Rapport fra udvalget om jordbrugsdyrkning

8 Alternative metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere

8.1 Forebyggelse og bekæmpelse af svampesygdomme
8.1.1 Muligheder med resistens og forædling
8.1.2 Muligheder med kulturtekniske foranstaltninger
8.1.3 Fremtidige perspektiver
8.1.4 Konklusion
8.2 Udsædsbårne svampesygdomme
8.2.1 Nuværende situation
8.2.2 Muligheder for bekæmpelse uden pesticider
8.2.3 Fremtidige perspektiver
8.2.4 Konklusion
8.3 Skadedyrsbekæmpelse
8.3.1 Skadedyrsresistente sorter
8.3.2 Alternative metoder
8.3.3 Fremtidige perspektiver
8.3.4 Konklusion
8.4 Forebyggelse og mekanisk bekæmpelse af ukrudt
8.4.1 Nuværende situation
8.4.2 Påvirkning af frøpuljen
8.4.3 Kvalitetsmæssige aspekter for den vegetabilske produktion
8.4.4 Kvikbekæmpelse uden brug af pesticider
8.4.5 Fremtidige perspektiver
8.4.6 Konklusion
8.5 Alternative vækstreguleringsmetoder
8.5.1 Vækstregulering i korn
8.5.2 Vækstregulering i frøgræs
8.5.3 Vækstregulering i potteplanter
8.5.4 Konklusion
8.6 Biologisk bekæmpelse og brug af naturstoffer
8.6.1 Biologisk og mikrobiologisk bekæmpelse i væksthus
8.6.2 Fremtidige perspektiver i væksthus
8.6.3 Biologisk og mikrobiologisk bekæmpelse på friland
8.6.4 Fremtidige perspektiver på friland
8.6.5 Anvendelse af planteekstrakter o.l.
8.6.6 Konklusion
8.7 Alternative metoders påvirkning af næringsstofbehovet
8.8 Anvendelse af skadetærskler
8.8.1 Ukrudt
8.8.2 Sygdomme og skadedyr
8.8.3 Potentiale for anvendelse af skadetærskler
8.8.4 Perspektiver
8.8.5 Positionsbestemt plantebeskyttelse
8.8.6 Konklusion
8.9 Anvendelse af GMO-planter
8.9.1 Nuværende situation
8.9.2 Fremtidige perspektiver
8.9.3 Konklusion
8.10 Sprøjtetekniske muligheder for at reducere pesticidforbruget og uønskede påvirkninger af miljøet
8.10.1 Sprøjtetekniske muligheder for at reducere pesticidforbruget
8.10.2 Sprøjtetekniske muligheder for at reducere afdrift
8.10.3 Muligheder for at reducere punktkildeforurening med pesticider
8.10.4 Konklusion
8.11 Nye pesticiders muligheder for at ændre forbruget
8.11.1 Herbicider
8.11.2 Fungicider
8.11.3 Insekticider
8.11.4 Konklusion

I underudvalgets kommissorium er det nævnt, at man skal belyse alternative ikke kemiske metoder til bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og ukrudt, idet dette er nødvendigt for at belyse konsekvenserne ved hel eller delvis udfasning af pesticiderne inden for en 10 årig periode. I dette kapitel er gennemgået eksisterende viden på området.

De vurderede metoder er:

Underudvalget har herudover vurderet elementer, som kan medvirke til reduktion i et scenarium med delvis udfasning af pesticider. Potentiale af følgende elementer er inddraget:

Indledningsvis er beskrevet nogle generelle forhold omkring forebyggelse i forbindelse med afgrødevalg og sædskiftet.

Generelle betragtninger

Forebyggelse af skadevoldere via afgrødevalg

Sædskiftet har stor betydning for det samlede niveau af skadegørere og deres betydning for afgrøderne. Det er således velkendt, at der er et væsentligt mindre behov for anvendelse af pesticider i kvægbrugssædskifter med stor grovfoder-produktion, sammenlignet med behovet på specialiserede planteavlssædskifter med for eksempel sukkerroer eller kartofler. Det vurderes generelt, at der er et stort forskningsmæssigt behov for at få vurderet langsigtede perspektiver i forskellige sædskiftetyper, hvor skadegørere skal bekæmpes ved alternative metoder, som det for eksempel vil være tilfældet i et scenarium uden pesticider. Mange kulturtekniske forhold kan inddrages i de nuværende dyrkningssystemer, såsom justering af såtid, gødning, såmængde m.m., hvorved mulighederne for at minimere problemer med skadegørere forbedres. Disse elementer er inddraget i kapitel 8.1, 8.3 og 8.4.

Der vurderes ikke at være store realistiske muligheder for at ændre på afgrødevalget til produktion af foder og vegetabilske fødevarer. Dog vurderes der at være visse muligheder inden for anvendelse af helsæd til søer og biomasseproduktion til non-food formål. Begge disse produktioner vurderes at have et lille behov for pesticider (Olesen et al., 1998). Samdyrkning af afgrøder i form af blandsæd vurderes ikke at have et stort potentiale i planteavlssædskifter, hvorimod potentialet vurderes større i økologisk produktion, hvor inddragelse af kvælstoffikserende arter har betydning for udbyttet.

8.1 Forebyggelse og bekæmpelse af svampesygdomme

8.1.1 Muligheder med resistens og forædling

Resistens i landbrugsafgrøder

Resistensforædling har i flere årtier været en vigtig vej til at mindske sygdomsangreb i vores dyrkede arter. Behovet for langvarig og kontinuert indsats på dette felt skyldes, at resistens ikke nødvendigvis er statisk. Når sorter anvendes i praksis på store arealer, kan der ske ændringer hos svampepopulationens evne til at angribe planterne, således at sorternes resistens bliver ineffektiv efter nogle års dyrkning.

Der foregår kornforædling i Danmark, men de fleste af de dyrkede sorter på nuværende tidspunkt stammer fra udlandet. I de senere år har arealandelen af danske vårbyg og vinterhvede sorter typisk ligget på mellem 5 og 10%. Mens alle rug og vinterbyg sorter har været udenlandske.

2 slags resistens-racespe cifik og raceuspecifik

I forbindelse med vurdering af resistens i det nuværende sortsmateriale er det væsentligt at skelne mellem de forskellige typer af resistens, der findes, deres genetiske grundlag, og patogenernes respons på resistensen. Ofte grupperes resistens enten som race-specifik eller som race-uspecifik (partiel) resistens. De to kategorier defineres ud fra resistensens effekt over for specifikke patogen-isolater. Race-specifik resistens er kendetegnet ved at have stor virkning over for visse patogen-isolater (dem med avirulens mod pågældende resistens), og ingen virkning over for isolater med den tilsvarende virulens. Hyppigheden af isolater med henholdsvis virulens og avirulens i patogenpopulationen er således bestemmende for effekten af race-specifik resistens under markforhold. Den race-specifikke resistens er normalt monogent nedarvet, hvorimod den partielle resistens er betinget af mange gener.

Nedbrydning af resistens

Opformering af virulente isolater i patogenpopulationen bliver i praksis udtrykt ved, at den pågældende resistens mister sin effekt og populært sagt bliver "nedbrudt". Hastigheden, hvormed en sådan opformering foregår, afhænger bl.a. af patogenets biologi og spredningsmønster, men også af hvor stort areal den pågældende sort dyrkes på, om det sker i blanding eller i monokultur, om afgrøden både dyrkes som vår- og vinterform, og sidst men ikke mindst af niveauet af partiel resistens i sortsmaterialet. Den partielle resistens har nogenlunde samme virkning over for alle patogen-isolater. Der foregår dog også selektion i patogenpopulationen for tilpasning til partiel resistens, men denne selektion er mindre intens, og partiel resistens anses derfor som mere "holdbar".

God resistens i vårbyg

Vårbyg er den kornart, som i de seneste 30-40 år har været genstand for den mest intensive forædling og forædlingsrelaterede forskning i Danmark. Det er samtidig den kornart, der har det højeste niveau af resistens over for svampesygdomme. Allerede i dag findes der i de dyrkede sorter effektiv resistens mod meldug, bygrust og skoldplet, mens der mod bygbladplet findes moderat effektiv resistens. Blandt de mest dyrkede sorter er der en del, der kombinerer god resistens mod alle fire sygdomme. Den forholdsvis succesfulde resistensforædling i vårbyg skal ses på baggrund af, at der i udbredt grad anvendes ml-o resistens mod meldug. Der har således været en markant udvikling hen imod dyrkning af mere meldugresistente sorter i de seneste 10 år. Ml-o resistens har således givet ro til at indbygge god resistens mod de øvrige betydende svampe.

Resistente sorter har ofte lave udbyttetab

I vårbyg er udbytteniveauet i de mest resistente sorter på fuld højde med de højstydende sorter, og som gennemsnitsbetragtning er det generelt ikke rentabelt at foretage svampebekæmpelse, hverken i de højstydende eller de mest resistente sorter (tabel 8.1). Dette afspejler sig bl.a. i det nuværende sortsvalg især inden for foderbyg. Svampebekæmpelse kan være rentabel i hel- eller delvis modtagelige sorter på lokaliteter, og i år med favorable forhold for epidemisk udvikling af svampesygdomme.

Tabel 8.1
Udbytterelationer i de mest resistente og i de højstydende vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse i 1995-97. Opdelingen i henholdsvis 'mest resistente' og 'højstydende' er foretaget efter, at resultaterne fra de bagved liggende forsøg er opgjort.(Munk et al., 1999).

link til tabel

Sorter med god meldugresistens giver generelt et mindre merudbytte for brug af fungicider end mere modtagelige sorter. Hvilket fremgår af tabel 8.2, der viser tal fra 3 år, hvor meldugangrebene har varieret en del. Sortsblandinger har generelt et lavt niveau af meldug og har mindre behov for sygdomsbekæmpelse. Andre sygdomme som bygrust og bygbladplet og skoldplet kan i visse år give betydelige udbyttetab, hvis bekæmpelse undlades, hvilket bl.a. var tilfældet i 1998.

Tabel 8.2
Bruttomerudbytter i hkg/ha for svampebekæmpelse i forskellige vårbygsorter opdelt efter resistens og år. Meldugangrebet er angivet i parentes for hvert af de 3 år. Til grund for alle tallene ligger mindst 15 forsøg. (Oversigt over Landsforsøgene, supplerende forsøg).

Foderbyg og maltbyg

I Danmark dyrkes ca. halvdelen af arealet med foderbygsorter og halvdelen med maltbygsorter. Inden for foderbyg tages der i udstrakt grad hensyn til resistens ved valg af sort og dyrkning med minimal brug af fungicider er praksis. I forbindelse med valg af maltbygsort er der ikke samme mulighed for at prioritere sygdomsresistens højt. Dette hænger sammen med, at maltindustrien i Europa kun aftager ganske bestemte sorter, der dels er af god maltkvalitet dels er velkendte og velprøvede. Såfremt den store malteksport fra Danmark skal opretholdes (merværdi af maltbyg i forhold til foderbyg i en normal sæson er ofte mellem 10-30 kr./hkg), må sygdomsresistens ofte prioriteres lavere end maltbygkvalitet.

Svag sygdomsresistens i vinterbyg

I vinterbyg er resistensniveauet mod bladsygdomme relativt dårligt. Det gennemsnitlige tab i de 5 højstydende sorter, som følge af manglende svampebekæmpelse udgør ca. 2 hkg/ha efter fradrag for omkostninger. Vinterbyg angribes af de samme sygdomme som vårbyg, men her er det skoldplet, bygbladplet og bygrust, der er mest tabsgivende. Sorterne udviser betydelige forskelle i niveauet af resistens, men kun en enkelt sort har haft et nogenlunde højt resistensniveau mod alle sygdomme. Inden for de sidste år har enkelte nye sorter i sortsafprøvning haft en klart forbedret resistens, men ingen af disse har haft tilstrækkeligt højt udbytte og vinterfasthed for danske forhold. De sorter, som bedst kombinerer udbytte, vinterfasthed, stråegenskaber og kernekvalitet, dyrkes normalt på de største areal. Da variationen i resistensniveau blandt vinterbygsorterne er begrænset, og ingen sorter kombinerer tilstrækkelig resistens mod alle betydende sygdomme, er der ikke på kort sigt de store muligheder for, gennem sortsvalg, at mindske afhængigheden af fungicider yderligere (Hovmøller et al., 1998).

Ingen sorter med god resistens over for alle bladsygdomme i hvede

Vinterhvedens fire alvorligste bladsygdomme meldug, gulrust, hvedegråplet og hvedebrunplet medfører ved kraftige angreb store tab både af udbytte og kvalitet. Der findes sorter med moderat til god resistens over for specielt meldug og gulrust, men ingen sorter på markedet kombinerer effektivt resistens mod alle betydende bladsygdomme (tabel 8.3).

Tabel 8.3
Hyppighed af skadevoldende svampeangreb i vinterhvede i Danmark, resistensniveau i tilgængeligt sortsmateriale, samt genetisk grundlag- og fremtidigt potentiale for resistens (modificeret efter Hovmøller et al., 1998).

link til tabel

Stor årlig udsving i udbytte tab efter sygdomsangreb

En simpel opdeling af sorterne i modtagelige og resistente, afhængigt af sygdomstrykket i det enkelte år, viser, at udbyttetabet som følge af sygdomme kan variere mellem 6 og 21 hkg/ha (tabel 8.4). Med hensyn til meldug findes der p.t. ikke fuld effektiv resistens i de sorter, der er i udbredt dyrkning, dog besidder nogle af de allernyeste sorter en tilsyneladende effektiv resistens. Holdbarheden af meldugresistens i hvede har i de seneste mange år vist sig at være relativ kortvarig. Mange dyrkede sorter besidder en effektiv gulrustresistens, men også her er holdbarheden i mange tilfælde ringe (Hovmøller et al. 1998). Hvedegråplet og hvedebrunplet er sygdomme, der også fremover vil kunne forvolde store problemer, idet der ikke i dag findes tilstrækkelig effektiv resistens i de dyrkningsværdige sorter. Styrken af de epidemiske angreb er stærkt vejrafhængige, og kraftige angreb kan forvolde høje udbyttetab.

Tabel 8.4
Bruttomerudbytter i hkg/ha for svampebekæmpelse i forskellige hvedesorter opdelt efter resistens og år. Til grund for alle tallene ligger mindst 16 forsøg. (Oversigt over Landsforsøgene, supplerende forsøg).

*Resistente sorter: 1996-97: Terra, Lynx, Hunter, 1998: Lynx, Stakado, Cortez
**Modtagelige sorter: 1996-98: Ritmo, Versaille, Brigadier
Resistente sorter contra højt ydende sorter

Som for vårbyg er der i vinterhvede foretaget en selektion af henholdsvis de fem 'mest resistente' sorter og de fem 'højstydende' sorter i perioden 1995-97. Selektionen er foretaget efter, at resultaterne fra de bagved liggende forsøg er opgjort, og i den forbindelse skal gøres opmærksom på, at de højst-ydende sorter et år sjældent er højstydende året efter. En senere opgørelse af samme materiale år for år viser, at der blandt de fem højstydende sorter et år blot kan genfindes én fra de 5 højstydende i det foregående år.

Som gennemsnitsbetragtning for 1995-97 har der været positivt merudbytte for svampebekæmpelse i såvel de mest resistente sorter (som kun var delvis resistente mod gråplet) samt i de højstydende. Set i "bakspejlet" for den pågældende periode, gav de mest resistente sorter fra 3,5 – 4,5 hkg/ha mindre i udbytte end de højstydende, såvel i ubehandlet som fungicidbehandlet (tabel 8.5).

Efterfølgende forsøg fra 1998, hvor der var særdeles kraftige angreb af gråplet i de fleste sorter, og hvor nye fungicider blev taget i anvendelse, viser, at netto-merudbytterne lå i størrelsesordenen 9-12 hkg/ha i sortsforsøgene, med de højste merudbytter i gruppen af højstydende sorter (Munk et al., 1999). Videre fandt man, at såfremt grupperingen af henholdsvis 'mest resistente' og 'højstydende' sorter for 1998 var baseret på resultater fra 1997-97, var der ingen forskel i udbytterne for de to grupper af sorter, når der blev foretaget svampebekæmpelse, medens de mest resistente gav højst udbytte i ubehandlet.

Resistens koster ikke udbytte fra naturens side

Ovennævnte resultater understreger, at det ikke er egenskaben 'resistens', der er årsag til et eventuelt lavere udbytte end i sorter, der i en periode er højst-ydende. Det vurderes, at med ændrede prioriteringer i forædlingen kan resitensniveauet hæves, samtidig med at der holdes fast i et højt udbytteniveau. Da danske planteforædlere indgår i et internationalt samarbejde, er størrelsen af udbyttefremgangen dog afhængig af i hvilket omfang, der anvendes de samme selektionskriterier, og hvor meget materiale, der med fordel kan udveksles mellem forædlingsvirksomhederne. En ensidig dansk satsning på resistens kan betyde, at udbyttefremgangen i danske sorter kan få svært ved at følge med den forventede fremgang for udenlandske sorter. Omvendt vil øget fokus på resistens, også i udlandet, på sigt, kunne give dansk forædling en konkurrencemæssig fordel.

