[ Forside ] [ Indhold ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Bund ]

Tilskud til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa

3. Den danske miljøbistand til Østeuropa 1991-96

3. Den danske miljøbistand til Østeuropa 1991-96

3.1 Den danske miljøbistand til Østeuropa 1991-96

Baggrund

I april 1991 blev Lov 223 om tilskud til miljøaktiviteter i Østlandene vedtaget i Folketinget, og den såkaldte Miljøstøtteordning til Østeuropa blev dermed etableret.

For at gennemføre Folketingets beslutning om en særlig miljø- og katastrofeindsats (MIKA-rammen) blev kapitel 6 i Betænkning nr. 1252 (juni 1993) om Danmarks Internationale Indsats, "International miljø- og katastrofeindsats. Handlingsplan" udarbejdet. På baggrund heraf blev "Delstrategi vedrørende Miljøindsatser i Østeuropa" (oktober 1993) udarbejdet som en del af MIKA-rammen og grundlaget for miljøindsatsen i Østeuropa. Fra 1994 udgjorde miljøindsatsen i Østeuropa herefter både Miljøstøtteordningen og tillige miljørelaterede sektorprogrammer, som gennemføres på udvalgte sektorområder såsom energi, nuklear sikkerhed, landbrug etc. Med Lov 223’s ophør ved udgangen af 1995 er hjemmelsgrundlaget tilvejebragt på Finansloven.

I perioden 1991-96 er der bevilget 1,2 mia. kr. i tilskud under Miljøstøtteordningen.

Formålet med indsatsen er at fremme en miljømæssig forsvarlig og bæredygtig udvikling i Østeuropa, herunder bidrage til at nedsætte den grænseoverskridende forurening. Indsatsen gennemføres primært ved overførsel af teknologi og viden fra Danmark. Miljøstyrelsen har ansvaret for Miljøstøtteordningen.

Under Miljøstøtteordningen blev der oprindelig anvendt en projektmodel med ansøgning fra en dansk og en østeuropæisk partner. Disse ansøgninger udgjorde grundlaget for drøftelser om prioriteringen af projekterne mellem Danmark og modtagerlandene. I 1995 er denne model blevet suppleret med udbud af opgaver, som Danmark og modtagerlandet har prioriteret i fællesskab².

I tilknytning til Miljøstøtteordningen er der indgået en landeaftale mellem Danmark og 12 samarbejdslande³. For hvert land er der endvidere udarbejdet et landeprogram.

Nedenfor beskrives indsatsen i de 12 samarbejdslande kort, som en introduktion til hvad Danmark og det pågældende land har samarbejdet om i perioden 1991-96. For hvert land vises en tabel, der viser tilskudssum og antal projekter. Projekterne er opdelt i TA-projekt, som er teknisk assistance, og IN-projekter, som er investeringsprojekter. Kategorien "Andet" dækker styrkelse af det institutionelle område.

3.1.1 Estland

Den danske indsats i Estland fremgår af tabel 1, der viser antal projekter fordelt på sektorer og type samt det totale støttebeløb i perioden fra 1991 til 1996.

Helt overvejende har den danske indsats været inden for sektorerne vand og affald, der tegner sig for 85% af det totale støttebeløb. Inden for vand har investeringerne primært drejet sig om vandforsyningsprojekter. Danmark har samarbejdet med EBRD om programmet "Small Municipalities Environmental Programme", der omhandler vandforsyning og spildevand i 13 byer. Programmet udføres i samarbejde mellem Estland, EBRD, NEFCO, EU-PHARE, Finland, Sverige, Norge, Schweiz og Danmark. Danmark har støttet projekter i 3 af byerne. Inden for affald samarbejder Estland, Danmark og EU-PHARE om et landsdækkende system til håndtering af farligt affald. Projektets første fase koster 36 mio. kr. og finansieres med en tredjedel fra hver partner. Det andet investeringsprojekt inden for affald er implementering af en affaldsplan i Järva Amt, herunder etablering af en kontrolleret losseplads og indsamlingssystem.

Den danske støtte har gennem samfinansiering med landet selv, andre donorer, EU og/eller de internationale banker bidraget til samlede miljøinvesteringer på 106 mio. kr. i perioden fra 1991 til 1996. Danmark er i dag den anden største donor til miljøprojekter i Estland, der selv har opgjort den danske andel af al udenlandsk bistand til 18% (1996). Den største enkeltdonor er Finland, der bidrager med 46% (1996).

