Prioritering af miljøindsatsen
Bilag A
Stoflisten
1. Stoflistens indhold
I den vedlagte liste indgår stoffer, som er listet i tilgængelig litteratur udgivet af Miljøstyrelsen eller Arbejdstilsynet. Listerne er en blanding af lovgivning og anbefalinger, der omfatter:
 | Kræft. Liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 300 af 12. maj 1993 om foranstaltning til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv. [Alle stoffer på listen er medtaget] |
| Reproduktionsskader. Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. AMI-rapport Nr. 35/1991. [Stoffer med 'megen og begrænset evidens' er medtaget, dvs. 1 og 2 stofferne] |
| Nerveskader. Nervesystemskadende stoffer i arbejdsmiljøet - en kortlægning. At-rapport Nr. 13/1990. [Stoffer i gruppe 3, 4 og 5 er medtaget]. Occupationalneurotoxicity. Evaluation of neurotoxicity data for selected chemicals. Nordic Council of Ministers. Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøinstituttet, 1995. [Stoffer i gruppe 1, 2A, 2B og 3 er medtaget] |
| Uønskede stoffer. Status og perspektiver for kemikalieområdet. Oplæg fra miljøstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet 1996 |
| Spildevand. Stofliste i udkast til revision af Miljøstyrelsen's vejledning: "Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Vejledning Nr. 6 1994". VKI 1997. |
| Luftemmissioner. Luftvejledningens stoffer: "B-værdier", Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 15 1996. Luftvejledningens stoffer anvendes ikke direkte i dette værktøj, men er medtaget for at muliggøre en identifikation af mulige problemstoffer på luftområdet ved en råvaregennemgang |
De reproduktionstoksiske og nerveskadende stoffer, der er listet af Arbejdsmiljøinstituttet, er ikke direkte reguleret på grund af, at de optræder på disse lister. Der anlægges dog den betragtning, at de medtagne stoffer er sundhedsfarlige på baggrund af Arbejdsmiljøinstituttets vurdering.
For de reproduktionstoksiske stoffer er kun medtaget stoffer med "megen og begrænset evidens" (dvs. 1 og 2 stofferne). Da evidensen for de øvrige stoffer på listen ikke er entydig, er disse stoffer ikke medtaget.
For de nerveskadende stoffer er der medtaget stoffer fra to lister. Fra den ene liste er alle stoffer listet med undtagelse af stoffer karakteriseret som: "sandsynligvis ikke nerveskadende". Fra den anden liste er stoffer med StofRisikoIndeks (SRI): 3,4 eller 5 medtaget, hvilket svarer til stoffer der giver anledning til betænkelighed med hensyn til nerveskadende skadevirkning.
De KR-stoffer, der er medtaget i stoflisten, modsvarer de stoffer, som medtages til en bedømmelse af arbejdsmiljøbelastningen ved en livscyklusbetragtning efter UMIP-metoden [70]. For N-stoffer er der medtaget stoffer fra yderligere en liste (Nordisk ministerråd og Arbejdstilsynet, 1995) i stoflisten.
2. Brug af stoflisten
Stoflisten omfatter både specifikke stofnavne og stofgrupper. Det er derfor væsentligt at bruge alle de indgange, man har i stoflisten.
F.eks. er azofarvestoffer listet som uønsket stof af Miljøstyrelsen, men azofarvestoffer er en betegnelse for en lang række af farvestoffer, der findes i listen f.eks.:
| "acid red 114", der er mærket som kræftfremkaldende eller |
| "benzidin-baserede farvestoffer", hvor der er henvisning til direct black, blue og brown, der alle er mærkede som kræftfremkaldende |
Et andet eksempel kan være "benzin", der er listet som reguleret med hensyn til luftemission. Benzin kan også betegnes som "nafta, der indeholder benzen", der er listet som uønsket af Miljøstyrelsen. Der kan være tale om "motorbenzin", der er listet som kræftfremkaldende og reproduktionstoksisk.
Det er derfor vigtigt at anvende listen med flest mulige indgange og samtidig være opmærksom på, at der kan være forskelle på grupperingen af stofferne.
For at lette søgning er stoflisten vedlagt på diskette, som Excel 97-filer. Stoflisten er opdelt i to lister (filer) på disketten. Dels en liste, der er sorteret alfabetisk (stoflistnavn.xls), som den vedlagte papirversion, dels en liste som er sorteret efter CAS-nr (stoflistcas.xls).
Listerne er forskellige på den måde, at CAS-listen har samlet alle med samme CAS-nr. i et felt og er derudover tilpasset, så der f.eks. står 4-nitrophenol i stedet for nitrophenol; 4- (sidstnævnte nødvendigt for at sortere alfabetisk). CAS-listen har desuden de korrekte kemiske navne først og trivialnavnene i parentes.
Der bør slås op i begge lister. Man kan f.eks. anvende et CAS-nr. til at finde stofnavnet og derefter slå op i den alfabetiske liste for at finde synonymer og dermed sikre sig, hvordan stoffet er kategoriseret. Eksempelvis er creosotolie med eller uden acenaphtenfraktion. De er derfor i CAS-listen langt fra hinanden, mens man finder begge efter hinanden i navnelisten.
Anvendt litteratur og lister:
Kræft:
Liste over stoffer, der anses for at være
kræftfremkaldende. At-anvisning Nr. 3.1.0.2
December 1996. [Alle stoffer på listen er
medtaget]
Reproduktionsskader:
Reproduktionsskadende kemiske stoffer i
arbejdsmiljøet. AMI-rapport Nr. 35/1991.
[Stoffer med 'megen og begrænset evidens' er
medtaget, dvs 1 og 2 stofferne].
Nerveskader:
Nervesystemskadende stoffer i arbejdsmiljøet -
en kortlægning. At-rapport Nr. 13/1990. [Stoffer
i gruppe 3, 4 og 5 er medtaget].
Occupationalneurotoxicity. Evaluation of
neurotoxicity data for selected chemicals.
Nordic Council of Ministers. Arbejdstilsynet.
Arbejdsmiljøinstituttet, 1995. [Stoffer i gruppe
1, 2A, 2B og 3 er medtaget].
Uønskede stoffer
Status og perspektiver for kemikalieområdet.
Oplæg fra miljøstyrelsen. Miljø- og
Energiministeriet 1996.
Luftemmissioner
Miljøstyrelsens 'Tabel over B-værdier. 1997
Spildevand
VKI's udkast til vejledning om 'Tilslutning af
industrispildevand til offentlige renseanlæg'.
Udkast til MST-vejledning.
På grund af tabellens størrelse er den opdelt i 4 afsnit.
[70] Instituttet for Produktudvikling, Udvikling af miljøvenlige industriprodukter - UMIP, Miljøstyrelsen 1996.