Rapport fra udvalget om jordbrugsdyrkning

9 Total afvikling af pesticider i landbruget – 0-scenarium

9.1 Forudsætninger
9.2 Tabsstørrelser i et 0-scenarium
9.3 Samlede afgrødeændringer i et 0-scenarium
9.4 Samlede ændringer i de produktionsmæssige mængder
9.5 Vurdering af det økonomisk optimale 0-scenarium
9.6 Brug af alternative bekæmpelsesmetoder
9.7 Usikkerheder og uhensigtsmæssigheder i et 0-scenarium
9.8 Forsøgsresultater med 0-scenarium
9.9 Konklusion på 0-scenarium

Som udgangspunkt for 0-scenariet er inddraget så mange alternative bekæmpelsesmetoder som muligt, herunder erfaringer fra det økologiske jordbrug. I 0-scenariet anvendes ikke mikrobiologiske bekæmpelsemetoder, et forhold der ikke har haft nogen praktisk betydning i landbruget men derimod har reduceret muligheder for bekæmpelse af visse skadegørere i væksthusproduktionen. Umiddelbar undladelse af bejdsning mod udsædsbårne sygdomme i korn kan give store og ukontrollable tab. Da det ikke har været muligt at vurdere konsekvenserne af en total udfasning af bejdsemidler til korn, er det forudsat i 0-scenariet, at det fortsat er tilladt at bejdse til og med C1 generationen af korn.

I forlængelse af 0-scenariet, som er foreslået udfra agronomisk overvejelser, er der opstillet et 0-scenarium, som bygger på økonomisk optimering af produktionen. Efterfølgende vil der først ske en beskrivelse af det 0-scenarium som det er beskrevet af Jorddyrkningsudvalget, mens der efterfølgende vil være en kort beskrivelse af 0-scenariet, der bygger på økonomisk optimering, dog underlagt en række forudsætninger om maksimale vintersædsandele, afgrøde rækkefølger, m.m.

9.1 Forudsætninger

Justering af sædskifter

For 10 af de 12 nuværende bedriftstyper beskrevet i kapitel 5 (tabel 5.2), er det foreslået, hvordan sædskifterne kan justeres i en situation, hvor der ikke er adgang til pesticider (tabel 9.1). Ud over de angive afgrøder er der beskrevet en andel med diverse afgrøder, som dækker over afgrøder med mindre andel. De 2 sædskifter, der beskriver øvrige bedrifter under 20 ha, er ikke analyseret i dette materiale. En mere deltaljeret gennemgang af sædskifterne i 0-scenariet er vist i bilag 1.

Fastholdelse af dyreenheder og specialafgrøder

Udgangspunktet for de foreslåede sædskifter har været, at den nuværende produktion og struktur på bedrifterne i store træk er bibeholdt i 0-pesticid-scenariet med hensyn til dyreenheder og afgrødetyper. Den samlede animalske produktion er opretholdt. For at kompensere for en nedgang i grovfoderproduktionen er der sket en mindre udvidelse af grovfoderarealet på bekostning af kornarealet. Sædskifterne med kartofler, sukkerroe og frøgræs er bibeholdt uden afklaring af, om sædskifterne er realistiske i et 0-scenarium, hvor ukrudtsbekæmpelse i roer skal ske mekanisk og manuelt, og hvor der er stor usikkerhed om, hvorvidt renhedskravene til frøgræs kan opretholdes og dermed sikre en salgbar vare, ligesom der er usikkerhed om, hvor stor en del af kartoffelproduktionen, der kan bibeholdes, hvis kartoffelskimmel ikke bekæmpes. Sædskifterne skønnes dog at være så væsentlige, at der bør foretages en dyrkningsmæssig gennemgang og økonomisk beregning, for at kunne vurdere den fulde konsekvens for disse sædskifter, hvis pesticider totalt udfases.

Tabel 9.1
Der er udvalgt 10 bedriftstyper fra ler- og sand jord, som er beskrevet i nudrift i et foreslået agronomisk 0-scenarium, hvor der er taget hensyn til, hvordan problemer med skadegørere kan reduceres, ligesom der er lavet økonomisk optimerede sædskifter for 0-scenariet. I 0-scenariet er angivet udbytte og % udbyttetab i forhold til nudrift. Dækningsbidrag 2 er angivet i gns. for bedrifttyperne ved nudrift og 0-scenariet. Tallene for behandlingshyppighed (BH) er ekslusiv kvik bekæmpelse og incl. brak.

link til tabel

9.2 Tabsstørrelser i et 0-scenarium

For hver afgrøde er der udregnet en tabsprocent, som konsekvens af dyrkning uden pesticider (se afsnit 5.5.2). De samlede gennemsnitlige produktionsmæssige tab for forskellige afgrøder varierer mellem 3 og 50% (se figur 9.1).

23% nedgang i kornudbyttet

For den samlede kornproduktion er der beregnet en vægtet ændring i produktionen, som fremgår af tabel 9.2. I dette vægtede gennemsnit er der taget højde for, at der en stor del af 2. års hveden vil blive erstattet med andre kornarter, ligesom det er inddraget, at visse arter vil skifte fra en bedrifttype til en anden.

Tabel 9.2
Kornudbytte i nuværende og 0-pesticid scenariet. Vægtet gns. af alle bedrifter (Mikkelsen et al., 1998).

Figur 9.1
Procent afgrødetab i forskellige afgrøder i et 0-scenarium

I det følgende er nogle af de mest problematiske afgrøder med væsentlige udbyttetab omtalt.

