Rapport fra udvalget om jordbrugsdyrkning

10 Delvis afvikling af pesticider i landbruget

10.1 Beskrivelse af mellemscenarier
10.2 0+scenarium (næsten total udfasning)
10.3 +scenarium (begrænset anvendelse)
10.4 ++scenarium (optimal anvendelse)
10.5 Vurdering af mellemscenarier som er økonomisk optimeret
10.6 Forsøgsmæssig dokumentation og erfaringer fra erfagrupper med ca. 50% reduktion
10.7 Styring af tildeling i forskellige scenarier
10.8 Samlet vurdering af scenarierne for hel og delvis udfasning
10.9 Konklusion på mellemscenarierne

10.1 Beskrivelse af mellemscenarier

3 mellemscenarier

Indholdet i de forskellige scenarier er hovedsageligt beskrevet i opstillede tabeller. Tabene vil i + og ++scenariet blive beskrevet som procentuelle afgrødetab på landsniveau. Disse tab er efterfølgende vurderet i et samspil mellem agronomer og økonomer og udtrykt i relation til afgrødernes og bedriftstypernes dækningsbidrag. For de forskellige scenarier er der beregnet et samlet tal for behandlingshyppighed.

Økonomisk optimerede scenarier

Ud over rent agronomisk definerede scenarier er der som for 0-scenariet opstillet økonomisk optimerede mellemscenarier, der er opstillet af SJFI til belysning af de økonomiske konsekvenser på såvel bedriftsniveau som på samfundsniveau. I de økonomisk optimerede scenarier er der indlagt en lang række agronomiske restriktioner som substitution for pesticider.

I det efterfølgende er der foretaget en beskrivelse af både de rent agronomiske scenarier og de scenarier, der er opstillet udfra både agronomiske og økonomiske principper. Mellemscenarierne danner desuden baggrund for miljøudvalgets vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved ændring fra den nuværende produktion til hel eller delvis udfasning af pesticider.

For 0+ og +-scenariet er udarbejdet en liste over hvilke pesticider, der vil være aktuelle at bruge i scenarierne. Listen for ++scenariet forventes identisk med de nuværende godkendte midler.

10.2 0+scenarium (næsten total udfasning)

Overholdelse af plante sundhedsregler

Afgrøderne der ikke vil kunne overholde specifikke lovmæssige renhedskrav, eller hvor der er krav om at bekæmpe karantæneskadegørere, som findes defineret i bekendtgørelser fra Plantedirektoratet. Listen i tabel 10.1 er afstemt med Plantedirektoratet. En beskrivelse af hvilke konkrete områder 0+-scenariet dækker findes i tabel 10.1.

Tabel 10.1
Situationer, hvor der gives dispensation for fortsat tilladelse til pesticidanvendelse i et 0 scenarium.

Scenariet regnes generelt for at ligge meget tæt på et 0-scenarium. Der vil kun være dyrkningsmæssige og udbyttemæssige konsekvenser i forhold til 0-produktionen for frøgræs, læggekartofler og potteplanter/planteskolekulturer. På grund af de angivne tilladelser til disse afgrøder, vurderes det, at disse produktioner kan opretholdes og overholde de stillede krav til renhed og kvalitet.

Bejdsningen, der tillades i korn er tilsvarende, som den der er foreslået i 0-scenariet, og forventes derfor ikke at ændre på produktionen (tabel 10.9). Tilsvarende vurderes det ikke, at tilladelsen til bekæmpelse af flyvehavre vil påvirke den samlede produktion væsentligt. Bortset fra at stor udbredelse af flyvehavre i et 0-scenarium vil kræve omlægning af sædskiftet og store omkostninger til lugning, hvis kravene om bekæmpelse skal overholdes. Disse ændringer vil kunne undgås i et 0+scenarium.

Meget begrænset anvendelse

Behandlingshyppigheden er meget lav i et 0+scenarium. For de fleste bedriftstyper vil den være næsten 0, mens den på kartoffel- og frøavlsbedrifter stadig generelt vil være mindre end 5% af det nuværende niveau. Da scenariet ligger meget tæt på 0-scenariet, er der ikke foretaget økonomiske konsekvensberegninger for dette scenarium.

