Tilskud til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa, Miljøstyrelsen

Som led i den regeringens øststøttestrategi har Miljøstyrelsen indledt en indsats med specifikt sigte på tilnærmelse af østlandenes miljølovgivning til EU’s miljølovgivning. Indsatsen blev påbegyndt med en projektidentifikationsmission ultimo 1995 til Litauen, og der er med udgangen af 1996 udført sådanne missioner til Bulgarien, Polen, Estland og Letland i nævnte rækkefølge.

Det generelle formål med den danske indsats på EU-tilnærmelse er at forbedre den lovgivningsmæssige situation i udvalgte central- og østeuropæiske lande ved at styrke rammerne for miljølovgivningen og ikke mindst dennes gennemførelse.

Det specifikke formål med den danske indsats på området er at fremme de associerede landes muligheder for at tilnærme national miljølovgivning til EU’s miljølovgivning og at styrke deres administrative og institutionelle kapacitet til også at implementere og efterleve lovgivningen i praksis. Derfor lægges der således stor vægt på tilsyn og håndhævelse i disse projekter.

Den største miljøeffekt opnås, såfremt tilnærmelse er den overordnede ramme for den fremtidige miljøstøtte, så det i det enkelte projekt påses, at projektets udførelse - hvor muligt - vil styrke tilnærmelsen til EU’s miljøkrav.

Det vurderes, at der kan opnås store miljøgevinster ved kombinationen af de hidtidige investeringsprojekter med denne overbygning i form af miljømæssig regulering, tilsyn og håndhævelse. Danmark har i den forbindelse samtidig lange og grundige traditioner på miljøområdet, som de associerede lande kan drage stor nytte af.

Miljøstyrelsens kriterier for identifikation og design af tilnærmelsesprojekter omfatter følgende:

	nationale tilnærmelsesprioriteringer, som disse identificeres af de respektive landes miljøministerier
	nøgleelementerne i EU’s miljølovgivning, d.v.s. den såkaldte "cornerstone" lovgivning, der skal sikre en overordnet ramme for miljøbeskyttelse
	fokus på opnåelige resultater og på opbyggelsen af de administrative rammer og institutioner til gennemførelse og håndhævelse
	den danske ressourcebases kapacitet til at løfte og udføre opgaverne

Miljøstyrelsen har foreløbigt besluttet at koncentrere indsatsen vedrørende teknisk assistance m.h.t. tilnærmelse på udvalgte central- og østeuropæiske lande. De prioriterede lande omfatter Polen, Tjekkiet, Bulgarien og de tre baltiske lande: Estland, Letland og Litauen.

Disse seks lande præsenterer den fulde rækkevidde af den central- og østeuropæiske erfaring med miljøadministration. Bulgarien befinder sig således i den lave ende af skalaen, idet man endnu ikke har udarbejdet en strategi for, hvordan arbejdet med tilnærmelse skal foregå. I den anden ende optræder Polen, som med det polske miljøministeriums avancerede tilgang har formået at udarbejde økonomiske analyser af omkostningerne ved at skulle efterleve EU’s miljøkrav på udvalgte områder. Tjekkiet er også med fremme i relation til EU-tilnærmelse. De baltiske lande befinder sig i midten af denne skala.

På grund af denne forskellighed m.h.t. erfaringer, og det faktum, at hvert land har sin egen specifikke miljølovgivning og -admini-stration, er det nødvendigt at udvikle målrettede programmer for teknisk assistance, der præcist tilgodeser det enkelte lands behov, og baseret på de finansielle og administrative ressourcer, der kan til-vejebringes både lokalt i modtagerlandet og i Danmark.

Vurdering af nationale behov og projektforberedelse (feasibility studier, udarbejdelse af projektdokumenter, desk appraisals, udbud, etc.). Miljøstyrelsen forudser to typer af projekter. Den ene type af horisontal karakter, dvs. projekter designet til at støtte modtagerlandet i udarbejdelsen af en overordnet tilnærmelsesstrategi og/eller forskellige metoder til anvendelse på tilnærmelsesrelaterede opgaver.
Horisontale projekter

Projekter i denne kategori kunne f.eks. inkludere økonomiske analyser af omkostningerne ved at tilpasse sig særlige EU-krav, eller kunne være assistance i at oprette eller styrke eksisterende administrative systemer i at implementere særlige dele af EU’s miljølovgivning.

Vertikale projekter

Den anden type af projekter er af vertikal karakter, f.eks. sektorspecifikke programmer, der tager udgangspunkt i transposition af EU’s miljøkrav og fortsætter med mere tekniske programmer med det mål for øje at udvikle de administrative systemer og andre strukturer til gennemførelse og håndhævelse. De associerede lande har f.eks. endnu ikke udviklet lovgivning i overensstemmelse med EU’s miljølovgivning på områder som affald, kontrol med farlige stoffer, integrerede miljøgodkendelser af industrivirksomheder etc. De danske erfaringer på området har hidtil vist, at de associerede lande på nuværende tilpasningstrin drager størst nytte af projekter af vertikal karakter.