Tabel 9.3
Areal og udbytter for kartoffelproduktion, opdelt på de 3 hovedgrupper. Tallene er bruttotal.(Holm et al., 1998)

* Plantedirektoratets normtal i forbindelse med N-tildeling
** Økokartofler er fra monitering af økologiske landbrug 1991,1996-97

Erfaringer fra økologisk kartoffelproduktion

I kartofler er tabene som følge af sygdomme og skadedyr vurderet i gennemsnit til godt 40% (tabel 5.6), hvilket dog dækker over en betydelig årsvariation. Ved vurdering af udbyttet fra økologisk produktioner er der et udbyttetab i forhold til den nuværende produktion på 42% (tabel 9.3).

Læggekartofler

Læggekartofler med angreb af kartoffelskimmel kan vanskeligt sælges, og produktionen vil derfor være urentabel. Skimmelangreb vil i år med tidlige angreb kunne forringe kvaliteten og opbevaringsevnen af spisekartofler, ligesom producenter af melkartoffel ikke kan oppebære en sikker leverance, der gør kartoffelmelfabrikkerne konkurrencedygtige med tilsvarende fabrikker i udlandet.

Melkartofler

De største problemer i et 0-scenarium forventes at opstå for melkartofler, der har den længste vækstsæson og generelt bliver sprøjtet flest gange imod skimmel. En betydelig variation i kartoffelproduktionen vil udfra de nuværende kvoteordninger i EU for stivelseskartofler gøre det umuligt for Danmark stabilt at udnytte landekvoten, hvilket vil ramme såvel de enkelte producenter som kartoffelmelsfabrikkerne. Kartoffelstivelse produceres på 5 fabrikker. Hovedparten af produktionen eksporteres. 40% tab vil skabe en urentabel produktion. Fabrikken kan ikke øge prisen til landmanden, da det ikke umiddelbart vurderes muligt at få en merpris for stivelse produceret uden kemikalier, bl.a. fordi langt største delen af stivelsesprodukterne anvendes til tekniske formål. Resultatet af et 0-scenarium forventes derfor at være en lukning af fabrikkerne, og avlen af stivelseskartofler vil ophøre (Holm et al., 1999).

Der skønnes at være muligheder for i større grad at udnytte kartoffelsorternes resistens, men selv om der findes sorter med betydelig resistens, er det ikke givet, at de kan bruges til alle typer af dyrkning. Stivelseskartoflen Danva er f.eks. ikke egnet som spisekartoffel, ligesom Sava, som er den sort økologerne dyrker mest på grund af dens skimmelresistens i knoldene, ikke kan bruges som tidlig kartoffel til chips og pommes frites. Angreb af kartoffelskimmel i Sava vil typisk udvikle sig epidemisk og afløve marken i løbet af 2-3 uger. Denne hurtige nedvisning giver ofte mindre knoldangreb end i konventionelle marker, hvor svage angreb uden betydning for det kvantitative udbytte kan give nedvaskning af sporer til knolde over en længere periode og dermed give relativt mere knoldskimmel (Hansen & Holm, 1996). Erfaringer fra Foulum tyder på, at der i 2 ud af 9 år vil kunne komme meget store udbyttetab i kartofler, der dyrkes uden pesticider. I en situation uden kemisk skimmelbekæmpelse må det forudsiges, at smittetrykket vil stige voldsomt efter midten af juli og dermed lægge et stort angrebstryk på alle sorter.

I EU er der hård konkurrence på prisen på lægge- og spisekartofler. Det vil derfor være vanskeligt at indbygge en højere pris for danske kartofler. Erfaringer viser, at prisen på spisekartofler i Danmark ikke kan være mange procent over prisen i Tyskland og Holland, før detailleddet importerer (Holm et al., 1999).

Øvrige problemer i kartofler

I frøgræs er der ligeledes tale om betydelige tab på grund af ukrudtsproblemer og problemer med frarensning af ukrudtsfrø. Der er foretaget en skønsmæssig vurdering af tabet, da der ikke findes egentlige data, som kan underbygge tabsstørrelsen. Den store usikkerhed, der hersker ved fastsættelse af tabsprocenten, skyldes desuden, at produktionen dækker over mange forskellige arter og typer. For at overholde gældende regler for renhed (max. 1% indblanding af en enkelt anden planteart, og et totalt indhold af andre plantearter på 1,5-2%), som er en forudsætning for at opnå certificering og EU-tilskud, vil der skulle ske en kraftigere oprensning af frøpartierne, hvilket vil reducere den enkelte avlers afregning. Visse arter er det meget vanskeligt at rense fra. Danmark er p.t. førende som producent af græsfrø på verdensplan, hvilket bl.a. skyldes, at vi producerer frø af høj kvalitet. Danmark er således den største eksportør af græsfrø i verden. Hvis den danske produktion blive forbundet med for store usikkerheder, må det forventes, at flere af frøfirmaerne vil flytte deres produktion til andre lande.

Problemer i hvede

I hvede er de samlede tab estimeret til 27-29%. Disse tab er opstået, som følge af 7-9% tab fra bladsygdomme, 14% på grund af ukrudt og skade på afgrøden i forbindelse med harvning, ca. 3% for skadedyr, mens andre faktorer som udsættelse af såtid og valg af resistente sorter giver 7-8% tab. Tabene som følge af sygdomme kan variere betydeligt fra år til år. I fugtige vækstsæsoner som bl.a. 1987 og 1998 har det været almindeligt med 20-30% tab som følge af sygdomsangreb (især septoria), mens der i andre år vil være tale om ubetydelige tab. Selv ved dyrkning af de mest resistente sorter, vil det med det sortsudbud, der er til rådighed i dag være umuligt at undgå en del af tabene, som er forårsaget af bl.a. septoria.