10.3 +scenarium (begrænset anvendelse )

Begrænsning af stort udbyttetab

I dette mellemscenarium er tilladt lidt større brug af pesticider end i ovennævnte 0+-scenarium. Det er vurderet, hvilke afgrøder/skadegørere kombinationer, der vanskeligst vil kunne undvære en bekæmpelse med pesticider. De medtagne områder (tabel 10.2) afhænger af, hvilke udbyttemæssige tab, der kan forventes som følge af angreb af skadegørere. Som udgangspunkt er medtaget områder, der giver store udbyttemæssige tab, eller hvor det skønnes, at en rentabel produktion af specifikke afgrøder ikke vil kunne opretholdes. Der skal være tale om a) betydelige gennemsnitlige tab (>15-20%), som følge af, at skadegørere eller b) produktionen vil bliver behæftet med så stor en usikkerhed, at det må forventes, at produktionen vil bortfalde eller blive umulig at indpasse i sædskiftet.

Som udgangspunkt regnes der med et sædskifte i +scenariet, der ligger op af 0-scenariet, hvor der dyrkes maximalt 40% med vintersæd, og hvor mekanisk ukrudtsbekæmpelse og resistente sorter er vigtige elementer. Der skal regnes med en betydelig indsats til monitering for at bestemme, hvornår der er tale om et angreb, der vil give store udbyttemæssige tab. I den udstrækning, det har været muligt, er der taget højde for, at disse betydelige tab kan ske i visse år, men scenariet tager ikke generelt højde for, at der på enkelte lokaliteter og i enkelte år kan opstå tab i en afgrøde, der er større end 15-20%. Dette skyldes, at kendskabet til hvor ofte en sådan situation vil optræde for langt de fleste afgrøder ikke kan forudsiges.

I tabel 10.2 er de enkelte områder, som er indbefattet i det beskrevne +-scenarium beskrevet. Dette scenarium indeholder desuden de områder der allerede beskrevet i 0+scenariet. I bilag 2 fremgår det nærmere, hvilke tab der kan forventes, hvis ikke der må behandles, ligesom det er forsøgt at give lidt baggrund for de enkelte problemområder.

Tabel 10.2
Anvendelsesområder i+ scenariet

Afgrøde/skadegører kombinationer, hvor der indgår pesticider for at undgå meget betydelige tab, og som indgår i det opstillede +scenarium.

Det er også beskrevet, hvilke pesticidindsatser målt i BI der er foreslået i +scenariet for de enkelte afgrøder (tabel 10.3), og hvor meget de beskrevne anvendelser vil reducere på tabene i forhold til 0-scenariet (tabel 10.4)

BH på 0.5 i +scenariet

Omfanget af pesticidbehandlinger i +scenariet giver en behandlingshyppighed på lidt under 0.5, svarende til en reduktion på ca 80% i forhold til forbruget i 1997 på 2.45. Ca. halvdelen af forbruget i +scenariet går til herbicider. Behandlingshyppigheden svinger mellem 0.2 for kvægbrugsbedrifter på sandjord til 1.1 for kartoffelbedrifter på sandjord.

Ændring i DB II

Økonomiske beregninger af dækningsbidrag II for de forskellige bedriftstyper med et +scenarium viser en samlet nedgang for kvægbrug på sandjorde på 0%, for planteavl på 15 og 36% for henholdsvis sand- og lerjord og på 13 og 22% for henholdsvis planteavlere med frøavl og sukkerroer, mens tabene for kartoffelproducenter bliver 36% (jævnfør bilag 2 og tabel 10.9).