3.1.2 Letland

Miljøproblemerne i Letland findes hovedsageligt inden for spildevand, affald og forurenede arealer som følge af fortidens synder. Spildevand har været udledt urenset fra såvel husholdninger som industrier i årevis, og renseanlæg af vestlig standard findes kun i det omfang, at de er blevet bygget i forbindelse med donorfinansierede projekter. Med hensyn til affaldsområdet er der en unødig stor affaldsproduktion i industrien, og reguleringen af dagrenovationen er meget mangelfuld. Alle typer affald fra de fleste byer deponeres på lossepladser uden særlige kontrolforanstaltninger, hvilket efterfølgende giver problemer for jord, overfladevand og grundvand. De mange forurenede arealer skyldes bl. a. ukontrolleret forurening fra tidligere militæranlæg af forskellige typer, herunder lufthavne, skibsværfter, kaserner og værksteder. Herudover har landet nedslidte drikkevandsledninger og kloaknet, sporadisk miljøregulering af landbruget, mangel på generel lovgivning på miljøområdet samt en underbemandet og dårligt organiseret miljøadministration.

Den danske indsats var i starten karakteriseret af forskellige projekter til at belyse omfanget af miljøproblemerne inden for de forskellige sektorer. Det ses, at vandsektoren har været den dominerende sektor med 59% af den samlede støtte, og at heraf har ca. halvdelen været teknisk assistance, mens resten har været udstyrsassistance. Herefter kommer affaldssektoren med 15% af den samlede støtte. Gruppen andet, der har en andel på 9,7%, dækker over projekter inden for fysisk planlægning og institutionel styrkelse af miljøadministrationen. Danmark har tidligere været den største donor i Letland, men Sverige er nu den største donor, da de inden for det sidste år bl. a. har sat meget store enkeltprojekter i gang inden for renseanlæg og vandforsyning.

3.1.3 Litauen

Miljøproblemer

De væsentligste miljøproblemer i Litauen efter selvstændigheden i 1991 er spildevandsforurening, forurening med farligt affald og husholdningsaffald, forurenende arealer såsom lossepladser, gamle industriarealer og tidligere militære arealer.

Et kraftigt fald i aktiviteten inden for industri-, transport- og energisektorerne har resulteret i en mindre luftforurening. Lukningen af store forurenende virksomheder formodes at have en permanent positiv virkning på miljøet. De væsentligste kilder til luftforurening i dag er: transport (58%), industri (25%) og kraft- og varmeværker (12%). Generelt vurderes forureningen ikke at være så stort et problem, men lokalt kan der forekomme høje koncentrationer, som kan påvirke miljøet.

Dertil kommer vanskeligheder med at beskytte bevaringsværdige arealer samt vanskeligheder med at opbygge en effektiv miljøadministration.

Den danske indsats var i starten målrettet mod at belyse faktuelle forhold omkring miljøproblemernes karakter og omfang som grundlag for en målrettet prioritering af dels den danske indsats, dels landets egen indsats. Det har været vanskeligt at få gang i investeringsprojekterne, men efter de første års indsats er investeringsandelen steget betydeligt. Tabel 3 viser antallet af dansk støttede miljøprojekter i Litauen og bevilgede støttebeløb.

De primære sektorer vand, luft og affald har tegnet sig for mere end 70% af den samlede indsats med spildevandsrensning som det dominerende indsatsområde, som vist i tabel 3. De danske investeringsmidler har gennem samfinansiering med kilder i landet selv og/eller andre donorer eller internationale finansieringsinstitutioner bidraget til samlede miljøinvesteringer på ca. 550 mio. kr. i perioden 1991-1996. I denne forbindelse har bløde lån fra Eksportkreditfonden finansieret rentefrie lån i 10 år til 12 spildevandsrenseanlæg, hvoraf Vilnius renseanlæg er det største. Danmark er i dag den største enkeltdonor til miljøprojekter i Litauen, og Litauen har selv opgjort en procentdel på 43 til den danske indsats af al udenlandsk miljøbistand.

Kategorien andet dækker primært styrkelse af det institutionelle område og indsats til Ignalina-atomkraftværket.

Litauen er det østeuropæiske land, hvor en dansk støtte til tilnærmelse til EU er påbegyndt først. I 1996 er der bevilget støtte til to EU-tilnærmelsesprojekter.

