Prioritering af miljøindsatsen
9. Affald
9.1 Prioriteringskriterier
9.2 Ledelsens prioritering
9.3 Indsamling af nødvendigt datamateriale
9.4 Kommunale affaldsregulativer
9.5 Gruppering af affald efter kriterier fra Kommunekemi a/s
Dette værktøj hjælper med at bedømme den miljøpåvirkning, som virksomhedens frembringelse og bortskaffelse af affald giver anledning til, og prioritere indsatsen for at reducere påvirkningen. Bedømmelsen af miljøpåvirkningerne er afgrænset til at omhandle affald fra fremstillingsvirksomhed, hvilket omfatter erhvervsaffald, farligt affald og dagrenovationslignende affald.
9.1 Prioriteringskriterier
Tabel 9.1
Oversigt over prioriteringskriterier.
| Kriterier | 1. prioritet | 2. prioritet | 3. prioritet |
| Nødvendig data/viden |
Totale affaldsmængder og
affaldssammensætning Bortskaffelsesformer for affaldsfraktioner Kommunale affaldsregulativer |
||
| Myndigheds- mæssige forhold |
Kommunale affaldsregulativer er ikke overholdt Vilkår i miljøgodkendelse er ikke overholdt |
||
| Nøgletal | Affaldsmængden (eller udvalgte fraktioner)
pr. produktionsenhed er stigende Mængden af farligt affald pr. produktionsenhed er stigende Genanvendelsesprocenten pr. produktionsenhed er faldende Deponiprocenten pr. produktionsenhed er stigende |
Genanvendelses- procenten pr. produktionsenhed
er lavere end branchegennemsnit Deponiprocenten pr. produktionsenhed er højere end branchegennemsnit |
Mængden af farligt affald pr.
produktionsenhed er stagnerende Affaldsmængden (eller udvalgte fraktioner) pr. produktionsenhed er stagnerende Genanvendelses- procenten pr. produktionsenhed svarer til branche- gennemsnit Deponiprocenten pr. produktionsenhed svarer til branchegennemsnit |
| Muligheder for renere produktions- tiltag |
God husholdning | Mål for vurdering af videregående tiltag | |
| Produkt- relateret indsats | Kriterier for miljømærke Resultater af livscyklus- vurderinger |
De følgende afsnit giver vejledning i, hvordan bedømmelserne kan foretages indenfor de enkelte kriterier.
Nødvendig data/viden
Bedømmelsen kræver følgende datagrundlag:
 | Opgørelse af totale affaldsmængder og affaldssammensætning (affaldsfraktioner) |
| Affaldsmængder pr. produktionsenhed |
| Oplysninger om bortskaffelsesformer for affaldsfraktioner |
| Oplysninger om kommunale regulativer |
Hvis virksomheden ikke har disse data og oplysninger, bør en kortlægning have 1. prioritet. I appendiks 9.A er beskrevet, hvordan kortlægningen kan foretages, hvis det nødvendige datagrundlag ikke er til stede. Ved indkøring af nye stoffer eller processer, som giver ændrede affaldsforhold, bør disse nye forhold ligeledes kortlægges.
Myndighedsmæssige forhold
Kommunerne er med hjemmel i lovgivningen [60] [61] ansvarlige for indsamling og bortskaffelse af
erhvervsaffald. Kommunen er forpligtet til at etablere genbrugsordninger (indsamling af
papir, pap, plast, flasker/glas, jern og metal, beton, tegl, asfalt og sand, grus og
stenmaterialer), ordninger for brændbart affald, deponerbart affald, miljøfarligt affald
(olie- og kemikalieaffald, batterier, CFC, asbestaffald og forurenet jord). Yderligere
beskrivelse af kommunale affaldsregulativer fremgår af appendiks 9.B.