Tabel 10.3
Beskrivelse af det nuværende pesticidforbrug målt i behandlingshyppigheder. Forbruget i det beskrevne + scenarium baserer sig på arealerne i 0 scenariet, mens ++ scenariet baserer sig på arealtallene fra nudrift (1994 produktion). Tallene er excl. brak.

link til tabel

I det økonomisk optimerede +scenarium er behandlingshyppighederne generelt af samme størrelsesorden som for de rent agronomiske scenarier, men nedgangene i dækningsbidrag II er forventeligt mindre. Nedgangen for kvægbrug på sandjorde er på 14-15%, for planteavl på 6 og 19% for henholdsvis sand- og lerjord og på 15 og 23% for planteavlere med henholdsvis frøavl og sukkerroer, mens tabene for kartoffelproducenter bliver 15%.

Tabel 10.4
Beskrivelse af tabsprocenter i de forskellige beskrevne scenarier 0, + og ++ scenarium. De samlede tab i 0-scenariet er tilsvarende dem i tabel 5.8 Tabene i + og ++ er bedste skøn i forhold til de tilladte indsatser med pesticider. Disse tab ligger til baggrund for de økonomiske beregninger.

link til tabel

I tabel 10.5 er vist et udsnit af de pesticider, der vil være aktuelle i et 0+ og + scenarium. Midlerne dækker både herbicider, fungicider og insekticider, og repræsenterer et bredt udsnit af de midler, der er til rådighed i dag.

Tabel 10.5
Kemikalier der kan dække de nævnte anvendelsesområder i et 0+ scenarium.

link til tabel

10.4 ++Scenarium (optimal anvendelse)

Som udgangspunkt forventes der ikke i dette scenarium at være væsentlige økonomiske tab som følge af skadegørere i landbruget, se tabel 10.4. Produktionen er stort set den samme som den nuværende produktion. Scenariet bygger på et udspil fra Danmarks JordbrugsForskning, der i 1996 vurderede, hvad der var en realistisk mulighed for sænkning af behandingshyppigheden (Anon. 1997) uden at det ville påvirke den nuværende driftsøkonomi.

Brug af skadetærskler og mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Scenariet forudsætter, at der anvendes alle tilrådighed værende skadetærskler, ligesom der anvendes mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvor disse metoder er konkurrencedygtige over for de kemiske metoder. Det forventes, at man dyrker et sædskifte, der meget svarer til det, man gør i dag, hvor der optimeres i forhold til økonomi, men også i forhold til at kunne bruge mindst muligt pesticider. I forhold til den nuværende drift skal der bruges mere tid til overvågning og behovsbaseredet bekæmpelse. Typisk en halv til hel dag pr 100 ha pr. uge i vækstsæsonen (i alt 14 dage).

10.5 Vurdering af mellemscenarier som er økonomisk optimeret

Omkostning til monitering

Mellemscenarier, hvor der er økonomisk optimeret bygger på de tilladelser, som er anvist i 0+, + scenariet og ++scenariet. For hver af disse tilladelser er der angivet, hvilken reduktion i det forventede tab der kan forventes, jævnfør tabel 10.4. Der er indregnet omkostninger til monitering af skadegørere (150 kr./ha pr. år), omkostninger til mekanisk ukudtsbekæmpelse, ligesom agronomiske begrænsninger for bl.a. andel af vintersæd, afgrøderækkefølger m.m. indgår (Ørum, 1998).

Specialafgrøder og brak

Som en naturlig reaktion på de givne tilladelser i 0+ og +scenariet kommer specialafgrøderne ind i sædskifterne, hvis der åbnes op for brug af pesticider til bekæmpelse af de mest problematiske skadegørere i specialafgrøder. Frøgræsset kommer fuldt tilbage i 0+scenariet, mens sukkerroerne kommer ind i +-scenariet. For kartoflerne er det kun spisekartoflerne, der kommer ind i +scenariet, mens melkartoflerne ikke kan konkurrere før i ++scenariet. Vintersædsarealet vil stige betydeligt i +scenariet for flere af sædskifterne, mens brakarealet vil være faldende i forhold til 0-scenariet. For planteavl på sandjord vil der dog stadig være næsten 30% med brak og stadig ingen raps eller ærter i sædskiftet. Bortset fra kartoffelbedrifter er der ikke i +scenariet forskel mellem behandlingshyppigheden på bedrifter fastlagt udfra agronomiske overvejelser, og dem der er økonomisk optimeret (tabel 10.8).