3.1.4 Polen

Polens størrelse og geografiske placering tæt på Danmark samt forløbet af den relativt hurtige politiske og økonomiske omstillingsproces har betydet, at Polen har modtaget støtte til et stort antal projekter. Følgende indsatsområder er prioriteret: Spildevandsbehandling, vandforsyning, luftforurening, naturbeskyttelse og renere teknologi.

I støtteperioden er der gennemført 136 projekter med en samlet støtte på 341,7 mio. kr., jf. tabel 4. Heraf er 70% af støtten givet til investeringsprojekter. Sammenlagt har der været 1,8 milliarder kr. i medfinansiering via fonde, banker, internationale finansieringsinstitutioner samt egenfinansiering.

Projekter inden for vand- og luftsektoren udgør 80% af den samlede støtte. Omtrent 15% af støtten er ligeligt fordelt mellem projekter inden for sektorerne affald og naturbeskyttelse.

Over halvdelen af alle projekter har tilknytning til vandsektoren og primært spildevandsbehandling. Selvom hele Polen er afstrømningsområde til Østersøen har indsatsen primært været koncentreret i udvalgte regionale afstrømningsområder.

Et andet væsentligt indsatsområde er begrænsning af luftforureningen. Alene inden for kraftværkssektoren har støtten medvirket til en reduktion af svovldioxid på 135.000 tons, hvilket udgør over halvdelen af den samlede danske udledning i 1994. Der vil fortsat kunne opnås store miljøeffekter ved investeringer til begrænsning af luftforurening.

3.1.5 Tjekkiet

Tjekkiet er et af de mest forurenede ansøgerlande, hvilket bl.a. skyldes dets omfattende sværindustri. Problemerne vedrører især luftforurening fra energi-, industri- og transportsektoren. Man har fra tjekkisk side prioriteret: 1) reduktion af luftforureningen, 2) forbedring af vandkvaliteten, herunder etablering af rensningsanlæg samt 3) reduktion af affald og farlige affaldsmængder.

Overordnet betragtet er støtten blevet anvendt ligeligt mellem teknisk assistance og investeringsprojekter, hvor størsteparten af midlerne til teknisk assistance har været anvendt ved ordningens start.

Den føderale stat Tjekkoslovakiet blev den 1. januar 1993 opdelt i Tjekkiet og Slovakiet. De projekter, der i perioden 1991 til 1993 blev støttet, var for 90%’s vedkommende (opgjort i kr.) beliggende i det nuværende Tjekkiet. I tabellerne for Tjekkiet og Slovakiet er der foretaget en opsplitning af projekter udført/igangsat i det daværende Tjekkoslovakiet på henholdsvis Tjekkiet og Slovakiet.

I det nuværende samarbejde har det ikke været muligt at finansiere projekter med internationale donorer, idet tjekkerne ikke ønsker at optage internationale lån til miljøprojekter. Derimod har der i adskillige af investeringsprojekterne fundet en samfinansiering sted med State Environmental Fund (støtter projekter i form af gavebistand og bløde lån inden for områderne: vandforsyning, spildevandsrensning og reduktion af luftemissionsudledningen) og National Property Fund (oprydning på tidligere statsvirksomheder).

Det er yderligere kendetegnende for de gennemførte projekter, at egenfinansieringen er særdeles høj, sammenholdt med de øvrige lande, der samarbejdes med under Miljøstøtteordningen. Der er således tale om, at den danske bistand kun udgør mellem 5-20% af de samlede projektomkostninger i de enkelte projekter.

3.1.6 Slovakiet

Som omtalt under Tjekkiet blev den danske bistand kun anvendt til ca. 10% af projekterne i Slovakiet før landedelingen. Umiddelbart efter landedelingen i 1992/93 blev der kun igangsat meget få projekter i Slovakiet. Dette har dog ændret sig gennem de senere år, hvor der har været betydeligt større fokus på Slovakiet.

I Slovakiet samarbejdes der inden for hovedområderne luft, vand, affald og det institutionelle område. Ca. 75% af projekterne, opgjort i kr., er investeringsprojekter.

Egenfinansieringen er knap så høj som i Tjekkiet. Den danske bistand udgør således mellem 15-50% af de samlede projektomkostninger i de enkelte projekter.

3.1.7 Ungarn

Den danske indsats i Ungarn har siden 1991 primært koncentreret sig om gennemførelsen af vand- og affaldsprojekter. Disse to sektorer udgør sammen med luftområdet de væsentligste miljøproblemer i Ungarn.