Figur 9.2
Udbytte i 4 afgrøder, hvor nudrift er sammenlignet med ingen anvendelse af pesticider.

De mindste tab er estimeret i græs og vinterraps, som kun vil berøres med henholdsvis 3 og 7% tab.

Problemer i roer

Tabene i roer er vurderet relativt lavt under forudsætning af, at afgrøden kan renholdes mekanisk og manuelt. Manuel renholdelse er en bekostelig proces, der vil fordyre produktionen væsentligt. Der er således regnet med et tidsforbrug til hakning på 100 timer pr. ha. Ligesom der hersker usikkerhed om, hvorvidt der vil være adgang til tilstrækkelig arbejdskraft. For at mindske problemerne med ukrudt er det muligt at udsætte såtiden eller udplante roer, hvilket henholdsvis vil nedsætte udbyttet og øge dyrkningsomkostningerne.

Problemer med udsædsbårne sygdomme

Tab som følge af udsædsbårne sygdomme er ikke indregnet i de beskrevne tab for korn. Dette skyldes, at det generelt vurderes for usikkert at fastlægge disse tab. Kraftige angreb af bl.a. stinkbrand i hvede vil kunne være totalt tabsgivende for en afgrøde. I 0-scenariet er det således forudsat, at de første generationer af udsæd bejdses (til og med c1). Efterfølgende partier af korn vil skulle have foretaget en analyse af deres angrebsgrad med efterfølgende vurdering af om partiet kan bruges eller har angreb der nødvendiggør kassation. I vårbyg vurderes der at være gode muligheder for at foretage en behovsvurdering, mens der i hvede skal foretages en nærmere analyse af, hvilken kapacitetsforøgelse der skal foretages for at kunne håndtere et meget stort antal analyser inden for den 14-30 dags periode, der er mellem høst og såning.

Økonomiske beregninger af dækningsbidrag 2 for hele bedriftstyper, hvis vores nuværende andel af special afgrøder fastholdes, viser i forhold til nu-driften en gennemsnitlig nedgang for kvægbrug på sandjorde på mellem 4 og 8%, for planteavl på 39 og 48% for henholdsvis sand og lerjord og på 50 og 93% for henholdsvis planteavlere med stor andel af frø og sukkerroer, mens der for kartoffelproducenter er en nedgang på 66% (tabel 10.9).

9.3 Samlede afgrødeændringer i et 0-scenarium

I det foreslåede 0-pesticid-scenarium er andelen af grønne marker reduceret, men foreslås kompenseret ved inddragelse af efterafgrøder. Det samlede areal af sukkerroer, kartofler og frøgræs er bibeholdt, hvilket samlet betyder en nedgang i produktionen som følge af de beregnede udbyttetab (tabel 9.4).

Tabel 9.4
% ændringer i det dyrkede areal i de foreslåede 0-scenarium i forhold til nudriften

Ændringer i dyrkede arealer

Foderroerne udgår, da det er vurderet, at omkostningerne til manuel renholdelse for ukrudt i et 0-scenarium ikke vil gøre afgrøden konkurrencedygtig med andre grovfoderproduktioner. Hvedearealet er reduceret med 250.000 ha, fordi 2. årshvede generelt ikke indgår. Rug- og triticale-arealet er øget med 110.000 ha og havre arealet med 70.000 ha. Rug, triticale og havre har fået et fortrin, fordi de giver god konkurrence over for ukrudt og generelt angribes mindre af bladsygdomme. Det vurderes, at der kan være afsætningsmæssige problemer med de store mængder rug og havre. Rug skulle dog uden problemer kunne indgå i kvægfoderblandinger, mens dette kan være sværere for havre. Det øgede areal med havre vil betyde en øget risiko for forøget opformering af havrecystnematoder og dermed indebære risiko for udbyttetab i havre og vårbyg.

Dynamiske ændringer

Sammenlagt vurderes de foreslåede sædskifter at reducere behovet for N med 12.000 t, som følge af lavere udbytteniveau og anden afgrødesammen-sætning.

Der er beskrevet forskellige sædskifter, der kan være relevante i et scenarium uden pesticider. Under praktiske forhold vil der dog på ingen måde være tale om statiske sædskifter.

Afhængigt af markedsmæssige forhold og problemer med skadegørere (især ukrudt) vil der løbende ske tilpasninger for at optimere bedriftens økonomiske output. Afsætningsmulighederne for de øgede produktioner er ikke vurderet specifikt af jordbrugsdyrkningsudvalget, men "Økonomi og Beskæftigelsesudvalget" har i deres rapport regnet på sædskifter, der udfra både økonomiske og agronomiske principper er optimeret på baggrund af afgrøde- og produktionspriser.

9.4 Samlede ændringer i de produktionsmæssige mængder

Til vurdering af hvilke generelle produktionsmæssige konsekvenser, der vil være ved et 0-scenarium, er der i tabel 9.5 opstillet hovedtallene for produktionen.

Det vurderes ikke, at der i de beskrevne scenarier vil være en reduktion i produktionen i en grad, at de vil påvirke den animalske produktion. Grunden til denne forudsætning er, at bedrifternes samlede arealtillæggende er opretholdt fra nudrift til drift uden pesticider. Ligeledes er niveauet af grovfoder pr. dyreenhed (DE) opretholdt ved udeladelse af pesticider (samlet grovfoderproduktion er konstant). Kornandelen er således reduceret med den andel, der er nødvendig for at substituere udbyttenedgangen i helsæd og græs. På bedrifter med husdyr vil der være behov for et større indkøb af primært korn, idet egenproduktionen ikke længere er tilstrækkelig til at sikre foderforbruget. Dette modregnes af en øget produktion af raps og ærter, der gør det muligt at reducere behovet for indkøbt tilskudsfoder.

