[ Forside ] [ Indhold ] [ Forrige ] [ Næste ] [ Bund ]
Tilskud til miljøaktiviteter i Øst- og Centraleuropa
6. Geotermianlæg - et eksempel på en samlet dansk indsats i Østeuropa
6. Geotermianlæg - et eksempel på en samlet dansk indsats i Østeuropa
Ved geotermi udnyttes varmen fra grundvandet gennem et traditionelt fjernvarmesystem til opvarmning af boliger, kontorer, virksomheder m.m., hvorefter vandet ledes tilbage til reservoiret, hvorfra det er pumpet op.
Der er store forskelle på, hvor varmt dette vand kan være, fra ca. 250 C til mere end 1500 C. Temperaturen afhænger bl.a. af lokaliteten samt boredybden, hvor håndreglen er denne, at vandtemperaturen stiger 30 C pr. 100 m boredybde.
Miljøaspekterne ved udnyttelse af geotermi er sammenlignet med udnyttelse af f.eks. kul i traditionelle kedler, ganske betragtelige. Ved geotermi er der praktisk taget ingen SO2 og partikeludslip og udslippet af CO2 og NOx er minimalt. Ressourcen er at betragte som "vedvarende energi".
Generelt gælder for etablering af geotermianlæg, at anlægsomkostningerne er høje, idet der oftest skal etableres dyre indvindings- og reinjiceringsboringer m.m, medens derimod driftsudgifterne er særdeles lave, da "kilden" er gratis og den nødvendige energi til oppumpning, reinjicering m.m kun udgør 5-8 %. Etablering af et anlæg ved en by, hvor der allerede forefindes et fjernvarmesystem, medfører endvidere, at anlægsinvesteringerne minimeres, hvorved det umiddelbart bliver økonomisk fordelagtigere at etablere et sådant anlæg. Undtagelsen er lokaliteter hvor temperaturen er så høj, at energien kan konverteres til elproduktion.
Ved udnyttelse af vand med en temperatur på 25-600 C er det nødvendig at øge denne til fjervarmesystemets temperatur på 60-750 C, som er det normale i danske fjernvarmesystemer. Dette foretages via en absorptionsvarmepumpe, en slags omvendt køleskab, hvor man tilfører ca. 10 % energitilskud for at få den ønskede temperaturforøgelse. Ved temperaturer over 100o C kan der endvidere fremstilles el ved installering af en dampturbine eller Organic Rankine Cycle (ORC).
For at sikre mod korrosion af rør, ventiler m.m ledes det oppumpede varme vand gennem en varme veksler for derigennem at undgå kontakt med ilt, som fremmer korrosionen. Det er endvidere ikke acceptabelt, at det oppumpede vand ledes ud i systemet til forbrugerne med en eventuel forurening herfra til følge. Væsentlig er endvidere, at en eventuel kontakt med det oppumpede vand med ilt kan bevirke, at reinjiceringsboringerne kan stoppe til, således at det ikke længere er muligt at reinjicere vandet. Derved vil en af de meget attraktive fordele ved denne type anlæg gå tabt, da anlægget i så fald ikke længere vil "hvile" i sig selv.
På Figur 1 er angivet princippet i et geotermisk anlæg.
Figur 1
Skitse af princippet i et geotermianlæg. Det varme grundvand pumpes tilbage til reservoiret efter, at hovedparten af varmen via varmeveksler er udvundet. Det er ikke økonomisk optimalt udelukkende at varmeforsyne via geotermisk energi. Der er derfor installeret en spidslastcentral til at sikre varmeforsyningen i de koldeste vintermåneder.
Figuren er venligst stillet til rådighed af Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG).
Hvorfor danske firmaer?
Den danske ressourcebase inden for geotermiområdet er særdeles begrænset. Til dato foregår der i Danmark kun udnyttelse af varmt grundvand på en lokalitet, nærmere bestemt i Thisted, hvor der er etableret et anlæg på 3,5 MW. Vandet i Thisted er ca. 460 C varmt, og bliver via en absorptionsvarmepumpe, hævet til 60-700 for at kunne anvendes i det eksisterende fjernvarmesystem. Anlægget er designet af DONG og Houe & Olsen. Anvendelse af absorptionsvarmepumpen var i øvrigt banebrydende for geotermi og gav firmaerne mulighederne for at designe tilsvarende anlæg i det øvrige Europa.
