobekendtgørelsen [50] afgøres på grundlag af bekendtgørelsens bilag 1, 2, 3 og 4 samt en vurdering af, om aktiviteten kan medføre større uheld. Desuden kan Miljøstyrelsens vejledning (side 14) om pligter ved risikobetonede aktiviteter [51] anvendes.
Hvis virksomheden ikke kender risikoen for jordforurening på virksomhedens grund, er der i appendiks 8.A. retningslinier for udarbejdelse af historik og gennemførelse af undersøgelser. Historikken er vigtig, fordi jordforurening ofte skyldes tidligere aktiviteter på virksomhedens anlægsområde, som man ikke nødvendigvis er bekendt med.
Ved indkøring af nye stoffer eller processer, som giver ændrede forhold, bør disse nye forhold ligeledes vurderes.
Myndighedsmæssige forhold
Bedømmelse af virksomhedens indretning og opbevaring af stoffer/materialer
Ved hjælp af kort over området, fortegnelser over lagerfaciliteter samt fortegnelse over virksomhedens processer og aktiviteter udføres en generel bedømmelse af, hvorvidt virksomhedens indretning indebærer risiko for virksomhedens medarbejdere, for omgivelserne og for ødelæggelser af produktionsudstyr.
Af fortegnelsen over virksomhedens lagre skal det fremgå, hvilken type lagre der er tale om (tromler, tanke, overjordiske, underjordiske mv.), ligesom lagrenes størrelse skal angives for de enkelte enheder.
For lagerrum registreres rummets størrelse, graden af ventilation, og om rummet er indrettet efter forskrifterne for oplagring af de aktuelle stoffer og produkter (eksplosive stoffer, giftige stoffer, brandfarlige væsker mv.).
Ved hjælp af værktøjet til bedømmelse af råvarer og hjælpestoffer vurderes det, om der anvendes stoffer eller produkter, som falder ind under reglerne om opbevaring af farlige stoffer og produkter.
Overholdelse af myndighedskrav bør have 1. prioritet, dvs.:
| Virksomheden opfylder ikke krav vedrørende opbevaringsbetingelser og lagerfaciliteter for miljø- og/eller sundhedsskadelige stoffer og produkter efter Miljø- og Energiministeriets regler [52] |
| Virksomheden opfylder ikke krav vedrørende opbevaringsbetingelser og lagerfaciliteter for brandfarlige væsker i Justitsministeriets regler [53] samt forskrifter fra Statens Brandinspektion [54]. |
| Virksomheden opfylder ikke krav vedrørende opbevaringsbetingelser, og lagerfaciliteter for kemiske stoffer og produkter lever ikke op til Arbejdstilsynets regler. |
Bedømmelse af sikkerhedsberedskabet
Virksomheden skal have et sikkerhedsberedskab i tilfælde af ulykker, uheld eller
afvigelser fra normal drift, herunder nedlukning og opstart af produktionen. Planerne skal
være opdaterede og beskrive produktionen i sin aktuelle form.
Brandslukningsudstyr og sikkerhedsudstyr skal være fuldt funktionsdygtigt. Regler for placering og type af brandslukningsudstyr er udstukket af Dansk Brandteknisk Institut. Krav til personlige værnemidler ved omgang med produkter fremgår af leverandør- eller arbejdspladsbrugsanvisningerne for de enkelte produkter. Endvidere giver Arbejdstilsynet påbud eller anbefalinger vedrørende værnemidler og brandslukningsudstyr.
For tidligere uheld og unormale driftssituationer, herunder opstart og nedlukning af anlægget, vurderes det, om der er taget tilstrækkelige og hensigtsmæssige skridt til at imødegå, at hændelserne gentager sig i fremtiden, samt om der er rutiner, der kan lægges om, eller sikkerhedsudstyr, der bør anskaffes med henblik på at undgå fremtidige uønskede konsekvenser.
Overholdelse af myndighedskrav og forebyggende tiltag bør have 1. prioritet, dvs.:
| Der findes ikke et sikkerhedsberedskab, som er dækkende for alle tænkelige situationer, der kan opstå på produktionsanlægget |
| Der findes ikke procedurer for opdatering af sikkerhedsberedskabet |
| Der findes ikke brandslukningsudstyr i de mængder og på de steder, det skal være ifølge sikkerhedsmæssige regler og arbejdspladsbrugsanvisninger |
| Der findes ikke de nødvendige personlige værnemidler i de mængder og på de steder, de skal være ifølge Arbejdstilsynets regler og arbejdspladsbrugsanvisninger |
| Brandslukningsudstyr og sikkerhedsudstyr er ikke fuldt funktionsdygtigt |
| Der er ikke taget skridt til at undgå gentagelse af tidligere uheld og utilsigtede konsekvenser ved unormale driftssituationer |
Handling ved mistanke om tidligere jordforurening
Hvis historik og undersøgelser giver mistanke om jord- eller grundvandsforurening, er det
lovpligtigt at anmelde fund af forurenet jord til tilsynsmyndigheden. Herefter skal der
udarbejdes risikovurderinger og eventuelt etableres afværgetiltag.
