Blågrønalgetoksiner i bade- og drikkevand

Forord

Erfaringer fra udlandet har vist, at blågrønalger, der lever frit i sø- og havvand ofte producerer toksiner. Ved tætte opblomstringer af algerne opkoncentreres toksinerne og mennesker, kvæg og vilde dyr, der kommer i berøring med eller drikker af vandet, risikerer at blive syge eller i værste fald dø. I Danmark er der observeret dødsfald af hunde, fugle og fisk, samt ildebefindende hos kvæg i forbindelse med blågrønalgeopblomstringer i sø- og havvand.

I flere amter er der i dag opbygget rutiner, hvor advarselsskilte sættes op ved søer med store blågrønalgeopblomstringer. Skiltene advarer om, at algerne kan være giftige, og at badning derfor frarådes. Enkelte amter sender også, når algesæsonen begynder, advarsler ud via lokalpressen. I pressen og offentligheden har sygdom hos kvæg og dødsfald hos hunde vakt opmærksomhed, da de berørte søer og kystområder ofte bruges til rekreative formål. I hovedstadsområdet, hvor søvand i de tørre sommermåneder bliver brugt i drikkevandsforsyningen, er der årligt tilbagevendende forespørgsler om faren for forgiftning af vandet på grund af blågrønalger i drikkevandssøerne. Da der imidlertid aldrig er foretaget en systematisk undersøgelse af toksinforekomsten i danske bade- og drikkevandssøer og effektiviteten af danske vandrensningsmetoder, har forvaltningerne haft et mangelfuldt grundlag at agere og respondere på.

Miljøstyrelsen startede derfor i 1994 et projekt med det mål at forbedre grundlaget for risikovurdering i forbindelse med forekomst af blågrønalger i danske bade- og drikkevandssøer. Projektet skulle: 1) sammenstille den nuværende viden om hvilke arter, der kan producere hvilke toksiner, 2) beskrive hvilke metoder, der kan bruges til detektering af toksinerne, 3) screene for forekomsten af blågrønalgetoksiner i danske bade- og drikkevandssøer, 4) undersøge danske vandrensningsmetoders effektivitet overfor blågrønalger og blågrønalgetoksiner samt 5) undersøge hvilke miljøfaktorer, der “udløser” blågrønalgeopblomstringer.

Projektet blev gennemført som et samarbejdsprojekt med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Botanisk Institut (BI, Københavns Universitet). Projektet blev styret af DMU, afdeling for Havmiljø og Mikrobiologi, der også har stået for analyser af nervetoksiner (Hanne Kaas). Prøveindsamling i 1994, alt arbejde vedrørende analyser af levertoksiner samt drikkevandsundersøgelserne er foretaget på BI, afdeling for Alger og Svampe (Peter Henriksen, Liane Damsø). Undersøgelsen af miljøfaktorers betydning for blågrønalgeopblomstring er udført ved DMU, afdeling for Sø- og Fjord-økologi (Jens Peder Jensen).

Formanden for styringsgruppen var Linda Bagge, Miljøstyrelsen. I styringsgruppen sad desuden Janne Forslund og Peter Simonsen (Miljøstyrelsen), Øjvind Moestrup (Botanisk Institut), Jørgen Beck (Sjælsø Vandværk), samt Jens Peder Jensen og Hanne Kaas (Danmarks Miljøundersøgelser).

Forfatterne takker Berit Langkilde Møller for stor hjælp med gennemførsel af nerve-toksinanalyserne, og Lene Christensen for assistance ved levertoksinanalyserne. Vi takker desuden Københavns Vandforsyning, Søren Lind, Sjælsø Vandværk, Jørgen Beck, og Århus Amt, Poul Nordemann Jensen for et godt samarbejde.

Vi har i rapporten brugt betegnelsen blågrønalger, selvom denne gruppe organismer cytologisk set er bakterier og i moderne udenlandsk litteratur oftest betegnes cyanobakterier. Dette har vi gjort, fordi blågrønalger er den betegnelse, der er bedst kendt i offentligheden. En begrundelse for at bibeholde blågrønalger er desuden, at de både økologisk og fysiologisk ligner andre alger, idet de ligesom disse indeholder klorofyl og er fotosyntetiserende. Blågrønalger/cyanobakterier tilhører således grænselandet mellem planter og bakterier.