Der er i øvrigt aktuelle planer om at udnytte geotermisk energi yderligere i Danmark. En af lokaliteterne, der er på tale, er København.
6.1 Central- og Østeuropa
Der er adskillige potentielle muligheder for udnyttelse af geotermisk varme i Central- og Østeuropa.
Det danske Miljø- og Energiministerium har ønsket at fremme udnyttelsen af denne vedvarende energikilde i form af igangsættelse og implementering af en række projekter i Central- og Østeuropa. Der er tale om projekter i Polen, Litauen, Ukraine, Rumænien, Tjekkiet og Slovakiet I nogle af landene drejer det sig om overordnede betragtninger, hvor formålet er at finde egnede lokaliteter samt tilvejebringe finansieringsløsninger for en evt. implementering.
De steder, hvor de første implementeringsprojekter er igangsat, har naturlig afsæt i, hvor der har eksisteret et fornuftigt baggrundsmateriale, bl.a. med viden fra eksisterende olieefterforskningsboringer, samt hvor beregninger har vist, at et sådant projekt også vil være økonomisk attraktivt.
I det følgende beskrives mere detaljeret indholdet i de enkelte projekter der er gennemført eller er under udførelse.
6.1.1 Polen
Szczecin
Det første geotermiprojekt under Miljøstøtteordningen, blev opstartet i 1991 i Pyrzyce, nær Szczecin i det nordvestlige Polen, bestående af gennemførelse af et feasibility studie, hvor forskellige alternative forsyningsmuligheder for varmeforsyning af byen, med ca. 13.000 indbyggere, blev gennemgået. Undersøgelsen viste, at udnyttelse af geotermisk energi økonomisk var klart det bedste alternativ (14 % billigere varmepris end næstbilligste alternativ), samtidig med at det uden tvivl var den mest miljøvenlige varmekilde.
På denne baggrund blev der udarbejdet detailprojekt samtidig med at finansieringsplanen faldt på plads. Støtten fra Danmark blev anvendt til ovenstående, samt ikke uvæsentligt til etablering af en driftsorganisation. Det færdige projekt har alt i alt kostet DKK 100 mio. hvoraf det er ydet DKK 3.2 mio. i støtte fra Danmark. Den resterende finansiering er tilvejebragt fra PHARE, National Fund, ECOfund, the German-Polish Stiftnung samt lokal bankfinansiering.
Implementeringen af projektet fandt sted fra medio 1993 til april 1996, hvor Miljø- og energiminister Svend Auken klippede snoren over ved åbningen af anlægget.
Der er beregnet, at miljøgevinsten ved dette projekt består i følgende reduktioner:
 |
CO2 | 90.000 tons/år. |
|
SO2 | 1.200 tons/år. |
|
NOx | 300 tons/år . |
|
Flyveaske | 250 tons/år. |
Driftserfaringerne har til dato været tilfredsstillende, dog har der været problemer med at reinjicere det oppumpede vand, idet boringerne "klokker til". Der er forskellige bud på, hvorfor disse problemer er opstået, bl.a. at de polske borefolk ikke har fået renset boringerne tilstrækkeligt ved færdiggørelse af disse, ligesom reinjiceringsvandet kan være blevet iltet i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder. Der er ultimo 1997 bevilliget ekstra midler på DKK 0.6 mio. for at sikre, at dette problem ikke bliver alvorligt for projektet.