Afhængigt af de indhøstede erfaringer vil det på ny overvejes, om denne type teknisk assistance også skal påbegyndes i andre associerede lande.

Denne nye type projekter kræver i særdeleshed en aktiv og engageret indsats fra de involverede myndigheders side i modtagerlandet. Miljøstyrelsen lægger stor vægt på, at opgaveidentifikationen sker i tæt dialog med miljømyndighederne, og at indsatsen sættes ind her og nu på de mest akutte prioriteringer. Miljøstyrelsen søger at sikre intern administrativ opbakning i form af ansættelse af lokale projektkoordinatorer og projektansvarlige, der deltager i hele projektforløbet, og efter projektafslutning fortsat bidrager til projektets opfølgning og spredning af projektets resultater.

Udover at identificere og designe passende projekter på området er det nødvendigt, at der fra dansk side kan stilles med et tilstrækkeligt antal velkvalificerede rådgivere i transposition, gennemførelse og håndhævelse af specifik EU-miljøret. Miljøstyrelsen understreger derfor det nødvendige i at udbygge den danske ressourcebase både med rådgivere fra den private og den offentlige miljøsektor, såvel som fra nationalt, regionalt og lokalt niveau, som kan udsendes til specifikke opgaver.

En vigtig del af projektforberedelsen er koordineringen med andre bilaterale og multilaterale donorer på området. Der tages højde for dette ved tæt kontakt til PHARE, andre bilaterale donorer samt modtagerlandet allerede på projektidentifikationsstadiet.

Bistanden på førtiltrædelsesområdet vil, som Miljøstyrelsens hidtidige Østeuropabistand, bestå af bilateral gavebistand til projektgennemførelse. Den bevillingsmæssige styring af projekterne vil fortsætte uændret inden for de gældende retningslinjer.

Hidtil har indsatsen primært fokuseret på investeringsprojekter, som er blevet beskrevet i flere af Miljøstyrelsens publikationer^⁴.

Indsatsen på førtiltrædelsesområdet tager udgangspunkt dels i Hvidbogens^⁵ opregning af miljødirektiver med indflydelse på Det Indre Markeds funktion, dels i den langt større gruppe af miljødirektiver, som set med danske øjne vurderes at være primærdirektiver på miljøområdet for de central- og østeuropæiske lande. På baggrund af de hidtidige danske erfaringer, samarbejdslandes prioriteringer samt omfanget af den danske ekspertise vurderes følgende nøgledirektiver^⁶ at være mulige danske indsatsområder for indsatsen i 1996-1998:

	Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC).
	Rådets direktiv 88/609 /EØF af 15. december 1988 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg
	Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand
	Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand
	Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater
	Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (rammedirektiv)
	Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald
	Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevarelse af naturtyper og vilde dyr og planter
	Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
	Rådets direktiv 96/62/EF af 28. september 1996 om vurdering og styring af udendørs luftkvalitet
	Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger,
	Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM).

Projekterne på førtiltrædelsesområdet tænkes primært identificeret af Miljøstyrelsen og herefter gennemført ved udbud.

Nedenstående liste opregner Miljøstyrelsens projekter, der specifikt fokuserer på EU-tilnærmelse. Projekterne fokuserer på implementering af EU’s miljølovgivning, hovedsageligt inden for industri, vand og affald, og har primært de pågældende landes miljøministerier som målgruppe.

Hovedvægten i projekterne ligger på overførsel af dansk administrativ ekspertise, og dette input kan i et vist omfang kun hentes hos Miljøstyrelsen samt i kommuner og amter.

Udover de anførte projekter er der endvidere identificeret naturprojekter i Estland og Letland, hvor delaktiviteter relaterer sig til implementering af dele af Fugle- og Habitatdirektiverne.

4.1 Litauen

Project to strengthen the framework and administration of Lithuania´s laws on waste management and on environmental management of industry (127-0878, 124/025-0010)

Formålet med projektets affaldsdel er at bistå det litauiske miljøministerium i at implementere EU’s affaldslovgivning, herunder støtte etableringen af en sammenhængende affaldssektor samt udviklingen af en effektiv administration på affaldsområdet.

Projektets industridel skal etablere basis for implementering af EU’s regulering på industriområdet, primært IPPC-direktivet (96/61/EØF), fremme udviklingen af et fleksibelt og resultatorienteret system for integrerede miljøgodkendelser til virksomheder, samt fremme implementeringen af et Renere Teknologiprogram.