Tabel 8.5
Udbytterelationer i de mest resistente og i de højstydende hvedesorter med og uden svampebekæmpelse i 1995-97. Begge grupper har i gennemsnit givet merudbytter for bekæmpelse, som er af samme størrelsesorden. Opdelingen i henholdsvis 'mest resistente' og 'højstydende' er foretaget efter, at resultaterne fra de bagved liggende forsøg er opgjort.(Munk et al., 1998).

*Lynx, Stakado, Sareste, Hunter, Pentium
**Trintella, Ritmo, Flair, Record, Versailles

Stort forædlingspotentiale

Inden for de næste 10 år anses potentialet for forædling og anvendelse af sorter med effektiv resistens over for meldug og til dels gulrust for forholdsvis godt, idet der i forædlingsmateriale findes nye effektive resistensgener, og i en række veltilpassede sorter er der et forholdsvis højt niveau af partiel resistens. Men hvis gulrustsvampens populationsdynamik forsætter med samme hast i de kommende år, kan der opstå mangel på god resistens mod gulrust inden for 10 år. Der findes i forædlingsmaterialet p.t. ikke fuldt effektiv, race-specifik resistens mod hverken gråplet eller brunplet. Der er en betydelig niveauforskel i partiel resistens mellem nye linier, men da partiel resistens er polygent betinget, er den vanskelig at arbejde med i forædlingen. Det forventes, at niveauet af partiel resistens inden for 10 år kan øges i nye sorter, men umiddelbart er det ikke sandsynligt, at der kan opnås et niveau, så epidemiske angreb kan undgås under vejrforhold, der er gunstige for de to svampe.

Mange forædlingsmål

Det skal understreges, at der i hvede tilsyneladende ikke findes resistens, der kan sammenlignes med den meget holdbare Mlo-resistens i vårbyg. Der vil til stadighed være behov for at introducere ny resistens til erstatning af de 'nedbrudte' specifikke gener. Det betyder, at der på samme tid skal arbejdes med at introducere ny resistens mod alle fire bladsygdomme. Nye sorter skal derudover have god vinterfasthed, det vil sige have et højt niveau af tolerance over for frost og kulde kombineret med resistens mod udvintringssvampe. Det er derfor ikke sandsynligt, at der inden for en 10 års horisont vil fremkomme sorter, som kombinerer resistens mod alle fire bladsygdomme endsige sorter, som har effektiv resistens mod alle betydende sygdomme i kombination med en god vinterfasthed.

Der findes et betydeligt potentiale for ad genetisk vej at mindske tab som følge af bladsygdomme. I den forbindelse skal understreges, at selvom der f.eks. i korn inden for hvert enkelt af områderne bladsygdomme, udsædsbårne sygdomme og ukrudtskonkurrence er mulighed for at afhjælpe problemerne, er det ikke givet, at alle problemerne kan løses forædlingsmæssigt samtidigt inden for en kortere årrække. Det er derfor nødvendigt at foretage en samlet vurdering af uløste opgaver for hver enkelt afgrøde, samtidig med at udbytteniveau og kvalitet tages med i betragtning.

Resistens i raps, ærter og frøgræs

Fungicider bruges kun i begrænset omfang i raps, ærter og frøgræs. Kendskabet til betydningen af patogener i raps, ærter, frøgræs og bederoer må siges at være ringe, og viden om resistensgenetik og patogeners populationsdynamik er stærkt begrænset. Der er generelt genetisk basis for at øge niveauet af resistens mod sygdomme i raps, ærter, frøgræs og bederoer, men det kræver en større forsknings- og forædlingsmæssig indsats. Med hensyn til raps, ærter og frøgræs forædles primært til eksportmarkedet, hvor der ikke umiddelbart kan forventes en stigende efterspørgelse efter resistente sorter.

Kartoffelskimmel

Kartoffelskimmel er den vigtigste sygdom i kartofler, og sygdommen optræder hvert år. Betydningen af disse angreb afhænger især af, hvor tidligt og hvor kraftigt angrebene indtræder, ligesom det har betydning, hvilken modtagelighed de dyrkede kartofler har, jævnfør figur 8.1. Tab på mellem 30-40% er almindeligt, som følge af skimmelangreb (Hansen & Holm, 1996). God resistens over for kartoffelskimmel vil kunne minimere tabene i kartofler betydeligt.

Sorter med specifikke resistensgener over for kartoffelskimmel har været udbredt i dyrkning i mere end 40 år, men indtil nu er alle kendte specifikke resistensgener blevet nedbrudt. Siden 1960'erne har man i forskningen arbejdet med uspecifikke resistensgener, der virker over for forskellige skimmelracer. Sådanne sorter angribes svagere, og epidemien udvikler sig langsommere. I flere sorter med uspecifik resistens, er resistensen imidlertid helt eller delvis brudt sammen efter flere års dyrkning (Holm et al., 1998).

Nuværende resistente sorter har begrænsninger

Selvom der eksisterer sorter med en ret god resistens over for kartoffelskimmel, er det ikke hidtil lykkes at overføre denne resistens til alle de sorter, der har forbrugernes eller melindustriens præference. Danva er et eksempel på en sildig melkartoffel med god resistens. På forædlingsstationerne er der flere nye sildige stivelses- og spisesorter på vej med uspecifik resistens. Hverken i dansk eller udenlandsk materiale er der middeltidlige spisesorter på vej med god resistens. Høj resistens synes kun at forekomme i sildige sorter (Holm et al., 1999). Fælles for resistente sorter er, at ingen ved hvor lang tid det varer, inden der opstår resistensbrydende typer af svampen. Resistensbrydende typer fremmes af, at sorterne får større udbredelse.

Ingen af de kendte resistenser er så stærke, at de er tilstrækkelige til at holde skimmelangreb væk og sikre mod udbyttetab. Fælles for sorter med uspecifikke resistensgener er, at de alle bliver meget angrebet mod slutningen af vækstsæsonen, hvis klimaforholdene er gunstige for skimmelen. Disse sorter kan dog –især tidligt på sæsonen- klare sig med en reduceret sprøjtning (Holm et al., 1999).

Stort forbrug af svampemidler i kartofler

I dag bruges mellem 40-50% af alle fungicider målt i kg aktivstof til bekæmpelse af denne sygdom. Sorternes resistens over for angreb af kartoffelskimmel udnyttes ikke fuldt ud, fordi risikoen for angreb i de forskelllige sorter ikke på nuværende tidspunkt kan differentieres tilstrækkeligt. Derfor sprøjtes sorter med nogen resistens stort set, som om de var fuld modtagelige for angreb.

Figur 8.1
Behovsbestemt behandlingshyppighed mod kartoffelskimmel på 3 lokaliteter i DK frem til 15. august opdelt for 3 resistensniveauer. Tallene er gennemsnit af årene 1988-95. 6 behandlinger regnes for at være et normalt behandlingsniveau, hvis der udføres rutinebehandlinger (Kilde: Hansen & Holm, 1996).

Strategisk anvendelse af sorter incl. sortsblandinger

Udover den direkte anvendelse af resistente sorter findes der muligheder for reduktion af sygdomsangreb baseret på en strategisk anvendelse af resistens, herunder anvendelse af arts- og sortsblandinger og fordeling af resistens over tid, f.eks. i vinter- og vårformer. Erfaringerne med anvendelse af sortsblandninger er gode i vårbyg, mens der kun er mere begrænsede erfaringer fra andre afgrøder. Mulighederne for at regulere og stabilisere resistensen af denne vej har ofte været fremført men kun haft begrænset praktisk betydning på grund af reguleringsmæssige problemer.

Resistens i havebrugskulturer

Området omfatter mange kulturer. Kun et uddrag af de mest betydningsfulde vil blive nævnt. De fleste sorter inden for dette områder stammer fra udlandet (især Holland og England). I Danmark er der p.t. meget lille forædlingsaktivitet på dette felt.

Problemer i æbler og jordbær

Det største problem i kernefrugt er skurv. De nuværende hovedsorter i Danmark tilhører ikke alle de sundeste sorter. Hvis der skal reduceres på pesticid forbruget vil et ændret sortvalg være meget vigtigt. Ændring i sortimentet tager tid (10-15 år), idet den nuværende produktion først skal afskrives, før der kan etableres nyt. Der findes æblersorter med resistens mod æbleskurv, men resistensen er nedbrudt, ligesom det er tilfældet med resistens i andre afgrøder. Valget af resistente sorter kan reducere problemet men ikke løse problemerne med sygdomme (Lindhard et al., 1998).

Der findes sorter i jordbær, som har forholdsvis god resistens over for gråskimmel og meldug. Disse sorter har dog desværre ikke kunnet honorere detail-leddets krav om lang opbevaring. Det er vigtigt ved plantning af jordbær at sikre, at materialet er fri for rødmarv, visnesyge og stængelbasisråd.

Grønsager dækker over mange kulturer og dyrkes såvel udendørs som indendørs for flere kulturers vedkommende. I væksthusgrønsager er et af de største problemer pythium, som angriber planternes rodsystem. Der findes p.t. ingen sorter, der har resistens over for denne sygdom i bl.a. agurk, men der er identificeret resistente vildtyper, som på længere sigt kunne forbedre niveauet (Thinggaard, 1998). For salatdyrkning er der betydelige problemer med salatskimmel. Selv om der forædles mod resistente sorter, er denne resistens sjældent særlig holdbar.

Løg er en frilandskultur, som angribes meget af løgskimmel. Denne svampesygdom nedsætter både kvalitet, udbytte og holdbarhed. Screening af de dyrkede løgsorter har vist meget lille forskel i deres modtagelighed (Kjeldsen, Bjørn & Thinggaard, 1998).

Udbuddet af prydplanter er meget varieret, og da der findes mere end 400 forskellige arter i produktion inden for området, er det svært at indbygge en bred resistens i alle kulturer. På grund af en hurtig udvikling i sortsvalget er det således med den nuværende produktionsform svært at sikre, at der dyrkes sygdomsresistente sorter (Ottosen et al., 1998).

8.1.2 Muligheder med kulturtekniske foranstaltninger

Landbrugsafgrøder

Sædskiftet har stor betydning for det samlede sygdomstryk og den udbyttenedgang de forårsager. I tabel 8.6 er angivet nogle eksempler på sædskiftesygdomme og nematoder og det antal år, der som hovedregel skal gå, før afgrøden igen bliver dyrket på det pågældende areal.

Generelt er der dog væsentligt mindre behov for anvendelse af fungicider i kvægbrugssædskifter med stor grovfoder-produktion, sammenlignet med behovet på specialiserede planteavlssædskifter med for eksempel korn og kartofler. Dette skyldes ikke angreb af deciderede sædskiftesygdomme, men det forhold at korn og kartofler generelt er de afgrøder, der angribes kraftigst af bladsygdomme.

Det er ikke alle disse sygdomme, som kan bekæmpes kemisk. I Danmark overholder man som hovedregel et sædskifte, som forhindrer opformering af de fleste sædskiftesygdomme. Blandt andet er der ikke tradition for at bekæmpe nematoder, som det for eksempel har været meget praktiseret i hollandsk landbrug for at kunne have stor andel af kartofler og roer i sædskiftet.

Tabel 8.6
Oversigt over sædskiftesygdomme/nematoder og det antal år, der som hovedregel skal gå, før afgrøden igen bør dyrkes på det pågældende areal (Kilde: Godt Landmandskab år 2000).

link til tabel

Ved udsættelse af såtidspunktet i vintersæd er der nogle muligheder for at mindske betydningen af sygdomme. Udbyttetabet ved sen såning kan dog være betydeligt (5-7 hkg/ha), ligesom sen såning mindsker afgrødens N-optagelse om vinteren og øger risikoen for udvaskning (Oversigt over Landsforsøgene 1997).

Effekt af kvælstof

Øget udsædsmængde og stigende N-mængder vil normalt øge risikoen for angreb af meldug i kornafgrøder (tabel 8.7), men vekselvirkningen mellem dyrkningsfaktorerne og sygdommene og dermed pesticidbehovet er normalt væsentligt mindre end for hovedvirkningen (Jørgensen et al., 1997).

Tabel 8.7
Udsædsmængdens indflydelse på % planter med meldug i hvede ved første sygdomsbedømmelse samt den behovsbestemte mængde svampemiddel bestemt ved hjælp af PC-Planteværn. (Jørgensen et al., 1997).

Angreb af sygdomme kan derfor ikke forhindres alene gennem justering af dyrkningsfaktorerne. Den almindeligt udbredte praksis med splittildeling af kvælstofgødningen er med til at mindske risikoen for kraftige meldug epidemier, sammenlignet med tidligere anvendte strategier, hvor al gødningen blev tildelt af 1 gang.

Erfaringer fra økologisk kartoffeldyrkning

I den økologiske kartoffelproduktion benytter man sig af en del kulturtekniske metoder for at minimere angrebene og betydningen af kartoffelskimmel. Jo tidligere kartoflerne er færdige med væksten jo højere udbytte kan der opnås. Udover at vælge en sort med betydelig resistens, forvarmes og forspirer læggekartoflerne, ligesom der anvendes forårspløjning, som giver varmere jord og hurtigere fremspiring (Holm et al., 1999).

Efterafgrøder vurderes at være neutrale i forhold til angreb af sygdomme og skadedyr, når uheldige kombinationer af efterafgrøder og hovedafgrøder undgås.

Havebrugsafgrøder

I træfrugt findes forskellige metoder, som kan reducere angreb af sygdomme. Ingen af dem kan dog holde kulturen fri for alle problemerne. Således kan bl.a. god plantagehygiejne, med fjernelse af gamle frugtmumier nedsætte risikoen for monilia, mens fjernelse eller god omsætning af gammelt løv sammen med en beskæring, der giver åbne træer kan være med til at mindske angreb af skurv i æbler. Hurtig omsætning af løv kan ligeledes medvirke til formindskelse af kirsebærbladplet og filtrust og skivesvamp i solbær. God dræning og renskæring af sår kan mindske risikoen for frugttræskræft, ligesom afklipning af inficerede skudspidser med meldug især i yngre beplantninger kan reducere angrebene (Lindhard et al., 1998).

Gråskimmel i jordbær regnes som en af de mest tabsgivende afgrøder i jordbær. Især fugtige forhold under blomstring fremmer denne svamp, der angriber gennem blomsten. Angrebsrisikoen kan bl.a. reduceres ved at sikre hurtigt optørring af planterne bl.a. ved reduktion i kvælstoftilførelse, der giver mindre plantemasse, dyrkning af enkeltstående planter og harvninger, der fjerner gammelt vissent plantemateriale (Lindhard et al., 1998).

8.1.3 Perspektiver

Kulturteknik

Mange kulturtekniske forhold kan nemt inddrages i de nuværende dyrkningssystemer, såsom justering af såtid, gødning, såmængde m.m., hvorved problemer med skadegørere kan reduceres. Flere af disse foranstaltninger vil dog reducere lidt på udbytteniveauet eller er forbundet med en øget arbejdsindsats, hvilket især gælder for havebrugsproduktionen.

Forædling

Udnyttelse af potentialet for resistens forudsætter en markant øget indsats i relation til resistensforædling og et øget forsknings- og udviklingsarbejde, som kan støtte den primære forædling. Udover styrkelse af forædlingsaktiviteter, bør der i øvrigt ske en styrkelse af forsknings- og udviklingsarbejdet inden for resistensgenetik og de patogene svampes epidemiologi- og populationsdynamik, ligesom sortsafprøvning og rådgivning skal udbygges. Det gælder for alle afgrøder og alle patogener (sygdomme), som potentielt kan være skadelige i den pågældende afgrøde. Udnyttelse af potentialet for resistens forudsætter udover en tæt kontakt mellem de nævnte aktører og aktiviteter, at samarbejdet integreres med rådgivningen og såsædsproduktionen, så muligheden for hurtig omstilling i forbindelse med sortsvalget sikres.

Strategisk anvendelse af resistens

Udnyttelse af strategisk anvendelse af resistens er et andet element, der bør overvejes og analyseres nærmere. Dette vil indebære, at sorter med forskellige resistensgener dyrkes ind imellem hinanden (som et patchworktæppe) for at reducere risikoen for, at resistens nedbrydes. Sortsblandinger er en anden god strategi, der mindsker risikoen for tab som følge af sygdomme. I vårbyg anvendes disse i dag allerede i betydeligt omfang (ca. 10%). Flere års afprøvning i hvede har vist, at der også kan være et potentiale i denne afgrøde.

8.1.4 Konklusion

Der eksisterer en række muligheder inden for både forædling og dyrkningstekniske metoder for at forebygge og bekæmpe svampesygdomme. Disse metoder kan p.t. ikke opveje de tab, der vil opstå, hvis anvendelsen af fungicider ophører.

