Rapport fra udvalget om jordbrugsdyrkning

11 Total eller delvis afvikling af pesticider i havebruget

11.1 Frilandsgrønsager
11.1.1 0-scenarium
11.1.2 Mellemscenarier for frilandsgrønsager
11.2 Frugt og bær
11.2.1 0-scenarium
11.2.2 Mellemscenarium for frugt- og bærproduktion
11.3 Væksthusproduktion
11.3.1 0%scenarium
11.3.2 Mellemscenarier for væksthusproduktion
11.4.1 0-scenarium
11.4.2 Mellemscenarier for planteskolekulturer
11.5 Konklusion for hel og delvis afvikling af pesticider i havebruget

Erfaringer fra økologisk produktion er brugt

Ligesom det var tilfældet for landbrugsområdet, er der meget ringe forsøgsbaggrund til rådighed for vurdering af konsekvenserne for hel og delvis udfasning af pesticider i havebruget. Dette skyldes dels, at der ikke findes noget brugbart forsøgsmæssigt materiale, som kan give grundlag for fastsættelse af tabsstørrelser, og dels at ubehandlede parceller i forsøg ikke altid giver et reelt billede af et eventuelt tab, idet der ikke i sådanne parceller indgår eventuelle andre forebyggende foranstaltninger eller andre mulige former for bekæmpelse, herunder ændret dyrkningsteknik. Udbyttetabene i et 0-scenarium er derfor for flere områder anslået på basis af skøn fra økologiske avlere. Disse bud vurderes at være de mest reelle, ikke mindst da specialafgrøder ofte vil være placeret, hvor gødningsbetingelserne er mest optimale. Gødningsniveauet forventes derfor ikke at ligge langt fra betingelserne i konventionel dyrkning.

11.1 Frilandsgrønsager

Udbyttenedgange

11.1.1 0-scenarium

Det vurderes, at et forbud mod pesticider vil have store konsekvenser for den nuværende produktion af frilandsgrønsager og havefrø. Udbyttereduktionen for løg ligger på ca. 30%, i hovedkål på 25%, i gulerødder på 15% og i ærter på 35%. Produktioner som blomkål og broccoli vurderes at ville blive meget usikre, hvilket bl.a. afspejler sig ved, at der i dag kun er en meget lille økologisk produktion (tabel 11.1). Hovedårsagerne til udbyttetabene fremgår af tabel 11.2.

Tabel 11.1
Produktion af forskellige frilandsgrønsager i den konventionelle drift sammenlignet med estimerede tal for et 0-scenarium, der delvis bygger på erfaringerne fra økologisk produktion. (Friis et al., 1998).

Behov for merpris på produkter

Det vurderes, at langt størstedelen af produktionen vil blive opgivet, idet de vurderede udbyttetab og/eller meromkostninger er så store, at der skal en meget væsentlig merpris til, for at kunne opretholde uændret dæk-ningsbidrag. Det vurderes, at der skal opnås merpriser på 30-120% svarende til dem, der i dag opnås for økologiske produkter (Friss et al., 1998). Produktionen skønnes i højere grad, end det allerede er tilfældet i dag, at blive udsat for store årlige udsving, hvilket sammen med de store etableringsomkostninger, der er i denne type afgrøder, stiller store krav til avlernes likviditet. En svingende produktion er uheldig i forhold til detailleddet og kan føre til øget handel med udenlandske produkter.

Dyrere ukrudtsbekæmpelse

For en del afgrøder som løg og gulerødder har ukrudtsbekæmpelsen stor betydning for udbyttestørrelsen. Ukrudtsbekæmpelse kan ske mekanisk eller manuelt, med store omkostninger, ligesom der hersker stor usikkerhed om, hvorvidt der kan skaffes nok arbejdskraft til lugning.

Der bliver stort behov for udvikling af rationelle og effektive metoder til bekæmpelse af ukrudt i rækker af mekanisk vej eller ved hjælp af dækmaterialer.

11.1.2 Mellemscenarier for frilandsgrønsager

Der er for de forskellige hovedkulturer foretaget en vurdering af, hvilke skadegørere der forventes at give de størst problemer, og hvor pesticiderne derfor dårligst kan undværes i et scenarium for delvis udfasning. Disse områder er listet i tabel 11.2 (Friis et al., 1998).