Zakopane, Podhale regionen
Polish Academy of Sciences har siden begyndelsen af 1980 arbejdet på at opbygge et forsøgsprojekt med geotermisk energi i Podhale området. Podhale er beliggende i den sydlige del af Polen mod Tatrabjergene på grænsen mod Slovakiet. Udgangspunktet for etablering af dette forsøgsanlæg var udnyttelse af det ca. 90 grader varme vand man havde fundet i 2500 meters dybde i forbindelse med en olieefterforskningsboring. På grund af de store omvæltninger i Polen blev forsøgsanlægget dog først idriftsat i 1993. I 1991 rettede Polish Academy of Sciences henvendelse til Houe & Olsen I/S for at anmode om assistance til vurdering af mulighederne for at udnytte de store geotermiske ressourcer til et fuldskala fjernvarmeanlæg, der skulle omfatte hele Podhale dalen, inklusive Zakopane og Nowy Targ.
Fase I
I perioden 1991 til den første bevilling fra Miljøstøtteordningen i december 1992 (0,47 mio. kroner) indledtes et samarbejde med Verdensbanken der i samarbejde med Polish Academy of Sciences og Houe & Olsen I/S udarbejdede "Terms of Reference" for et feasibility studie, hvis formål var at:
 | Undersøge de geotermiske muligheder |
| Undersøge varmegrundlaget |
| Udarbejde et overordnet projekt inklusive vurdering af investeringen samt den overordnede økonomi i projektet. |
| Forslag til organisering og realisering af projektet. |
Studiet afsluttedes i november 1993 og konklusionen var, at geotermi er en økonomisk og teknisk mulighed i store dele af dalen. Projektet kompliceres af, at ikke mindre end fem kommuner skal samarbejde. Under udarbejdelsen af studiet var der nedsat en projektgruppe bestående af Kommunerne, Polish Academy of Sciences, National Fund for Environmental Protection samt Houe & Olsen I/S. Gennem hele forløbet var denne gruppe aktiv og alle konklusioner i Feasibility rapporten var afhandlet og godkendt af gruppen.
Fase I afsluttedes med anbefaling om etablering af geotermiselskabet, Geotermia Podhalanska S.A., der skal stå for den overordnede realisering af dette 700 mio. kroners projekt.
Fase II
Da grundlaget for et videre forløb allerede blev lagt i feasibility fasen kunne dette selskab registreres allerede 8 februar 1994 med alle fem kommuner, National Fund for Environmental Protection og andre mindre investorer som aktionærer.
Umiddelbart efter registreringen af selskabet gik de første investeringer i gang og et mindre distributionsnet blev anlagt til forsyning af Szaflary (170 Husstande) i alt blev der investeret 14 millioner kroner. I samme periode bidrog Miljøstøtteordningen med 1,2 millioner kroner til udvikling af projektet med assistance til de geologiske undersøgelser, tekniske undersøgelser samt assistance til at opbygge organisationen i Geotermia Podhalanska. S.A. som allerede i slutningen af 1994 beskæftigede 8 mand.
Ud over den tekniske assistance indledtes et samarbejde mellem Geotermia Podhalanska S.A., National Fund for Environmental Protection og Houe & Olsen I/S for at allokere flere midler til projektet. Dette har siden udmøntet sig i en bevilling fra Phare på 50 mio. kroner til indkøb af komponenter, en bevilling fra EcoFund på ca. 8 mio. kroner til en spidslastcentral i Zakopane samt en bevilling fra det Polske Miljøministerium på ca. 21 mio. kroner til den anden boring, som netop er blevet udført. Boringen er særdeles lovende med en kapacitet på 750 m3 pr. time, en temperatur på 90o C samt et tryk på 22 bar.
I fase II blev endvidere grundlaget for en udvidelse af Geotermia Podhalanska S.A. lagt med aftale om overtagelse af det eksisterende fjernvarme forsyningsselskab i Zakopane. Dette vil på sigt indebære, at selskabet vil beskæftige ca. 100 medarbejdere.
Fase III
I 1995 startede Fase III med en ny bevilling fra Miljøstøtteordningen på 6,7 millioner kroner, som skulle anvendes til overordnet projektering, udarbejdelse af udbudsmateriale samt klargøring af selskabet til selvstændigt at kunne realisere projektet.