I de fleste afgrøder vil der med mellemrum optræde signifikante tab som følge af sygdomsangreb. Tabene som følge af sygdomme er i landbrugsafgrøder potentielt størst i kartofler og hvede, som også afspejler sig ved, at den største fungicidindsats sker i disse to afgrøder. Også inden for havebrugsområdet er der risiko for store tab i mange afgrøder ikke mindst kernefrugt og jordbær. Ved hel eller delvis udfasning af pesticider vil større anvendelse af resistente sorter være afgørende for at mindske udbyttetabet som følge af angreb af svampesygdomme.

Der findes et stort potentiale for ad genetisk vej at mindske de forventede tab som følge af bladsygdomme inden for de næste 10 år. Det vurderes dog ikke umiddelbart forædlingsmæssigt muligt, at opfylde alle de forædlingsmæssige målsætninger samtidigt inden for en 10 årig periode. Da der udover resistens mod bladsygdomme i korn også er behov for at arbejde med resistens over for udsædsbårne sygdomme og bedre ukrudtskonkurrence, vil der i høj grad blive tale om at foretage en prioritering i forædlingsindsatsen. Det vurderes, at der er behov for en stor intensivering af forædlingsarbejdet og den forædlingsrelaterede forskning, hvis der skal ske en mærkbar ændring i udbudet af resistente sorter sammenlignet med dem, der tilbydes i dag.

Udenlandsk forædling har generelt stor betydning for dansk sortsvalg og produktion, og der er samtidig et tæt samarbejde mellem danske og udenlandske forædlere. Muligheden for en ændret dansk prioritering af forædlingen over imod en øget resistensforædling vil således også afhænge af den udenlandske forædlingsindustris interesser.

Der findes et væsentligt potentiale for ved strategisk anvendelse af resistens (bl.a sortsblandinger), at mindske tabene som følge af svampesygdomme.

Flere kulturtekniske forhold kan inddrages i de nuværende dyrkningssystemer, såsom justering af såtid, gødning, såmængde m.m., hvorved mulighederne for at minimere problemer med skadegørere forbedres. Sygdomme kan dog hverken forebygges eller minimeres alene gennem justering af dyrkningsfaktorer. Flere af ændringerne i kuturteknik vil reducere på udbytteniveuaet.

Inden for havebrugsområdet findes også forskellige metoder, som kan reducere angreb af sygdomme. Ingen af dem kan dog holde kulturerne fri for alle problemerne. Således kan bl.a. god plantagehygiejne, der inkluderer fjernelse eller god omsætning af gammelt løv sammen med en beskæring, der giver åbne træer, være med til at mindske angreb. Flere af disse metoder er forbundet med en øget arbejdsindsats.

8.2 Udsædsbårne sygdomme

8.2.1 Nuværende situation

Nuværende praksis

Effektiv og systematisk bejdsning af størstedelen af den danske såsæd har medført, at alvorlige og tabsgivende frøbårne sygdomme har været holdt på et meget lavt niveau. En stor del af sædekornet (85-90%) bejdses i dag, mens

Tabel 8.8
Oversigt over de vigtigste landbrugsafgrøder og deres bejdsebehov som følge af angreb af sygdomme og skadedyr. Angivelse af skadetærskler og forventede tab ved kraftige angreb (Nielsen et al., 1998).

link til tabel

bejdsning af andre afgrøder varierer en del afhængig af den aktuelle forekomst af sygdomme. Det er helt nødvendigt at behandle de partier, der er inficerede. Øvrige partier kunne friholdes, men med den teknik og de ressourcer vi har i dag, er det kun muligt i begrænset omfang af afgøre, hvilke partier der har bejdsebehov. Det samlede forbrug af bejdsemidler svarer til omkring 3% af det samlede pesticidforbrug. Det vurderes, at flere af de udsædsbårne sygdomme relativt hurtigt kunne opformeres og spredes, og der er således behov for en vedvarende indsats for at holde disse sygdomme nede. I sin yderste konsekvens ville manglende bekæmpelse medføre store udbyttetab og drastisk kvalitetsforringelse af dansk produceret såsæd og korn i al almindelighed (Nielsen et al., 1998). De vigtigste sygdomme/skadedyr, skadetærskler og tabsniveauer, som kan optræde i forbindelse med etablering af de største landbrugsafgrøder, er vist i tabel 8.8. De mængder, der indgår i de forskellige generationer af udsæd, fremgår af tabel 8.9.

Hvis der ikke bruges bejdsemidler, forventes stinkbrand i vinterhvede, stribesyge og nøgen bygbrand i byg samt muligvis stængelbrand i rug at give de største problemer. Disse svampe er karakteriseret ved en usædvanlig hurtig opformeringsevne, og selv en lille smitstofmængde på kernerne kan resultere i kraftige angreb allerede i samme vækstsæson. I bederoer kan der blive tale om meget store tab som følge af insektangreb og jordbårnesygdomme, og i ærter og raps om moderate tab.

Tabel 8.9
Mængde af certificeret sædekorn i tons. Fordelingen på arter og kategorier samt skønnet estimat over landmandens brug af egen udsæd. 1996/97. Cert. 1. Generation og Cert. 2. Generation.: Certificeret sædekorn af henholdsvis 1. og 2. Generation. Ligeledes er angivet det certificerede fremavlsareal. Kilde: Plantedirektoratet.

link til tabel

8.2.2 Muligheder for bekæmpelse uden pesticider

Alternativer metoder er ikke færdigudviklede

Muligheder for regulering af udsædsbårne sygdomme uden bejdsning er meget begrænsede på kort sigt, da der ikke er nogen alternative bekæmpelses-muligheder, der vil give tilstrækkelig effekt. Den risiko, der især i korn er ved umiddelbart at udfase bejdsemidler er så betydelig, at det foreslås, at bejdsning bibeholdes i den udstrækning alternativer ikke er udviklet og hurtigere analysemetoder i vintersæden ikke er implementeret. Vor viden er i dag for begrænset til at kunne sige, om disse metoder helt vil kunne erstatte de kemiske bejdsemidler inden for en 10 års periode. Alternativt må det forventes, at denne del af fremavlen kommer til at foregå i udlandet, hvor bejdsemidler fortsat kan anvendes.

Eneste mulighed i et 0-scenarium er sygdomsanalyse af såsædspartier og efterfølgende kassation af de partier, der er inficeret. En afgørende forudsætning for dette er en hurtig, effektiv og repræsentativ analyse i perioden fra høst til såning. Da der er tale om meget store mængder sædekorn, vil der i vintersæd være tale om en stor flaskehals. Analysetiden for en prøve vil være mellem 2 og 10 dage afhængig af, hvad der skal analyseres for. De nuværende analysesystemer vil ikke være i stand til at klare opgaverne på kort sigt. Hvis hver prøve skal dække 50 t, svarer det til, at der skal opbygges kapacitet til håndtering af ca. 30.000 prøver. Analysekapacitet vurderes således at skulle udvides væsentligt fra det nuværende prøveniveau på ca. 1000 prøver (Bent Nielsen, pers com.). Det forudses, at der bliver tale om kassation af større mængder sædekorn, således at det bliver nødvendigt at øge fremavlsarealet væsentligt. Der vil eksistere en reel risiko for, at der udvikler sig en ukontrolleret opformering af sygdommene og store udbyttetab. Problemerne er størst i vinterhvede, vårbyg og rug, mens de er usikre i vårhvede. I triticale har de sorter, der er undersøgt indtil nu, haft få problemer med udsædsbårne sygdomme. Triticale sorter med stor "hvedeandel" vil dog muligvis have risiko for angreb af stinkbrand.

Problemer i raps, ærter, roer og kartofler

I dag er der ikke alternativer til bejdsning inden for raps, ærter og bederoer, og der vil især i bederoer blive tale om meget store tab, og i ærter og raps om moderate tab. Den risiko, der især i korn er ved umiddelbart at udfase bejdsemidler er så betydelig, at det foreslås, at man bibeholder bejdsningen af de første generationer af udsæd til og med C1. C1 generationen på 26.833 tons kan ved en udsædsmængde på 1,5 hkg/ha udsås på 175.000 ha, men C2 arealet er kun 58.157 ha (tabel 8.8), hvilket betyder, at kun ca. 1/3 af C1 mængden udsåes. Da det er nødvendigt med et større fremavlsareal end det, der aktuelt skal bruges, kan det være nødvendigt med bejdsning af et større areal, for at sikre tilstrækkelige udbud af sorter.

Mellemscenarier

I mellemscenarierne forudsættes det, at fremavlsgenerationerne til og med certificeret sædekorn C1 bejdses med meget effektive midler, mens den store brugsgeneration (C2, 80% af sædekornet) analyseres for forekomst af frøbårne svampe og kun bejdses, hvis skadetærsklerne er overskredet. På grund af store kapacitetsproblemer i vintersæd vil der også være behov for her, at der sker en nøjere analyse af mulighederne for, at behovsanalysen kan udføres i tilstrækkeligt omfang. Modellen vurderes umiddelbart anvendelig i vårsæd, hvor analysebehovet vil være overkommeligt, hvis ressourcerne øges. Såsæd produceres i Danmark på relativt få meget store anlæg. Hvis kornpartierne skal adskilles efter bejdsebehov, kræver det en betydelig omstilling af den nuværende struktur (siloer, containere m.v.) hos kornfirmaerne.

8.2.3 Perspektiver

Forskning i alternative metoder

Kemisk bejdsning af udsæden, som eneste anvendte bekæmpelsesmetode, har fundet sted for at bekæmpe udsædsbårne sygdomme siden begyndelsen af dette århundrede. Der findes dog andre muligheder, men hidtil har der kun været en begrænset forsknings- og udviklingsindsats på området. Bekæmpelse af frøbårne sygdomme ved anvendelse af resistente sorter er muligt, især inden for stinkbrand og stribesyge, hvor effektive gener er tilgængelige, men det kræver et vedvarende og systematisk forædlingsprogram samt overvågning af, om resistensen fortsat holder. Der er de senere år sket en udvikling i biologisk bekæmpelse af plantesygdomme, og flere produkter er også velegnede til bejdsning af frø. Produkterne er dog ikke færdigudviklede til dette område, og de skal testes yderligere for virkning og praktisk anvendelighed. Andre alternative bekæmpelsesmetoder er f.eks. anvendelse af varmt vand, varm luft, børsterensning (ved sygdomme som stinkbrand, der sidder på frøenes overflade). Disse alternative metoder vil dog sjældent give tilstrækkelig høj effekt ved høje angrebsniveauer. De alternative metoder er langt fra anvendelige i praksis, og der er behov for afprøvning af teknik og metoder samt undersøgelser af investeringsbehov og kapacitet. Metoderne kan måske bruges kombineret i en samlet bekæmpelsesstrategi. Der er således behov for at gennemgå bekæmpelsesstrategier, og se på muligheder for at kombinere forskellige foranstaltninger.

10 årigt perspektiv

Som beskrevet i det foregående, er der en del bekæmpelses- og reguleringsforanstaltninger med betydelige potentialer over for de frøbårne sygdomme. Af særlig betydning har resistens og biologisk bekæmpelse. Vor viden i dag er dog for begrænset til at kunne sige, om disse metoder helt vil kunne erstatte de kemiske bejdsemidler inden for en 10 års periode. Analyser for sygdomsforekomst har også i dette scenarium en central betydning, og der vurderes og afprøves, om der kan etableres et system, som kan håndtere de endog meget store mængder vintersæd i løbet af meget kort tid. Der vil være behov for større fremavlsarealer, end det kendes i dag, da det forudsiges, at flere arealer/partier vil kasseres, end det er tilfældet i dag. Endvidere vil et krav om resistens mod frøbårne sygdomme betyde, at sortsvalget bliver indsnævret, således at det ikke altid vil være muligt at benytte de sorter med det højeste udbyttepotentiale.

8.2.4 Konklusion

Problemer i et 0-scenarium

I dag bejdses 85-90% af al udsæd af korn samt en stor del af øvrige afgrøder i DK. Hvis bejdsning generelt undlades vurderes det, at der vil ske en hurtig opformering af flere af de tabsvoldende udsædsbårne sygdomme. Den risiko, der især i korn er ved umiddelbart at udfase bejdsemidler er så betydelig, at det foreslås, at bejdsning bibeholdes i den udstrækning alternativer ikke er udviklet og hurtigere analysemetoder i vintersæden ikke er implementeret. Vor viden er i dag for begrænset til at kunne sige, om disse metoder helt vil kunne erstatte de kemiske bejdsemidler inden for en 10 års periode. Alternativt må det forventes, at denne del af fremavlen kommer til at foregå i udlandet, hvor bejdsemidler fortsat kan anvendes. Fortsat bejdsning af de første generationer af korn efterfulgt af behovsvurdering af efterfølgende udsædpartier er en mulighed for at reducere forbruget, som bør granskes og afprøves nærmere. En behovsvurdering vil kræve hurtige og sikre analysemetoder, adskillelse af udsædspartier samt formodentlig kassation af betydelige mængder af fremavlskorn. Også i bederoer kan der være tale om betydelige tab, som følge af usikker etablering, hvis bejdsemidler forbydes.

Alternative metoder

Der arbejdes i dag på flere alternative bekæmpelsesmetoder til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme, herunder resistente sorter, anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler, tekniske bekæmpelsesmetoder med varmt vand/luft eller børster. Ingen af disse metoder er færdigudviklede, og der forestår stadig et stort forsknings- og udviklingsarbejde, før det vurderes, at disse metoder umiddelbart kan afløse de kemiske metoder. Dette er baggrunden for, at det foreslås, at der ved en eventuel udfasning af pesticider skal gives dispensation til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme i de tidlige generationer af udsæd. Da konsekvenserne for en ukontrollabel opformering af udsædsbårne sygdomme er uoverskuelig.

I vårbyg vurderes det, at kombinationen af bejdsning af de første generationer i kombination med behovsanalyser af C2 generationen vil kunne praktiseres, mens der for vintersæd vil være behov for en nærmere vurdering af om behovsvurdering af C2 er praktisk muligt på grund af den lille afstand mellem høst og såning.

8.3 Skadedyrsbekæmpelse

8.3.1 Skadedyrsresistente sorter

Skadedyrsresistente sorter ukendt potentiale

Vedrørende insektresistens hos planter, er der sjældent tale om "on/off" fænomener. Som regel er resistensen delvis. Insektresistens kan komme til udtryk ved, at de pågældende skadedyr af adfærdsmæssige årsager vælger en anden art eller sort, da planten er umulig at kolonisere, lægge æg i, er frastødende osv. Det kan også komme til udtryk som fysiologiske årsager, hvor skadedyrene ikke 'trives' så godt på planten, og derfor ikke gør den store skade. I ekstreme tilfælde vil insekterne dø (Hansen, 1998).

Delvis resistens er imidlertid af stor betydning, da selv små sortsforskelle kan få store populationsdynamiske effekter. En anden form for delvis insektresistens er tolerance. Her har planten udviklet et "system", som gør det muligt at fortsætte væksten og give stort set normalt udbytte trods et insektangreb.

Hvad angår resistens i nuværende sorter, kan det konkluderes, at for korns vedkommende foreligger der ingen skadedyrsresistente sorter i Danmark med undtagelse af en række byg- og havresorter, som er resistente over for havrecystenematoden. Der foreligger ligeledes ingen skadedyrsresistente sorter i afgrøderne græs, bederoer, raps og ærter, hvorimod der er mange kartoffelsorter, som er resistente over for begge kartoffelcystenematodens to arter.

8.3.2 Alternative metoder

Landbrugsafgrøder

Mange dyrkningsmæssige faktorer påvirker mængden af insekter på marker. Dette gælder for både skadende insekter og for nyttedyr. En del af forskellen skyldes naturlig variation og indflydelse fra tilstødende habitater, mens en del af forskellen er betinget af den pågældende dyrkning, der sker på arealet. Både afgrødevalg, sædskifte, såtidspunkt, gødningstildeling, jordbehandling og anvendelse af pesticider har indflydelse (Hald & Reddersen, 1990; Goldschmidt, 1995; Petersen et al., 1996). Der findes ikke p.t. klare anvisninger på, hvordan bestanden af nyttedyr kan fremmes, som et led i strategien for at holde skadedyrene i marken nede. En undersøgelse fra 1994 og 1995 har vist, at harvning ikke havde nogen markant negativ påvirkning af antallet af løbebiller, der bl.a. er vigtige som bladlusprædatorer (Petersen et al., 1996).

Effekt af kvælstof

Bladlusangreb i korn er påvirket af kvælstofgødskning. Stigende kvælstofmængder og især sene tildelinger fremmer bladlusenes opformering. Dette skyldes, at afgrøden holder sig grøn og dermed attraktiv for bladlusene í længere tid, ligesom bladlusene er ude efter protein. De aktuelle kvælstofniveuaer vurderes kun at have begrænset effekt på bladlusbestanden. Kvælstofniveauets betydning for sprøjtebehovet for bladlus og merudbyttet for insektsprøjtning er ikke klartlagt (Nielsen & Jensen, 1998).