Hovedproblemer ved mellemscenarier

I løg vurderes det vanskeligt at undvære midler til bekæmpelse af løgskimmel. For en del af produktionen (ca. 1/3), som afsættes efter marts/april måned, har endvidere spirehæmmende behandling med maleinhydrazid på nuværende tidspunkt afgørende betydning for fastholdelse af produktionen. Igangværende forsøg skal vise, om der kan findes alternative metoder til spirehæmning af løg. Det vurderes desuden, at båndsprøjtning af løg vil kunne spare omkring 60-70% af de nuværende herbicidforbrug i løg.

Skadedyrsproblemer, store i flere afgrøder

Ved en eventuel delvis udfasning af pesticiderne vil det for produktion af kål specielt være vigtigt at have midler til rådighed til skadedyrsbekæmpelse, idet flere skadedyr kan have helt afgørende indflydelse på udbytte og kvalitet. Til ukrudtsbekæmpelse i kål findes der i dag stort set ikke kemiske midler til rådighed, hvorfor det kan siges, at der på dette område allerede er sket en udfasning.

Tabel 11.2
Oversigt over hvilke områder, der dårligst kan undvære bekæmpelse i et scenarium for delvis udfasning af pesticider.

link til tabel

Ved en delvis udfasning af pesticider i gulerødder kan det forventes, at en del ukrudtsarter ikke vil kunne bekæmpes. En situation, som kan blive lige så vanskelig at håndere som en ikke kemisk løsning, idet håndlugningsbehovet enten vil være større eller af samme størrelsesorden. Ved en delvis udfasning bør der satses på båndsprøjtning, hvilket vil kunne spare 60-70% af det nuværende herbicidforbrug. Der vil desuden være behov for at kunne bekæmpe knoporme og gulerodsfluer. Især gulerodsfluer kan give store udbyttetab og anledning til øget arbejdskraftforbrug i forbindelse med sortering.

Ved produktion af ærter er det specielt angreb af skadedyr herunder ærteviklere, der yder indflydelse på det store udbyttetab, som bygger på fabrikkens erfaringer fra økologisk dyrkning gennem 3 år. En delvis udfasning af pesticider vil derfor hovedsageligt skulle sikre midler til bekæmpelse af ærtevikler.

Havefrøproduktion

For havefrøproduktionen, som for størstedelen eksporteres til udlandet, stilles der store krav til frøvarens kvalitet. Hvis Danmark skal kunne konkurrere på dette område er det nødvendigt med stor renhed, god spireevne og at frøene er sygdomsfrie. Ved en delvis udfasning vil det være vigtigt med ukrudtsmidler og svampemidler, således at den nuværende kvalitet kan opretholdes.

11.2 Frugt og bær

11.2.1 0-scenarium

Generelt vurderes det, at et forbud mod pesticider i frugt- og bærproduktionen vil have store konsekvenser for den fremtidige produktion af disse kulturer i DK.

Ud fra alt kendt viden er det forsøgt at give det bedst mulige skøn på udbyttet af usprøjtede frugt- og bærkulturer. Der er taget udgangspunkt i traditionelle udbytter fra Dansk Erhvervsfrugtavls driftsøkonomiske analyser, gennemsnit af udbytter fra 1994-96. Ud fra usprøjtede forsøg og telefoninterviews af økologiske frugt og bæravlere, er økologisk og usprøjtede udbytteniveauer vurderet (se tabel 11.2).

Udbytte ved 0-pesticider

Tabel 11.3
Produktion af forskellige frugt- og bærkulturer i den konventionelle drift sammenlignet med tal fra økologiske bedrifter og forsøg hvor, der ikke er brugt pesticider. (Lindhard et al., 1998).

link til tabel

Reduceret selvforsyning

På grund af de store tab i et 0-scenarium vurderes et eventuelt forbud mod pesticider at ville reducere den danske produktion af frugt og bær betydeligt. Dette vil medføre en reduktion i selvforsyningsgraden og en øget import af udenlandsk producerede varer. Og det vurderes ikke muligt at få danske æbler efter jul på grund af forringet holdbarhed. Forbrugerne vil derefter i stigende grad være henviste til at købe udenlandsk frugt, der behandles mere med pesticider end dansk frugt (Anon., 1995). Da dyrkningssikkerheden forringes væsentligt, må der forventes en nedgang i nytilplantninger og i tilgangen til erhvervet.