Tabel 9.5
Oversigt over de vigtigste produktioner i 1000 hkg (ae) tal i nuværende og 0-scenariet (Sillebak Kristensen, pers. com.).

I gennemsnit af årene 1993-96 er der netto eksporteret 1,7 mio. t korn (Landøkonomisk Oversigt 1998). Ved udeladt pesticidanvendelse er der således behov for nettoimport af korn, knap 1 mio. t (8,4-1,7 – 5,8) for at opretholde den nuværende animalske produktion.

De samlede produktionstal i det optimerede 0-scenarium er vurderet af Økonomi- og Beskæftigelsesudvalget udfra beregningen i den samfundsøkonomiske-model. Vedrørende produktionen af tilstrækkelige foderenheder til opretholdelse af vores nuværende animalske produktion, så er der i 0-scenariet planlagt en produktion på kvægbedrifterne, der fastholder den nødvendige produktionen af foderenheder. Vedrørende svineproduktionen så vurderes det, at en nedgang i kornproduktionen vil kunne erstattes med import fra andre lande. De økonomiske konsekvenser af en sådan omlægning indgår i økonomi-beregningerne.

9.5 Vurdering af det økonomisk optimale 0-scenarium

Model for optimering af sædskifter

Udover de rent agronomisk opstillede sædskifter, som er beskrevet i det foregående, er der opstillet nogle bedriftstyper, som er fastlagt både af agronomiske og økonomiske forhold (se tabel 9.1 og bilag 1). Der er opstillet en række agronomiske restriktioner, men det er i høj grad økonomien der har været bestemmende for afgrødesammensætningen. Hvis en afgrøde giver et stort økonomisk udbytte, har modellen øget andelen af disse afgrøder i sædskiftet. Er en afgrøde mindre givtig, vil den blive udeladt af sædskiftet. Et forbud mod pesticider vil ændre afgrødernes relative udbytte, jævnfør de tab, som er opstillet af Jorddyrkningsudvalget. Nogle vil ændres lidt, mens andre vil ændres meget. Konsekvenserne af et pesticidforbud vil således realistisk set være et ændret sædskifte, og ændringerne vil være forårsaget af en blanding af agronomiske og økonomiske årsager. De økonomiske reaktioner er modelleret i en optimeringsmodel (Ørum, 1998), der i nogen udstrækning er kontrolleret for, hvorvidt de fremkomne bedriftstyper overholder nødvendige agronomiske restriktioner. Til grund for de økonomiske beregninger er anvendt SJFI's regnskabsstatistik, som er en udvidet regnskabsstatistik fra 2000 bedrifter, hvor omkostninger og afregningspriser er differentieret ud på de 10 forskellige bedriftstyper. Der er i 0 scenariet anvendt de af Jordbrugsdyrkningsudvalget foreslåede substitutioner, hvor f.eks. kemisk ukrudtsbekæmpelse er erstattet med mekanisk bekæmpelse. Der er indlagt restriktioner på andelen af vintersæd i sædskifterne, ligesom der er lagt begrænsninger på afgrøderækkefølgen.

Specialafgrøderne udgår

I modsætning til de sædskifter der er foreslået af Jorddyrkningsudvalget, hvor det blev valgt at bibeholde de nuværende andele af specialafgrøder (sukkerroer, frøavl og kartofler), er der i den økonomiske model med de nuværende prisrelationer sket en næsten total udfasning af disse afgrøder. Dette stemmer godt med de beskrevne betænkeligheder, der har været for disse afgrøder, hvor der forventes store udgifter til renholdelse og tab som følge af eksempelvis skimmelangreb i kartofler. Det betyder, at disse afgrøder vil blive udkonkurreret af andre afgrøder i et 0-scenarium.

Brakandelen øges

På grund af de betydelige tab i mange afgrøder, forringes økonomien i en grad, så brak bliver fordelagtig. Andelen af brak vil især stige (fra 10% til 20-30%) på de rene planteavlsbedrifter, hvor der ikke er behov for at tage hensyn til gyllehåndtering og harmoniregler. I Jordbrugsdyrkningsudvalgets udspil er der regnet med samme brakareal, som i den nuværende dyrkningspraksis. Hvorvidt man politisk vil tillade så store brakarealer, som dem der er økonomisk optimale vil afhænge af, hvordan dette forhold vil påvirke den samlede landbrugsproduktion og økonomi.

I 0-scenariet fra Jorddyrkningsudvalget er foreslået en del raps og ærter i flere sædskifter. Disse afgrøder er ikke fundet konkurrencedygtige, hvor der er økonomisk optimeret men erstattes af rotationsbrak, som også tilskrives en forfrugtsværdi. Vårsæden vinder ligeledes frem på bekostning af vintersæden.

For mere detaljeret fremstilling af de forskellige bedriftstyper i de enkelte scenarier henvises til bilag 1 og 3.