I begyndelsen af fase III blev der udarbejdet en meget detaljeret markedsanalyse der skulle sikre
| Verificering af forbrugsdata |
| Indgående kendskab til kundegrundlaget, disponibel indkomst, mulighed for betaling af varme, interesse for at tilslutte sig nettet samt ikke mindst en analyse der skal give salgsfunktionen værktøjer til at sælge tilslutningerne til forbrugerne. |
| Basis data for udarbejdelse af tarif modeller |
Analysen har siden dannet grundlag for det endelige tekniske projekt, og der er opbygget en unik tarif model som hele tiden kan justeres i forhold markedets behov. Der har været assistance til opbygning af salgs- og markedsfunktionen, den lokale tekniske funktion og ledelsen af selskabet herunder træning af personalet.
Derudover har Houe & Olsen I/S gennem assistance og træning hjulpet Geotermia Podhalanska med opbygningen af de nødvendige finansieringsanalyseværktøjer, som alle i dag bruges af Geotermia Podhalanska for styring af projektet.
I hele projektforløbet har der været lagt vægt på overførsel af know-how så grundlaget for selskabet er nu en endog meget kvalificeret medarbejderstab, der mere og mere kan overtage projektets realisering.
Fase IV
Denne fase er en decideret realiseringsfase, hvor de to næste boringer næsten er afsluttet, og de næste sættes i gang i løbet af 1998. Distributionsnet er ved at blive anlagt og i 1997 tilsluttes mere end 100 nye forbrugere. I begyndelsen af 1998 tilsluttes de store forburgere i Zakopane. Spidslastcentralen bliver tilsluttet og den geotermiske grundlastcentral vil være i operation. Det overordnede funktion af det samlede anlæg er, at det geotermiske anlæg dækker hele varmebehovet ca. 8 måneder om året, og spidslastccentralen er med til at dække varmebehovet i de kolde måneder.
På finansieringssiden forventes Verdensbanken involveret med det første lån på ca. 70 mio. kroner i 1998 til færdiggørelse af 24 km transmissionsledning til Zakopane og Nowy Targ.
I alt forventes der i realiseringsperioden frem til år 2002 at blive tilslutte 15.000 enheder omfattende ca. 100.000 forbrugere.
Der er i 1997 blevet givet en ny bevilling fra Miljøstøtteordningen på ca. 7,1 mio. kroner til de næste to års tekniske assistance, som væsentlig omfatter teknisk projektledelse. I 1999 forventes det at Geotermia Podhalanska selv har genereret tilstrækkelig kapital til i resten af projektperioden at kunne betale for den nødvendige overordnede projektassistance.
Finansiering
De totale projektomkostninger er beskrevet på næste side.
| Podhale geotermiprojekt Investeringsomkostninger |
mio. kroner |
||
| Lokal | Udenlands | Total | |
| Banska Nizna færdiggørelse | 12.0 | 12.0 | |
| Geotermianlæg, Bialy Dunajec | 67.2 | 106.8 | 174.0 |
| Spidslastcentral, Zakopane | 12.6 | 8.4 | 21.0 |
| Spidstlastcentral, Nowy Targ | 11.5 | 8.2 | 19.7 |
| Pumpe- og trykreduktions anlæg | 1.3 | 0.9 | 2.2 |
| Transmissions/hovednet | 42.6 | 127.6 | 170.2 |
| Distributionsnet | 38.5 | 60.5 | 99.0 |
| Vekslerstationer/netforbindelser | 15.8 | 15.8 | 31.6 |
| Teknisk assistance, adm. & geologi |
32.4 | 32.4 | |
| Totale basisomkostninger | 189.5 | 372.6 | 562.1 |
| Uforudsete udgifter, fysiske | 27.3 | 66.3 | 93.6 |
| Uforudsete udgifter, priser | 16.6 | 33.8 | 50.4 |
| Totale projektomkostninger | 233.4 | 472.7 | 706.1 |
Af den totale investering (1993-1996) på ca. 110 mio. kroner har Miljøstøtteordningen bidraget med 5,4 %.