Lang omstillingsperiode for kernefrugt

Den nuværende arealmæssige sammensætning af æblesorter vil kræve en længere omstillingsperiode til dyrkning med et minimum af bekæmpel-sesmidler. Samtidig skal det slås fast at dyrkning af de nuværende sorter, som produceres med henblik på lagring, ikke vil kunne finde sted uden brug af bekæmpelsesmidler. Uden væsentlige merpriser vil langt den største del af produktionen af frugt til konsumsalg (æbler, pærer og jordbær) udgå. Muligvis vil produktionen af industrifrugt (surkirsebær og solbær) i et meget reduceret omfang kunne bibeholdes, hvis en betydelig merpris opnås (Lindhard et al., 1998).

Vurdering af eksisterende kvalitetskrav

Hvis der skal opretholdes en produktion af æbler og pærer uden brug af pesticider, vil en reduktion i kvalitetskravene muligvis kunne forbedre afsætningsmulighederne. Dog vurderes det, at der ikke skal reduceres meget på de nuværende kvalitetskrav. Forbrugerne forventes at vælge frugter, som ikke har store mængder af deformiteter og overfladefejl. Men dette burde afprøves ved hjælp af forbrugerundersøgelser inden eventuelle ændringer af de nuværende kvalitetskrav.

11.2.2 Mellemscenarier for frugt- og bærproduktion

Hvis der forefindes bekæmpelsesmidler mod de i tabel 11.4 nævnte skadevoldere, forventes det, at en produktion af et væsentligt omfang kan bibeholdes.

Tabel 11.4
Rangordning af de alvorligste skadegørere, hvor behandlinger dårligst kan undværes inden for frugt- og bæravl

link til tabel

Alternative metoder

For at få belyst alternative metoder til de kemiske er der behov for en stor forskningsindsats. Med vores nuværende viden skønnes det dog allerede muligt i noget omfang at reducere i den nuværende anvendelse af pesticider. Ukrudtsbekæmpelse uden herbicider er muligt i frugt- og bærkulturer, men løsningerne medfører en væsentlig dyrere ukrudtsbekæmpelse. Der er i visse af kulturerne muligheder for at dyrke mere resistente sorter, men en ændring i sortimentet vil i f.eks. æbler ofte tage 10-15 år. Der findes forskellige kulturtekniske metoder, som kan reducere, men ikke fjerne sygdoms- og skadedyrsangrebene, mange af dem er dog ret bekostelige (fjernelse af gammelt løv, afklipning af inficerede skud m.m.) og vil fordyre produktionen betydeligt.

Problemer med skurv

Hvis den økologiske produktion/pesticidfrie produktion af kernefrugt ønskes, er det vigtigt, at der godkendes et middel til bekæmpelse af overvintrende æble- og pæreskurv på grenene. Denne såkaldte grenskurv har været et stigende problem siden 1995, da det ikke længere var tilladt at anvende kobberholdige midler i Danmark. Kobberholdige midler til bekæmpelse af skurv er tilladt til økologisk produktion i mange andre EU lande.

IP-produktion praktiseres i dag

En stor del af den danske produktion af æbler og pærer dyrkes efter integrerede retningslinier. Hovedformålet med IP-dyrkning er at fremme god dyrk-ningspraksis og at reducere forbruget af pesticider og gødning væsentligt. Systemet har været anvendt i Danmark siden begyndelsen af 90'erne, og avlerne kontrolleres af Plantedirektoratet. Der udarbejdes hver år en pesticidliste til IP-dyrkning. Listen er baseret på de pesticider, som er mest skånsomme overfor miljøet og nyttedyr (IP-arbejdsgruppen for kernefrugt, 1997).

11.3 Væksthusproduktion

11.3.1 0%scenarium

Generelt gælder det, at der er meget lidt konkret viden om konsekvenser ved et 0%scenarium. Der er derfor tale om vurderinger, som alene kan give et fingerpeg om, hvad konsekvenserne i givet fald kunne blive.

