Genbrug af procesvand fra reaktivfarvning af bomuld

4. Procesændringer

Det stod tidligt i arbejdet klart, at der var muligheder for besparelser på vand, energi og kemikalier før genbrugsovervejelserne kom ind i billedet.

Optimering

De ekstremt vandforbrugende overløbsskyl i koldt vand burde erstattes af trinvise skyl, dvs. skyl uden overløb. Det ville spare store vandmængder, og det kolde vand trækker alligevel kun meget langsomt det adsorberede farvestofhydrolysat med sig ud. For at spare tid kan man skylle varmt i stedet for, og hvis varmen på en eller anden måde genbruges sammen med vandet ville det ikke kræve ekstra energiforbrug.

Detergenter og kompleksbindere

Forbruget af detergent under udvaskningen af farvestofhydrolysat virkede ubegrundet, da hydrolysatet er fuldt vandopløseligt og ingen affinitet har til detergenter. Senere undersøgelser viste da også, at de helt kan undlades (Miljøstyrelsen, 1995). Det samme gælder kompleksbindere, der har til formål at binde eventuelle hårdhedsdannere. Når blot vandet er blødt og bomulden er ordentligt forbehandlet, er kompleksbindere ikke nødvendige. Det har også senere vist sig, at de helt kan undlades (Miljøstyrelsen, 1995).

Neutralisering

Forbruget af eddikesyre til neutralisering umiddelbart efter farvningen skyldes som før nævnt, at samtidig høj pH og høj temperatur indebærer en risiko for, at farvestofbindingen til fiberen brydes. Det viste sig imidlertid, at denne risiko var stærkt overdrevet også for vinylsulfon-farvestofferne, der angiveligt skulle være de mest følsomme. Fuldskala forsøg med et stort antal recepter viste, at det ikke gav problemer at undlade neutraliseringen, men det anbefales dog fortsat at være varsom ved farvning med VS-farvestoffer (Miljøstyrelsen, 1995).

Det store kemikalieforbrug under udvaskeprocesserne kunne derfor tilsyneladende helt elimineres, hvilket gjorde genbrugsopgaven væsentligt enklere. Arbejdet med optimering af recepten og dokumentation af en mindre vand- og kemikalieforbrugende udvaskeprocedure blev på et tidspunkt i forløbet lagt ud som et særskilt projekt. Dette projekt omfattede et stort antal fuldskala-farvninger, der dokumenterede, at ændringerne er fuldt forsvarlige og leverer samme kvalitet farvet bomuld som ved den traditionelle metode. Der vil ikke blive gået i detaljer med disse forsøg her, fordi de allerede er afrapporteret i Miljøstyrelsen (1995), hvortil der henvises.

En optimeret recept, som er et alternativ til farvningen vist via recepten i Tabel 1, kan se ud som vist i Tabel 2 på næste side.

Tabel 2. Optimeret recept tilfarvning og hydrolysatudvask

Modernisering

Der var ikke mulighed for væsentlige moderniseringer på maskinsiden, og udviklingen fremover vurderes ikke at mindske behovet for vandgenbrug. Der vurderes ikke at opstå et stort skift fra batch til kontinuefarvning i nær fremtid. Der forventes at ske udvikling i retning af reduktion af vandvedhænget på tekstilet i batchmaskiner, men noget sådant kan ikke indbygges umiddelbart i de nuværende batchmaskiner, så en ændring vil komme meget langsomt. Endvidere vil en sådan ændring mindske vandforbruget og -udledningen, men ikke eliminere den og derfor ikke fjerne behovet for vandgenbrug.

Kemikaliesubstitution

Der er mulighed for gradvist at omlægge farvningerne til reaktivfarvestoffer med flere reaktivgrupper, ligesom der er mulighed for gradvist at gå over til low salt farvestoffer. Det vil ændre procesvandet i retning af mindre farvestofindhold, mindre saltindhold og mindre vandmængder. Men det vil ikke ændre karakteren af vandet væsentligt i forhold til de undersøgte genbrugsteknikker, og det vil ikke fjerne behovet for vandgenbrug.

Tabel 2 afspejler således en miljømæssigt optimal recept, som vandgenbrugsteknikkerne kan tage udgangspunkt i. Det optimale koncept for renere teknologi inklusive vandgenbrug i reaktivfarvning af bomuld kan derfor baseres på denne recept, evt. i visse tilfælde med neutralisering efter farvningen.

Men de optimeringer, der er gennemgået her, vil ikke blive indført fra den ene dag til den anden. Hvert farveri har et meget stort antal præcist indstillede recepter i virksomhedens »receptbibliotek«, som man er vant til at anvende med gode resultater. Man ved at disse recepter giver den ønskede nuance, så recepten ikke behøver at gå igennem farverilaboratoriet. Ændringer kommer derfor kun langsomt. I arbejdet med teknikker til genbrug af vandet har vi derfor tillige taget udgangspunkt i recepten, som den typisk ser ud i dag (Tabel 1), og den udviklede løsning til vandgenbrug vil også kunne arbejde på disse vandtyper.