Restfinansieringen på ca. 590 mio. kroner forventes som følger:
|
Verdensbanken | 240 mio. kroner |
|
National Fund | 180 mio. kroner |
|
Geotermia Podhalanska | 70 mio. kroner |
|
Donorer | 100 mio. kroner |
Effekt af projektet:
| Opbygning af Polens andet fjernvarmeprojekt baseret på vedvarende energi ( Geotermi) |
| Opbygning af et professionelt selskab, der kan sikre finansiering og optimal drift af selskabet |
| Reduktion af 210.000 tons CO2 |
| Reduktion af 1200 tons SO2 |
| Reduktion af 800 tons NOx |
| Reduktion af 400 tons støv og 540 tons CO |
| Opbygning af et reelt brugerfinansieret varmesystem. |
| Overførsel af know-how til Polske fjernvarmeværker |
| Udarbejdelse af grundlaget for den første varmeplan i området, der tilgodeser forskellige forsyningsmuligheder. |
| En effektivisering af de eksisterende forsyningsselskaber i Zakopane og Nowy Targ ved opbygning af en forsynings organisation på fjernvarmesiden. |
| Et af Europas mest moderne forsyningsanlæg baseret på Dansk know-how. |
| Da området ligeledes er et af Polens bedste turistområder sikres der ren luft og fjernelse af kuldisen i området ikke kun til gavn for beboerne, men også for turisterne. |
| Gennem erfaringen i opbygning af kommunale/private selskaber herunder at sikre finansiering til store infrastruktur-projekter kan det forventes at erfaringen udnyttes til andre projekter. |
| Samarbejde mellem forskellige bi- og multilaterale bistandsorganisationer/finansieringsinstitutioner for opnåelse af størst mulig effekt. |
Note
Ud af de allerede investerede 130 mio. kroner er mere end 50 mio. kroner brugt til dansk udstyr.
For yderligere at forbedre projektets grønne image, pågår der for tiden en undersøgelse af mulighederne for udnyttelse af såvel vand- som vindkraft. De foreløbige undersøgelser tyder på at vindforholdene ikke er gode nok, hvorimod udnyttelse af vandkraft ser positiv ud.
Overførsel af Dansk know-how til Geotermia Podhalanska har været effektiv, idet Geotermia Podhalanska har indgået som underrådgiver på et geotermiprojekt i Slovakiet. Se omtalen herom nedenfor.
Øvrige muligheder i Polen
Det er aftalt med det polske miljøministerium, at der for nærværende ikke iværksættes yderligere geotermiprojekter i Polen før Zakopaneprojektet er kommet lidt længere i den endelige implementeringsfase.
Verdensbanken havde tidligere mange planer for medfinansiering af yderligere geotermiprojekter, men det er en kendsgerning at banken har haft særdeles vanskeligt ved alene at få projekter op at stå. For nærværende har Verdensbanken således endnu ikke ydet lån til projektet, hvor det måske først kommer på tale i 1998 i Zakopane.
Kendetegnende er endvidere, at adskillige kommuner og amter hvor Verdensbanken har forsøgt at iværksætte projekter, har man fundet banken vanskelig at samarbejde med, samtidig med, at de lånevilkår, som banken har kunnet fremlægge, ikke har været attraktive, set i relation til hvilke lån, der kan opnås på normale finansieringsvilkår.
Det påregnes endvidere, at der bliver flere muligheder for udnyttelse af geotermisk energi i takt med, at energipriserne stiger mod markedsniveau gennem reducering af statssubsidierne.
6.1.2 Litauen og Letland
Danmark har finansieret et såkaldt Baltic Geotermal Energy Project, hvis formål var at gennemgå mulighederne for udnyttelse af geotermisk energi i ovennævnte lande. Projektet blev støttet med 7 mio. kroner og blev opstartet i 1992. Projektet tog udgangspunkt i udnyttelse af geotermisk energi, hvor der allerede var etableret et fjernvarmenet i forvejen. Resultatet af denne undersøgelse viste et godt potentiale i Kleipeda i Litauen.