Væksthusgrønsager

En meget hurtig udfasning af pesticider vil medfører en betydelig nedgang i produktionsværdien af grønsager, der dog vil kunne mindskes med tiden. I grønsager kan meget gå galt og bl.a. derfor vurderes det, at behovet for genplantning af kulturen (agurk) vil blive større. Kommer man imidlertid hen i slutningen af sensommeren, så er det ikke muligt at nå en genplantning, som kan give rimeligt udbytte. Tabsbilledet vil derfor være meget spredt både på de enkelte gartnerier men også årene imellem på det samme gartneri. Et tab på op til 50% er ikke urealistisk, mens det gennemsnitlige udbytte må forventes at blive reduceret med 5-15%. Der er eksempler på en økologisk produktion af tomater og agurker, men høstudbyttet går ned. For spiselige produkter gælder, at det vil være vanskeligt at overholde kvalitetsnormerne for frugt og grønt i EU's markedsordning, der stiller krav om, at der ikke må være skadedyr eller skader efter skadedyr.

Dyrkning i jord frem for vækstmedium, som det praktiseres i dag af økologiske avlere, giver ind imellem betydelige problemer med svampeinfektioner. Dyrkning i jord vil øge kravene til brug af desinfektionsmidler, der stort set er udgået i dag, ligesom det vil give flere problemer med udvaskning af næringsstoffer.

Potteplantekulturer

Potteplanteproduktionen dækker over 400 forskellige produktioner, hvilket gør det utroligt vanskeligt at vurdere den samlede konsekvens for alle områder. For hver kultur findes der en række sygdomme og skadedyr, der kan hæmme eller skade produktionen. Toleranceniveauet i væksthuskulturer er meget lavt bl.a. på grund af de gældende plantesundhedsregler, der for visse skadedyr har en 0-tolerance regel, men også fordi forbrugernes krav til kvalitet af potteplanter er meget høj.

Produktionsnedgangen i prydplanter vil være mellem 0 og 100% afhængig af kultur og årstid (Ottosen et al., 1998). Forklaringen på denne store variation skal ses i lyset af lovgivning, der tillader max. 2% af almindelige skadevoldere (bladlus og trips). Dette forhold kan i perioder af året være umuligt at sikre med brug af biologiske midler. Det vurderes at der vil være 5-10 kulturer (visse løgkulturer), der sjældent vil få problemer med disse såkaldte farlige skadegørere.

Biologisk bekæmpelse er en klar mulighed for forårskulturer, men ofte umuliggør f.eks. massiv indflyvning af trips, f.eks. efter kornhøst, effektiv biologisk bekæmpelse. Et forhold der kan virke forringende på kvaliteten og mulighederne for at sælge planterne.

Problem med 0-tolerance skadegørere

Den visuelle kvalitet af prydplanter er af stor betydning for planternes salgbarhed. Således er kompakte og ensartede prydplanter et væsentligt kvali-tetskrav på eksportmarkedet, noget der bl.a. vil være vanskeligt at bibeholde, hvis der ikke bruges vækstreguleringsmidler. Eksistensen af skadevoldere kan desuden betyde direkte kassation af planter og umuliggør eksport, hvilket specielt vil være tilfældet for skadegørere omfattet af 0-tolerance-regler.

11.3.2 Mellemscenarier for væksthusproduktion

IP produktion af væksthus grønsager

I et scenarium med delvis udfasning af pesticider vurderes der at være gode muligheder for fortsat produktion af grønsager. Hvilket ikke mindst skyldes, at der allerede i dag er stor udbredelse af biologiske bekæmpelsesmetoder. Biologisk bekæmpelse kan klare skadedyrene langt hen ad vejen, men et gartneri er ikke statisk. Biologisk bekæmpelse kan med jævne mellemrum slå fejl, som følge af forandringer i omgivelserne tager skadevolderen overhånd og i sådanne tilfælde er det nødvendigt at bekæmpe skadevolderen kemisk for at genoprette balancen imellem skadevolder og nyttedyr.

Ved delvis udfasning vil der ligeledes være behov for pesticider til sygdomsbekæmpelse. Her er det specielt pythium hos opformeringsplanter, agurkmeldug på agurker og gråskimmel i tomater. Sidstnævnte kan ofte klares med pensling af sårflader i forbindelse med fjernelse af blade. Det vurderes, at problemer med sygdomme vil kunne reduceres bl.a. ved forbedret hygiejne, dette betyder dog et øget brug af desinfektionsmidler, som også må betragtes som en slags bekæmpelsesmidler, selv om de ikke er omfattet af plantebeskyttelsesmidlerne.