I de økonomisk optimerede ++scenarium ligger arealfordelingen meget tæt på den nuværende produktion. Der vil dog være en mindre nedgang i vintersædsandelen, som opvejes af mere vårsæd, hvilket vil være en meget naturlig konsekvens for at få begrænset bl.a. de stigende problemer med græsukrudt. Arealerne med brak og specialafgrøder ligner de nuværende produktioner i det optimerede ++scenarium. En undtagelse for dette er planteavl på sandjord og kartoffelproduktion på sandjord, hvor der stadig i ++produktionen vil være en betydelig andel med brak, som følge af at ærter og raps ikke er konkurrencedygtige ved de gældende prisforhold.

BH i mellemscenarier

Tallene for behandlingshyppighed svarer i stor udstrækning til de bedriftstyper, som er beskrevet af Jorddyrkningsudvalget (Mikkelsen et al., 1998). Disse tal er fremkommet ved at bruge de gennemsnitlige forbrugstal fra statistikken i 1994 med efterfølgende fordeling på de respektive afgrøder. I tabel 10.8 er vist BH fra de 2 forskellige udgangspunkter. I +-scenariet er der en reduktion i BH på mellem 90 og 80%, mens der i ++scenariet er en reduktion på 43-71%.

10.6 Forsøgsmæssig dokumentation for og erfaringer fra erfagrupper med ca. 50% reduktion

Igennem en årrække er der udført forsøg med PC-Planteværn, som indikerer, at det vil være muligt med en reduktion af behandlingshyppigheden på 30-50% i forhold til den nuværende drift (Secher, 1997).

Forsøg med BI på 1.3

Forsøg udført med lavinput indsats af pesticider i Køge-Ringsted Landboforening har desuden vist, at det er muligt at nærme sig en behandlingshyppighed på 1.3 for almindelige kornbedrifter, uden at der er nedgang i dækningsbidraget (tabel 10.6).

Disse lave behandlingshyppigheder er dog forudsat, at markerne overvåges intensivt hele vækstsæsonen, ligesom der ikke erindgået specialafgrøder som sukkerroer, frøgræs og kartofler i sædskifterne (Anon. 1998).

Et afgørende spørgsmål ved vurdering af disse resultater er, om resultaterne fra småparcelforsøg kan overføres til en tilsvarende succes på markplan.

Tabel 10.6
Resultater fra forsøg med forskellig behandlingsintensitet i korn, hvor det fremgår, at selv om kerneudbyttet falder ved en faldende indsats, så er der generelt meget jævnbyrdige tal for dækningsbidrag I (DBI) , hvilket indikerer, at der er et væsentligt potentiale for at reducere pesticidindsatsen, hvis afgrøden følges nøje. Reduktionen i behandlingshyppighed (BH) skyldes ikke færre sprøjtninger, men at doseringerne er reduceret. Tilsvarende er N-mængden typisk reduceret med 10 kg N/ha. (Køge-Ringsted Landboforening, 1998).

link til tabel

Erfaringer fra erfagrupper

I forbindelse med den 1. pesticidhandlingsplan har der været etableret mange såkaldte "erfagrupper" bestående af 8-10 landmænd og en konsulent. Pesticidforbruget i disse Planteværnsgrupper er i forhold til landsgennemsnittet lavere for herbicider og fungicider, men lidt højere for insekticider. Deltagelse i disse grupper har bevirket et samlet fald i pesticidforbruget. Erfagrupperne har haft stor betydning for valg af bekæmpelse og dosering (Rapport fra Miljøstyrelsen nr. 296, 1995). I 1996-1998 er der udregnet behandlingshyppigheder for afgrøder, som har været med hos de folk, der har deltaget i erfagrupper i Ringkøbing og Videbæk Landboforeninger. Resultaterne fra disse grupper viser, at i korn vil man godt kunne nå et mål i niveau med handlingsplanens mål (tabel 10.7) (Ringkøbings amts Planteavlsberetning 1998). Generelt er der dog i Vestjylland ofte lavere sygdomsangreb i korn, ligesom der er færre bladlus, sammenlignet med de angreb som ses f.eks. på øerne.