Specifikt skal nævnes en indsats på tidligere russiske militærbaser, som er et højt prioriteret indsatsområde fra ungarsk side, idet olieforurening på flere af baserne har udgjort en trussel mod grund-vandskilder. Den hidtidige noget begrænsede støtte på luftområdet vil i de kommende år blive gjort til genstand for en større og bredere indsats inden for luftforurening.

Den danske støtte har gennem samfinansiering med andre kilder, primært ungarske, bidraget til samlede miljøinvesteringer på mere end 60 mio. kr.

De danske investeringsprojekter har lige siden starten udgjort en forholdsvis stor procentdel og udgør samlet mere end 60% af den danske støtte.

Affalds- og vandområdet har modtaget mere end 65% af den samlede støtte. Heraf udgør affaldsprojekterne mere end 30% med en indbyrdes fordeling mellem bortskaffelse af husholdningsaffald og farligt affald på 2:1. Prioriteringen er nu ændret til primært bortskaffelse af det farlige affald.

Projekterne på luftområdet omfatter udelukkende projekter inden for udnyttelse af miljøvenlig energi. Kategorien "andet" dækker primært styrkelse af det institutionelle område samt et tilskud til Det regionale Miljøcenter i Szentendre.

3.1.8 Rumænien

Samarbejdet med Rumænien blev først påbegyndt med udgangen af 1993, hvor der blev igangsat et teknisk rådgivningsprojekt til udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer. Projektet havde til opgave at formulere Rumæniens strategi på området for at landet herved kunne modtage midler fra den multilaterale fond under Montreal-protokollen. Dette er også sket efterfølgende med en gavebevilling på USD 2,3 mio. ifølge UNEP.

I april 1995 blev det næste projekt iværksat i form af en støtte til udvikling af en national miljøhandlingsplan for Rumænien. Denne indsats var en del af en international indsats til Østeuropa, hvor hvert enkelt land påtog sig at udarbejde en sådan national handlingsplan. I 1996 er der sket en betydelig øgning i indsatsen med 7 projekter til 18 mio. kr. Der er i alt igangsat 11 projekter med et beløb på 30,5 mio. kr. til Rumænien. Kun få projekter er afsluttet, hvilket bl.a. viser det vanskelige i at gennemføre investeringsprojekter i Rumænien.

3.1.9 Bulgarien

Samarbejdet med Bulgarien blev først iværksat med en bevilling til et teknisk rådgivningsprojekt til udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer på 750.000 kr. i september 1993. Projektet ville gøre det muligt for Bulgarien at modtage gavemidler fra Global Environmental Facility (GEF) til udfasning af stofferne. Det har også vist sig efterfølgende, at dette er blevet opfyldt ved et beløb på USD 12 mio. fra GEF.

Først i 1996 er indsatsen i Bulgarien øget kraftigt med 16 mio. kr. til 6 projekter. Samlet er der bevilget 23 mio. kr. i perioden til 10 projekter. Heraf er næsten 20 mio. gået til investeringer.

3.1.10 Hviderusland

Forhandlingerne om miljøsamarbejdet med Hviderusland blev indledt i 1992, hvor det første projekt under Miljøstøtteordningen blev igangsat. Samarbejdet kom dog først rigtigt i gang i 1995 efter indgåelsen i 1994 af en aftale mellem Danmark og Hviderusland om samarbejde om miljøbeskyttelse.

I perioden 1991-96 har 9 projekter modtaget støtte for et samlet beløb på knap 15 mio. kr., jvf. Tabel 10. Den samlede medfinansiering fra anden side har udgjort godt 50 mio. kr., hvoraf godt 40 mio. kr. kommer fra et projekt om udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer. En del af Hviderusland er afstrømningsområde for Østersøen, og indsatsen har været koncentreret om vand- og luftområderne, men også naturområdet har fra starten været prioriteret i Hviderusland.

Eksempler på projekter under Miljøstøtteordningen i Hviderusland er: 1) reduktion af luftforurening fra industrien demonstreret på Volma asfaltværket uden for Minsk; 2) feasibility studie af renovering og udbygning af spildevandsrensningsanlæg og vandforsyningen i byerne Brest, Grodno og Vitebsk (under EBRD); samt 3) bioteknologisk bekæmpelse af skadedyr i landets skovbrug.

Primære sektorer

Indsatsen tænkes fremover intensiveret inden for følgende prioriterede indsatsområder: Spildevand og vandforsyning, farligt affald, naturbeskyttelse og bæredygtigt skovbrug samt institutionsopbygning.