Den aktuelle situation i Danmark er, at hovedparten af grønsagsproduktionen produceres efter IP reglerne. Sammenholdes dette med de få plantebeskyttelsesmidler der er til rådighed i Danmark i forhold til andre EU-lande, så vurderes det fra erhvervet, at den nuværende situation allerede kan betragtes som værende kritisk for opreholdelse af produktionen.

Øget potentiale for biologisk bekæmpelse

Prydplanter: Potentialet for udvidelse af den biologiske bekæmpelse til prydplanteområdet vurderes at være stort. Dette betyder, at med tiden kan de kemiske midler hovedsageligt reserveres til at klare overholdelse af 0-tolerance og 2% reglen for skadegørere. Mens der stadig inden for en 10 årig periode vurderes at være behov for vækstreguleringsmidler og visse svampemidler til at sikre en stabil produktion.

Af afgørende betydning for opretholdelse af prydplanteproduktionen er, at der fortsat vil være midler til rådighed, så man kan overholde kravene til 0-skadegørere og kvalitetskravene om max. 2% af almindelige skadevoldere.

11.4 Planteskolekulturer

11.4.1 0-scenarium

Problemer ved opformering af kulturer

Det vurderes, at store dele af produktionen vil ophøre på grund af, at kulturerne vil ødelægges eller blive så dyre, at de ikke kan konkurrere med andre lande. Eksperternes forsigtige skøn antyder, at 30-50% af produktionen vil ophøre på grund af konkurrenceproblemer og problemer med at levere planter uden skadegørere (Brander et al., 1998). Planteskolekulturer er særdeles følsomme i formeringsfasen både hvad angår frø og stiklingeformering. Der findes således i dag kun en meget begrænset økologisk produktion af planteskolekulturer.

Et 0-scenarium for insekticider og fungicider vurderes at være ødelæggende for produktionen af mange kulturer. Særlige problemer forudses for frugt- og prydtræer, frugtbuske, roser og mange andre prydplanter, idet der ikke findes alternative metoder til de nuværende bekæmpelsesmidler.

For området herbicider vil et 0-scenarium her og nu være stærkt ødelæggende for produktionen, især for formeringsfasen, idet meromkostningerne til mekanisk bekæmpelse herunder håndlugning vil være så betydelig, at det bliver vanskeligt at konkurrere med andre lande.

Problem med 0-tolerance skadegørere

Alle produktioner vil kræve ændrede regler for kvalitet, hvis pesticiderne

forsvinder, idet phytosanitære regler (Bekendtgørelse nr. 128 1997) for ska-degørere vil være vanskelige at overholde. Der findes 0-tolerance værdier for visse skadedyr, mens der for andre skadedyr accepteres et mindre antal.

11.4.2 Mellemscenarier for planteskolekulturer

Det er vanskeligt at analysere, hvilke konsekvenser en delvis udfasning vil få for dyrkning af planteskolekulturer.

For nogle kulturer, roser, frugt og prydtræer, frugtbuske og visse prydplanter forudses der store problemer især med skurv og forskellige mider.

Midler til bekæmpelse kan dårligt undværes i formeringsfasen, som ofte er 1-2 år. Når formeringsfasen er overstået er angreb af skadegørere færre, og planterne har en større modstandsdygtighed. Efter udplantning på blivestedet i skov, park eller have, er der sjældent behov for bekæmpelse, undtagen for frugttræer og frugtbuske.

Alternative metoder

Det vurderes, at der i et vist omfang kan gennemføres tekniske ændringer for at klare ukrudtsbekæmpelsen. Dette handler om ændrede kulturmetoder, hvor mekanisk bekæmpelse er lettere, og brug af dækafgrøder eller organisk materiale, som flis, kan afhjælpe problemet med ukrudt. Mange af disse alternative metoder er endnu ikke færdigudviklede. Damp er en alternativ metode, der undersøges til bekæmpelse af rodbrand samt ukrudtsfrø, men metoden er meget energikrævende med de nuværende metoder og teknikker.

Det vurderes, at en del af planteskoleproduktionen kan opretholdes, selvom der sker en reduktion af pesticidforbruget, men det forudsætter, at der er midler til rådighed for bekæmpelse af akutte, alvorlige angreb af skadegørere (Brander, 1998).