Tabel 10.7
Statistik over behandlingshyppigheden (BH) anvendt i praksis i perioden 1996-98 hos medlemmer af erfagrupper i Ringkøbing og Videbæk Landboforeninger

10.7 Styring af tildeling i forskellige scenarier

Anvendelse af skadetærskler

Det ligger uden for Jordbrugsdyrkningsudvalgets område at pege på ikke faglige styringsmidler til regulering af forbruget i de 3 scenarier. I både +scenariet og ++scenariet er det indbygget, at der anvendes skadetærskler eller registreringsnet informationer. I forhold til den anvendelse, der foregår i dag, vil der være tale om, at alle sprøjtninger nøje overvejes før de udføres. Således skal der i +-scenariet være tale om en meget velbegrundet mistanke om angreb med stor økonomisk betydning. I ++-scenariet vil der være tale om anvendelse af skadetærskler samt kombination af alternative og kemiske metoder til bl.a. ukrudtsbekæmpelse.

Skadetærskler mangler på visse områder

Der findes ikke p.t. sikre anvendelige skadetærskler for alle betydende skadegørere. På grund af, at skadegørernes udvikling i høj grad er vejrbetinget, sammenholdt med at flere behandlinger udføres forholdsvis tidligt i skadegørernes udvikling for at opnå optimal effekt med bl.a. nedsatte doseringer, vil der ikke med sikkerhed kunne forudsiges en fast tabsprocent for en given behandling. De udpegede behov og tabsprocenter bygger således i flere tilfælde på de erfaringer, der kan indhentes efter afslutning af forsøg med bekæmpelse i en given vækstsæson. Et forhold, der inden for visse afgrøder gør det vanskeligt at operationalisere scenarier, som bygger på en delvis afvikling af pesticider.

0+scenarium bygger på, at pesticider kan anvendes på baggrund af en dispensation, hvilket betyder, at pesticider kun kan anvendes efter nærmere fastsatte regler. Behandlingshyppigheden i dette scenarium vil således være yderst begrænset.

10.8 Samlet vurdering af scenarierne for hel og delvis udfasning

Hovedtal for mellem scenarier

Til vurdering af, hvilke generelle produktionsmæssige konsekvenser, der vil være ved de forskellige beskrevne scenarier, er der i tabel 10.8 nedskrevet de aktuelle behandlingshyppigheder i mellemscenarierne i forhold til nudriften. I tabel 10.9 er opstillet hovedtallene for ændringer i dækningsbidrag II for 10 forskellige bedriftstyper, mens der i tabel 10.10 er tal for den samlede produktion.

Dækningsbidrag II

Dækningsbidrag II er en god målestok for effekterne af de forskellige mel-

lemscenarier for de forskellige bedriftstyper. Dækningsbidraget udtrykker den samlede økonomi/ha, da denne størrelse korrigerer for udbyttetab og merudbytter, ændrede omkostninger til indkøb og udbringning af pesticider, samt ændringer i omkostningerne til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Værdien af de sparede omkostninger til udbringning af pesticider og de øgede omkostninger til mekanisk ukrudtsbekæmpelse er bestemt ved brug af maskinstationstakster. Som det fremgår, er der målt i nedgange i DBII på mellem 4 og 93% for 0-scenariet, på mellem 0 og 36% for plus-scenariet og 0 til 17% for ++scenariet. Vurderet for de enkelte driftstyper vil der være de mindste konsekvenser hos kvægbrugerne. De største konsekvenser vil være hos avlere der har en betydelig specialproduktion. Dette er i overensstemmelse med de bedriftsøkonomiske beregninger, der er foretaget til økonomiudvalget (Ørum, 1998). Tabene på kvægbrugsbedrifter er i ++scenariet forholdsvis store, da der er bibeholdt foderroer og majs i dette scenarium, mens disse ikke indgår på 0 og + scenariet, hvilket giver et bedre dækningsbidrag.