Skadedyrsangreb kan også være påvirket af såtidspunktet. Sent sået havre angribes f.eks. mest af fritfluer, og tidligt sået vintersæd angribes mere af havrerødsot, fordi bladlusene har længere tid i efteråret til at overføre viruset (Nielsen & Jensen, 1998).

Agersnegle har i de senere år været et tiltagende problem i mange efterårssåedemarker. Angrebet er foruden klimaet og jordtypen meget afhængig af jordbehandlingsmetoden. Pløjning reducerer antallet, mens direkte såning fremmer angrebene, fordi sneglene ikke forstyrres. Sort jord, hvor der foretages gentagne harvninger i længst mulig tid før såning af vintersæd/vinterraps, hæmmer sneglene, fordi de forstyrres og udsultes (Nielsen & Jensen, 1998). Hverken fritfluer eller snegle har stor betydning for det nuværende pesticidforbrug.

Havebrugsafgrøder

Inden for frugtavl arbejdes der i udlandet med alternative bekæmpelsesmetoder til viklere, disse bygger bl.a. på udvikling af forvirringsteknikker, hvor der bruges kønshomoner. Denne teknik kræver udsætning af et stort antal feromon-holdige dispensere pr. ha. Til bekæmpelse af spindemider og rust mider anvendes i IP-produktion udsættelse af rovmider. Inden for solbær regnes solbærknopgalmider som den væsentligste skadegører. Angreb kan til en vis grad forebygges ved at bruge sundt plantemateriale ved nyplantning, holde afstand til inficerede buske, samt fjernelse af angrebne knopper med håndkraft. Inden for en 10 årig periode forventes der at være brugbare sorter med resistens over for solbærknopgalmider på markedet (Lindhard et al., 1998).

Angreb af flere af skadedyr på frilandsgrønsager kan reduceres ved at praktisere et godt sædskifte. Dette drejer sig bl.a. om gulerodsfluer og kålfluer. Angreb kan desuden reduceres ved at justere såningen i forhold til skadedyrenes livscykler. Der er desuden muligheder for at holde angreb af kålfluer, gulerodsfluer og thrips delvis nede ved netdækning, mens angreb af knoporme kan reduceres ved vanding (Friis et al., 1998).

Inden for væksthusområdet satses der meget på, at biologisk bekæmpelse skal blive den dominerende alternative metode, hvad den allerede er, når det gælder produktion af væksthusgrønsager. En anden teknik, der p.t er afprøvet i pilotforsøg, er brug af gasning med blandinger af miljøvenlige gasser, som f.eks kunne bruges umiddelbart før salg af potteplanter for at rense dem for skade- og nyttedyr (Ottosen et al., 1998).

8.3.3 Perspektiver

Problemer med skadedyr er begrænset i Danmark

Forskning i insektresistente planter har primært fundet sted i lande med skadedyrsproblemer af økonomisk stor betydning. Her anvendes i dag i nogen udstrækning insektresistente sorter over for pågældende skadedyr. Årsagen til en lille indsats på dette felt i vores del af verden er, at skadedyrsangreb sjældent er alt ødelæggende, og i de tilfælde hvor angreb er kraftige, har man kunnet anvende insekticidsprøjtninger, som er en meget økonomisk billig og effektiv foranstaltning. Genmodificerede planter med resistens over for bl.a. skadedyr i majs er ved at vinde stor udbredelse i bl.a. Amerika. Mulighederne med disse teknikker er behandlet i kapitel 8.9.

Det vurderes sandsynligt, at en screening af de i Danmark anvendte sorter, vil vise sortsforskelle vedrørende værtsplanteegenskaber over for deres pågældende skadedyr. En indledende screening på dette felt kunne skabe baggrund for, at der forædlingsmæssigt i fremtiden vil blive inddraget forhold vedrørende insektresistens. Resultaterne af en sådan forædlingsindsats har en længere tidshorisont (10 år eller mere).

Biologisk bekæmpelse og den naturlige fauna

Vedrørende brug af biologisk bekæmpelse af skadedyr på friland vurderes der at være visse muligheder, hvilket er beskrevet nærmere i afsnit 8.6. Der vurderes at eksistere et potentiale for udnyttelse af den naturlige fauna til regulering af skadedyrene på landbrugsafgrøder. Potentialet kan dog ikke umiddelbart udnyttes.

8.3.4 Konklusion

Skadedyrsresistens

Viden om danske sorters insektresistens er meget begrænset. Der kan ved simpel screening for skadedyrsmodtagelighed vise sig at være et uudnyttet potentiale. Genmodificerede planter med resistens over for bl.a. skadedyr i majs er ved at vinde stor udbredelse i bl.a. Amerika. Tilsvarende udvikling kunne også blive aktuelt i andre afgrøder. Det vurderes ikke, at der inden for en 10-årig periode vil kunne opnås betydelige fremskridt og dermed anvendelse i Danmark på dette felt.

Udnyttelse af biologisk bekæmpelse af skadedyr på friland er kun meget begrænset i sit nuværende omfang og kræver videreudvikling og afprøvning, før det kan blive et realistisk alternativ til kemisk bekæmpelse.

Det er velkendt, at markens naturlige fauna af f.eks. løbebiller og edderkopper har indflydelse på skadedyrsbestanden. I visse år kan de bidrage væsentligt til at holde f.eks bladlusbestanden nede, mens det i andre sæsoner ikke vil være tilstrækkeligt på grund af store opformeringsrater. Der mangler konkret viden omkring effekterne på dette felt.

Store angreb med års mellemrum

Udviklingen af skadedyrsangreb er meget påvirket af klimaet, og med jævne mellemrum vil der opstå store tabsgivende angreb, der ikke lader sig forebygge, typisk i sæsoner med varmt vejr, hvor opformeringsraten er høj.

Kulturtekniske metoder såsom såtid, gødning og jordbearbejdelse kan påvirke bestanden af visse skadedyr, hvilket bør inddrages i den udstrækning, det er muligt for at reducere skadedyrstabene.

Inden for skadedyrsbekæmpelse i havebruget er der flere muligheder for bekæmpelse med alternative metoder, når det gælder visse af skadegørerne. Herunder placering af afgrøden i gode sædskifter, justering af såtider, anvendelse af netdækning og brug af vanding.

8.4 Forebyggelse og mekanisk bekæmpelse af ukrudt

8.4.1 Nuværende viden

Erfaringer fra mekanisk bekæmpelse

I alle de aktuelle afgrøder findes der forsøg, der viser, at ukrudt kan bekæmpes med ikke-kemiske metoder, men i de fleste tilfælde er effekten ikke helt på højde med kemiske midler. Der må derfor forventes mere ukrudt i afgrøderne, hvis man alene ser på de direkte metoders effekt. En acceptabel effekt på ukrudtet kan kun forventes, hvis såvel forebyggende som direkte bekæmpende metoder tages i anvendelse i et bevidst samspil. Relevante metoder er vist i tabel 8.10 for en lang række afgrøder, mens hovedprincipperne er illustreret i figur 8.2, som viser, at det vil være nødvendigt at inddrage både sædskiftet, forskellige forebyggende metoder, samt direkte bekæmpelse. På lokaliteter med højt ukrudtstryk eller særlige aggressive ukrudtsarter vil ukrudt, der ikke bekæmpes effektivt nok med ikke-kemiske metoder, betyde udbyttetab og høstbesvær.

Tabel 8.10
Oversigt over relevante metoder til ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i væsentlige afgrøder. Oversigten er udtryk for de typisk forløb i mekanisk ukrudtsbekæmpelse og antallet af overkørsler (Tersbøl et al., 1998).

link til tabel
 

Figur 8.2
Principper for ukrudtsbekæmpelse uden pesticider, hvor det samlede resultat afhænger af såvel det dyrkede sædskifte, hvilke elementer af forbyggelse der inddrages, samt hvilken direkte bekæmpelse der inddrages (efter Michael Tersbøl).

Forebyggende metoder

Ved udsættelse af såtidspunktet i vintersæd er der gode muligheder for at mindske betydningen af ukrudt. Udbyttetabet ved sen såning kan dog være betydeligt, ligesom sen såning mindsker afgrødens N-optagelse om vinteren og øger risikoen for udvaskning.

En række forebyggende metoder, herunder kulturtekniske metoder virker regulerende på forholdet mellem afgrøde og ukrudt. Desuden kan de forebyggende metoder virke i samspil med de direkte mekaniske bekæmpelsesmetoder. Brug af forebyggende metoder vil blive nødvendig i en situation uden adgang til herbicider. Metoderne bruges kun i begrænset udstrækning i dag.

Øget udsædsmængde og stigende N-mængder vil normalt øge kornafgrødernes konkurrence over for ukrudt. Placering af gødning synes at kunne øge konkurrenceevnen. Vekselvirkningen mellem dyrkningsfaktorerne og ukrudt er normalt væsentligt mindre end for hovedvirkningen. Justering af dyrkningsfaktorerne kan ikke opveje de tab, der vil opstå, hvis anvendelsen af herbicider ophører.

Efterafgrøders effekt på frøukrudt er ukendt, men der forventes større problemer med rodukrudt, som kvik.

De direkte mekaniske metoders succes er meget afhængig af "timingen" af indsatsen og tilpasning af behandlingsintensiteten i forhold til afgrødens følsomhed. Metodernes succes er også afhængig af såbedets kvalitet og vejrforholdene omkring tidspunktet for bekæmpelse. I den nuværende dyrkningspraksis anvendes mekanisk bekæmpelse i væsentligt omfang med succes i raps, hvor metoden er konkurrencedygtig til de kemiske metoder.

Erfaringer fra raps, majs og ærter

Tal for mekanisk bekæmpelse i raps og majs udsået på rækker er vist i tabel 8.11. Som det fremgår, er der i rapsen opnået tilsvarende resultat som ved en kemisk bekæmpelse. I ærter er der i 1998 opnået ret gode resultater med strigling. Plantetallet og merudbyttet har været mindre ved harvning, men 2-3 harvninger har givet konkurrencedygtige nettoudbytter i forhold til de kemiske midler, som i ærter er forholdsvis dyre (Oversigt over Landsforsøgene 1998). Langtidseffekten og betydningen for de efterfølgende afgrøder af den lavere effekt på ukrudt er ukendt.

Harvning kan gøre det svært at praktisere vinderosionsforebyggende foranstaltninger, som f.eks gylleudlægning, hvilket praktiseres på de lettere jorde.

Tabel 8.11
Sammenligning af ukrudtsbekæmpelse og merudbytter i forskellige afgrøder med kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse.(Oversigt over Landsforsøgene 1997).

link til tabel

Tabel 8.12
Sammenligning af ukrudtsbekæmpelse og merudbytter i ærter ved forskellige ukrudtsmængder med kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse.(Oversigt over Landsforsøgene 1998). Resultatet af bekæmpelsen er meget afhængig af ukrudtsmængden.

I kartofler vurderes det også at udført rettidigt og rigtigt, er der ikke nævneværdig forskel på, om der renholdes kemisk eller mekanisk. Uden kemisk bekæmpelse kan rod- og græsukrudt under specielle forhold dog volde store problemer (Holm et al., 1999).

Kapacitetsproblemer

Kapaciteten af de mekaniske metoder vurderes i visse situationer at være generelt lavere end af den kemiske bekæmpelse. I kartofler vurderes det f.eks., at mekanisk renholdelse vil kræve 2-3 gange længere tid end kemisk renholdelse. Dette vil bl.a. kunne skabe problemer for de ca. 300 store kartoffelavlere, som står for 40% af den samlede produktion. Uden brug af kemiske midler er det tvivlsomt, om man kan bibeholde den nuværende struktur, hvor kartoffelavlen er placeret på store og specialiserede landbrug (Holm et al., 1999).

I regnrige perioder kan det være særdeles vanskeligt at foretage mekanisk bekæmpelse endsige at opnå god effekt. Der kan derfor i visse år blive tale om, at nogle marker og afgrøder må opgives.

I visse perioder kan der være tale om, at kapaciteten af de mekaniske metoder er større end for sprøjtning, da man på nogle udviklingstrin (blindharvning og visse sene harvninger) kan køre væsentligt hurtigere ved ukrudtsharvning end ved sprøjtning. Desuden bruges der ikke tid ved påfyldning, vask og rensning. Hverken sprøjtning og harvning kan gennemføres i regnvejr eller umiddelbart efter. Harvning i modsætning til sprøjtning godt udføres i blæsevejr. Afgørende for opnåelse af et godt resultat ved harvning er:

8.4.2 Påvirkning af frøpuljen

Påvirkningen af frøpuljen er ukendt

Der findes ikke forsøg, der kan belyse ukrudtets frøproduktion ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Forsøg med reducerede herbiciddoseringer antyder, at frøpuljen ikke vil blive forøget, når ukrudtets produktion af biomasse bliver væsentligt reduceret. Målsætningen for den samlede ikke-kemiske indsats mod ukrudt må derfor på længere sigt være, at holde ukrudtsmængden på et så lavt niveau, at den ikke medfører udbyttetab, ikke opformerer frø eller vegetative formeringsorganer, ikke forringer afgrødens kvalitet eller medfører unødig høstbesvær. Der findes i dag ikke et pålideligt grundlag til at forudsige udviklingen i frøpuljen ud fra sædskifte og bekæmpelsesmetoder (Tersbøl et al., 1998).

Muligheder og begrænsninger i den ikke-kemiske indsats mod ukrudt er vurderet og beskrevet inden for forskellige type-sædskifter, hvor de forebyggende og bekæmpende metoder er integreret i en helhed. Typesædskifterne repræsenterer et udvalg af typiske landbrugsproduktioner på relevante jordtyper. Med de nævnte forbehold over for især rodukrudt og specialsituationer med hensyn til ukrudtstryk og aggressive ukrudtsarter, forventes de beskrevne systemer at kunne regulere ukrudtet tilfredsstillende for de væsentligste afgrøder. Denne vurdering bygger dog forskningsmæssigt på et meget spinkelt grundlag. I tilfælde med stort ukrudtstryk eller aggressive ukrudtsarter, må sædskifte/afgrødevalget tilpasses yderligere. Eventuelt må flere afgrøder (korn og raps) dyrkes på rækker for at gøre plads til radrensning, og på visse jorder og lokaliteter må produktionen formodentlig overgå til græs.

8.4.3 Problemer med ukrudt i den vegetabilske produktion

Giftige ukrudtsarter

Ved de nuværende dyrkningsforhold er giftige planter i dansk producerede landbrugsafgrøder ikke noget problem for menneskers sundhed. Der er problemer med enkelte forgiftningstilfælde hos husdyr, men der mangler data til at afgøre, hvor stort problemet er. Der er rapporter om forgiftninger hos husdyr, som har dødelig udgang. Men forgiftningstilfælde vil ofte være af lettere grad. Under danske forhold er vårbrandbæger og sort natskygge de to giftige arter, der skønnes at være de mest betydningsfulde.

Vårbrandbæger

I perioden 1994-98 er vårbrandbæger spredt til et stærkt stigende antal brak- og græsmarker, især i det jyske område. Brandbægerarter indeholder giftige alkaloider. Heste, kvæg, får og svin kan forgiftes. Brandbægerarternes giftighed ødelægges ikke ved ensilering og tørring. Der er ikke beskrevet mange forgiftninger hos dyr eller mennesker med vårbrandbæger, hvilket bl.a. skyldes, at der ikke findes nogen anvendelig dansk opgørelse over, hvor mange forgiftningstilfælde hos dyr og mennesker der skyldes planter. Vårbrandbæger kan bekæmpes gennem slåning af brakmarker, grøftekanter og andre naturarealer ved begyndende blomstring, før planterne kan nå at sætte frø, samt ved etablering af det bedste mulige græsdækning af brakmarker og nyetablerede græsmarker. Forebyggende foranstaltninger kan ikke alene forhindre, at tærsklen på 35-40 vårbrandbægerplanter pr. 100 m² overskrides, hvor indflyvning af frø er stor (Jensen et al., 1998a). Problemet er forstærket af, at der i dag er forbud mod brug af kemiske midler på brakarealerne.

Sort natskygge

Sort natskygge er almindelig udbredt på danske marker i omdrift. Frugterne af sort natskygge har samme farve, størrelse og vægtfylde som grønne ærter og kan derfor ikke frasorteres ved høst og forarbejdning af konservesærter. Derfor bliver afgrøden kasseret, hvis der ved kontrolbesøg i marken findes sort natskygge. For at undgå problemet med natskygge er det nødvendigt at undgå, at frugterne fra sort natskyge opnår en størrelse, som kan forveksles med ærterne ved, at såning sker tidligt eller sent i vækstsæsonen. Dyrkning uden pesticider vil derfor betyde en væsentlig forkortelse af produktionsperioden, hvilket vil kræve større produktionskapacitet under forudsætning af, at samme produktion skal opretholdes (Jensen et al., 1998 a).