Dette projekt er der efterfølgende blevet arbejdet videre på og Miljøstøtteordningen har støttet projektet med 18 mio. kroner til design og implementering af projektet. Totalbudgettet for projektet er på ca. 110 mio. kroner, PHARE deltager med et mindre beløb. Resterende beløb bliver finansieret af ved lån fra Verdensbanken og ved gavemidler fra Global Environmental Facility (GEF) på USD 6 mio.
Der har været adskillige problemer med at opstarte dette projekt, hvilket hovedsagelig skyldes at den økonomiske situation i Litauen er langt dårligere end i f.eks. Polen, samtidig med, at den etablerede lokale driftsorganisation har haft vanskeligt ved at forstå tankegangen i moderne management etc.
Miljøgevinsten ved gennemførelse af nærværende projekt er som følger:
|
CO2 | 50.000 tons pr. år |
|
SO2 | 600 tons pr. år |
|
Nox | 300 tons pr. år |
De høje reduktioner skyldes overvejende substituering af masut (heavy fuel oil af dårlig kvalitet).
6.1.3 Ukraine
Ultimo 1996 er der igangsat et studie til gennemgang af mulighederne for udnyttelse af geotermi i Ukraine. Der er ydet støtte på 0.6 mio. kroner til denne undersøgelse.
Generelt set er der store forventninger til projektet, idet der er indikationer på, at der er meget høje temperaturer, op til 150 grader, hvilket betyder, at der er mulighed for elproduktion samtidig med varmeproduktion.
Afrapporteringen vil finde sted ultimo 1997, men den nuværende status er, at der som omtalt er indicier på gode muligheder især i Krimområdet, men at det er uhyre vanskeligt at få udleveret datamateriale. Det er den generelle opfattelse, at samarbejdet med Ukraine ikke fungerer tilfredsstillende, og at de forespørgsler, der er tilvejebragt for at tiltrække finansiering til en evt. implementering af et projekt kræver, at der fra såvel dansk side, som Verdensbanken og EBRD bliver lagt pres på Ukraine, hvis man skal komme videre med projektet.
6.1.4 Rumænien
Der er igangsat et feasibility studie i 1997 for genetablering af et geotermisk anlæg i lufthavnsbyen Otopeni på 18.000 indbyggere. Byen er beliggende lidt nord for Bukarest. Støttetilsagn på 0.68 mio. kroner til projektet.
I 1980erne blev geotermianlægget etableret, men blev nedlukket i begyndelsen af 90érne pga. diverse tekniske problemer. Nærværende studie skal således medvirke til at få genopstartet samt udvidet anlægget.
Såfremt anlægget kommer i drift i den udvidede form er beregnet følgende emissionsreduktioner:
|
CO2 | 8.000 tons/år |
|
SO2 | 70 tons/år |
|
Nox | 15 tons/år |
Feasibility studiet afrapporteres ultimo 1997.
6.1.5 Tjekkiet
Der er i 1996 igangsat et projekt i Tjekkiet, hvis formål er, at få det overordnede overblik over geotermimulighederne i landet. Herudover indeholder projektet et forslag til implementering samt beregning af varmepriser mm for 3-4 udvalgte lokaliser. Støttetilsagn på 0,61 mio. kroner.
Resultatet af undersøgelserne viser, at der er 3-4 lokaliteter, hvor potentialet ser lovende ud. Blandt disse er Decin, hvor Miljøstøtteordningen hidtil har støttet etablering af 2 naturgasfyrede kraftvarmeværker. Et mindre geotermianlæg vil således kunne indføjes fornuftigt i eksisterende anlæg. For de resterende lokaliteter skal der arbejdes videre med finansieringsmuligheder mm og dernæst udvælges en lokalitet for etablering af demonstrationsanlæg i Tjekkiet.
6.1.6 Slovakiet
Tilsvarende de øvrige lande er der i 1996/97 også i Slovakiet gennemført en undersøgelse af mulighederne for etablering af geotermianlæg i landet. Der er fundet flere særdeles lovende lokaliteter, herunder bl.a. Kosice og Ziar nad Hronum. Der er ydet en støtte på 3.55 mio. kroner til dette projekt.