Hvis virksomheden har en miljøgodkendelse, kan der i denne bl.a. være stillet krav om, hvor store affaldsmængder virksomheden må frembringe. Desuden kan der være stillet vilkår om håndtering, mærkning og opbevaring af affaldet og selve bortskaffelsesformen.
Ved håndtering, mærkning og opbevaring af affald er der endvidere en række arbejdsmiljømæssige krav og bestemmelser, der skal overholdes. For eksempel vil der for visse typer af affald (f.eks. epoxy [62] og kræftfremkaldende [63] affald) være særlige krav om:
| brug af værnemidler ved håndtering af affaldet (f.eks. handsker) |
| krav om særlig uddannelse af personale |
| krav om opbevaring af affaldet i særlige beholdere, som er tydeligt mærket med indholdsangivelse (eksempelvis skal kræftfremkaldende affald opbevares i særlige beholdere mærket "indeholder et stof der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko", og epoxyaffald skal opbevares i særlige beholdere mærket "epoxyaffald". |
På affaldsområdet skelnes mellem forskellige bortskaffelsesformer:
| affald til specialbehandling (farligt affald) |
| genanvendelse |
| forbrænding |
| affald til deponi |
Det generelle princip er, at genanvendelse prioriteres højst. Af det, der ikke kan genanvendes, skal så meget som muligt forbrændes, og deponering skal så vidt muligt undgås. Alt farligt affald skal sendes til specialbehandling, dvs. oparbejdning eller destruktion på godkendte anlæg.
Kontakt eventuelt kommunen i tvivlstilfælde eller for information om genanvendelsesmuligheder mv.
Farligt affald
Affald anses for farligt, hvis det udviser en eller flere af følgende egenskaber:
| Brandfare |
| Sundhedsfare |
| Miljøfare |
| Smittefare |
| Andre |
Til en indledende prioritering kan man vælge at se på leverandørbrugsanvisninger (pkt. 2 og 13) for de stoffer, materialer og produkter, som indgår i de enkelte affaldsfraktioner. I pkt. 2 vil det fremgå, hvilke stoffer der er klassificeret som miljø- eller sundhedsskadelige efter Miljø- og Energiministeriets regler [64], samt hvilke der er skadelige i henhold til Arbejdstilsynets Vejledninger.
Overholdelse af myndighedskrav bør altid være 1. prioritet.
| Farligt affald skal bortskaffes efter forskrifterne i bl.a. de kommunale regulativer, dvs. at det skal sendes til destruktion via kommunal modtagestation eller til Kommunekemi a/s. |
| Affaldet skal være korrekt sorteret, emballeret og mærket ved levering til destruktion. Mærkning (gruppering) af affald efter kriterier fra Kommunekemi a/s foretages efter Appendiks A.C. (Radioaktivt affald, eksplosionsfarligt affald og smittefarligt affald kan ikke behandles på Kommunekemi’s anlæg, og er derfor ikke medtaget i figuren.) |
| Farligt affald eksempelvis epoxy affald og kræftfremkaldende affald skal håndteres, emballeres og mærkes i henhold til gældende regler fra Arbejdstilsynet |
Forbrændingsegnet affald og affald til deponi
Siden 1/1-1997 skal forbrændingsegnet affald, der ikke udtages til genanvendelse eller
specialbehandling, forbrændes, og der er forbud mod at deponere forbrændingsegnet
affald. Forbrændingsegnet affald omfatter ikke forbrændingsegnet olie- og
kemikalieaffald og genanvendeligt affald. Virksomheden skal derfor vurdere, hvad der er
forbrændingsegnet affald og sortere dette fra andet affald.
En række produkter kan forbrændes, men har et stort indhold af tungmetaller og er derfor ikke forbrændingsegnede. For at undgå store mængder tungmetalforurenet slagge, flyveaske og røggasrenseprodukter fra forbrændingsanlæggene bør disse produkter frasorteres og specialbehandles, så tungmetallerne udvindes før forbrænding. Dette giver mulighed for at genvinde værdifulde metaller.