Proceduren for dette er meget forskellig afhængig af virksomhedens placering. I de fleste tilfælde foretages risikovurderingen af eksterne rådgivere i samråd med myndigheder og virksomhed, men hvis virksomheden har kapacitet til det, kan den selv foretage risikovurderingen.
Som resultat af risikovurderingen fastsætter tilsynsmyndigheden kravværdier eller stiller krav om afværgetiltag. Hvis der kræves afværgetiltag, skal disse godkendes af tilsynsmyndigheden. Herefter er det op til virksomheden og eventuelle konsulenter at sikre dokumentation for, at kravværdier overholdes.
Nøgletal
I den forebyggende indsats for at minimere risikoen for uheld og unormale
driftssituationer kan det være fordelagtigt at følge udviklingen i nøgletal som
eksempelvis:
| Antal uheld pr. produktionsenhed |
| Antal driftstimer med unormal drift pr. produktionsenhed |
| Udgifter til uforudset vedligehold pr. produktionsenhed |
| Antal identificerede afvigelser fra procedurer i sikkerhedsberedskab |
| Antal afholdte kurser i sikkerhedsberedskab pr. medarbejder |
Bedømmelsen i forhold til branchegennemsnit og/eller virksomhedens egen udvikling fremgår af prioriteringskriterierne i tabel 8.1.
Muligheder for renere produktionstiltag
Muligheder for god driftsstyring bør altid have 1. prioritet. God driftsstyring kan
f.eks. være at:
| kontrollere at emballagen er hel og uskadt ved modtagelsen (valg af emballage er leverandørens ansvar) |
| sikre korrekt fordeling af råvarer og hjælpestoffer på råvarelagre ved modtagelsen |
| sikre korrekt emballering, opbevaring og håndtering af råvarer og hjælpestoffer på virksomhedens område |
| evaluere uheld og indføre foranstaltninger og procedurer, der minimerer risikoen for gentagelse |
| arbejdsinstruktioner er opdaterede i forhold til den aktuelle maskinpark, og at medarbejderne kender indholdet af dem |
| medarbejderne er bekendt med, hvilke målinger der skal foretages ved overvågning af driften, og hvilke nøgletal der skal overvåges |
| der fastlægges acceptkriterier, og at acceptkriterier ikke er overskredet ved normal drift |
| der er procedurer for, hvilke handlinger der skal gennemføres ved overskridelse af acceptgrænserne |
| gennemføre systematisk rengøring og vedligehold på virksomheden |
8.2 Ledelsens prioritering
Når miljøbedømmelsen er foretaget, er det op til ledelsen at prioritere indsatsen, idet prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet samt modsvare de afsatte ressourcer.
Konkret skal ledelsen afklare, hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde.
Risikoforholdene er centrale for investorer og forsikringsselskaber, som ofte ønsker en særlig dokumentation på dette område, fordi det kan være bekosteligt at rydde op efter uheld. Endvidere bør de lokale myndigheder kontaktes med henblik på information og samarbejde i tilfælde af utilsigtede udslip, hvor en hurtig indsats kan begrænse mulige miljø- eller sundhedsskader.
I bilag C, afsnittene om finansielle investorer og lokale miljømyndigheder, er der støtte til at få uddybet disse forhold. Begrænsning af eventuelle risici for medarbejderne er ligeledes vigtige, og medarbejderforslag til forbedringer bør indgå i prioriteringen (se bilag B).
Eksempel
I tabel 8.2 ses et eksempel på resultatet af bedømmelse og prioritering for en
virksomhed. I eksemplet er ledelsens prioritering foretaget i overensstemmelse med de
anbefalede prioriteringer.
Tabel 8.2
Eksempel på bedømmelse og prioritering.
| Indsatsområde | Prioritering | Begrundelse |
| Forbedre lagerfaciliteter | 1. prioritet | Myndighedsmæssige krav vedrørende lagerfaciliteter for brandfarlige væsker er ikke overholdt |
| Gennemføre uddannelse af medarbejdere | 1. prioritet | Medarbejderne har ikke den tilstrækkelige uddannelse til at forebygge uheld i tilfælde af unormal drift |
| Forbedre procedurer for overvågning af driften | 1. prioritet | Der er ikke procedurer for, hvilke handlinger der skal udføres ved overskridelse af acceptgrænser |
| Jordforurening | Ikke prioriteret | Historik viser ingen risiko for jordforurening |
8.A Undersøgelse af muligheden for forurening af jord og grundvand
Inden der igangsættes en større undersøgelse af muligheden for forurening af jord og grundvand, bør virksomheden skabe sig et overblik over anlægsområdets historie. Historikken bruges til at identificere problematiske aktiviteter og stoffer på grunden, og man kan med dette udgangspunkt målrette de indledende undersøgelser, der klarlægger forureningsomfanget og områder, hvor der bør foretages supplerende undersøgelser.
