Prioritering af miljøindsatsen

10. Kemisk arbejdsmiljø

10.1 Prioriteringskriterier
10.2 Ledelsens prioritering
10.3 Bedømmelse af eksponeringen fra kemiske stoffer og materialer

Dette værktøj hjælper med at vurdere det kemiske arbejdsmiljø og kan derfor ikke anvendes til at prioritere virksomhedens generelle arbejdsmiljøindsats. Her henvises til eksisterende værktøjer til arbejdspladsvurdering. I nogle tilfælde, for eksempel ved omtalen af nøgletal, har det dog ikke været muligt at adskille de kemiske påvirkninger fra andre arbejdsmiljøpåvirkninger.

10.1 Prioriteringskriterier

Tabel 10.1
Oversigt over prioriteringskriterier.

De følgende afsnit giver vejledning i, hvordan bedømmelserne kan foretages indenfor de enkelte kriterier.

Nødvendig data/viden
Gennemførelse af den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) [66] forudsætter, at virksomheden kan arbejde systematisk med arbejdsmiljøet. På virksomheder med sikkerhedsorganisation skal APV udføres af denne. På virksomheder uden sikkerhedsorganisation i samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdstagere.

I begrebet APV ligger en risikoforståelse, som kan tolkes på forskellige måder:

Afhængig af, hvordan arbejdspladsvurderingen gennemføres, vil de tre tolkninger have forskellig gennemslagskraft. Virksomheden kan hente hjælp i Bedriftssundhedstjenesten (BST) til at gennemføre APV.

Hvis virksomheden ikke har det nødvendige datagrundlag, må en fremskaffelse af dette have 1. prioritet.

En risikovurdering kan foretages på mange forskellige niveauer. Det er væsentligt, at der er god overensstemmelse mellem niveauet for risikovurderingen og det, resultatet skal bruges til. Hvis virksomheden ønsker at gå videre end den summariske risikovurdering, der kræves i forbindelse med APV, vil dette kræve viden om eksponeringsvurderinger og humantoksikologi (angivet i tabel 10.1 som 2. prioritet). En dyberegående risikovurdering bygger på en sammenligning af de værdier litteraturen anviser for forskellige sundhedsskadelige effekter og den aktuelt fundne eksponering. For at kunne anvende resultater fra sundhedsvurderingen vil det ofte være nødvendigt at omsætte resultater fra dyreforsøg til brug ved risikovurderingen. En sådan undersøgelse vil som regel kræve inddragelse af ekspertbistand.

Myndighedsmæssige forhold
Kemisk arbejdsmiljø
Ved arbejde med stoffer og materialer findes en række overordnede krav om [67]:

Såfremt disse overordnede krav ikke er opfyldt, bør det have 1. prioritet at opfylde disse.

Til bedømmelse af kemiske produkters farlige egenskaber anvendes den metode, som er beskrevet i appendiks 2.B i værktøjet for råvarer og hjælpestoffer.

Til bedømmelse af om grænseværdier overholdes mv. anbefales brug af BST (f.eks. som del af APV).

I appendiks 10.A er der en screeningsmetode til bedømmelse af den enkelte medarbejders eksponering med kemiske stoffer og materialer. Anvendes denne model, kan indsatsen prioriteres som beskrevet i tabel 10.2.

Tabel 10.2
Prioritering af indsats mod udsættelse for kemiske stoffer på den enkelte arbejdsplads.

Tilgængeligt udstyr til førstehjælp, brand og spild/uheld

I arbejdspladsbrugsanvisningen er der for det enkelte produkt taget stilling til, hvilket udstyr der er nødvendigt i forbindelse med førstehjælp, brand og spild/uheld på den pågældende arbejdsplads. Det skal sikres, at det nødvendige udstyr forefindes, og at det er funktionsdygtigt. Prioriteringen foretages som beskrevet i tabel 10.3.

Tabel 10.3
Prioritering af førstehjælpsudstyr og lignende.

