Prioritering af miljøindsatsen
Prioritering af miljøindsatsen
Værktøjskasse, som kobler miljøviden og ledelsesbeslutninger
Værktøjskassen er udviklet til virksomheder, der ønsker at foretage og dokumentere en prioritering af miljøindsatsen som led i fastlæggelse af mål og handlingsplaner for en løbende forbedring af miljøpræstationen.
De aktuelle miljøforhold på virksomheden, ledelsens ambitionsniveau og de ressourcer, der er til rådighed, vil altid bestemme, hvad der skal prioriteres. Derfor fokuserer værktøjerne på, hvordan virksomheden kan arbejde systematisk med dels at vurdere, om de enkelte miljøpåvirkninger er væsentlige, dels at prioritere miljøindsatsen og synliggøre begrundelserne for de valg, ledelsen træffer.
Værktøjerne støtter således virksomheden i at udarbejde et beslutningsgrundlag for ledelsens prioritering af miljøindsatsen.
Baggrund og formål
Fokus på de væsentlige miljøforhold
For stadig flere virksomheder er det ikke længere nok at opfylde myndighedernes miljøkrav. Virksomhederne ønsker selv at tage ansvaret for at reducere deres miljøpåvirkninger fra produktion og produkter, bl.a. ved at indføre renere teknologi og miljøledelse, og lader deres overvejelser indgå i markeds- og forretningsgrundlaget.
De virksomheder, som ønsker at blive certificeret efter en miljøledelsesstandard, skal udpege, hvilke miljøpåvirkninger der er væsentlige, samt fastlægge miljømål og handlingsplaner for at nedbringe disse påvirkninger. De certificerende organer har påpeget, at netop dette arbejde er vanskeligt for mange virksomheder, fordi de savner forudsætninger for at vurdere, hvad der er væsentligt.
Det har skabt et behov for en overskuelig og systematisk metode til dels at bedømme miljøpåvirkningernes væsentlighed, dels at prioritere miljøindsatsen, hvor virksomheden samtidig får opbygget et videngrundlag og synliggjort begrundelserne for de valg og fravalg, ledelsen træffer. Herunder også beslutninger om at inddrage andre hensyn i prioriteringen, f.eks. ønsker fra medarbejderne, kundekrav og hensyn til naboer.
Undersøgelsen
Samarbejde mellem miljøinstitutter og virksomheder
Værktøjskassen er udviklet af VKI, Dansk Toksikologi Center, DTI Miljø og dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ. For at sikre, at værktøjerne kan anvendes af virksomheder uden specialistviden på miljøområdet, har en række virksomheder deltaget i udvikling og afprøvning af værktøjskassen:
 | Dandy A/S, Vejle |
| Midtjysk Betonvare- og Elementfabrik, Herning |
| Munkebjerg Hotel, Vejle |
| Repsol Brønderslev A/S |
| Schurpack Denmark a/s |
Værktøjskassen er udarbejdet med tilskud fra Miljøstyrelsen, Rådet for Genanvendelse og Renere Teknologi samt Erhvervsfremme Styrelsens basisbevilling til de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutters samarbejde om miljøstyring og livscyklusvurderinger.
Hovedkonklusioner
Fleksibilitet i prioriteringsarbejdet
Værktøjskassen giver stor fleksibilitet i prioriteringsarbejdet, fordi værktøjerne kan anvendes separat, og virksomhederne dermed kan udvælge fokusområder i miljøarbejdet under hensyntagen til ressourcer.
Afprøvningen af værktøjerne på de deltagende virksomheder viste, at der er stor spændvidde i, hvad virksomhederne kan bruge værktøjskassen til. De deltagende virksomheders udbytte af projektet omfattede:
| en mere målrettet miljøindsats |
| et oplæg til ledelsens årlige vurdering af miljøindsatsen i tilknytning til miljøledelsesarbejdet |
| valg af fokusområder i miljøarbejdet og prioritering af ressourcer |
| en synliggørelse af begrundelserne for prioriteringerne i miljøarbejdet |
| en analyse af omverdenens forventninger til miljøindsatsen |
Projektresultater
Værktøjskassens 9 værktøjer
Værktøjskassen omfatter 9 værktøjer:
| Råvarer og hjælpestoffer |
| Energi |
| Vand |
| Luftemissioner |
| Spildevand |
| Støj og vibrationer |
| Risiko for uheld, unormal drift og tidligere forurening |
| Affald |
| Kemisk arbejdsmiljø |
Hvert af de 9 værktøjer støtter virksomheden i dels at foretage en miljøfaglig bedømmelse af det pågældende miljøforhold, dels at prioritere miljøindsatsen ud fra såvel miljøfaglige begrundelser som strategiske og forretningsmæssige overvejelser.
De enkelte værktøjer kan anvendes separat afhængigt af virksomhedens aktuelle miljøforhold. Det anbefales dog, at virksomheden først anvender værktøjet til bedømmelse og prioritering af råvarer og hjælpestoffer, da det giver et overblik over, hvilke af de anvendte råvarer og hjælpestoffer der indeholder stoffer, som kan være problematiske for miljøet eller arbejdsmiljøet.