Eksempler på sådant affald er:
| Plast. En række plasttyper indeholder bly og cadmium (fx. PVC og blychromatholdig plast) |
| Trykimprægneret træ. Trykimprægneret træ indeholder krom og kobber |
| Læderaffald. Læderaffald indeholder store mængder krom som kan medføre dannelse af kræftfremkaldende hexavalent chrom ved konventionel forbrænding |
| Shredderaffald fra genbrug. Shredderaffald indholder metaller som bly, zink, kobber og jern |
Overholdelse af myndighedskrav bør altid være 1. prioritet.
| Forbrændingsegnet affald sorteres fra andet affald |
| Brændbart, men tungmetalholdigt affald, sorteres fra andet forbrændingsegnet affald |
| Forbrændingsegnet affald deponeres ikke |
Nøgletal
For at vurdere affaldsmængderne og bortskaffelsesformen kan det være fordelagtigt at
arbejde med nøgletal i form af eksempelvis:
| den totale affaldsmængde (eller udvalgte fraktioner) pr. produceret enhed (f.eks. kg elektronikaffald pr. produceret køleskab) |
| mængden af farligt affald pr. produceret enhed (f.eks. kg krom pr. produceret køleskab) |
| genanvendelsesprocenten (f.eks. 10% af plastaffaldet afsættes og genanvendes i plastforarbejdende virksomhed) |
| procent forbrændingsegnet affald |
| deponiprocenten |
Nøgletal kan bruges til at følge virksomhedens udvikling bl.a. i forhold til fastsatte mål, og hvis man er i besiddelse af branchenøgletal, kan virksomheden også bedømme sig selv i forhold til den øvrige branche. Bedømmelsen i forhold til branchegennemsnit og/eller virksomhedens egen udvikling fremgår af prioriteringskriterierne i tabel 9.1.
Muligheder for renere produktionstiltag
Muligheder for god husholdning bør altid have 1. prioritet. God husholdning kan f.eks.
være:
| Bedre affaldssortering med henblik på at øge genanvendelsesprocenten |
| Vurdering af, om en eller flere affaldsfraktioner kan afsættes som biprodukt |
| Bedre planlægning af driften, som resulterer i en nedbringelse af affaldsmængder f.eks. spildprocenter ved afskæring |
| Ændrede driftsrutiner. F.eks. ændringer ved opstart- og nedlukningssituationer, som resulterer i en nedbringelse af affaldsmængder |
| Substitution af miljø- og sundhedsbelastende stoffer eller materialer, som ellers ville være endt i affaldet – substitution som minimerer mængden af farligt affald kan medføre en stigning i de samlede affaldsmænger |
| Substitution og/eller minimering af kemikalieforbrug til hjælpeoperationer f.eks. rengøring |
Hvis der foreligger erfaringsmateriale om mulige renere teknologier [65], bør der opstilles mål og handlingsplan for vurdering af mulighederne for at implementere disse på virksomheden.
Produktrelateret indsats
Hvis virksomhedens produkter er omfattet af miljømærkekriterier (f.eks. EU’s
miljømærke eller det nordiske miljømærke), eller hvis virksomheden er underleverandør
til produkter omfattet af miljømærkekriterier, bør det undersøges, om kriterierne
indeholder krav til affaldet. Sådanne krav kan f.eks. være til:
| affaldsmængde pr. produceret ton produkt (f.eks. papir) |
| genvinding af træbaseret affald |
| kildesortering af affald fra produktionen |
| plan for aktiv minimering af affald |
| konstruktion af produkt, så genvinding af materialerne fremmes (f.eks. pc’ere) |
| forpligtelse til at returtage egne udtjente produkter (f.eks. bygningsplader) |
| mængden af genvundet materiale i emballage |
9.2 Ledelsens prioritering
Når miljøbedømmelsen er foretaget er det op til ledelsen at prioritere indsatsen, idet prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet samt modsvare de afsatte ressourcer.