I det efterfølgende er givet nogle få kommentarer til hver af de 10 beskrevne bedriftstyper i et 0-scenarium, som baggrund for en vurdering af, om det er realistiske udspil modellen har foreslået:

10 optimerede sædskifter

9.6 Brug af alternative bekæmpelsesmetoder

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

I 0-pesticid-scenariet er herbicidbehandling i vid udstrækning erstattet med mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Dette skønnes sammen med forebyggende elementer at kunne kontrollere ukrudtet acceptabelt. Det lægger dog meget strenge bånd på, hvad der kan dyrkes i de forskellige sædskifter. Bekæmpelsesniveauet vil ikke generelt kunne nå det tilsvarende niveau, som er kendt for kemisk bekæmpelse. Ukrudtsmængden i mange marker forudsiges derfor at stige, hvilket vil bidrage til afgrødetab og øgede høst- og tørringsomkostninger. Det skønnes, at ikke mindst vejret med jævne mellemrum vil give begrænsninger i forhold til, hvor godt bekæmpelsen vil lykkes, hvilket kan betyde, at visse marker og afgrøder må opgives. Den langsigtede opformering af ukrudt er heller ikke kendt i de foreslåede sædskifter. Især på visse jordtyper bl.a. lavbundsjord forudsiges der at kunne opstå væsentlige problemer med ukrudtsbekæmpelse, som kan betyde, at arealerne må tages ud af dyrkning og udlægges med græs. Kapaciteten af de mekaniske metoder er generelt lavere end for den kemiske bekæmpelse, hvorfor en udfasning af pesticider kan indebære konsekvenser for bedrifts-og ejendomsstrukturen, ikke mindst på bedrifter med stor andel af kartofler.

Resistente sorter

I scenariet uden pesticider får dyrkningen af resistente sorter stigende betydning. Selv ved valg af de mest resistente sorter vil det dog ikke være muligt at undgå angreb af sygdomme, da der ikke i det eksisterende udvalg findes sorter med god resistens over for samtlige betydende sygdomme i f.eks. korn og kartofler. De langsigtede effekter og eventuelle tab som følge af et større smittetryk, når bekæmpelse udelades, er det ikke muligt at fastlægge ud fra de eksisterende parcelforsøg.

Der findes flere beskrevne alternative metoder under udvikling til erstatning af de kemiske bejdsninger (Nielsen et al., 1998). Ingen af metoderne er dog tilstrækkeligt udviklede til at kunne erstatte de kemiske metoder. Dette er baggrunden for, at underudvalget har indlagt en forudsætning om, at bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme skal sikres tilstrækkeligt ved fornødne dispensationsordninger for at tabene minimeres.

Der findes med den nuværende viden kun meget få muligheder for at reducere angreb af skadedyr ved alternative metoder. Angreb vil med jævne mellemrum betyde væsentlige tab for afgrøden og bidrage til formindskelse af dyrkningssikkerheden.

Dyrkning uden vækstreguleringsmidler praktiseres i vid udstrækning i dag ved valg af korte og stråstive sorter. Hvis der vælges høje og bedre konkurrerende sorter, vil der samtidig være en øget risiko for lejesæd, hvis ikke der samtidig sker en sænkning i N-niveauet (med ca. 30 kg N). En sænkning på 30 kg N vil betyde et generelt lavere udbyttepotentiale.

9.7 Usikkerheder og uhensigtsmæssigheder i et 0-scenarium

Årlige udsving i udbyttetab

Der kan forudsiges betydelige årsudsving i de tab, som kan opstå, hvilket vil mindske den eksisterende dyrkningssikkerhed. Ligeledes vil der være tale om betydelige svingninger mellem de enkelte bedrifter, bl.a. afhængig af jordtype og eksisterende ukrudtsflora. Hvilket vil forstærke den forskel, der også kendes i dag. Succesen af de enkelte afgrøder og sædskifter afhænger i stor udstrækning af, hvor godt den enkelte driftsleder vil kunne takle problemer med skadegørere, hvor ukrudt vurderes, som det største problem.

Det vurderes, at de skitserede sædskifter kan praktiseres typisk dog med 10-25% udbyttetab i forhold til nudriften. Der hersker stor usikkerhed om deres forløb ikke mindst ved store andele af specialafgrøder, hvor tabene forventes at ligge tættere på 50%. Succes betinger en mere langsigtet planlægning af produktionen, hvor sædskiftet i samspil med forebyggende indirekte behandlinger og direkte indsats, i langt højere grad end hidtil "bekæmper" skadegørere. Driftsleder beslutningerne vil derfor nødvendigvis være baserede på at kontrollere skadegørere frem for alene at optimere ud fra traditionelle økonomiske overvejelser. En omstilling der vil kræve en betydelig indsats på uddannelse- og efteruddannelsesområderne.

Dyrkningssikkerheden vil således i betydelig grad afhænge af, hvor forudseende den enkelte driftsleder er, da løsningen uden pesticider beror på kulturtekniske elementer, som ofte ligger forud for problemerkendelsen. Den nuværende dyrkningssikkerhed beror i høj grad på, at pesticider kan sættes ind for at minimere skader.

Risiko for store tab

I tabel 5.8 er udover de angivne gennemsnitstab for forskellige afgrøder estimeret et max-tab til illustration af, hvor store tab, der kan opstå i individuelle år på landsplan. I situationer, hvor en skadegører udvikler sig til et højt niveau, vil tabene for salgsafgrøder ligge imellem 22-100%, hvilket kan tages som udtryk for en formindsket dyrkningssikkerhed. Hyppigheden af hvor tit disse max-år indtræffer er yderst vanskelig at angive, hvilket ikke mindst skyldes, at de er meget vejrafhængige. For svampesygdomme i korn har der været tale om nær max-udslag bl.a. i årene, 1987, 1989, 1990, 1996 og 1998. Altså 5 ud af 14 år svarende til ca. hvert 3. år. Angrebene i 1989 og 1990 var især kraftige i hvede, som følge af dyrkning af gulrustmodtagelig sort på store arealer. I en situation uden fungicider må det forventes at en sådan sort bliver fravalgt. I raps er der tale om store sygdomsangreb ca. hvert 5 år i en betydelig del af afgrøderne. Variation i angrebsgrader af såvel sygdomme som skadedyr er opgjort af Stapel (1983) for en 100 årig periode via registreringer fra månedsoversigterne. Dette materiale viser de store årlige variationer.