Ved omlægning til pesticidfri dyrkning kan det således ikke udelukkes, at der sker en opformering af ovennævnte giftplanter. Under danske forhold vil der næppe være tale om øget forgiftningsrisiko for mennesker. Det kan ikke tilsvarende udelukkes, at der ikke vil være flere tilfælde af forgiftninger hos husdyr som kan give anledning til et vist produktionstab i form af nedsat mælkeydelse, nedsat tilvækst og lignende.

Flyvehavreregulering

Som følge af flyvehavreloven må der ikke forekomme frøbærende flyvehavreplanter i vækstsæsonen. Ved kornproduktion uden herbicider vil der være behov for at erstatte den kemiske bekæmpelse af flyvehavre med manuel lugning. Dette er en realistisk metode ved forholdsvis lave populationer af flyvehavre, mens det ikke er en realistisk alternativ metode, hvor det drejer sig om store bestande. Her vil det være nødvendigt med ændringer i sædskiftet henimod grovfoderproduktion for at få bestanden reduceret (Jensen et al., 1998a).

Problemer i frøavl

Frøavlen af græs- og kløverfrø samt grøntsags- og blomsterfrø omfatter en lang række kulturer. En række af kulturerne vil være mulige at dyrke uden, at det får alvorlige konsekvenser for bruttoudbyttet af frø. Fælles for kulturerne er, at avlen anvendes som udsæd, og det væsentligste afregningskriterium er en høj renhed og spireevne, samt at frøet er fri for eller har et meget lavt indhold af andre kultur- og ukrudtsfrø. Frøstørrelsen ligger for mange kulturers vedkommende i samme størrelsesorden som almindelige ukrudtsarter, hvilket gør, at frarensning i en række tilfælde er umulig eller forbundet med store omkostninger til oprensning. De høje kvalitetskrav kan derfor kun imødekommes såfremt den råvare avleren frembringer på marken i store træk opfylder kriterierne. Det stiller store krav til renholdelsen af afgrøderne. Med vores nuværende viden vil det være vanskeligt eller umuligt at opretholde størstedelen af produktion uden anvendelsen af herbicider med de alternative metoder, der i dag er til rådighed. Pesticidfri græsfrøproduktion vurderes at ville gøre den eksportorienterede del af frøavlen i Danmark urentabel (Jensen et al., 1998a). 92% af produktionen fra de dyrkede 61.000 ha eksporteres. I øjeblikket arbejdes ihærdigt på at udvikle produktion af økologisk udsæd, men erfaringerne er begrænsede. Danmark har desuden en betydelig produktion af grøntsags- og blomsterfrø. Denne produktion omfatter en lang række kulturer, som for størsteparten eksporteres. Her må der forudses betydelige problemer med overholdelse af renhedskravene og rentabiliteten i produktionen.

Lavbundsjorde

På lavbundsjorde, som ofte har specielle ukrudtarter der vanskeligt lader sig bekæmpe forudses at kunne opstå problemer med den mekaniske bekæmpelse. Lavbundsjorde udgør i alt 660.000 ha i Danmark. Vurderet på basis af enkelte kommuner dyrkes ca 75% af lavbundsjorderne med korn (Hjort Caspersen, Pers com). Hvis dette afvejes i forhold til, at det ikke er alle lavbundsjorde, der er opdyrket, vurderes det sandsynligt, at lavbundsjorde, som indgår i omdrift på landsplan, mindst udgør 150.000 ha.

8.4.4 Kvikbekæmpelse uden brug af pesticider

Mekanisk kvikbekæmpelse

Sammenligninger af bekæmpelsesbehovet for kvik med mekanisk stubharvning eller glyphosatsprøjtning er vurderet af bl.a. (Melander, 1993; Permin, 1990; Høstmark,1990). Ifølge Permin er stubharvning påkrævet hvert år for at undgå opformering, hvilket også er tæt på det tal Høstmark angiver (1,2 års interval), mens det ifølge Melander ikke er tilstrækkeligt med stubharvning hvert år alene i visse sædskifter. Høstmark angiver et behandlingsinterval på fra 2 - 3,2 år ved kemisk bekæmpelse af kvik i et kornsædskifte for at holde status quo. De 2 år er ved en bekæmpelseseffekt på 85%, mens intervallet kan øges til over 3 år ved en bekæmpelseseffekt på 95%. I 1994 blev der solgt glyphosatprodukter svarende til behandling af 480.000 ha med normaldosering, og i gennemsnettet af 1995 og 1996 lå tallet lige under 600.000 ha. Dette forbrug stemmer godt overens med det behov, der ifølge de ovenstående kilder er for kvikbekæmpelse, hvis denne primært udføres med kemiske midler.

Kvikbekæmpelse på økologiske bedrifter

På økologiske bedrifter forekommer der kvik i 15% af observationerne bedømt kort tid efter skridning (Kristensen, 1998). I gennemsnit er der her optalt 13 kvikskud/m². Det skal iagttages, at bedømmelsestidspunktet ikke er ideelt til vurdering af kvikbestand, idet en lille kvikbestand let kan overses ved siden af små kornskud. Tidsler forekommer i 5% af observationerne med et gennemsnitligt antal på 2 tidsler/m². Til sammenligning blev der ikke konstateret tidsler på konventionelle kvægbrug, mens kvik også forekom i 10-15% af observationerne (953 stk.), i gennemsnit var der her kun 6 kvikskud/m². Det er altså muligt at kontrollere såvel kvik som tidsler uden brug af herbicider. Variationen fra mark til mark vil derimod blive større, idet det kan tage flere år at opnå en effektiv bekæmpelse af en stor bestand af rodukrudt.

Der arbejdes på at udforme en frivillig aftale mellem møllerierne og landbruget om at ophøre med brugen af "før høst behandling" med glyphosat ved produktion af brødkorn.

8.4.5 Fremtidige perspektiver

Nye maskiner til mekanisk renholdelse

De eksisterende mekaniske metoder kan udvikles til at blive mere effektive ved en mere målrettet anvendelse. Desuden kan udvikling af selvstyrende radrensere give den nødvendige større kapacitet. Behovet for manuel ukrudtsbekæmpelse kan mindskes ved brug af eksisterende teknologi, og håndhakning kan evt. overflødiggøres i udplantede rækkeafgrøder, der dog samtidig vil skabe stigende omkostninger til etablering. Der er ligeledes muligheder for at en række nye teknologier med tiden vil kunne gøres operationelle til at overflødiggøre håndhakning i udsåede rækkeafgrøder. Det største potentiale ligger i anvendelse af sensorer til identifikation af afgrøde og ukrudt med selvkørende maskiner. En effektiv detektion giver sammen med en lav fremkørselshastighed mulighed for en række ikke-kemiske teknologier, der ikke hidtil har været anvendt. Efterspørgslen på denne teknologi sammen med støtte til produktudvikling vil være afgørende for, at teknologien udvikles til praktisk brug.

Succes kræver omlægning

Succesfuld ikke-kemisk ukrudtsregulering vil kræve en omlægning af hele den måde ukrudt i dag reguleres på. I den forbindelse vil der være omkostninger i forbindelse med ændret afgrødevalg, højere direkte energiforbrug, udbytte- og kvalitetstab i specialsituationer, hvor ukrudtet ikke er effektivt reguleret, investeringer i nye redskaber, udvikling og forskning i bedriftsorienteret ukrudtsregulering, omskoling og efteruddannelse af landmænd og konsulenter.

8.4.4 Konklusion

Forebyggelse og mekaniske metoder

Ved hel eller delvis udfasning af pesticider vil det for at opnå tilstrækkeligbekæmpelse af ukrudt være nødvendigt at kombinere forebyggende, kulturtekniske og mekaniske metoder. Forsøgsresultater har vist, at mekanisk bekæmpelse er mulig i næsten alle afgrøder. På grund af en generel lavere effekt er det dog uafklaret, hvordan overgang til mekanisk ukrudtsbekæmpelse vil påvirke jordens frøpulje. I afgrøder som raps og kartofeler er de mekaniske metoder allerede i dag ligeværdige med de kemiske.

Problemsituationer

I visse situationer med bl.a. specielle jordtyper, ustabilt vejr og dårlig afgrødeetablering kan den mekaniske bekæmpelse være problematisk. Afgrødeskader efter harvning og generel mindre bekæmpelse vil give øgede tab, ligesom det vil være forbundet med øgede omkostninger, når afgrødevalget og dyrkningspraksis skal justeres for at tilgodese ukrudtsbekæmpelsen. Kapaciteten af de mekaniske metoder er generelt lavere end for de kemiske metoder, hvilket er problematisk i forbindelse med ustabilt vejrlig. Der vurderes, at være et stort potentiale for forbedring af de nuværende mekaniske metoder herunder metoder til afløsning af manuel håndlugning. Omlægning til ikke kemiske metoder vil kræve en betydelig omskoling og efteruddannelse. Ligesom der for de fleste brug vil være investeringsbehov i nye maskiner.

Giftige planter

Ved de nuværende dyrkningsforhold er giftige planter i dansk producerede landbrugsafgrøder ikke noget problem for menneskers sundhed. Der er problemer med enkelte forgiftnings tilfælde hos husdyr med dødelig udgang. Under danske forhold er vårbrandbæger og sort natskygge de to giftige arter, der skønnes at være de mest betydningsfulde. Ved omlægning til pesticidfri dyrkning kan det således ikke udelukkes, at der sker en opformering af ovennævnte giftplanter. Under danske forhold vil der næppe være tale om øget forgiftningsrisiko for mennesker. Det kan ikke tilsvarende udelukkes, at der ikke vil være flere tilfælde af forgiftninger hos husdyr, som kan give anledning til et vist produktionstab i form af nedsat mælkeydelse, nedsat tilvækst og lignende.

Flyvehavre

Som følge af flyvehavreloven må der ikke forekomme frøbærende flyvehavreplanter i vækstsæsonen. Ved kornproduktion uden herbicider vil der være behov for at erstatte den kemiske bekæmpelse af flyvehavre med manuel lugning. Dette er en realistisk metode ved forholdsvis lave populationer af flyvehavre, mens det ikke er en realistisk metode, hvor det drejer sig om store bestande. Her vil det være nødvendigt med ændringer i sædskiftet, henimod grovfoderproduktion for at få bestanden reduceret.

Problemer i frøavl

Frøavlen af græs- og kløverfrø samt grøntsags- og blomsterfrø omfatter en lang række kulturer. Over 90% af produktionen eksporteres. Fælles for kulturerne er, at avlen anvendes som udsæd, og det væsentligste afregningskriterium er en høj renhed og spireevne, samt at frøet er fri for eller har et meget lavt indhold af andre kultur- og ukrudtsfrø. Det stiller store krav til renholdelsen af afgrøderne, et krav som det for størstedelen af produktion, med vores nuværende viden, vil være vanskeligt at opretholde uden anvendelse af herbicider.

Kvikbekæmpelse

Det er muligt at kontrollere kvik uden brug af herbicider på de fleste jorde. Sammenligninger af bekæmpelsesbehovet for kvik med mekanisk stubharvning eller glyphosatsprøjtning for planteavlssædskifter er vurderet i flere undersøgelser. Mekanisk stubharvning er påkrævet hvert år for at undgå opformering af kvik i disse sædskifter, som erstatning for glyphosat behandling ca. hvert 4 år. Der er rimelig gode erfaringer med kvikbekæmpelse på økologiske kvægbrug, som dog har nogle sædskifter, der er meget anderledes end dem, der praktiseres i de specifikke planteavlsbrug. Erfaringer fra økologiske brug viser, at tidsler kan være et væsentligt problem. Variationen i rodukrudtsmængder fra mark til mark vil blive større, hvis der ikke er herbicider til rådighed, idet det kan tage flere år at opnå en effektiv bekæmpelse af en stor bestand af rodukrudt.

8.5 Alternativ metoder til vækstreguleringsmidler

Vækstregulering forebygger lejesæd

Vækstregulering bruges i nogen udstrækning i korn for at forebygge lejesæd. Kornet behandles typisk under strækning og de anvendte midler virker forkortende på internodielængden samt styrkende på selve strået. Erfaringerne viser, at der er tale om en forsikringssprøjtning for at gardere sig mod lejesæd. Anvendelsen har i løbet af de senere år været aftagende i takt med dyrkning af stråstive sorter og anvendelse af mindre kvælstof. Forsøgsresultater med stråstive sorter har vist, at det sjældent er lønsomt at sprøjte. Forbruget foregår næsten kun i vintersæd. Der er sket en reduktion fra en behandlingshyppighed på 0.6 i perioden 1981/85 til 0.1 i 1997 (Miljøstyrelsens statistik over pesticidforbruget). Det største forbrug finder sted i rug, hvor de dyrkede sorter har en relativ dårlig stråstivhed, og hvor lejesæd kan være meget kvalitetsforringende for rugens bagekvalitet. Foruden vintersæd er der et mindre forbrug i visse frøgræsarter bl.a. hundegræs. I gennemsnit blev der i 1997 behandlet 11% af frøarealet.

8.5.1 Vækstregulering i korn

Alternativer i korn

Som nævnt findes der gode stråstive sorter i hvede, som kun har lille lejesædstendens. Derudover er der muligheder for at reducere risikoen ved såning af færre kerner pr. m², 200-250 i stedet for 280-350 samt reduceret brug af kvælstof (10-30 kg/ha).

Ulempen ved visse af de stråstive sorter er, at de generelt har mindre konkurrenceevne over for ukrudt. Terra er et eksempel på en høj relativ blødstrået hvedesort med god sygdomsresistens og god konkurrenceevne over for ukrudt. For at minimere problemer med lejesæd i en sådan afgrøde er det nødvendigt at sænke N-mængden.

I 26 forsøg udført i 3 typesorter ved Landskontoret for Planteavl i perioden 1995-97, er der ikke opnået sikre merudbytter for vækstregulering (Petersen et al., 1997) heller ikke i sorten Terra. De manglende merudbytter skyldes delvis, at der ikke har været langvarig alvorlig lejesæd i forsøgene.

Problemer i rug

I rug er der generelt større lejesædsrisiko. Rug fra lejesædsramte marker er som regel af en ringere bagekvalitet end rug fra stående afgrøder. Dette er en følge af mere fugtige forhold under afmodning tæt på jordoverfladen. Desuden er der praktiske problemer i form af øget høstbesvær, når rugaksene skal samles op fra lejesæd. Afgrøder, der er ramt af lejesæd, har større risiko for: lavere kerneudbytte, højere vand%, lavere faldtal, der forringer bagekvaliteten i kernerne, mindre kernevægt, flere sten i den høstede vare, nedsat høstkapacitet, større tørre omkostninger og risiko for total kassation som brødrug ved faldtal lavere end 100 (Anon.,1998). Generelt er der i rug betydeligt flere forsøg, der viser positive merudbytter for vækstregulering (tabel 8.13) sammenlignet med hvede. Forsøg med forskellige aktuelle rugsorter har vist nogen forskel i sorternes respons til vækstregulering, noget som i nogen grad afspejler sig i sorternes lejesædskarakter (tabel 8.14). Generelt har de fleste sorter dog givet positive merudbytter for vækstregulering. Der findes således ikke sorter, som man med sikkerhed kan anbefale, hvis man vil undgå lejesæd.

Som følge af et ønske fra forbrugerne om at spise brød fra korn, der ikke er vækstreguleret, er der stigende fokus på, hvordan man kan dyrke rug uden brug af vækstreguleringsmidler. Der er således sat fokus på, hvordan man kan undgå lejesæd via dyrkningsfaktorer, og hvilke omkostninger dette har.

Alternativer i rug

I rug er der forsøg i gang til belysning af alternative metoders effekt på vækstregulering. Udsat såning, nedsat udsædmængde og reduceret N-tildeling er elementer, der har effekt, og som undersøges. For stor nedsættelse af udsædsmængden (< 150 planter/m²) giver forøget risiko for meldrøjer. I en åben plantebestand dannes mange sideskud, som blomstrer uensartet, hvilket øger chancen for at meldrøjersvampen kan inficere blomsteranlæggene. Udsættelse af såtidspunktet til begyndelsen af oktober og reduktion af N-mængden til 80 kg/ha vil være nødvendigt på de gode jorde for at mindske risikoen for lejesæd. Dette giver en forventet nedgang i nettoudbyttet på 6-7 hkg/ha, hvilket nødvendiggør en merpris på 7-8 kr./hkg for at være konkurrencedygtig med vækstreguleret avl (Anon., 1998).

Tabel 8.13
Merudbytte i forskellige år for vækstregulering i rug (2 behandlinger: CCC på vs 30-31 og Terpal på vs 37-39) opdelt i forsøg med og uden lejesæd (Resultater fra Oversigt over Landsforsøgene).