Der har været afholdt adskillige møder, bl.a. med deltagelse af det slovakiske miljøministerium, lokale slovakiske entreprenører og Verdensbanken. Projektet i Kosice så i starten lovende ud, men på grund af lokal uenighed blandt politikerne i Kosice, samt det forhold at bystyret forsøgte at køre på flere heste på en gang, herunder også involvere franskmændene, der har en væsentlig anden måde at gribe tingene an på, blev det besluttet fra dansk side at trække sig ud af Kosice. Tiden har også vist, at det var en fornuftig disposition, idet man ikke er kommet videre, men måske kan Kosice ved en senere lejlighed igen blive attraktiv.
I stedet valgte Miljøstøtteordningen at koncentrere indsatsen i Ziar nad Hronum. Indeholdt i projektet var, at der allerede var afsat midler til eventuelle nødvendige undersøgelser, ud over markedsgrundlag, finansieringsplan, varmepris, rentabilitet mm. Der er i den forbindelse udført seismiske undersøgelser, hvis resultater efterviste de allerede kortlagte resultater om relativt høje temperaturer på ca. 90o C samt tilstrækkelige mængder.
For nærværende er der netop etableret en driftorganisation i lighed med den tilsvarende i Zakopane (Geotermia Podhalanska). Organisationen er netop dannet med medlemskab af kommunen (ejer 49 %) og aluminiumsfabrikken (51 % ejerskab). Projektet er så langt fremskredet, at man har udpeget placering af den første boring, og man har valgt at udføre en driftsboring i stedet for en undersøgelsesboring. Finansieringen af denne boring er ligeledes ved at falde på plads.
Er resultatet af boringen positivt er man klar til at gå videre, og EBRD har allerede meldt sig som finansieringskilde. EBRD har allerede erfaringer med samarbejde med aluminiumsfabrikken, idet man for nylig har ydet et lån på DKK 300 mio. til modernisering af fabrikken.
Projektet i Ziar nad Hronum er endvidere mindre omkostningskrævende at iværksætte, idet der allerede eksisterer et veludbygget fjernvarmenet. Byen bliver for en væsentlig del varmeforsynet fra fabrikken. Byen er på 60.000 indbyggere.
Ved en efterfølgende implementering opnås følgende reduktioner i luftemissionen:
|
CO2 | 100.000 tons/år |
|
SO2 | 1400 tons/år |
|
Nox | 270 tons/år |
Totalt er implementeringen af projektet beregnet at koste ca. 200 mio. kroner
Projektet er endvidere særdeles positivt, idet de danske rådgivere har uddannet personalet i Geotermia Podhalanska fra Zakopane i Polen, så godt, at Geotermia Podhalanska er underrådgivere på projektet i Slovakiet dels mht. reservoir- og boreteknik, dels med hensyn til etablering af driftsorganisationen.
6.1.7 Samlet vurdering
Miljøstyrelsen har siden Miljøstøtteordningens start ydet støtte på i alt 49,7 mio. kroner til geotermiprojekter i Polen, Litauen, Ukraine, Rumænien, Tjekkiet og Slovakiet.
Et projekt er færdigetableret og i drift (Pyrzyce) og projekterne i Kleipeda i Litauen og Podhale i Polen er godt i vej. Projektet i Slovakiet er det næste projekt, der tegner sig særdeles perspektivrigt.
Det interessante ved udnyttelse af geotermisk varme er dels den store miljøeffekt der opnås, hvor de projekter Miljøstøtteordningen allerede er involveret i er beregnet at give følgende reduktioner:
|
CO2 | 458.000 tons/år |
|
SO2 | 4.470 tons/år |
|
Nox | 1.685 tons/år |
svarende til en formindsket udledning fra opvarmning af ca. 70.000 boliger i Danmark. Dette svarer til opvarmningen af boligerne i Odense.
Herudover har den danske indsats bidraget til at der er iværksat projekter til en samlet værdi af mere end een milliard kroner. Det skønnes at ca. 25 % af totalbudgettet af projekterne (ca. 250 mio. kroner) vil blive anvendt til indkøb af tjenesteydelser i Danmark.