Konkret skal ledelsen afklare, hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde.
En indsats for at reducere affaldsmængderne og øge genbrugsprocenten kan være relevant af flere grunde. For det første er affaldsbortskaffelse belagt med afgifter, og for det andet kan visse affaldsfraktioner anvendes som ressource i andre produktioner. Både politisk og i offentligheden er der fokus på genbrug og affaldshåndtering, og det kan have en vis betydning for virksomhedens image, ikke mindst i lokalsamfundet.
I bilag C, afsnittene om lokalsamfund, lokale miljømyndigheder og miljøorganisationer, er der støtte til at få uddybet disse forhold. Medarbejderne kan ligeledes opleve gener i forbindelse med affaldshåndtering eller have forslag til forbedringer (se bilag B).
Eksempel
I tabel 9.2 ses et eksempel på resultatet af bedømmelse og prioritering for en
virksomhed, der producerer elektronik. I eksemplet er ledelsens prioritering foretaget i
overensstemmelse med de anbefalede prioriteringer.
Tabel 9.2
Eksempel på bedømmelse og prioritering for en virksomhed, der producerer elektronik.
| Indsatsområde | Prioritering | Begrundelse |
| Kortlægning af affaldsmængder | 1. prioritet | Virksomheden har ikke overblik over frembragte affaldsmængder og sorterer og bortskaffer ikke affaldet i henhold til kommunale regulativer. I virksomhedens miljøgodkendelse er der krav om journalføring af arten og mængden af affald fra produktionen (1. prioritet) |
| Korrekt opbevaring af affald | 1. prioritet | Opbevaring af affaldet sker ikke i henhold til de kommunale regulativer (1. prioritet) |
| Substitution af miljø- og sundhedsskadelige rengøringsmidler | 2. prioritet | Der foreligger nye rapporter fra Miljøstyrelsen, som beskriver muligheden for ændrede rengøringsprocedurer og substitution af miljø- og sundhedsskadelige rengøringsmidler indenfor elektronikbranchen, så frembringelse af farligt kemikalieaffald kan undgås. Der fastsættes mål og handlingsplan for teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af mulighederne for at implementere disse tiltag på virksomheden (2.prioritet) |
| Korrekt sortering af farligt affald | 1. prioritet | Der har været konstateret tilfælde af fejlsortering ved modtagelsen på Kommunekemi a/s. Kviksølvholdigt affald (gr. K) er fundet i affald, som er deklareret Z (1. prioritet) |
| Affald til deponi | 3. prioritet | Andelen af affald, der deponeres, er ikke steget i de seneste år og ligger på niveau med branchegennemsnittet (3. prioritet) |
9.A Indsamling af nødvendigt datamateriale
Hvis ikke de nødvendige data til gennemførelsen af prioriteringen foreligger, kan nedenstående fremgangsmåde anvendes til kortlægning af affaldsmængder, sammensætning og bortskaffelsesform.
I henhold til kommunale regulativer kan der stilles krav om, at virksomheden har data om:
| affaldsmængder |
| affaldstype (genanvendelsesegnet affald, forbrændingsegnet affald, farligt affald og deponerbart affald) |
| opbevaring (hvor og hvordan) og bortskaffelsesmåde |
| Affaldsfraktion | Mængde (kg/år) |
Affaldstype | Opbevaring / Bortskaf- felsesform | Krav i miljøgod- kendelse |
|
|
||||
|
|
||||
|
|
Affaldsfraktionerne kan med fordel underopdeles i affald fra:
| råvarer |
| processen |
| emballage o.a. |
Bortskaffelsesformen, der skal angives i skemaet, er den måde virksomheden bortskaffer deres affald på på nuværende tidspunkt. Måden er ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige set ud fra et miljø- og sundhedsmæssigt synspunkt. Ring eventuelt til lokale myndigheder for en diskussion herom.