Tabel 10.8
Behandlingshyppigheden ved 3 scenarier vist for 10 forskellige bedriftstyper opdelt på ler- og sandjord.

link til tabel

Hvor der er brugt økonomisk optimering er nedgangen i DBII for 0-scenariet generelt mindre og mere jævnt fordelt end i de agronomiske scenarier. De model optimerede DB II for nudrift er forbedret i forhold til den aktuelle nudrift med 50-400 kr/ha, hvilket indikere, at der kan være et potentiale for forbedring af økonomien i de nuværende bedrifter.

Baggrunden for forskellene i de agronomisk og økonomisk optimerede bedrifter er, at der i de agronomiske 0 og + scenarier regnes med et sædskifte, der bygger på det beskrevne 0- scenarium, hvor specialafgrøde produktionerne er fastholdt. Mens der for ++ og den nuværende produktion regnes med en fordeling, der bygger på den nuværende produktion. De økonomisk optimerede sædskifter udtrykker den optimerede arealanvendelse ved dyrkning med eller uden begrænsede tilladelser af pesticider og med de udbyttetab og sædskifterestriktioner som er fastlagt af Jorddyrkningsudvalget. Der er i 0-scenariet sket en næsten total reduktion i dyrkningen af specialafgrøder, ligesom brakarealet er øget betydeligt i flere af de optimerede scenarier, dog med en maximal fastsat overgrænse på 30%.

Tabel 10.9
Procentuel ændring af dækningsbidrag II for 10 forskellige bedriftstyper med og uden økonomisk optimering ved hel og delvis udfasning af pesticider.

link til tabel

Ændring i produktionen

Den samlede kornproduktion vil falde med ca 30% i både de agronomiske og det optimerede 0-scenarium, hvilket vil nødvendiggøre en import af korn, for at opretholde den nuværende svineproduktionen (tabel 10.10). Der vil være ca en halvering af både kartoffel og frøproduktion i det agronomiske scenarium, mens der vil være en stigning på ca. 30% af både raps og ærter. Denne stigning gør det muligt at reducere behovet for indkøbt tilskudsfoder. I det økonomisk optimerede scenarium er denne produktion i stor udstrækning erstattet med brak, ligesom både kartoffelproduktionen og sukker-roeproduktionen er reduceret med over 90% og frøproduktionen med 60%.

Uændret animalsk produktion

Det vurderes ikke, at der i nogle af de beskrevne scenarier vil være en reduktion i produktioner i en grad, som vil påvirke den animalske produktion. Grunden til denne antagelse er, at bedrifternes samlede arealtilliggende er opretholdt fra nudrift til drift uden pesticider. Ligeledes er niveauet af grovfoder pr. DE opretholdt ved udeladelse af pesticider (samlet grovfoderproduktion er konstant). Kornandelen er således reduceret med den andel, der er nødvendig for at substituere udbyttenedgangen i helsæd og græs. På bedrifter med husdyr vil der således være behov for et større indkøb af primært korn, idet egenproduktionen ikke længere er tilstrækkelig til opretholdelse af foderforbruget. I de optimerede scenarier med stor brakandel er det ikke vurderet om gylleafsætning til naboejendomme er muligt, med de reducerede kornudbytter og øgede brakarealer. Ligesom det heller ikke er vurderet om der bliver halmunderskud i forhold til de nuværende krav til halmproduktion.

Behov for kornimport

I gennemsnit af årene 1993-96 er der netto eksporteret 17.222 hkg korn (Landøkonomisk Oversigt 1998). Mens der i 0-scenariet er behov for en nettoimport af korn på knap 10.000 hkg (83.986-17.222 - 58.398), er denne mængde faldet til knap 3.000 hkg +scenariet (83.986-17.222-63.858), for at opretholde den nuværende animalske produktion.

I 0+ scenariet er der alene ændringer i produktionen af læggekartofler og græsfrø, mens der i +scenariet er en stigende produktion af næsten alle produkter i forhold til 0-scenariet. Der er ikke angivet specifikke produktionsmæssige tal for ++ scenariet, da det vurderes, at der i dette scenarium kun vil være en mindre forskydning i udbytteniveauet i forhold til den nuværende bedrift, jævnfør definitionen for dette scenarium.