Det er dog vigtigt at pointere, at også i den nuværende konventionelle produktion er der tale om betydelige svingninger i udbyttet årene imellem forårsaget af ikke mindst nedbørsmængder, se figur 5.2 (Kjær, 1998).

Mycotoxiner

En vurdering af risikoen for at der vil været øget forekomst af mykotoxiner i de høstede afgrøder er foretaget (Elmholt, 1998). De vigtigste mykotoxiner, der produceres i DK, stammer fra Fusarium og Penicillium svampe. Der findes ikke klare indicier for, at den nuværende brug af svampemidler giver betydelig reduktion i angreb af disse svampe på korn, hvorfor det heller ikke kan udledes, at en udfasning vil øge angrebene. Indirekte vil der kunne opstå øgede mængder af mykotoxiner. I forbindelse med øgede forekomster af ukrudt og øget risiko for lejesæd vil der således kunne opstå stigende problemer med at få høstet kornet tørt. Dette vil give anledning til forhøjede udgifter til korntørring, ligesom det kan påvirke kornkvaliteten, herunder mængden af mykotoxiner. Undersøgelser af ochratoxin A i mel og korn fra Veterinær og Fødevaredirektoratet har vist, at der var tendens til højere indhold i produkterne fra økologiske bedrifter (Anon., 1998). Et forhold der kan skyldes høje vandprocent i det høstede korn kombineret med mangelfuld nedtørring.

Jordbearbejdelse og mineralisering

Øget aktivitet med mekanisk jordbehandling, som væsentlig faktor for bekæmpelse af ukrudt, kan, hvis meget af denne aktivitet foregår om efteråret, lede til forøget udvaskning af kvælstof. Efterårspløjning giver ca. 15 kg højere N-udvaskning sammenlignet med forårspløjning. Stubbehandling om efteråret, som det vil være nødvendigt for at holde kvikken nede, har tilsvarende øget N-udvaskningen med 10-15 kg/ha (Møller Hansen & Djurhuus, 1996). Dyrkning af større arealer med efterafgrøder må på den anden side formodes at reducere risikoen for N-udvaskning. Risikoen for kvælstofudvaskning i de forskellige scenarier er nærmere analyseret af Miljø- og Sundhedsudvalget.

Lavere N-behov

De lavere kornudbytter i det foreslåede 0-scenarium medfører et mindre behov for N på 33.000 tons til korndyrkning, mens et øget areal med græs og vinterraps medfører et øget N-behov i forhold til gødskningen i nudriften. I alt formindskes N-behovet uden pesticidanvendelse med 12.000 tons N.

I 0-pesticid-scenariet vil det tilsvarende være muligt at reducere mængden af P- og K-gødningen. Ændringen i gødskningsbehovet er beregnet som forskellen i fjernet salgsvare. Det øgede raps- og ærteareal medfører et øget P-behov på 4.000 tons P og et mindre K-behov på 36.000 tons K.

9.8 Forsøgsresultater med 0-pesticider

Der findes kun et meget begrænset omfang forsøg, der viser effekten af et 0-pesticid-scenarium i forhold til konventionel dyrkning under forhold, hvor der samtidig tages højde for at inddrage alternative bekæmpelsesmetoder. I de 2 efterfølgende forsøgsserier er der reguleret på kulturtekniske forhold, mens der ikke er ændret på sædskiftet.

Et års resultater fra Køge-Ringsted Landboforening

I 1998 blev der opstartet 2 forsøg på 2 lokaliteter med sammenligning af sædskifter med ingen brug af pesticider vurderet i forhold til et sædskifte med anvendelse af et lavinput-niveau af pesticider (Kjærsgaard et al., 1998). Sædskiftet inddrager ærter, hvede (1.års), hvede (2.års) og vårbyg på lerjord, mens det på sandjord består af ærter, hvede, rug og rug. Forsøgene vil være flerårige og inddrager kulturtekniske forhold i 0-scenariet i den udstrækning, det er muligt (mekanisk ukrudtsbekæmpelse, resistente sorter, udsat såning, lavere N-niveau etc.). Ukrudtstrykket på de valgte arealer er forholdsvis begrænset.

Resultaterne fra første forsøgsår viste i gennemsnit af alle afgrøder et lavere udbytteniveau på 23 hkg/ha, hvilket efter inddragelse af variable omkostninger og afgrødeindtægter giver en mindreindtægt på i gennemsnit 1.420 kr. pr ha. Udbyttetabene i forsøgsåret var store på grund af betydelige angreb af septoria og bladlus i hvede, bygrust i vårbyg, trips i rug og bladrandbiller og ærtevikler i ærter. Ukrudtsproblemerne vurderes ikke som specielt store i forsøgsåret. Dette 1. års forsøg siger ikke noget om hvilken opformeringsgrad, der kan forventes i forsøgene. Udbyttetabene i 1998 vurderes at ligge over et gennemsnitsår, men er en meget god indikator for realistiske tab i et år med betydelige angreb af skadegørere. I forhold til de opstillede tab i 0-scenariet, hvor det samlede korntab ligger på 23%, ligger niveauet fra Køge-Ringsted på over 30%.