11.5 Konklusion på hel og delvis afvikling af pesticider i havebruget

Frilandsgrønsager og havefrø

Udbyttetabene i et 0-scenarium er anslået på basis af skøn fra økologiske avlere. Dette skyldes, at der ikke findes noget brugbart forsøgsmæssigt materiale, som kan give grundlag for fastsættelse af tabsstørrelser. Udbyttetabene er kun vurderet for de større afgrøder. Udbyttereduktionen for løg ligger på ca. 30%, i hovedkål på 25%, i gulerødder på 15% og i ærter på 35%. Produktioner som blomkål og broccoli vurderes at ville blive meget usikre, hvilket bl.a. afspejler sig ved, at der i dag kun er en meget lille økologisk produktion. Produktion af kinakål til vintersalg vil heller ikke være muligt. Produktionen skønnes i højere grad, end det allerede er tilfældet i dag, at blive udsat for store årlige udsving, som følge af at der i visse år vil komme betydelige angreb af skadegørere. Det vurderes således, at konsekvenserne i et 0-pesticid-scenarium for frilandsgrønsager og havefrø vil være meget betydelige, og at langt størstedelen af produktionen inden for området vil blive opgivet, idet de vurderede udbyttetab og/eller meromkostninger er så store, at der skal en meget væsentlig merpris til for at kunne opretholde uændrede dækningsbidrag. I den nuværende økologiske produktion opnås en merpris - afhængig af afgrøden - på mellem 30-100%. Tilsvarende merpriser vurderes nødvendigt for produkter i et 0-pesticidscenarium. For en del afgrøder f.eks. såløg og gulerødder har ukrudtsbekæmpelsen stor betydning for udbyttestørrelsen. Bekæmpelsen kan ske mekanisk/manuelt, men omkostningerne kan være store, og der hersker stor usikkerhed om, hvorvidt der kan skaffes nok arbejdskraft til lugning.

I et scenarium for delvis udfasning er peget på visse områder, hvor der ikke vurderes at være alternative metoder, som kan afløse de kemiske til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Inden for ukrudtsbekæmpelse er der peget på muligheder for båndsprøjtning, som kan reducere forbruget med 60-70%. Der bliver stort behov for udvikling af rationelle og effektive metoder til bekæmpelse af ukrudt i rækker af mekanisk vej eller ved hjælp af dækmateriale.

For havefrø vurderes det specielt, at øgede omkostninger til ukrudtsbekæmpelse vil få betydning for produktionen. Det vurderes, at dyrkningssikkerheden vil reduceres betydeligt som følge af større risiko for forurening med ukrudt og angreb af svampe på frøene. Hovedparten af produktionen går til eksport, og det vurderes vanskeligt at opretholde dette marked, hvis kvaliteten ikke kan opretholdes.

Frugt- og bærproduktion

Udbyttetabene i et 0-scenarium er hovedsageligt anslået på basis af skøn fra økologiske avlere. Dette skyldes, at der kun findes et begrænset brugbart forsøgsmæssigt materiale, som kan danne grundlag for fastsættelse af tabsstørrelser. Udbyttetabene er kun vurderet for de større afgrøder. Tabene for æbleproduktionen i forhold til gældende kvalitetskrav vil udgøre mere end 86% af høstudbyttet. Udbyttet i usprøjtede pære vil reduceres med 40-80% afhængig af sorten. For surkirsebær vurderes tabene til ca. 30%, i solbær til ca 50% og i jordbær til 40% af den traditionelle produktion. Der vurderes således at ville blive en meget stor reduktion af produktionen. Det forventes ikke at kunne producere æbler, der kan holde sig til efter jul. Hvilket vurderes at ville få store konsekvenser for mængden af dansk produceret frugt. Forbrugerne vil derefter i stigende grad skulle købe udenlandsk frugt, der behandles mere med pesticider end de danske. Der må forventes en kraftig reduktion i nyplantninger og tilgang til erhvervet, idet dyrkningssikkerheden reduceres væsentligt. Uden væsentlige merpriser vil langt den største del af frugt-og bærproduktionen ikke være rentabel, hvis produktionen skal foregå uden brug af pesticider.