De samfundsøkonomiske konsekvenser af en omlægning indgår i beregningerne fra Økonomi- og beskæftigelsesudvalget.

Tabel 10.10
Oversigt over de vigtigste produktioner i 1000 hkg (ae) for nudrift i hel DK. For scenarierne er angivet % ændring i produktionen. Tallene er baseret på tal fra de bedriftsøkonomiske beregninger.

link til tabel

10.9 Konklusion på mellemscenarierne

Jorddyrkningsudvalget har forholdt sig konkret til 3 mellemscenarier et 0+scenarium, et +-scenarium og et ++ scenarium.

Behandlet areal i 0+ scenariet

0+scenariet (næsten total udfasning) dækker over et scenarium, der alene tager sigte på at overholde de gældende phytosanitærer love og krav. Dette indbefatter, som i 0-scenariet, bejdsning af korn til alle tidlige generationer af korn (til og med C1), plus der hvor det er nødvendigt efter en behovsanalyse i C2 generationen (10.000-20.000 ha), marksprøjtning på ca. 70.000 ha med frøavl, læggekartofler samt arealer befængt med flyvehavre. Der vil ligeledes kunne foretages sprøjtning i væksthus- og planteskolekulturer mod skadedyr for at overholde regler for eksport og indenlandsk salg. Behandlingshyppigheden er meget lav i et 0+scenarium. For de fleste bedriftstyper vil den være næsten 0, mens den på kartoffel- og frøavlsbedrifter vil være mindre end 5% af det nuværende niveau. I forhold til Danmarks samlede produktion vil der i forhold til 0-scenariet alene ske forøgelser i produktionen af græsfrø og læggekartofler

+scenariet (begrænset anvendelse) dækker over et scenarium, der tillader fortsat brug af pesticider for at bekæmpe skadegørere af meget stor økonomisk betydning. Indsatser der bl.a. skal sikre en fortsættelse af en rentabel specialafgrødeproduktion. Sammenlagt ligger behandlingshyppigheden på ca. 0.5 i dette scenarium, hvilket er en reduktion på ca. 80% i forhold til det nuværende forbrug. Behandlingshyppigheden svinger mellem 0.2 for kvægbrugsbedrifter på sandjord til 1,1 for kartoffelbedrifter på sandjord.

DB II i agronomisk+ scenarium

Økonomiske beregninger af dækningsbidrag II for de forskellige bedriftstyper med et +scenarium viser en samlet nedgang for kvægbrug på sandjorde på 0%, for planteavl på 15 og 36% for henholdsvis sand- og lerjord og på 13 og 22% for henholdsvis planteavlere med frøavl og sukkerroer, mens tabene for kartoffelproducenterne bliver 36%.

Forudsætningen for denne reduktion er, at der stort set foretages samme omlægning i produktionen, som beskrevet i 0-scenariet. De valgte input vurderes tilstrækkelige til at bibeholde den nuværende produktion af sukkerroer, frøavlsafgrøder og kartofler. Scenariet tillader pesticidanvendelse, hvor skadevoldere gennemsnitlig giver mere end 15% udbyttetab. Scenariet beregner således ikke de konsekvenser, der er på enkelte lokaliteter og bedrifter i visse år. Dette skyldes, at kendskabet til, hvor ofte en sådan situation vil optræde for langt de fleste afgrøder, ikke kan forudsiges. I scenariet tillades desuden bekæmpelse i frilandsgrønsager, frugt og bær og pyntegrønt i et omfang, så produktionen kan bibeholdes (ca. 20.000 ha med havebrugsafgrøder; 35.000 ha med pyntegrønt).

DB II i økonomisk optimalt + scenarium

I det økonomisk optimerede +scenarium er behandlingshyppighederne gene-relt af samme størrelsesorden som for de agronomiske scenarier. Alene på kartoffelbedrifter er der visse forskelle. Nedgangen i dækningsbidrag er for kvægbrug på sandjorde på 14-15%, for planteavl på 8 og 19% for henholdsvis sand- og lerjord og på 15 og 23% for planteavlere med henholdsvis frøavl og sukkeroer, mens tabene for kartoffelproducenterne bliver 15%.