I værktøjskassens bilag er der en stofliste, som giver et samlet overblik over stoffer, der på nuværende tidspunkt er reguleret af myndighederne. Stoflisten kan anvendes til at identificere de stoffer, som man skal være specielt opmærksomme på ved anvendelsen af værktøjerne til bedømmelse af spildevand, luftemissioner, affald og kemisk arbejdsmiljø.
Det er vigtigt, at prioriteringen afspejler ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet, f.eks. som den kommer til udtryk i virksomhedens miljøpolitik, samt modsvarer de afsatte ressourcer. I introduktionen til værktøjskassen kan ledelsen finde støtte til at afklare ambitionsniveauet og den overordnede vægtning af prioriteringskriterierne.
Hvis ledelsen ønsker at inddrage krav eller ønsker fra eksterne interessenter og/eller forslag fra medarbejdere i prioriteringen af indsatsen, er der hjælp at hente i værktøjskassens bilag, der omfatter støtte til at indsamle oplysninger til brug for vurderingen af disse forhold.
Prioriteringen foretages i hvert værktøj ud fra følgende prioriteringskriterier:
Nødvendig data/viden
| Manglende data/viden skal ikke stoppe eller forsinke prioriteringsarbejdet. Værktøjerne anbefaler i stedet, at virksomheden fastlægger mål for fremskaffelse af manglende data/viden og fortsætter prioriteringsarbejdet. I appendiks til hvert værktøj er der anbefalinger til at fremskaffe den nødvendige viden eller henvisninger til, hvor der kan hentes hjælp. |
Myndighedsmæssige forhold
| Udgangspunktet for prioritering af miljøindsatsen er, at virksomheden overholder de miljølovkrav, som den er underlagt. For de miljøpåvirkninger, hvor der foreligger lovkrav og retningslinier, omfatter værktøjerne en bedømmelse af virksomhedens overholdelse af vilkår, påbud og forbud fra tilsynsmyndigheden samt vejledende miljølovgivning, f.eks. Miljøstyrelsens grænseværdier. |
Nøgletal
| Nøgletal for miljøbelastningen relateret til produktionens størrelse anvendes som supplement til myndighedskravene. Dels fordi myndighedskrav ofte er formuleret som koncentrationskrav, der gør det vanskeligt at bedømme, om belastningen er stor eller lille set i forhold til produktionen. Dels fordi nøgletal kan anvendes til at optimere på parametre, som ligger under myndighedernes vejledende grænseværdier eller parametre, som normalt ikke er omfattet af myndighedskrav, f.eks. ressourceforbruget. I værktøjerne foretages bedømmelsen af virksomhedens præstation i forhold til nøgletal for virksomhedens egen udvikling over en årrække samt eventuelle branchegennemsnit. |
Muligheder for renere produktionstiltag
| Værktøjerne giver mulighed for at inddrage eksisterende muligheder for renere produktionstiltag i prioriteringen. Tiltagene omfatter både god husholdning og videregående tiltag. I hvert værktøj er der en oversigt over god husholdning, som umiddelbart kan gennemføres uden særlige økonomiske omkostninger eller organisatoriske ændringer, f.eks. driftsoptimeringer, omlægning af arbejdsgange eller uproblematiske substitutioner af stoffer. Da videregående tiltag kræver mere omfattende og investeringstunge ændringer typisk i form af nye processer, råvarer eller nyt produktdesign, anbefaler værktøjerne, at virksomheden opstiller mål for at foretage en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af muligheden for at implementere videregående renere produktionstiltag på virksomheden. |
Produktrelateret indsats
| Værktøjerne giver mulighed for at inddrage produktrelateret viden i prioriteringen. Kriterierne for tildeling af det nordiske miljømærke (svanen) og EU’s miljømærke (blomsten) er en målestok for, hvad der er et højt miljømæssigt præstationsniveau, og hvis der er opstillet miljømærkekriterier for virksomhedens produkter, anbefaler værktøjerne, at disse kriterier inddrages i prioriteringen. En livscyklusvurdering (LCA) kan ligeledes udpege forbedringspotentialer i såvel produktionsfasen som i de øvrige livscyklusfaser. Hvis der foreligger en LCA, der udpeger væsentlige indsatsområder i virksomhedens produktion, kan dette ligeledes indgå i prioriteringen. |
Bedømmelse og prioritering foretages ved, at virksomheden sammenligner egne måleresultater, nøgletal, status for den forebyggende indsats osv. med lovkrav, branchegennemsnit, muligheder for god husholdning og renere teknologier m.m. Værktøjerne giver forslag til prioritering af indsatsen, men det endelige valg af indsatsområder er en ledelsesbeslutning. Konkret skal ledelsen for hvert miljøforhold afklare, hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier kan være aktuelle for et givet indsatsområde. Resultatet af hvert værktøj er således en oversigt over indsatsområder og deres prioritering.