Arbejdsmiljølovgivningen på kemikalieområdet udstikker de overordnede principper for arbejdsmiljøet som beskrevet ovenfor, og overholdelse af disse vil i de fleste tilfælde minimere øvrige problemer. Selvom gældende arbejdsmiljølovgivning er overholdt, kan der komme andre problemer frem ved arbejdspladsvurderingen. Virksomheden skal vurdere væsentligheden af samtlige problemer, der identificeres, som grundlag for at kunne prioritere problemerne og løsningsforslag. Udgangspunktet er, at et arbejdsmiljøproblem er væsentligt, hvis problemet er årsag til sikkerheds- eller sundhedsmæssig påvirkning eller fare. Under gennemgangen vil der være en række arbejdsmiljøpåvirkninger, hvor der ikke kan opnås enighed om væsentligheden blandt virksomhedens repræsentanter, og hvor en ekspert ikke umiddelbart kan afgøre, om problemet er væsentligt eller ikke. Selvom der ikke kan opnås enighed mellem virksomhedens repræsentanter, bør det have 1. prioritet at vurdere løsningsmuligheder for samtlige problemer.

Nøgletal
Nøgletal for sygefravær, arbejdsulykker, arbejdsskader, medarbejderflow i virksomheden eller bestemte afdelinger kan bruges til at måle arbejdsmiljøet på virksomheden. F.eks.:

Muligheder for renere produktionstiltag
Muligheder for god husholdning bør altid have 1. prioritet. For at motivere medarbejderne er det vigtigt at relevante forslag iværksættes hurtigt. God husholdning kan f.eks. være:

I forbindelse med substitutionsovervejelser er det væsentligt at vurdere eksponeringsforholdene, dvs. om den nye råvare vil udsætte medarbejderne for andre kemikalier ad andre eksponeringsveje. Substitutionsovervejelser kan med fordel ske i et samarbejde med BST, der kender alternative råvarer og hjælpestoffer og de erfaringer, andre tilsvarende virksomheder har med disse produkter.

Produktrelateret indsats
Det bør have 1. prioritet at vælge produkter, der ikke medfører øget belastning af arbejdsmiljøet. Substitution, som omtalt under afsnittet om myndighedsmæssige forhold, er en måde at sikre dette på. Det er dog relevant at tænke på andre påvirkninger end de rent kemisk-toksikologiske. Valg af rengøringsmiddel kan for eksempel have stor betydning for den ergonomiske belastning ved rengøringsarbejdet.

Hvis virksomhedens produkter er omfattet af miljømærkekriterier (f.eks. EU’s miljømærke eller det nordiske miljømærke), eller hvis virksomheden er underleverandør til produkter omfattet af miljømærkekriterier, bør det undersøges, om kriterierne indeholder krav til arbejdsmiljø. Sådanne krav kan f.eks. være til:

10.2 Ledelsens prioritering

Når miljøbedømmelsen er foretaget, er det op til ledelsen at prioritere indsatsen, da prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet samt modsvare de afsatte ressourcer.

Konkret skal ledelsen afklare, hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde.

I forhold til det kemiske arbejdsmiljø er det specielt relevant at være opmærksom på, at prioriteringen hænger sammen med prioriteringen af de øvrige miljø- og arbejdsmiljøforhold. I bilag B er der støtte til at afklare medarbejdernes oplevelse af problemer i forhold til det kemiske arbejdsmiljø samt deres forslag til forbedringer.

Eksempel
I tabel 10.4 ses et eksempel på resultatet af bedømmelse og prioritering for en virksomhed. I eksemplet er ledelsens prioritering foretaget i overensstemmelse med de anbefalede prioriteringer.

Tabel 10.4
Eksempel på bedømmelse og prioritering.

10.A Bedømmelse af eksponeringen fra kemiske stoffer og materialer

Denne screeningsmetode kan anvendes til at bedømme den enkelte medarbejders eksponering med kemiske stoffer og materialer. Metoden tager ikke hensyn til:

Metoden er derfor kun anvendelig til screening af mulige påvirkninger i det kemiske arbejdsmiljø. Mistænkes enkeltstoffer for at påvirke enkeltpersoners sundhed, bør eksperter inddrages i vurderingen, og andre værktøjer anvendes.