Tabel 8.14
Merudbytte i forskellige rugsorter behandlet med vækstregulering (1,5 l Cycocel + 0.5 Cerone).Oversigt over Landsforsøgene 1996-97)

Nedsat såmængde og reduceret N-tildeling har i 2 års forsøg vist, at der er muligheder for at undvære vækst-reguleringsmidler i rug (Petersen et al., 1998). Det kræver imidlertid flere års forsøg for at få en sikker belysning af, hvad det betyder for dyrkningssikkerheden og udbyttet i rugdyrkningen at undlade vækstregulering.

På meget lette jorde uden vanding, hvor rugen traditionelt har været placeret er der mindre risiko for lejesæd. Lejesædsrisikoen er således størst på de bedre jorde. Kun 20% af den nuværende rugproduktion på ca. 500.000 t bruges til brød, resten eksporteres eller indgår i foderblandinger. Behovet for brødrug kan dækkes af ca 22.000 ha.

Frivillige aftaler

Der arbejdes på at indgå en frivillig aftale mellem møllerierne og landbruget om at ophøre med brugen af vækstreguleringsmidler ved produktion af brødkorn.

8.5.2 Vækstregulering i frøgræs

Vækstregulering bruges i visse arter af frøgræs for minimere risikoen for lejesæd og afbøde nedknækning af afgrøden, hvilket mindsker risikoen for høsttab og høstbesvær. Der findes fra hundegræs og rødsvingel forsøgsresultater der viser, at der kan opnås et forbedret udbytte ved vækstregulering med 1 eller 2 sprøjtninger med Cycocel (tabel 8.15).

Tabel 8.15
Vækstregulering af frøgræs med 2 sprøjtninger med Cycocel udsprøjtet under strækningsvæksten. Forsøg fra Oversigt over Landsforsøgene (1986 og 1990).

I rødsvingel har man i en forsøgsserie undersøgt vekselvirkningen mellem gødningsmængden (40 eller 60 kg/ha) og vækstregulering. Resultaterne viste ingen sikker vekselvirkning eller større behov for vækstregulering ved den højeste N-mængde.

8.5.3 Vækstregulering af potteplanter

Vækstregulering foregår i stor udstrækning i potteplantekulturer for at skabe kompakte planter med stor blomstertæthed. Der er godkendt 7 forskellige midler til vækstregulering i væksthuskulturer. Den mest anvendte er cycocel. I mange kulturer bruges der i dag en kombination af kemiske og alternative metoder. Især bruges "negativ dif", der bygger på regulering ved hjælp af lys og temperatur .

Forskning i alternative metoder

Igangværende forskning med fokusering på reduceret tilvækst ved hjælp af forskellige teknikker bl.a. reduceret fosfortilførelse peger på, at der er metoder, der med tiden kan tages i anvendelse til at mindske brugen af kemiske vækstregleringsmidler (Hansen & Nielsen, 1999). På nuværende tidspunkt bruges i mange kulturer en kombination af "negativ dif" først i kulturenes vækstforløb koblet med kemisk regulering kan det dog ikke afgøres, om midlerne kan undværes helt, eller om deres brug kan reduceres dramatisk (Ottosen et al., 1998).

8.5.4 Konklusion

Vintersæd

Vækstreguleringsmidler bruges i ca 10% af vintersæden især rug. Desuden bruges lidt i frøgræs og prydplanter. I vinterhvede findes der gode muligheder for at bruge alternative metoder for at minimere risikoen for lejesæd. Risikoen er således lille ved dyrkning af sorter med god stråstivhed og nedsat plantetal. Hvis der dyrkes mindre stråstive sorter, kan det være nødvendigt med en reduktion i N- mængden på 10-30 kg/ha. Lejesædsrisikoen i rug på de bedre jorde er betydelig, mens den er mindre på de sandede jorde. Der findes ingen rugsorter, der kan fjerne risikoen for lejesæd helt, men der er sorter, der kan være medvirkende til at mindske lejesædsrisikoen. Risikoen kan desuden reduceres ved at udsætte såtidspunktet til først i oktober samt reduktion af udsædsmængden og N-mængden. Foranstaltninger der samlet reducerer nettoudbyttet med 6-7 hkg/ha.

Frøgræs

Anvendelsen af alternative vækstreguleringsmetoder i frøgræs er kun belyst i begrænset omfang. Der kan forventes en reduktion i dyrkningssikkerheden på visse jorde, indtil det er belyst, om der er muligheder for alternative vækstreguleringsmetoder.

Potteplanter

Anvendelsen af vækstreguleringsmidler i potteplanter handler i høj grad om at skabe specielt rigtblomstrende og kompakte planter, som har en højere salgsværdi. I potteplanter findes der ikke umiddelbart tilgængelige metoder, som kan afløse de kemiske vækstreguleringsmidler. Der vil være behov for en betydelig forskningsindsats for at klarlægge, om der er alternative metoder til de mange forskellige potteplantekulturer.

8.6 Biologisk bekæmpelse og brug af naturstoffer

Biologisk bekæmpelse inden for jordbrug defineres her som udbringning af levende organismer i afgrøden. Bekæmpelsen omfatter både brug af "makrobiologiske" dyr og mikroorganismer.

8.6.1 Nuværende udnyttelse og potentiale i væksthus

Biologisk bekæmpelse af skadedyr i væksthus

Biologisk og mikrobiologisk bekæmpelse af skadedyr i væksthuse har i dag en betydelig udbredelse. P.t. forefindes produkter af 50-60 arter af nytteorganismer til brug mod de fleste betydende danske væksthusskadedyr (tabel 8.16). I væksthusgrønsager bruges biologisk skadedyrsbekæmpelse rutinemæssigt på stort set hele arealet, mens det i væksthusprydplanter anvendes på ca. 30-35% af arealet.

Potentiale i væksthus

Det nuværende omfang af biologisk skadedyrsbekæmpelse i væksthusgrønsager er i hovedsagen lig det potentielle omfang, mens det i væksthusprydplanter er mindre end det potentielle omfang, der eksisterer med den nuværende viden og erfaring. Dette skyldes særlige forhold ved prydplanter – disse omfatter mange plantearter, de angribes af mange skadedyrsarter, og skadetærsklen er lav. Og det skyldes specielle forhold, bl.a. at biologisk bekæmpelse kan være dyr, er nyt og uvant og eventuelt forbundet med dårlige erfaringer. Desuden spiller eksportlandes krav om fuldstændig frihed for skadedyr en rolle, ligesom der mangler essentiel viden og erfaring på en række områder (Enkegaard et al., 1998).

Tabel 8.16
Skadedyr i danske væksthusafgrøder samt de nytteorganismer, der p.t. kan anvendes til bekæmpelse – afhængig af skadedyrart, planteart og kulturspecifikke forhold. Det bemærkes, at hver kategori af skadedyr og nyttedyr (fx bladlus og snyltehvepse) omfatter op til adskellige arter. I alt er der tale om 46 forskellige nytteorganismer.

Mikrobiologisk bekæmpelse og sygdomme

Mikrobiologisk bekæmpelse af plantesygdomme i væksthus: Der findes i dag internationalt omkring 30 mikrobiologiske organismer (MBOer) til bekæmpelse af plantesygdomme i jordbruget. Heraf er ca. 20 udviklet til brug i væksthuse. Kun få midler er i dag markedsført i Danmark. Brugen af MBOer i Danmark er p.t. begrænset (tabel 8.17).

Der arbejdes med at opbygge en godkendelsesprocedure for MBO- midler i Danmark og EU, men indtil videre er ingen midelr officielt godkendte. De midler der markedsføres har indtil videre fået dispensation til salg.

Tabel 8.17
Sygdomme i danske væksthusafgrøder der pt bekæmpes med mikroorganismer, samt det areal disse anvendes på. Det er ikke muligt at inddele yderligere efter de enkelte sygdomme, da MBOer ofte anvendes forebyggende ved tilførsel til voksemediet ud fra en formodning om, at der er en virkning mod en eller flere af de nævnte sygdomme.

link til tabel

8.6.2 Fremtidige perspektiver i væksthus

Betydeligt potentiale i væksthus

Det fremtidige potentiale for biologisk skadedyrsbekæmpelse i væksthus grønsager anses for at være begrænset, mens det er stort i væksthusprydplanter. Hvor stor en del af dette potentiale, der kan realiseres inden for en 10 års periode, er vanskeligt at præcisere.

I væksthuse forventes specielt udviklet MBOer til bekæmpelse af nogle udvalgte alvorlige rodpatogener og nogle få bladpatogener som meldug og gråskimmel. Der vil sandsynligvis ikke blive udviklet MBOer specielt til bekæmpelse af patogener med en begrænset økonomisk betydning knyttet til små kulturer eller til bekæmpelse af såkaldte 0-tolerance-skadegørere

Realiseringen af potentialet for biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i danske land- og havebrugsafgrøder inden for en 10 års horisont vil påvirkes af flere forhold herunder bl.a. prisen på og tilgængeligheden af de biologiske midler, tilgængeligheden af pesticider, skadevolder-status, politiske tiltag, og forsknings- og udviklingsomfanget herhjemme og i udlandet.

8.6.3 Biologisk og mikrobiologisk bekæmpelse på friland

Lille anvendelse på friland

På friland anvendes biologisk bekæmpelse i meget begrænset omfang: Bacillus thuringiensis anvendes over for sommerfuglelarver, nematoder anvendes over for snudebiller, virus anvendes over for knoporme og rovmider anvendes mod mider. Der er tale om en anvendelse på meget små arealer (tabel 8.18).

På friland afprøves MBOer i øjeblikket mod udsædsbårne og spiringsskadende sygdomme på korn. Det forventes, at mikrobiologisk bekæmpelse vil kunne anvendes på friland mod disse typer af sygdomme både i grønsags-, blomster- og landbrugsafgrøder i de nærmest kommende år.

Tabel 8.18
Skadedyr i danske frilandsafgrøder, der p.t. bekæmpes med nytteorganismer, samt det areal disse anvendes på. Der henvises til tabel 1 for de fulde artsnavne.

link til tabel

8.6.4 Fremtidige perspektiver for friland

Usikkert potentiale på friland

På kort sigt vurderes der at kunne ske en vis udbygning af biologisk bekæmpelse af skadedyr på friland ved anvendelse af midler, der p.t. markedsføres i udlandet, og er under udvikling i DK. Det vil især være produkter over for bladlus, sommerfuglelarver, mider og jordlevende insekter. Denne udvidelse af biologisk bekæmpelse vil mest rette sig mod højværdiafgrøder: specialafgrøder, pyntegrønt og planteskoler. På lang sigt vil flere muligheder kunne realiseres. Potentielt kan alle skadedyr, også på friland, bekæmpes biologisk. Realisering af biologisk skadedyrbekæmpelse over for et skadedyr på store dele af hovedafgrøderne f.eks. bladlus i korn eller realisering af forskellige former biologisk bekæmpelse over for alle skadevoldere i én afgrøde vil formentlig kun kunne realiseres ved et omfattende input til forskning og udvikling herhjemme og i udlandet kombineret med andre politiske tiltag.

Det vurderes, at udvikling af MBOer til sygdomsbekæmpelse på friland mod andre sygdomme end de udsædsbårne og spiringsskadende svampe med få undtagelser vil kræve en længere tidshorisont end 10 år. Anvendelsen af MBOer vil være betinget af en fortsat intensiv forskningsindsats og et tæt samarbejde mellem forskere, producenter af MBOer, konsulenter og planteavlere.

8.6.5 Muligheder for anvendelse af planteekstrakter o.lign.

Begrænset erfaring og viden

Planteekstrakter og ikke-syntetiserede naturstoffer har fået fornyet interesse som alternativer til kemiske bekæmpelsesmidler. Kendskabet til midlernes virkningsspektrum og anvendelse er dog meget mangelfuld, hvorfor nærmere undersøgelser under relevante forhold er påkrævede før anvendelse kan anbefales. Det vurderes, at det er nødvendigt med en væsentlig forsknings- og afprøvnings-indsats for vedvarende at kunne evaluere produkter, som bliver introduceret på dette felt (f.eks. Pyrethum, hvidløgsekstrakter, brændenældeekstrakter, neem, m.m).

Der findes i dag 10 godkendte aktivstoffer, som er naturligt forekommende, heraf er de 5 udvundet af planter (Sæber, pyrethrin, soyaolie, rotenon, citronellaolie), hvoraf de 4 anvendes som plantebeskyttelsesmidler dog uden for det egentlige jordbrug. To stoffer er udvundet af mineralriget (Svovl og parafinolie), to af dyreriget (gelantine og blodmel) og et stof er mikrobiologisk (toxin af Bacillus thuriengensis). Bortset fra blodmel og citronellaolie anvendes de øvrige til insektbekæmpelse (Notat fra Miljøstyrelsen, 17. december 1998).

8.6.6 Konklusion

Biologiske bekæmpelsemetoder over for skadedyr, som både indbefatter nyttedyr og mikrobiologiske midler, har et stort potentiale inden for væksthusproduktion, hvor det allerede udnyttes i betydelig grad ved grønsagsproduktion, mens der stadig er et uudnyttet potentiale inden for væksthusproduktion af prydplanter. Effektive metoder til biologisk bekæmpelse af sygdomme i væksthus er stadig begrænsede. På friland vurderes mulighederne for anvendelse af biologiske bekæmpelsesmetoder over for skadedyr at have et vist potentiale inden for specialafgrøder, mens biologiske sygdomsbekæmpelse inden for en kortere tidshorisont kun vurderes at have et potentiale over for udsædsbårne sygdomme og spiringsskadende svampe.

Der er behov for en stor forskningsindsats på dette felt for at udvikle metoder til friland og for at forbedre og udbrede anvendelsen af biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i prydplanter i væksthus.

8.7 Alternative metoders påvirkning af næringsstofbehovet

Lavere udbytte giver mindre N-behov

Ved en udbyttenedgang, som følge af ukrudt, sygdomme eller skadedyr bør regnes med ændringer i optimalt N på 1-1.25 kg N/hkg kerne i udbyttereduktion (Olesen et al., 1998). Det anbefales, at der ved afvigelser i forhold til normudbytter regnes med Plantedirektoratets gødningsvejledninger, hvor 1 hkg ændring i kornudbytte i vintersæd giver 1,3 kg ændret N-behov, mens der i vårsæd er 1 kg ændret N-behov. Hvis et lavere udbytte i stor udstrækning skyldes ukrudt og skadedyr, er det muligt, at N-behov reelt ikke falder, som angivet, da både ukrudts planter og skadedyr optager N og kan være medvirkende til en forringet N-udnyttelse.

N-effekt på skadegørere

En nedsættelse og deling af N-mængden vil i nogen udstrækning kunne nedsætte risikoen for både skadedyr og sygdomme. Gødningen bør tillige bruges strategisk til at styrke afgrødens konkurrenceevne over for ukrudtet. Et områder, hvor der vurderes at være et klart fortrin sammenholdt med økologisk produktion.

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af kvik i efteråret vurderes at have en negativ sideeffekt i form af øget N-udvaskning i vinterhalvåret på grund af øget N-mineralisering, mens mekanisk ukrudtsbekæmpelse om foråret ligeledes er kendt for at øge kvælstofomsætningen, hvilket ofte ses som en positiv effekt på afgrøderne, der i vækstsæsonen har gode muligheder for at udnytte de frigivne N-mængder.

En stigning i arealet med efterafgrøder til afløsning af vintersæd, som vintergrønne marker, kan medvirke til mindre N-udvaskning i vinterhalvåret.

8.8 Anvendelse af skadetærskler

Opmærksomheden over for skadetærskler har op gennem 80-90'erne været stigende, da sådanne tærskler er nødvendige, for at der kan foretages en behovstilpasset anvendelse af pesticider.

8.8.1 Ukrudt

Brug af reducerede doseringer

Økonomiske skadetærskler, hvor udbyttetab af en given ukrudtsmængde balancerer med bekæmpelsesomkostningerne, anvendes ikke i Danmark primært på grund af usikkerhed omkring opformering og stigende problemer i de efterfølgende afgrøder ved en undladelse af bekæmpelse. Derimod har differentieret herbicidanvendelse ved hjælp af PC-Planteværn, hvor doseringen tilpasses ukrudtets artssammensætning og størrelse, vundet stor udbredelse blandt landmænd og konsulenter. Mange forsøg i stærkt varierende ukrudtsbestande fordelt over hele Danmark til validering af PC-Planteværn har vist, at det er muligt at reducere normaldoseringer betydeligt (ca. 50%) uden, at dette fører til nævneværdigt udbyttetab (Rydahl et al., 1996).

Indledende forsøg har desuden vist, at udnyttelse af afgrødens konkurrenceevne og andre forebyggende foranstaltninger kan reducere anvendelse af herbicider yderligere. Data- og erfaringsgrundlaget for dette er imidlertid begrænset. Dette gælder også for kombinationen af forebyggende foranstaltninger og behovsbaseret ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse.