Hvis undersøgelsen viser, at der er mulighed for forurening af jord eller grundvand, skal der gennemføres en risikovurdering. Risikovurderingen nødvendiggør i flere tilfælde omfattende beregninger og vurderinger, som sædvanligvis kræver ekspertbistand, dvs. rådgiver eller myndighed. I mange tilfælde kan virksomhedens BST eller Arbejdstilsynet være behjælpelig med vejledning og information.
Historik
Der kan søges oplysninger om bl.a. grundens anvendelse gennem tiderne, typer af
processer, placeringer af oplag, tankanlæg mv. via:
| Kommunens og amtets forvaltninger, specielt bygge- og miljøafdelingerne |
| Historiske arkiver, som byarkiver, egnsarkiver, m.fl. |
| Tidligere medarbejdere eller naboer |
| Brancheforeninger |
| Målebordsblade |
| Virksomhedens eget arkivmateriale, gamle fakturaer på indkøb af kemikalier mv. |
Endvidere kan man søge oplysninger om geologi og hydrogeologi for området, typisk via litteratur, basisdatakort fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), potentialekort fra GEUS eller den lokale drikkevandsindvinding mv.
Endelig bør der foretages en omfattende besigtigelse af grunden med henblik på at registrere synlige tegn på forurening på jorden, f.eks. ved misvækst af plantedække, eller misfarvninger af jorden.
For yderligere information om historikkens gennemførelse henvises til Miljøstyrelsens vejledning og betænkning [56] [57] og til Lossepladsprojektet [58].
Det anbefales at optegne et oversigtskort over grunden med angivelse af områder, hvor der ifølge historikken er indikationer på oplag af materialer, særlige produktionsanlæg, misfarvninger på terræn, tankanlæg mv. Her kan kommunens luftfotos være værdifulde, idet specielt tromleoplag og misfarvninger, manglende vækst på græsarealer mv. kan ses med lup.
Endvidere anbefales det at lave en liste over stoffer, som har været anvendt på forskellige områder af grunden, eventuelt opdelt efter mængden af stof, der har været oplagt/anvendt, og andre stoffer, herunder eventuelle nedbrydningsprodukter fra biologisk omsætning af de oprindelige/primære forureningskomponenter, der kan forventes. Der er hjælp at hente i Miljøstyrelsens vejledninger [59]. Endvidere kan tilsynsmyndighederne være behjælpelige med identifikation af typiske aktiviteter på en given produktionsvirksomhed.
Nedenfor gives et eksempel på skema til historisk registrering af aktiviteter og stoffer anvendt på virksomheden.
| Lokalitet | Aktivitet(er) | Primære forureningsstoffer | Andre forureningsstoffer, herunder nedbrydningsstoffer |
| Område 1 | Tromleoplag | Trichlorethylen, | Dichlorethylen (cis/trans) |
| Fejlproduktioner | Trichlorethylen, fedt og olie | Dichlorethylen (cis/trans) | |
| Olietankanlæg | Opbevaring af olie | Fyringsolie | - |
Undersøgelser
Hvis historikken viser, at der er risiko for jordforurening, udarbejdes et indledende
undersøgelsesprogram for jord- og grundvandsforurening.
Undersøgelsesprogrammet tager - hvad angår undersøgelsesmetoder - udgangspunkt i anvisningerne i Miljøstyrelsen vejledninger, hvor supplerende henvisninger kan findes. Derudover anbefales det at kontrollere, evt. med hjælp fra myndighederne eller eksterne eksperter, om der i regi af Miljøstyrelsen eller faggrupper er udgivet relevant materiale.
Ved undersøgelser skal indsatsen lægges på kortlægning af forureningskomponenter og forureningsniveauer. Der skal primært ledes efter komponenter, der er identificeret ved historikken. Såvel jord, grundvand som poreluft kan undersøges.
På tilsvarende vis - som ved historikken - kan man med fordel udarbejde et oversigtskort, der angiver placeringen af udførte boringer og gravninger med angivelse af fundne forureningsniveauer mv.
Recipienter i nærheden af grunden og nabogrundenes arealanvendelse bør ligeledes registreres for at vurdere, om der er grund til skærpet opmærksomhed.
[50] Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld. Risikobekendtgørelsen er under revision.
[51] Miljøstyrelsen 1990. Pligter ved risikobetonede aktiviteter. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.4 1990.
[52] Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997, kapitel 5, om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.
[53] Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 26. april 1985, kapitel 2 og 5, om brandfarlige væsker.
[54] "Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker" fra Statens Brandinspektion.
[55] Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsstedets indretning.
[56] Miljøstyrelsen 1996a. Betænkning om jordforurening. Betænkning fra Miljøstyrelsen nr. 2 1996.
[57] Miljøstyrelsen 1992a. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 1992, vedr. generel branchevejledning for forurenede grunde.
[58] Lossepladsprojektet 1989. Udredningsrapport U3 - grundvandsprøvetagning og feltmåling. April 1989.
[59] Miljøstyrelsen 1992a. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1992, vedr. branchevejledning for forurenede træimprægneringsgrunde.
Miljøstyrelsen 1992a. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1992, vedr. branchevejledning for forurenede garverigrunde.
Miljøstyrelsen 1992a. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1992, vedr. branchevejledning for forurenede tjære/asfalt-grunde.