Pesticidfri maltbygdyrkning

DJF har i perioden 1992-96 udført 24 forsøg med pesticidfri maltbygdyrkning. I forsøgene har der ikke været foretaget justeringer i dyrkningspraksis, bortset fra indførelse af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i stedet for kemisk bekæmpelse. Udbyttetabet i forhold til konventionel dyrkning har i gennemsnit været 11%. Hvor der har været dyrket en mere resistent sort, har udbyttenedgangen kunnet reduceres til ca. det halve (Rasmussen, 1998). Forsøgene har ikke været placeret i sædskifter med vedvarende pesticidfri dyrkning. Det kan således ikke udfra disse forsøg vurderes, om der vil være tale om en opformering af ukrudt over årene, der kan give anledning til større tab. Tabene i disse forsøg ligger 5-7% under niveuaet fastsat i dette arbejde.

9.9 Konklusion på 0-scenarium

I kapitlet er der givet et bud på, hvordan et 0-scenarium kunne være for 10 forskellige bedriftstyper. Det vurderes, at de skitserede sædskifter kan praktiseres typisk dog med 10-25% udbyttetab i forhold til nudriften. Der hersker stor usikkerhed om deres forløb ikke mindst ved store andele af specialafgrøder, hvor tabene forventes at ligge tættere på 50%.

Ændrede sædskifter

En forudsætning for at et 0-pesticid-scenarium vil kunne lade sig gøre er, at der sker en væsentlig omlægning af bedrifterne i forhold til de eksisterende. Det er bl.a. nødvendigt med sædskifter med væsentligt mindre andel af vintersæd (max. 40% af sædskiftet) for at mindske græsukrudtsproblemerne. For at opretholde kravene til 65% grønne afgrøder, er der indlagt efterafgrøder i forbindelse med dyrkning af vårsæd. Der er desuden inddraget en lang række kulturtekniske foranstaltninger, der vil være nødvendige for at minimere problemer med skadegørere.

Tab i enkelt afgrøder

Der er estimeret tabsprocenter for alle afgrøder, som konsekvens af en dyrkning uden pesticider. Tabsprocenter er for de enkelte afgrøder opdelt på forskellige skadegørere. De samlede gennemsnitlige produktionsmæssige tab for forskellige afgrøder varierer mellem 7 og 50%. I kartofler er tabene som følge af kartoffelskimmel for eksempel på ca. 38%, mens frøgræs på grund af ukrudtsproblemer og problemer med frarensning af ukrudtsfrø er vurderet til at få sit udbytte halveret. I hvede er de samlede tab estimeret til 27-29%. Disse tab er opstået som følge af 7-9% tab fra bladsygdomme, 14% på grund af ukrudt og skade på afgrøden i forbindelse med harvning, ca. 3% for skadedyr, mens andre faktorer som udsættelse af såtid og valg af resistente sorter giver 7-8% tab.

De mindste tab er estimeret i græs og vinterraps, som kun vil berøres meget minimalt Der kan forudsiges betydelige årssvingninger i de tab, som kan opstå, hvilket vil mindske den eksisterende dyrkningssikkerhed. Det må forudsiges at visse produktioner med store krav til renhed og sygdomsfrihed må opgives. Generelt hersker der betydelig usikkerheder ved estimering af tabsprocenterne i et 0-pesticidscenarium som følge af væsentlig anderledes epidemiologi og populationsdynamik for skadegørerne. P.t. findes der således kun en meget begrænset forsøgsdokumentation, som man kan lægge til grund for en vurdering af et 0-scenarium.

Dispensation til bejdsning

Ved en eventuel udfasning af pesticider, foreslår underudvalget, at der gives dispensation til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme i de tidlige generationer af udsæd, idet konsekvenserne for en ukontrollabel opformering af udsædsbårne sygdomme er uoverskuelig og kan resultere i store tab. I marker med væsentlige angreb af stinkbrand vil afgrøden være værdiløs, som både dyre- og menneskefoder. I vårbyg vurderes det, at kombinationen af bejdsning af de første generationer i kombination med behovsanalyser af C2 generationen vil kunne praktiseres, mens der for vintersæd vil være behov for en nærmere vurdering af, om behovsvurdering af C2 er praktisk muligt på grund af den lille tidsmæssige afstand mellem høst og såning. Ved at fastholde bejdsningen af de første generationer til og med C1 efterfulgt af behovsvurdering af C2, vil det bejdsede areal formodentlig kunne reduceres til under 10% af det nuværende forbrug. En sådan strategi skal opfølges af information og rådgivning, der skal sikre, at jordbrugerne udskifter deres udsædsmateriale.

Ændring i dækningsbidrag II

For sædskifter anvendt i kvægbrug vil en omlægning være relativt nem og kun skabe begrænsede tab, mens der vil være størst tab i forbindelse med specialiserede planteavlsbedrifter, der har betydelig produktion af f.eks. frø, kartofler og sukkerroer. Flere af disse specialproduktioner vurderes det ikke realistisk at opretholde, hvis pesticider totalt forbydes. Økonomiske beregninger af dækningsbidrag II for hele bedriftstyper, hvis vores nuværende andel af specialafgrøder fastholdes, viser således i forhold til nudriften en gennemsnitlig nedgang for kvægbrug på sandjorde på mellem 4 og 8%, for planteavl på 39 og 48% for henholdsvis sand og lerjord og på 50 og 93% for planteavlere med henholdsvis frøavl og sukkerror, mens der for kartoffelavlere er en nedgang på 66% (tabel 10.9).