I et scenarium for delvis udfasning er peget på visse skadegørere, hvor der ikke vurderes at være alternative metoder, som umiddelbart kan afløse de kemiske til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Produktionen forventes at kunne bibeholdes i et væsentligt omfang, hvis der forefindes midler til disse nævnte skadegørere. Specielt vurderes det vigtigt, at der findes midler til bekæmpelse af overvintrende æbleskurv på grenene. I den økologiske produktion har der således siden forbuddet mod kobberholdige midler i Danmark været stigende problemer med grenskurv.

Ukrudtsbekæmpelse uden herbicider er mulig i frugt- og bærkulturer, men løsningerne medfører en væsentlig dyrere ukrudtsbekæmpelse. Der er i visse af kulturerne muligheder for at dyrke mere sygdomsresistente sorter, men en ændring i sortimentet vil i f.eks. æbler ofte tage 10-15 år. Der findes forskellige kulturtekniske metoder, som kan reducere sygdoms- og skadedyrsangrebene, mange af dem er dog ret bekostlige (fjernelse af gammelt løv, afklipning af inficerede skud m.m.) og vil fordyre produktionen betydeligt.

Der vil være stort behov for udvikling af rationelle og effektive alternative metoder til bekæmpelse af skadegørere og ukrudt, hvis der sker en udfasning af pesticider. Det kan ligeledes blive nødvendigt at overveje, om der skal opstilles ændrede kvalitetsregler for de producerede varer.

Væksthusproduktion

Da planteproduktionen i væksthuse består af et meget stort antal kulturer fordelt på både spiselige kulturer og prydplanter er en generalisering af konsekvenserne for et 0-scenarium meget vanskelig. Et 0-pesticid-scenarium introduceret over en kort tidshorisont vurderes dog at få stor negativ betydning for den nuværende væksthusproduktion, som bl.a. ikke vil kunne overholde de internationalt stillede krav til skadedyrsbekæmpelse i forbindelse med eksport. Den visuelle kvalitet af prydplanter er af stor betydning for planternes salgbarhed. Således er kompakte og ensartede prydplanter et væsentligt kvalitetskrav på eksportmarkedet, noget der bl.a. vil være vanskeligt at bibeholde, hvis der ikke bruges vækstreguleringsmidler. Tilstedeværelsen af skadevoldere kan desuden betyde direkte kassation af planter, hvilket specielt vil være tilfældet for skadegørere omfattet af 0-tolerance-regler.

Produktionsnedgangen i prydplanter vil være mellem 0 og 100% afhængig af kultur og årstid. Forklaringen på denne store variation skal ses i lyset af lovgivning, der tillader max. 2% af almindelige skadevoldere som bladlus og trips. Dette forhold kan i perioder af året være umuligt at sikre med brug af biologiske midler. For alle hovedkulturer vil et forbud mod pesticider være uheldigt. Når der angives en tabsprocent på mellem 0-100% så skyldes det, at der er meget store variationer mellem årstid, kultur og år. Biologisk bekæmpelse er en klar mulighed for forårskulturer men ofte umuliggør f.eks. massiv indflyvning af trips f.eks. efter kornhøst effektiv biologisk bekæmpelse. Et forhold der kan virke forringende på kvaliteten og mulighederne for at sælge planterne.

I et scenarium med delvis udfasning af pesticider vurderes der at være gode muligheder for fortsat produktion af grønsager. Hvilket ikke mindst skyldes, at der allerede i dag er stor udbredelse af biologiske bekæmpelsesmetoder mod skadedyr. Biologisk bekæmpelse kan klare skadedyrene langt hen ad vejen, men et gartneri er ikke statisk. Biologisk bekæmpelse kan med jævne mellemrum slå fejl. Som følge af forandringer i omgivelserne kan skadevolderen tage overhånd, og i sådanne tilfælde er det nødvendigt at bekæmpe skadevolderen kemisk for at genoprette balancen imellem skadevolder og nyttedyr.

Ved delvis udfasning vil der ligeledes være behov for pesticider til sygdomsbekæmpelse. Her er det specielt pythium hos opformeringsplanter, agurkmeldug på agurker og gråskimmel i tomater. Sidstnævnte kan ofte klares med pensling af sårflader i forbindelse med fjernelse af blade. Det vurderes, at problemer med sygdomme vil kunne reduceres bl.a. ved forbedret hygiejne, dette betyder dog et øget brug af desinfektionsmidler, som også må betragtes som en slags bekæmpelsesmidler, selv om de ikke er omfattet af plantebeskyttelsesmidlerne.