1. Bedøm om grænseværdier overholdes
På baggrund af foretagne målinger eller beregninger af luftforureningen vurderes det om grænseværdierne (GV) på den enkelte arbejdsplads overholdes. Grænseværdierne er opgivet i sikkerhedsdatabladenes pkt. 8. Beregningsmodeller kan findes i At’s bog om teknisk arbejdshygiejne [69].

2. Bedøm foranstaltninger til begrænsning af luftforureningen
Tekniske afværgeforanstaltninger

Effektiviteten af evt. udsug vurderes som reduktionen af emissionen til arbejdsmiljøet i procent af kildestyrken. Som screeningsværktøj estimeres reduktionen som beskrevet i tabellen. Procentsatserne er valgt som udtryk for, at de første 40% er nemmere at udsuge end de sidste 25%. Systemet er ikke valideret i praksis og skal derfor anvendes med forsigtighed.

Brug af lugtindtryk som indikator skal anvendes med forsigtighed. Lugt er ikke udtryk for et stofs farlighed; men kan anvendes som indikator for, om stoffet er til stede. Det betyder, at selv om et stof kan lugtes er det ikke ensbetydende med, at det er farligt. Omvendt kan et stof godt være farligt, selv om det ikke kan lugtes. Den mængde, der skal til af et stof, før det kan lugtes, kaldes lugtgrænsen. Denne grænse er forskellig både fra person til person og for de forskellige stoffer. F.eks. vil personer, der arbejder med et stof, der lugter, vænne sig til lugten.

Personlige værnemidler (PV)
Til bedømmelse af behov for og valg af PV skal de tekniske foranstaltninger tages i betragtning, med mindre der stilles krav til PV i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter. I sådanne tilfælde skal disse krav opfyldes.

Brug af åndedrætsværn bedømmes i forhold til:

Det skal fremgå af arbejdspladsbrugsanvisningen, hvilke PV der skal anvendes på den enkelte arbejdsplads. Alle punkter skal være opfyldt, før det kan vurderes, at korrekt brug og vedligeholdelse af personlige værnemidler finder sted.

3. Bedøm foranstaltninger til begrænsning af hud- og øjenkontakt
Tekniske afværgeforanstaltninger

Såfremt medarbejderne er effektivt afskærmet fra/forhindret i kontakt med kemikalier, er der ingen eksponering af medarbejderne. Den procentdel, som andre typer af tekniske afværgeforanstaltninger nedsætter eksponeringen med, vurderes som:

Personlige værnemidler (PV)
Til bedømmelse af behov for og valg af PV skal de tekniske foranstaltninger tages i betragtning, med mindre der stilles krav til PV i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter. I sådanne tilfælde skal disse krav opfyldes.

Behovet for personlige værnemidler vurderes i forhold til risiko for kontakt med kemikalier på arbejdspladsen. Man skal være specielt opmærksom på stoffer, der er mærket som hudgennemtrængelige i grænseværdilisten. Disse kan være angivet med et "H" i sikkerhedsdatabladets pkt. 8.

Arbejdspladsbrugsanvisningens anbefalinger skal følges, og vedligeholdelse og rengøring skal forekomme jævnligt, før det kan vurderes, at korrekt brug og vedligeholdelse af personlige værnemidler finder sted.

4. Bedøm kemikaliehygiejnen på den enkelte arbejdsplads
Kemikaliehygiejnen kan opdeles i arbejdspladshygiejne og personlig hygiejne.

Eksempler på god arbejdspladshygiejne:

Eksempler på god personlig hygiejne:

[66] Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse samt ændringsbekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997.

At-anvisning nr. 4.0.0.1 om vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen, Arbejdspladsvurdering, august 1994.

[67] Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer samt ændringsbekendtgørelse nr. 485 af 16. juni 1995.

[68] Hvis de målte eller beregnede værdier ved en orienterende måling er højere end 0,5 x grænseværdien (GV), er der stor sandsynlighed for, at grænseværdien i perioder overskrides.

[69] Arbejdstilsynet, Basisbog i teknisk arbejdshygiejne, Arbejdstilsynet, 1997.