I Litauen støttes det litauiske miljøministerium endvidere gennem tilknytning af en specialkonsulent til ministeriet i EU-spørgsmål, foreløbigt for perioden år 1997-2000.

4.2 Bulgarien

Projektet skal etablere basis for implementering af EU’s regulering på industriområdet, primært IPPC-direktivet (96/61/EØF), samt fremme udviklingen af et fleksibelt og resultatorienteret system for integrerede miljøgodkendelser til virksomheder. Projektet gennemføres bl.a. via demonstrationsprojekter, hvor garverier samt kraftvarmeværker er udvalgt som indsatsområder.

4.3 Polen

Assistance to the Polish Ministry of Environmental Protection, Natural Resources and Forestry on implementation of the EU´s IPPC- directive. (124/031-0044)

Projektets formål er at bistå det polske miljøministerium samt det polske miljøinspektorat ("PIOS") i at opbygge et integreret og resultatorienteret miljøgodkendelsessystem i Polen, der vil omfatte kravene i EU’s IPPC-direktiv, inklusiv kravet om anvendelse af bedst tilgængelige teknologi ("BAT"). Projektet, der er et intensivt træningsprojekt, vil bl.a. omfatte udarbejdelse af konkrete miljøgodkendelser for udvalgte virksomheder.

Seminaret skal give den danske erfaring i den daglige håndtering af EU-samarbejdet på miljøområdet videre til polske sagsbehandlere i, primært, miljøministeriet.

Seminarets formål er, at polske og danske eksperter i vandadministration mødes for at udveksle erfaringer og identificere projekter inden for vandområdet, hvor den danske erfaring kan bruges til at bistå det polske miljøministerium i tilnærmelsen til EU-krav.

Et ugelangt træningsforløb i den danske Miljøstyrelse for polske sagsbehandlere vedrørende den daglige håndtering af EU-forslag, herunder sagsgangen i den danske beslutningsprocedure.

4.4 Estland

Project to assist Estonia in approximation of European Union laws concerning industrial pollution prevention and control (IPPC) and environmental management of industry ( 124/009-0031)

Projektet skal etablere basis for det estiske miljøministeriums implementering af EU’s regulering på industriområdet, primært IPPC-direktivet (96/61/EØF), og fremme udviklingen af et fleksibelt og resultatorienteret system for integrerede miljøgodkendelser til virksomheder.

Short Term Assistance to Estonia in the Process of Approximation with EU Waste Legislation (124/009-0003)

Projektet skal bistå det estiske miljøministerium i at udarbejde en strategi og et arbejdsprogram for tilnærmelsesarbejdet på hele affaldsområdet, samt identificere en liste over behov for assistance på affaldsområdet med hensyn til EU-tilnærmelsesarbejdet.

4.5 Letland

Assistance to the Latvian Ministry of Environmental Protection and Regional Development for approximation of legislation and regulations in the water sector.

Projektets formål er at bistå det lettiske miljøministerium i at opgradere eksisterende vandkvalitetsstandarder for overfladevand og grundvand, samt sætte standarder for drikkevand, der er i overensstemmelse med EU-reguleringen.

Project to assist Latvia in approximation of European Union laws concerning industrial pollution prevention and control (IPPC) and environmental management of industry

Projektet skal etablere basis for det lettiske miljøministeriums implementering af EU’s regulering på industriområdet, primært IPPC-direktivet (96/61/EØF), samt fremme udviklingen af et fleksibelt og resultatorienteret system for integrerede miljøgodkendelser til virksomheder.

4.6 Tjekkiet

Pre-accession planning to meet the requirements of EU legislation in the water sector in the Czech Republic (129-0030)

Projektet, der er et samarbejde mellem Verdensbanken, Miljøstyrelsen samt yderligere bilaterale donorer, har til formål at estimere de tjekkiske omkostninger i forbindelse med tilnærmelsen til EU’s lovgivning på vandområdet. I projektet indgår en juridisk analyse af de nuværende uoverensstemmelser i forhold til EU-lovgivningen, en omkostningsanalyse for tilnærmelse samt en tids- og arbejdsplan for opnåelse af overensstemmelse med den relevante lovgivning.

^{^⁴}Henholdsvis Miljøstyrelsens Årsberetninger, Enviromental review no. 2, 1996 " Danish Cleaner Production Projects in Central and Eastern Europe 1991-1995" og Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 14, 1995 "Projektforslag til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa".

^{^⁵}Hvidbogen om forberedelse af de associerede central- og østeuropæiske landes integration i Unionens Indre Marked (KOM(95) 163 endelig udg.)

^{^⁶}Ændringsdirektiver til de anførte hoveddirektiver fremgår ikke af listen.