3.1.11 Ukraine

Forhandlingerne med Ukraine om miljøsamarbejdet blev indledt i 1992, i 1993 igangsattes det første miljøprojekt og i juni 1994 blev samarbejdet formaliseret ved underskrivelsen af en miljøsamarbejdsaftale.

Da Ukraine geografisk, bortset fra området omkring Lviv i det nordvestlige Ukraine, falder uden for Miljøstøtteordningens hovedindsatsområde Østersøen, har indsatsen i de første år været i overensstemmelse med de daværende støttekriterier koncentreret sig om luftforurening med potentiel retning mod Danmark, sikring af a-kraftværker, samt støtte til spildevandsanlægget i Lviv, der ligger indenfor Østersøens opland.

Med den senere udvidelse af støtteperspektiverne til også at omfatte forureningen af Sortehavet og lokal og regional forurening er projektporteføljen udvidet med projekter indenfor vandforurening (Sortehavet), farligt affald og renere teknologi.

Det danske bidrag til afhjælpning af følgerne af Tjernobyl ulykken og lukningen af værket gives multilateralt gennem bidraget til Nuclear Safety Account (under EBRD) og EU’s støtteordninger.

Det tekniske potentiale for meget væsentlige miljøprojekter i Ukraine vurderes at være stort, idet hele den offentlige miljøsektor (vandforsyning, spildevand og affald) er stærkt misrøgtet, ligesom den meget store industri teknisk er tilrettelagt uden videre hensyn til ressourcebesparelse (råvarer og energi) med stort spild til følge.

Organisatorisk og økonomisk har gennemførelsen af selv indlysende nødvendige projekter (f.eks. vandforsyning i områder med kolera og hepatitis) meget vanskelige vilkår på grund af statens og virksomhedernes dårlige økonomi og uhensigtsmæssig lovgivning og organisering. Disse forhold har medført, at 4 projekter til en samlet værdi af ca. 22 mio. DKK enten aldrig er kommet i gang, kun er gennemført i stærkt begrænset omfang, eller afventer nødvendige lovændringer. De potentielt store miljømæssige forbedringer, der er knyttet til disse projekter, har imidlertid fået Miljøstyrelsen til fortsat at reservere midlerne hertil. Generelt vurderes mulighederne for at gennemføre miljøprojekter i Ukraine at være 3-5 år bagefter udviklingen i Rusland.

3.1.12 Rusland

Samarbejdet med Rusland kom som følge af den politiske situation i Rusland først rigtigt i gang i 1992 og i januar 1993 blev en dansk-russisk miljøaftale underskrevet.

Indsatsen har været koncentreret omkring det russiske afstrømningsområde til Østersøen og Moskva. I perioden 1991-96 har 46 projekter modtaget støtte for et samlet beløb på 155,5 mio. kr., jf. tabel 12. Den samlede medfinansiering fra anden side har udgjort ca. 430 mio. kr.

Ca. halvdelen af dette beløb er givet til projekter indenfor vandsektoren i det russisk afstrømningsområde til Østersøen. Vandprojekterne har også den største andel af investeringsprojekter, som totalt har udgjort mere end 70% af den samlede støtte.

Miljøstøtteordningen har således støttet renovering og udbygning af flere af de store spildevandsrenseanlæg i dette område som f.eks. i byerne Pskov, Novgorod og Kaliningrad. I de to største byer, Skt. Petersburg og Moskva, har Miljøstøtteordningen henholdsvis støttet et større vandinvesteringsprogram under EBRD og renoveringen af Kuryanovo spildevandsrenseanlæg, som med en kapacitet på mere end 3 mio. m³ pr. dag, er verdens største anlæg.

Et andet væsentligt indsatsområde er begrænsning af luftforureningen, hvor projekter hidtil har udgjort ca. 17% af den samlede støtte. Luftindsatsen vil fremover blive intensiveret, specielt i Skt. Petersborg-regionen, hvor der netop er blevet gennemført en projektidentifikationsmission.

Andre prioriterede indsatsområder er bortskaffelse af såvel husholdnings- som farligt affald, naturbeskyttelse og landbrugets miljø problemer.

²For en uddybning af de prioriterede indsatsområder henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 14, 1995 "Projektforslag til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa", samt Miljøstyrelsens Årsberetning fra 1995

³Der er ikke indgået samarbejdsaftale med nogen af de tidligere jugoslaviske republikker. Slovenien er i øvrigt det land af de tidligere kommunistiske lande, som har den største BNI pr. indbygger.

[ Forside ] [ Indhold ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Top]