PC-Planteværn

I Danmark er det mest udbredte beslutningsstøttesystem til ukrudtsbekæmpelse PC-Planteværn/ukrudt. Systemet er et robust system målrettet i mod anbefaling af herbicider og doseringer. Programmet er generelt baseret på økonomisk optimering. På trods af en relativ stor udbredelse og anvendelse af PC-Planteværn/ukrudt er behandlingshyppigheden ikke faldet de seneste år, hvilket bl.a. skyldes stigende arealer med vintersæd og en deraf afledt øget opformering af enårigt græsukrudt, hvilket har betydet, at der ofte er behov for 2 herbicider – et til en-kimbladet og et til to-kimbladet ukrudt. I systemer under udvikling lægges der større vægt på forebyggende foranstaltninger og behovsberegninger. Der findes i dag ikke et beslutningsstøtte- eller vejledningsystem til ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse. Ligeledes findes der ikke skadetærskler eller beslutningsstøttesystem til ukrudtsbekæmpelse i frilandsgrønsager eller skovbrug.

8.8.2 Sygdomme og skadedyr

Varslingsmodeller

Økonomiske skadetærskler har igennem årene været udviklet og anvendt som baggrund for behovsvurdering af flere vigtige sygdomme i de større landbrugsafgrøder. I et samarbejde mellem Landskontoret for Planteavl og Danmarks JordbrugsForskning formidler rådgivningen resultater fra en række vejrbaserede varslingsmodeller og fra monitering af visse sygdomme og skadedyr i væsentlige afgrøder. I tabel 8.19 er vist en oversigt over moniterings- og varslingssystemer i Danmark. Hovedparten af disse systemer formidles ligeledes ved hjælp af det internetbaserede system, Planteinfo.

Registreringsnet for sygdomme og skadedyr

Siden 1992 har Landskontoret for Planteavl drevet Planteavlskonsulenternes registreringsnet (Nielsen & Juhl, 1996). Her moniteres forekomsten af de vigtigste sygdomme og skadedyr i den del af vækstsæsonen, hvor behandlinger kan være aktuelle. Der registreres i ubehandlede parceller igennem hele vækstperioden samt i et bredt udvalg af sorter.

I kornafgrøderne er de forskellige skadetærskler kombineret i PC-Planteværn/sygdomme og skadedyr. Resultater fra 4 års afprøvning med PC-Planteværn er vist i tabel 8.20.

Tabel 8.19
Moniterings- og varslingssystemer der anvendes i landbrugsafgrøder i Danmark.

link til tabel

Tabel 8.20
Behandlingsindex og udbytte med PC-Planteværn for sygdomme og skadedyr. 26 forsøg i hvede fra 1995-1998 med sammenligning af PC-Planteværn med standardbehandling (2 x 0.5 l Tilt top+sumi alpha i 1995-97 og 0.33 l Tilt top/0.33 l Amistar i 1998), den omgivende marks Planteværn og budet fra en lokal planteværnsgruppe. (Kilde:Oversigt over landsforsøgene 1997-98).

PC-Planteværn

Som det fremgår, er der ligeværdige nettoudbytter efter alle behandlinger. Efter PC-Planteværn, Markens planteværn og Planteværnsgruppernes anbefalinger er der brugt væsentligt lavere behandlingshyppighed end efter standardbehandlingen, hvor der også er anvendt nedsatte doseringer af svampemidler, men fuld dosis af insekticid. De meget ligeværdige resultater fra de 3 sidste led skyldes, at de anvendte principper fra PC-Planteværn ofte også bruges af Planteværnsgrupperne og i de generelle principper, som mange landmænd bygger sine behandlinger på.

På sygdomsområdet har PC-Planteværn/sygdomme i korn bidraget til en mere målrettet anvendelse af fungicider, som bl.a. har støttet anvendelsen af reducerede doseringer (Secher et al., 1995). Således er behandlingshyppigheden for kornfungicider reduceret med 50% i forhold til referenceperioden i den første pesticidhandlingsplan.

Varsling mod kartoffel skimmel

Der arbejdes med udvikling af PC-baserede beslutningsstøttesystemer (Negfry) inden for kartoffelskimmel, hvor der er et stort fungicidforbrug. Negfrys beregninger af behovet for fungicidbehandling er baseret på viden om vejrets betydning for svampens biologi, temperatur og fugtighed spiller ind (Hansen & Holm, 1996). Negfry har vist lovende resultater med muligheder for at reducere antallet af sprøjtninger med 2-3. I enkelte sæsoner har været anbefalet forsinkede behandlinger på visse lokaliteter, hvilket svækker tilliden i en højværdiafgrøde som kartofler, hvor et tidligt angreb af kartoffelskimmel kan give betydelige udbyttetab og sænke kvaliteten. Negfry er under fortsat udvikling.

På skadedyrsområdet findes der flere operationelle varslingssystemer og skadetærskelmodeller. I flere afgrøder har disse værktøjer været meget målrettet og har foranlediget en markant ændring i anvendelsen af kemisk bekæmpelse. Der findes varslingssystemer og skadetærskler for en række skadedyr i de største landbrugsafgrøder med undtagelse af raps.

8.8.3 Potentiale for anvendelse af skadetærskler

15% bruger PC-Planteværn i dag

Udbredelse af beslutningsstøttesystemer, varslingssystemer og skadetærskler til plantebeskyttelse har været stigende de senere år primært på grund af en større bevidsthed og interesse for en mere miljøvenlig planteproduktion, men også fordi systemerne giver muligheder for at spare på udgifterne til kemikalier. I dag bruger ca. 15% af jordbrugerne PC-Planteværn direkte eller indirekte (Svendsen et al., 1997).

En større udbredelse af beslutningsstøttesystemer afgøres af en række forhold, hvoraf de vigtigste er:

Risikoaversion

En anden og måske nok så væsentlig faktor for udbredelsen og anvendelsen af beslutningsstøttesystemer er landmandens risikovillighed. I mange år har det været "godt landmandsskab", at marken var ren for ukrudt, sygdomme og skadedyr. Dette sikrer et stabilt og højt udbytte, der ikke nødvendigvis er økonomisk optimal, fordi man ikke kan erkende et overforbrug af pesticider. Derimod er et underforbrug synligt og direkte måleligt på udbyttet. I de fleste år vil en mindre indsats ofte være tilstrækkelig, men under uheldige omstændigheder kan det gå galt. Set over en årrække vil behovsbaseret bekæmpelse være økonomisk optimal.

8.8.4 Perspektiver

Stort fremtidigt potentiale

Det vurderes, at der for ukrudtsbekæmpelse er gode muligheder for at reducere herbicidforbruget yderligere bl.a. ved større udnyttelse af herbicidblandinger, der er tilpasset ukrudtets artssammensætning og det samlede ukrudtstryk. På sygdoms- og skadedyrsområdet vurderes det, at en yderligere udbygning af videngrundlaget for sammenhængen mellem dyrkningsfaktorer og klima vil kunne bidrage til en yderligere reduktion i forbruget. Forudsætninger for reduceret anvendelse er opdelt i følgende kategorier (Christensen et al., 1998):

A. En omfattende udbredelse og anvendelse af allerede eksisterende skadetærskler, varslings- og beslutningsstøttesystemer.

B. Udbygning af allerede eksisterende skadetærskler, varslings- og beslutningsstøttesystemer eller udvikling af nye systemer, der tager højde for følgende forhold:

Betydeligt reduktions potentiale

Såfremt det vil være muligt at opfylde flere eller alle de nævnte punkter, er det eksperternes vurdering, at man i mange afgrøder bl.a. korn kan reducere pesticidforbruget med 20-50% i forhold til, hvad der er muligt med de nuværende computerbaserede beslutningsstøttesystemer (Christensen et al., 1998).

8.8.5 Positionsbestemt plantebeskyttelse

Muligheder for pletvis behandling

I øjeblikket forskes der i positionsbestemt plantedyrkning og plantebeskyttelse, hvor bekæmpelse begrænser sig til de områder af marken, hvor der er behov for bekæmpelse eller regulering af skadegørere. Udvikling af metoder, der kan håndtere et sådant system, vurderes at ville kunne bidrage til at reducere forbruget betydeligt. Forsøg og forskning har vist, at målrettet anvendelse af gødning, pesticider og andre indsatsfaktorer kan medvirke til at opfylde miljøkrav og samtidig optimere produktionen økonomisk. Der foregår også en udvikling af avancerede sprøjter, der opererer efter et behandlingskort, og hvor et eller flere herbicider først blandes med vand, når det pumpes ud i rørsystemet. Sådanne sprøjter vil kunne eliminere problemer med sprøjterester, når vand og pesticid holdes adskilt. Den nye teknologi giver samtidig mulighed for automatisk at lagre data om stedspecifikke forhold og behandlinger, der kan udnyttes som erfarings- og datagrundlag i de efterfølgende år, og som dokumentation for udførte behandlinger. En afgørende faktor for udbredelse af positionsbestemt plantebeskyttelse er automatisering af registreringen af skadegørere. I de kommende år, forventes der at være flere teknikker til rådighed, som kan medvirke til denne nødvendige automatisering af disse registreringer.

8.8.6 Konklusion

Igennem de senere år er der udviklet beslutningsstøttesystemer i flere af de store landbrugsafgrøder, som støtte til jordbrugerens vurdering af bekæmpelsesbehovet. Beslutningsstøttesystemerne har i høj grad været med til at reducere og tilpasse doseringer både ved direkte anvendelse af programmerne men også via rådgivning og nyhedsbreve fra rådgivningstjenesten. Selvom skadetærskler og beslutningsstøttesystemer har fået nogen udbredelse, er det ikke lykkedes at nå ud til alle jordbrugere.

Der mangler stadig udvikling af skadetærskelsystemer i en lang række afgrøder. Ligesom der er store muligheder for forbedring af flere af de eksisterende systemer.

I en række afgrøder vurderes det at være muligt at opnå 20-50% reduktion ved at kombinere beslutningsstøtte, kemisk og ikke-kemisk metoder.

8.9 Anvendelse af genmodificerede planter (GMO'er)

I forbindelse med ønsket om i stigende grad at anvende resistente sorter er det af interesse at får klarlagt, om der ved anvendelse af nye forædlingsteknikker, der bygger på molekylærbiologiske metoder, kan forventes at ske større og hurtigere fremskridt. Spørgsmålet er om disse metoder på afgørende vis kan mindske tabene som følge af sygdomme og dermed ændre behovet for pesticider. Der ønskes derudover en vurdering af om planter med indbygget herbicidresistens kan ændre væsentligt på det nuværende forbrug.

8.9.1 Nuværende situation

Reduktionspotentiale i roer

Kun få genmodificerede planter står over for en umiddelbar introduktion på det danske marked. Blandt disse er der tale om herbicidresistente sorter af roer og raps samt insektresistent majs. Der er i offentligt regi kun udført begrænsede undersøgelser over, hvilke konsekvenser de vil få for pesticidforbruget. Det vurderes at:

8.9.2 Fremtidige perspektiver

Begrænset indflydelse på10 årigt sigt

I DK vurderes det hovedsageligt, at gen-modificerede planter med god sygdomsresistens vil kunne få væsentlig betydning for det nuværende behov for pesticider. Genmodifikation for opnåelse af forbedret svamperesistens synes dog endnu at være på et indledende stadium. Der er opnået en meget betydelig viden vedrørende de basale mekanismer vedrørende svampeangreb og svampe-plante interaktioner, men der er endnu relativt få markforsøg påbegyndt. De første sorter med effektiv svamperesistens vil sikkert først være på markedet i slutningen af den kommende 10 års periode.

Stor udnyttelse af GMO i Amerika

I bl.a. Nord-Amerika dyrkes der i dag store arealer (flere millioner ha) med genmodificerede soyabønner, majs og raps, der er herbicid-resistente, eller som har fået indbygget resistensgener over for skadedyr. Disse har virket sænkende på forbruget af herbicider og insekticider.

Vurdering af eventuelle ulemper i forbindelse med dyrkning af Genmodificerede planter er behandlet i Miljø og Sundhedsudvalgets rapport.

8.9.3 Konklusion

Inden for genmodificerede planter er udviklingen i Danmark længst fremme inden for herbicidresistente planter, som har mulighed for markedsføring inden for en kort årrække. Ved introduktion af genmodificerede herbicidtolerante sorter af roer, forventes der at blive en væsentlig reduktion i den anvendte mængde af herbicider på. ca. 1 kg aktivstof pr ha. For herbicidtolerant raps og majs vurderes der ikke at være nogen betydelig reduktion Det vurderes ikke muligt udfra vores nuværende viden at forudsige, hvor meget genmodificerede planter vil påvirke forbruget af pesticider i dansk jordbrug i en kommende 10 årig periode. Verden over er der meget store forskningsmæssige tiltag på dette felt, der uden tvivl med tiden vil kunne ændre væsentligt på vore kulturplanter, især hvis der udvikles teknikker til hurtig forædling af genmodificerede sygdomsresistente planter, må det formodes, at der vil kunne skabes basis for mindskede tab som følge af sygdomsangreb.

8.10 Sprøjtetekniske muligheder for at reducere pesticidforbruget og uønskede påvirkninger af miljøet

8.10.1 Sprøjtetekniske muligheder for at reducere pesticidforbruget

Sprøjtetypen og reducerede doseringer

På markedet findes der forskellige sprøjtetyper til rådighed. Blandt andet kan nævnes hydrauliske sprøjter med og uden luftledsagelse samt luftsprøjter. Gennem årene har der været udført en række forsøg til belysning af, om der ved anvendelse af forskellige typer dyser, vandmængder og tryk kan ske en forbedring af den biologiske effekt i en grad, der gør det muligt at anvende lavere doseringer. Erfaringen fra disse afprøvninger har generelt været, at der i forhold til den mest anvendte sprøjteteknik (hydrauliske-sprøjter med fladsprededyser, ca. 100-200 l vand og et tryk på 3-5 bar) i Danmark kun er begrænsede muligheder for yderligere at reducere på de anvendte doseringer målt i forhold til hvad, der allerede praktiseres i dag.

Teknik, der kombinerer positionsbestemt tildeling af pesticider via GPS (Geografisk positions system), er under udvikling og åbner op for systemer, der i højere grad end den nuværende teknik vil kunne variere tildelingen på markbasis udfra behovsvurdering (Christensen et al., 1998).

8.10.2 Sprøjtetekniske muligheder for at reducere afdrift

Ved valg af sprøjteteknik er det på nogle punkter muligt at kombinere en teknik, der sikrer en god effekt og samtidig sikrer en minimal afdrift, mens der på andre punkter vil være konflikt mellem de 2 mål.

Påvirkning af afdrift

En række faktorer påvirker afdriftens omfang. I stille vejr når det meste af sprøjtevæsken afgrøden/ukrudt. Under forhold med vind eller atmosfærisk ustabilitet vil en del af sprøjtevæsken blive transporteret ud af de behandlede arealer. Hvor stor denne del er afhænger af :

De klimatiske forhold - specielt vindhastigheden - har afgørende betydning for afdriftens omfang. Dette kan praktikeren ikke påvirke. Han kan derimod sørge for, at der er tilstrækkelig sprøjtekapacitet til rådighed på ejendommen - også i spidsbelastningsperioderne. Sprøjtning under ugunstige forhold kan herved undgås eller begrænses til i år, der har væsentligt færre gunstige sprøjtetimer end normalt. Kraftig vind er i DK den mest begrænsende faktor for udførelse af optimale sprøjtninger, der muliggør brug af de laveste doseringer (Jensen et al., 1998b).

Morgensprøjtning giver mindst afdrift

De mest optimale sprøjteforhold ligger normalt i morgentimerne, som er det

tidspunkt på døgnet, hvor luftfugtigheden er højest og vindhastigheden lavest. Effektmæssigt gunstige klimaforhold er samtidig forhold, der betinger en begrænset afdrift. Luftledsagelse efter Hardi's Twin princip er et andet eksempel på, at det er muligt at reducere afdriften ved marksprøjtning, uden at den biologiske effekt påvirkes negativt.

Nye lowdrift dyser minimerer afdriften

Valg af dyse og dermed dråbestørrelse er derimod et punkt, hvor der i en række tilfælde vil være konflikt mellem de to mål, effekt og afdrift. Det skyldes, at det er de små dråber, der giver den bedste afsætning og dækning ved sprøjtning med bladmidler, men også samtidig den største risiko for afdrift. Ved de små lowdrift dyser har de hidtidige forsøg vist, at det er muligt at opretholde den biologiske effekt og samtidig mindske risikoen for afdrift i forhold til de traditionelle fladsprededyser, der ellers anvendes. Der mangler endnu dokumentation for, om lowdriftdyserne og de grovforstøvende luftinjektionsdyser i alle situationer kan erstatte de traditionelle fladsprededyser uden væsentligt effekttab.