Økonomisk optimerede sædskifter

Udover de sædskifter, som er foreslået med henblik på at reducere skadegørereniveauet og fastholde vores nuværende specialafgrødeareal, er der opstillet nogle bedriftstyper, som er bestemt udfra en blanding af agronomiske og økonomiske forhold i en økonomisk optimeringsmodel. Disse bedrifter vil i et 0-scenarium foretage en næsten total udfasning af specialafgrøder. Dette stemmer godt med de beskrevne betænkeligheder, der har været for disse afgrøder, hvor der forventes store udgifter til renholdelse for ukrudt og tab som følge af eksempelvis skimmelangreb. Det er derfor naturligt, at disse afgrøder vil blive udkonkurreret af andre afgrøder i et 0-scenarium. På grund af de betydelige tab i mange afgrøder, forringes økonomien i en grad, så brak bliver en fordelagtig afgrøde. Andelen af brak vil stige til ca. 30% på de rene planteavlsbedrifter, hvor der ikke er behov for at tage hensyn til gyllehåndtering og harmoniregler. Der giver en samlet brakprocent på 18%, som er en overskridelse af Danmarks samlede kvote på 15%. I det rent agronomiske 0-scenarium er foreslået en del raps og ærter i flere sædskifter. Disse afgrøder er ikke fundet konkurrencedygtige, hvor der er økonomisk optimeret, men erstattes af rotationsbrak, som også tilskrives en forfrugtsværdi. Vårsæden er ligeledes generelt vundet frem på bekostning af vintersæden.

DB II i økonomisk optimerede sædskifter

Økonomiske beregninger af dækningsbidrag II for disse optimerede bedrifter, hvor der stort set ikke forekommer specialafgrøder, viser i forhold til nudrift, en gennemsnitlig nedgang for kvægbrug på sandjorde på 21-24%, for planteavl på 26 og 34% for henholdsvis sand- og lerjord og på 35 og 39% for planteavlere med henholdsvis frøavl og sukkerroer, mens kartoffelproducenterne har en nedgang på 51% under forudsætning af 1995/96 priser. Tabene er væsentligt lavere på de optimerede specialafgrødebedrifter i forhold til de mere agronomisk opstillede sædskifter (tabel 10.9).

Overholdelse af kvalitetskrav

Succesen af et 0-pesticid-scenarium afhænger i høj grad af, om man fortsat kan overholde gældende kvalitetskrav til f.eks. frø, læggekartofler, melkartofler, o.l. For rækkeafgrøder vil det indtil nye metoder er udviklet være nødvendigt at foretage manuel lugning. Hvorvidt der er muligt at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft til et sådant meget sæsonbetonet arbejde er et andet uafklaret spørgsmål, der kan vanskeliggøre den fortsatte sukkerroeproduktion. De lavere udbytter og i visse tilfælde større meromkostninger til f.eks. lugning og tørring skal vurderes i forhold til, om det vil være muligt at opnå en merpris for afgrøder, der ikke er pesticidbehandlet.

Det vurderes, at der er flere uudnyttede alternativer til kemiske bekæmpelsesmetoder, som kan forbedre dyrkningsbetingelserne i et 0-pesticid-scenarium. Større udbredelse og udvikling af mekaniske bekæmpelsesmetoder er sammen med bedre udnyttelse af sygdomsresistens blandt de mest oplagte. Sædskiftemæssige justeringer vil have stor indflydelse, når forebyggelse af skadegørere bliver vigtigere end direkte bekæmpelse. Det vurderes, at efterspørgslen efter alternative metoder i sig selv vil kunne virke fremmende og stimulerende for udviklingen af alternative metoder.

De samlede produktionstal i et 0-scenarium er vurderet af Økonomi- og Beskæftigelsesudvalget udfra den samfundsøkonomiske modelberegning. Vedrørende produktionen af tilstrækkelige foderenheder til opretholdelse af den nuværende animalske produktion er der i 0-scenariet planlagt en produktion på kvægbedrifterne, der fastholder den nødvendige produktion af foderenheder. Vedrørende svineproduktionen vurderes det, at en nedgang i kornproduktionen vil kunne erstattes med import fra andre lande. De økonomiske konsekvenser af en sådan omlægning indgår i økonomiberegningerne.

Anon 1998: Overvågning sprogram for ochratoxinA i korn og mel 1998. Rapport IFE fra Veterinær og Fødevaredirektoratet.

Rasmussen, I ,A (1998): Pesticidanvendelse betaler sig ikke - altid. Jord og viden, 22.10.98, 143 (22): 4-5.

Elmholt, S.(1998) Vedrørende samspil mellem pesticider og toksiner i landbrugsafgrøder. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Hansen, J.G. & S. Holm 1996. Vejret bestemmer behovet for skimmelbekæmpelse. 13. Danske Planteværnskonference, Sygdomme og skadedyr. SP-rapport nr s. 41-51.

Kjærsgård, J 1998. Pesticidfri dyrkning. Planteavlsberetning fra Køge-Ringsted Landboforening. 1998

Kjær, L.(1998) Rapport over dataudtræk fra Database for Markforsøg. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Møller Hansen, E.; Djurhuus, J. (1996) Nitratudvaskning og jordbearbejdning, Vand og jord nr 4 ,1996.

Nielsen, B.J.; Borgen, A. Scheel, C. Nielsen, G.C. (1998) Vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Sammenskrivning af eksisterende viden om muligheder for at forebyggge og regulere problemer med frøbårne sygdomme. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Holm, S.; Knudsen, P.B. Mathiesen, A. Højmark, J. Tolstrup, K. 1999: Problemer ved kartoffelproduktion ved hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Stapel, C. (1983). Plantesygdomme i Danmark. 100 årsberetning samlet ved Planteværnscentret. Statens Planteavlsforsøg 1984.

Ørum, J. E 1998 Driftsøkonomiske konsekvenser af en pesticidudfasning- optimal pesticid- og arealanvendelse for 10 bedrifttyper i fem udvalgte scenarier.Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.