Specifikke krav til affaldsmængder, indholdsstoffer, opbevaring og bortskaffelsesform fra virksomhedens miljøgodkendelse, kommunale affaldsregulativer og Arbejdstilsynet listes ligeledes i skemaet, så der opnås et overblik til brug ved den videre prioritering. Hvis kravene i de kommunale affaldsregulativer ikke kendes, kan man henvende sig til kommunens miljøforvaltning.
9.B Kommunale affaldsregulativer
De kommunale affaldsregulativer er normalt opdelt i hovedområder, f.eks. erhvervsaffald, bygge- og anlægsaffald, olie- og kemikalieaffald (farligt affald), madaffald fra storkøkkener m.fl. Der er specifikke regler for, hvilke forhold der skal angives bestemmelser for i et affaldsregulativ, f.eks.:
| ordningens omfang |
| beholdere (type, antal, anbringelse, anvendelse, fyldning, renholdelse og tømning) |
| sortering af affald |
| oplysninger om affald |
| bortskaffelsesmuligheder |
| mærkning |
| gebyrer |
| klagemuligheder |
| strafferegler |
Forhold, som virksomheder har pligt til at opfylde
I Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald
fremgår det, hvilke forhold de kommunale affaldsregulativer skal indeholde
bestemmelser om - altså bestemmelser, der er gældende for virksomheder i alle kommuner:
| Borgere, virksomheder og institutioner skal udsortere affald i forskellige fraktioner (dog ikke fra dagrenovation): - genanvendelsesegnet affald (papir, pap, plast, flasker/glas, jern og metal, beton, tegl, asfalt og sand, grus og stenmaterialer), - brændbart affald, deponerbart affald og miljøfarligt affald (olie- og kemikalieaffald, batterier, CFC, asbestaffald, forurenet jord). |
| Ved væsentlige ændringer i affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber skal virksomheden straks underrette kommunalbestyrelsen herom. |
| Virksomheder skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive alle oplysninger vedrørende affaldsbortskaffelsen, herunder oplysning om de af virksomheden eventuelt anvendte transportmuligheder og affaldsbehandlere. |
| Borgere, grundejere og virksomheder er forpligtet til at benytte de af kommunalbestyrelsen anviste bortskaffelsesmuligheder. |
| Borgere, grundejere og virksomheder skal overfor kommunalbestyrelsen godtgøre, at affaldet er bortskaffet i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisning. |
| Når en kommunal ordning er iværksat, er enhver borger, grundejer og virksomhed forpligtet til at benytte ordningen som foreskrevet. |
| Enhver virksomhed, der frembringer farligt affald, bortset fra eksplosivt affald, skal anmelde affaldet til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal omfatte oplysning om affaldets art, oprindelse, mængde, emballering, sammensætning og egenskaber. |
| Enhver virksomhed, der frembringer farligt affald, skal føre register over mængde og art af farligt affald og dets bortskaffelse. Registrets oplysninger skal opbevares i 5 år. |
| Udledning af farligt affald i spildevand er forbudt. |
| Afbrænding af affald er kun tilladt på dertil godkendte anlæg. |
| Virksomheder, der bortskaffer, indsamler eller transporterer farligt affald, er ansvarlige for, at kategorier af farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andre kategorier af farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald. |
| Enhver virksomhed, der frembringer farligt affald, er ansvarlig for, at det farlige affald er forsvarligt emballeret. |
9.C Gruppering af affald efter kriterier fra Kommunekemi a/s
[60] Miljø- og Energiministeriet, Lov om miljøbeskyttelse nr. 590 af 27. Juni 1994 med tilhørende ændringsbekendtgørelser.
[61] Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 299 af 30. April 1997 om affald.
[62] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater mv.
[63] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.
[64] Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.
[65] Miljøstyrelsen 1994. Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3 1994. Er under revision (1998).