Den aktuelle situation i Danmark er, at hovedparten af grønsagsproduktionen produceres efter IP reglerne. Sammenholdes dette med de få plantebeskyttelsesmidler der er til rådighed i Danmark i forhold til andre EU-lande, så vurderes det fra erhvervet, at den nuværende situation allerede kan betragtes som værende under "delvis udfasning".

Potentialet for udvidelse af den biologiske bekæmpelse til prydplanteområdet vurderes at være stort. Dette betyder, at med tiden kan de kemiske midler hovedsageligt reserveres situationer, hvor den biologiske bekæmpelse slår fejl og til at klare overholdelse af 0-tolerance og 2% reglen for skadegørere. Der vurderes stadig inden for en 10 årig periode at være behov for vækstreguleringsmidler og svampemidler til at sikre en stabil produktion.

Planteskolekulturer

Det vurderes, at store dele af produktionen vil ophøre på grund af, at kulturerne vil ødelægges eller blive så dyre, at de ikke kan konkurrere med andre lande. Det vurderes, at 30-50% af produktionen vil ophøre på grund af konkurrenceproblemer og problemer med at levere planter uden skadegørere. Planteskolekulturer er særdeles følsomme i formeringsfasen både hvad angår frø- og stiklingeformering. Et 0-scenarium for insekticider og fungicider vurderes at være ødelæggende for produktionen af mange kulturer. Særlige problemer forudses for frugt- og prydtræer, frugtbuske, roser og mange andre prydplanter, idet der ikke findes alternative metoder til de nuværende bekæmpelsesmidler. For området herbicider vil et 0-scenarium her og nu være stærkt ødelæggende for produktionen, især for formeringsfasen, idet meromkostningerne til mekanisk bekæmpelse herunder håndlugning, vil være så betydelig, at det bliver vanskeligt at konkurrere med andre lande. Alle produktioner vil kræve ændrede regler for kvalitet, hvis pesticiderne forsvinder, idet phytosanitæreregler for skadegørere vil være vanskelige at overholde. Der findes 0-tolerance værdier for visse skadedyr, mens der for andre skadedyr accepteres et mindre antal.

Det er vanskeligt at analysere, hvilke konsekvenser en delvis udfasning vil få for dyrkning af planteskolekulturer. Det vurderes, at en del af planteskoleproduktionen kan opretholdes, selvom der sker en reduktion af pesticidforbruget, men det forudsætter, at der er midler til rådighed for bekæmpelse af akutte, alvorlige angreb af skadegørere. For nogle kulturer, roser, frugt og prydtræer, frugtbuske og visse prydplanter forudses der store problemer især med skurv og forskellige mider. Midler til bekæmpelse kan dårligst undværes i formeringsfasen, som ofte er 1-2 år. Det vurderes, at der i et vist omfang kan gennemføres tekniske ændringer for at klare ukrudtsbekæmpelsen. Dette handler om ændrede kulturmetoder, hvor mekanisk bekæmpelse er lettere, og brug af dækafgrøder eller organisk materiale som flis kan afhjælpe problemet med ukrudt. Mange af disse alternative metoder er endnu ikke færdigudviklede.

Brander, P.E. Noyé, G. Nøhr-Rasmussen, A.; Leonhard, B.; Sivertsen, H.(1998) Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelsen af relevante produktionmæssige faktorer i et 100% (=nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets frugt og bær produktion. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Friis, K.; Melander, B.,Sørensen, L. Korsgård M.,(1998) Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelsen af relevante produktionmæssige faktorer i et 100% (=nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets produktion af frilandsgrønsager og havefrø. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

IP- arbejdsgruppen for kernefrugt, nov 1997. Retningslinier for integreret produktion af æbler og pære. Håndbog for frugt og bæravlere 1998. Dansk Erhversfrugtavl pp 112.

Lindhard, H.; Bach-Lauritsen, H.; Nøhr Rasmussen; A., Korsgård, M., Thorup, J.(1998) Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelsen af relevante produktionmæssige faktorer i et 100% (=nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets frugt og bær produktion. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Ottosen, C.O.; Nøhr Rasmussen, A.; Lippert, T. Rosager, L.; Kristensen, K.(1998) Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelsen af relevante produktionmæssige faktorer i et 100% (=nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets væksthusproduktion. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.