++scenariet (optimeret anvendelse) tillader en fortsat anvendelse af pesticider i en udstrækning, så der ikke opstår økonomiske tab. Scenariet forudsætter, at der anvendes alle tilrådighed værende skadetærskler, ligesom der anvendes harvning og anden mekanisk bekæmpelse, hvor disse metoder er konkurrencedygtige til de kemiske metoder. Det forventes, at man dyrker sædskifter, der svarer til det, man gør i dag, hvor der optimeres i forhold til økonomi, men også i forhold til at kunne bruge mindst mulig pesticider. I forhold til den nuværende drift skal der bruges flere timer på monitering af skadegørere og anvendelse af skadetærskelprogrammer.

Behandlingshyppighed på 1.5 - 1.7 i ++ scenarium

Den samlede behandlingshyppighed (BH) i det rent agronomiske scenarium ligger på ca. 1.7, hvis brak er udeladt. Dette svarer til 31% reduktion i forhold til behandlingshyppigheden i 1997 og 36% i forhold til behandlingshyppig-heden i referenceperioden 1981-85. Dette dækker over en variation på 0.7 for kvægbrug på sandjord til 2,6 for kartoffelproducenter på sandjord. I det tilsvarende økonomiske scenarium svinger BH fra 0.2 på intensive kvægbrugsbedrifter på sandjord til 2,6 på bedrifter med stor andel af kartofler. I gennemsnit er BH for det optimerede ++scenarium på 1.45. Dækningsbidrag II for samtlige bedrifter afviger ikke væsentligt fra nudriften, i en række af de optimerede sædskifter er der dog indikationer på, at der er muligheder for at forbedre de nuværende dækningsbidrag for visse bedrifttyper. I gennemsnit er der en nedgang i dækningsbidrag II på 2%.

Behov for bedre varslingssystemer

Samlende for mellemscenarierne kan siges, at de reducerer betydeligt på de tab, som forventes i 0-scenariet. I +scenariet vil udbyttetabene typisk blive reduceret med 25-50%, mens tabene vil være næsten fjernet i ++-scenariet. For at kunne reducere på tabsprocenterne vil det især for sygdomme og skadedyr være tale om, at skadetærskler og varslingssystemer skal anvendes. Da der ikke p.t. eksisterer sikre skadetærskler for alle områder, og da mange af vurderingerne for at kunne forudsiges med sikkerhed kræver langtidsprognoser for vejret, hersker der en betydelig usikkerhed især med hensyn til at udpege de sprøjtninger, der skal sikre mod mere end 15% udbyttetab. I forhold til den nuværende drift, skal der bruges væsentligt flere timer på monitering af skadegørere. For at undgå sygdomsangreb vil det ligeledes være nødvendigt med en betydelig forædlingsindsats i takt med, at "resistens" nedbrydes.

Forsøgserfaringer med mellemscenarier

Der findes erfaringer fra forsøg og erfagrupper med intensiv planteavlsrådgivning, som viser, at en behandlingshyppighed på omkring 1,3 for alminde-lige planteavlsbedrifter er realistisk. Tilsvarende findes ingen data fra praksis med en BI på 0.5 svarende til + scenariet.

Anonym. 1997 SP-rapport nr. 11;1997

Anonym 1995. Miljørapport fra Miljøstyrelsen,296. Projekt Planteværns-grupper.

Anonym. 1998 Planteavlsberetning fra Køge-Ringsted Landboforening.

Anonym 1998. Planteavlsberetning fra Ringkøbing amt Landboforening.

Secher, BJ. M. (1997) Forskning og rådgivnings indflydelse på forbrugsudvikling og anvendelsesmønster. SP-rapport nr. 11;1997

Ørum, J. E (1998) Driftsøkonomiske konsekvenser af en pesticidudfasning. Rapport udarbejdet til pesticidudvalget 1998.