8.10.3 Muligheder for at reducere punktkildeforurening med pesticider

Problemer ved påfyldning og rengøring

Ved påfyldning og rengøring af sprøjter er der risiko for at forurene det omgivende miljø. Det drejer sig om påvirkning af grundvandet, egne brønde eller boringer og vandløb via drænsystemer fra gårdområdet. Der findes ikke megen dokumentation, der viser, at vaskevand eller spild af pesticider er skyld i betydende grundvandsforurening. Enkelte kilder peger dog på, at landbrugets brønde og boringer kan være kraftigt påvirkede med pesticider (Anon., 1995). Selv om der kun findes ringe dokumentation for, at vaskepladser og spild af pesticider er skyld i betydende grundvandsforurening, er der en række forhold der gør, at de nævnte områder kan være specielt kritiske, da pesticiderne kan påvirke omgivelserne på meget koncentreret form. Desuden gælder at:

Behov for informationskampagne

Samlet forventes det, at en forøget fokus på anvendelse og håndtering af pesticider samtidig med information og vejledning kan bidrage til, at punktkildernes forurening af grundvand, egne brønde og boringer og vandløb vil minimeres og resultere i forbedrede forhold (Jensen et al., 1998b).

. Blandt de elementer, der kan indskærpes, er:

Det er vigtigt, at brugere af pesticider er bevidste om, at selv meget små mængder utilsigtet spild kan give anledning til forurening af grundvand og vandløb.

EU-standarder for sprøjter

På europæisk plan arbejdes der med udarbejdelse af fælles standarder for marksprøjter. Blandt de forhold, der arbejdes med, er:

Det er normalt frivilligt at følge en standard, men i nogle lande vil den danne grundlag for godkendelse af sprøjteudstyr. I Danmark er der allerede en udvikling i retning af at installere rentvandstanke på sprøjten på frivilligt initiativ. Rent teknisk kan rentvandsbeholdere eftermonteres på de fleste sprøjter uden store problemer (Jensen et al., 1998b).

8.10.4 Konklusion

I forhold til den nuværende anvendte sprøjteteknik, er der ved indførelse af alternative kendte sprøjteteknikker kun begrænsede muligheder for at reducere på de anvendte pesticidmængder. Undtagelser for dette er dog teknikker til positionsbestemt tildeling som ad åre vil kunne give muligheder for en varieret tildeling på markniveau ved hjælp af GPS-teknik.

Muligheder for reduktion i afdrift

Der eksisterer gode muligheder for at reducere på risikoen for afdrift ved anvendelse af nye dyser, der minimerer andelen af dråber, der specielt er udsat for afdrift. Visse af de nye typer øger kapaciteten i forhold til tidligere sprøjter, hvilket samtidig forbedrer mulighederne for at få sprøjtning udført i vindstille vejr. Inden for frugtavlsområdet vurderes det ligeledes, at der ved ny afskærmet teknik, som opsamler sprøjterester vil, være gode muligheder for at mindske påvirkningerne af det omgivende miljø.

Information om risiko for punktforurening

Ved intensiveret information og vejledning til jordbrugeren vedrørende påfyldning og rengøring af sprøjter vurderes der at være gode muligheder for at minimere punktkildernes forurening af grundvand, egne brønde og boringer og vandløb i forbindelse med påfyldning af pesticider og vask og rengøring af sprøjter. Disse muligheder kræver kun en begrænset økonomisk indsats.

8.11 Nye pesticider

Udvikling af lavdosismidler

Til stadighed udvikles der nye pesticider til jordbrugserhvervet. Hvorvidt nye pesticider i fremtiden vil ændre væsentligt på den nuværende anvendelse af pesticider er vanskeligt at vurdere. Generelt har der været en udvikling hen imod, at midlerne indeholder mindre mængde aktivstof. Således blev de midler, der blev udviklet i 1940'erne, brugt med i gennemsnit 1.5 kg/ha, mens de, der bruges i dag, i gennemsnit indeholder lige godt 100 g/ha. Omkostningerne ved udvikling af nye midler er steget meget kraftigt i de sidste 20 år, i takt med at kravene til midlernes miljøprofil er skærpet. Dette har samtidig mindsket succesraten for at finde nye midler.

I dag findes der en række skadegørere/afgrøde kombinationer, hvortil der ikke findes bekæmpelsesmidler. Traditionelt har man f.eks. ikke kunne bekæmpe goldfodsyge i korn. Senest er der dog f.eks. præsenteret bejdsemidler, der kan mindske risikoen for goldfodsyge (Beale et al., 1998; Löchel et al., 1998).

Da der over for mange midler løbende sker en resistensopbygning, er det afgørende, at der løbende sker udvikling af midler med andre virkemekanismer for at sikre fortsat effektiv bekæmpelse.

Visse udviklingstendenser kan dog beskrives:

8.11.1 Herbicider

Udviklingen af herbicider har i de senere år været præget af meget effektive midler, som er aktive i meget små doseringer (<100g aktivstof pr ha). I de senere år har der været fokuseret en del på udvikling af herbicider fra naturligt forekommende kemiske stoffer. Men succesen har indtil videre været begrænset. Der er indtil videre kun markedsført et af disse herbicider; bialafos i Japan. Glufosinat (Basta) er et syntetisk kopi af dette middel. Endvidere har de været en udvikling mod herbicider, som påvirker processer, som er specifikke for planter, hvilket har betydet en faldende giftighed over for mennesker og dyr. Som et resultat af denne udvikling er antallet af forskellige virkemåder mindre end tidligere, hvilket øger risikoen for udvikling af resistens hos ukrudt.

8.11.2 Fungicider

Strobiluriner

I forbindelse med udvikling af fungicider er der på samme måde fokuseret på udnyttelse af naturligt forekommende aktive substanser fra svampe og bakterier. Blandt de nye typer har især strobiluriner vist sig at være meget effektive og samtidig bredtvirkende over for en række af de vigtigste patogen svampe, som kan angribe de dyrkede afgrøder. I forhold til tidligere anvendte svampemidler har strobilurinerne vist at øge merudbyttet signifikant i f.eks. hvede på 4-10 hkg/ha. Disse merudbytter skyldes, at strobilurinerne i forhold til tidligere midler bekæmper svampene allerede på sporestadiet og dermed ikke igangsætter planternes eget forsvarssystem. De nye midler har forbedret økonomien ved svampebekæmpelse og vil bl.a. gøre, at det til trods for lavere kornpriser stadig er økonomisk fordelagtigt at bekæmpe svampesygdomme i korn.

Blandt andre typer af nye fungicider kan nævnes midler, der fungerer ved at kunne mobilisere afgrødens eget forsvarssystem. Midlerne har ikke i sig selv nogen giftvirkning over for svampe men har vist sig i stand til at hæmme visse svampe efter, at plantens forsvarssystem er aktiveret. Et eksempel på denne gruppe er benzothiazol, (Bion), og et stof udvundet af en brun alge ( Joubert et al., 1998 ). Bion markedsføres bl.a. i Tyskland som en "plant activator".

8.11.3 Insekticider

Flere bejdsemidler

For nye typer af insekticider gælder, at de også er virksomme i meget små mængder (5-20 g/ha), samt at der udvikles midler med virkemekanismer, der er anderledes end de hidtil anvendte. Som eksempler på disse kan nævnes triazamat (Aztek) og imidacloprid (Confidor). Disse giver bl.a. mulighed for at bekæmpe arter af skadedyr, som har udviklet resistens over for de hidtil anvendte midler. Inden for skadedyrsbekæmpelse i bl.a. roer anvendes der i stigende grad bejdsemidler, som er i stand til at erstatte 1-2 sprøjtninger med f.eks. pyrethroider. Generelt vurderes bejdsning at give mindre miljøpåvirkning, da mindre end 1% af arealet udsættes direkte for pesticidet.

En anden udvikling, der foregår på insektbekæmpelsesområdet, er udviklingen og brugen af tiltrækningsstoffer (bl.a. pheromoner m.fl.). En udvikling der bevirker, at insekternes opformering stoppes, eller at de fanges i en slags fælde med pesticider, hvor de dræbes. Disse metoder vurderes at være væsentlig mere miljøvenlige, da midlerne ikke udbringes bredt i kulturen (Jones & Langley, 1998).

8.11.4 Konklusion

Der sker løbende udvikling af nye pesticider til afløsning for gamle midler, ligesom der udvikles midler, der giver nye bekæmpelsemuligheder bl.a. til goldfodsyge. Generelt anvendes midlerne i mindre mængder i forhold til tidligere, ligesom der er en tendens til, at bl.a. visse insektmidler i stigende grad anvendes som bejdsemidler. I stigende grad søges aktivstofferne fra naturens egne stoffer, der dog ofte må modificeres betydeligt for at give stabile og egnede pesticider. I forhold til tidligere er succesraten for at finde midler blevet reduceret, som følge af de øgede miljø- og sundhedskrav til midlerne.

Da der over for mange midler løbende sker en resistensopbygning, er det afgørende, at der løbende sker udvikling af midler med andre virkemekanismer for at sikre fortsat effektiv bekæmpelse.

Referencer

Anonym 1995: Grundvand 1995. Fyens Amt

Anonym 1998. Planteavlsberetning 1998 fra Køge-Ringsted Landboforening. Ingen vækstregulering af vinterrug til brød s. 69-70.

Beale, R.E, Phillion, D.P. Headrick, Reilly, P.O. Cox, J. 1998. MON65500: A unique fungicide for the control of take all in wheat. The 1998 Brighton Conference –Pest and Diseases. 343-350.

Christensen, S. Henriksen, K. Jensen, J.E. Esbjerg,P.(1998) Sammenskrivning af eksisterende viden om muligheder for at anvende varslings-og skadetærskelmodeller i jordbrugserhvervet. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Elbæk-Jensen, P. 1998 Doseringsbehov i glyphosatresistente bederoer – betydningen af ukrudtets størrelse. 15. Danske Planteværnskonference, Pesticider og miljø, ukrudt. 115-124.

Enkegaard, A.; Eilenberg, J. Jensen, D. F. Folker-Hansen, P. Paaske, K.; Bromand, B. Elmholt, S. (1998) Muligheder for at anvende biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i land- og havebrugsafgrøder. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Fuglesang, Sv. Kristensen H., Elbek-Pedersen H. (1986) Hør og industriplanter. Oversigt over Landsforsøgene 1986. s 98-99.

Fuglsang, Sv. Kristensen H., Elbek-Pedersen H. (1990) Før og industriplanter. Oversigt over Landsforsøgene 1990. s 114.

Goldschmidt, H. 1995 Effects of ploughihg depth, organic matter level and nitrogen fertilization on groun beetles an cereal aphids in IPM-winter wheat. Biolgisk Institut, Afdelings for Zoologi, Aarhus Universitet.

Hald, A.B. & Reddersen, J. (1990) Fugleføde i kornmarker- insekter på vilde planter. Miljøprojekt nr 125. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen.

Hansen, C. W & Nielsen, L. K. (1999). Vækstregulering af prydplanter uden brug af kemikalier. Grøn Viden, Havebrug, nr. 121.

Hansen, L.M (1998) Insektresistens hos planter. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Hansen, J.G. & Holm, S (1996). Vejret bestemmer behovet for skimmelbekæmpelse. 13. Danske Planteværnskonference. Sygdomme og skadedyr, 41-50

Hovmøller, M.S.; Eriksen, B. Østergård, H.; Munk, L.; Birger Pedersen, J.(1998) Sammenskrivning af eksisterende viden om muligheder for at forebygge sygdomsangreb i landbrugsafgrøder ved brug af resistente planter. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Holm, P.B.; Madsen, K.H.; Jørgensen, B.; Ulvskov, P.(1998) Sammen-skrivning af eksisterende viden om mulighder for at anvende genmodificerede afgrøder i jordbrugserhvervet. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Holm, S.; Knudsen, P.B. Mathiesen, A. Højmark, J. Tolstrup, K. 1999: Problemer ved kartoffelproduktion ved hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Høstmark S 1990 Modell for simulering av vekst og bekjempelse av kveke (E. repens) 7. Danske Planteværnskonference – Ukrudt, 171-179.

Jones, O.; Langley. P. (1998) Target technology – bring the insect to the insecticid and not the insecticide to the insect. Brighton Conference. Pest and Diseases. s. 433-440.

Joubert, J. M.; Yvin J.C. Barchietto, T. (1998) b 1-3 glucan specific toa amarine alga, stimulates plant defence reactions and indices broad range resistance against pathogens. Brighton Conference. Pest and Diseases. s. 441-448.

Jørgensen, L.N. Secher B.J.M., Olesen J.E. Mortensen, J. 1997. Need for fungicide treatments when varying agricultural parameters. Aspect of Applied Biology, Optimizing cereal input: Its scientific basis. 50, 285-292-

Jensen, P.K.; Kudsk P.; Petersen, P.H. Pilegård, K. Ladeforged, O.; Borggaard, T.(1998) Vurdering af kvalitetsmæssige aspekter af den vegetabilske produktion ved hel eller delvis afvikling af pesticidanvendlesen: Problemer med indhold af ukrudtsarter skal vurderes i de væsentlige landbrugsafgrøder. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Jensen P.K.; Stenvang-Hansen, L., Høy J.J.(1998) sprøjtetekniske mulighder fora at reducere afdrift ved sprøjtning, samt mulighder for at forbedre landbrugspraksis så risikoen for punktforurening mindskes i forbindelse med rengøring og påfyldning af sprøjter. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Lindhard, H.; Bach-Lauritsen, H.; Nøhr Rasmussen; A., Korsgård, M., Thorup, J.(1998) Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelsen af relevante produktionmæssige faktorer i et 100% (=nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets frugt og bær produktion. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Löchel, A.M. Wenz, M. Russel, P. Buschhaus, H, Evans P.H. Cross, S. Puhl T. Bardsley, E. 1998. Root protection using fluquinconazole: a new approach to controlling cereal take all. The Brighton Conference- Pest and Diseases. 89-96.

Nielsen, B.J.; Borgen, A. Scheel, C. Nielsen, G.C. (1998) Vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Sammenskrivning af eksisterende viden om muligheder for at forebyggge og regulere problemer med frøbårne sygdomme. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Nielsen, G.C. & Juhl O. 1996 Kan registreringsnettet anvendes til at udregne et indeks for angrebsstyrke. 13. Danske Planteværnskonference. SP-rapport nr 4. 209-218.

Melander. B. 1993 Skadetærskler for kvikbekæmpelse i forskellige sædskifter. !0. Danske Planteværnskonference – Ukrudt, 83-96.

Mikkelsen, G. Sillebak-Kristensen, I. Holm, S.; Jensen, P.K.; Jørgensen, L.N.(1998) Sædskiftemodeller som skal danne baggrund for vurdering af produktion og økonomi ved nuværende og ingen anvendelse af pesticider. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Munk, L., Østergård, H. Pedersen, J. Eriksen, B. Hovmøller, M. (1999) Sygdomsresistens i korn: status og muligheder. 16. Danske Planteværnskonference, sygdomme og skadedyr.

Olesen, J.E.; Simmelgaard, S.E.; Flengmark, P.; Jørgenen, U.(1998) Muligheder for at forebygge angreb af skadegørere i landbrugsafgrøder ved brug af alternative metoder og afgrøder. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget.

Kjeldsen Bjørn, G. (1998) Hvordan undgås løgskimmel i fremtiden. JordbrugsForskning, nr 5 s. 12.

Kristensen, Ib Sillebak, 1998: Personlig kommunikation. DJF. Afd. For Jordbrugssystemer. Foulum.

Ottosen, C.O.; Nøhr Rasmussen, A.; Lippert, T. Rosager, L.; Kristensen, K.(1998) Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelsen af relevante produktionmæssige faktorer i et 100% (=nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets væksthusproduktion. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Petersen, M.K., Rasmussen, J. Rasmussen, K. 1996 Påvirker mekanisk ukrudtsbehandling løbebillefaunaen i marken? 13 Danske Planteværnskonference. Sygdomme og skadedyr. SP-Rapport nr 4. 91-98.

Pedersen, J. B., Kristensen, H, Nielsen, G.C. Petersen, P.H 1997 Oversigt over Landsforsøgene. 35-36.

Pedersen, J. B., Nielsen, G.C. Petersen, P.H Kristensen, H, 1998 Oversigt over Landsforsøgene.

Pedersen, J. B., Kristensen, H, Nielsen, G.C. Petersen, P.H 1997 Oversigt over Landsforsøgene. 35-36.

Permin, O. 1990 Alm kvik – BIologi og bekæmpelsesstrategi. BIlag til 'Møder om planteværn 1990 – landbrugsafgrøder, 21-24.

Rydahl, P. Secher, B.J.M. Boll, P.S. Hovmøller, M. (1996) PC.Planteværn, informationsdatabase og virulensovervågning. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr 69, 99 pp.

Secher, B.J,M.; Jørgensen, L.N. Murali, N.S. Boll, P.S.(1995) Field validation of a Decision support System forControl of Pests and Diseases in Cereals in Denmark. Pesticide Science 45, 195-199.

Svendsen, S.V. Søgaaard, V.; Just, F. 1997 Landmanden, konsulenten og pesticidforbruget,. Rapport til Bekæmpelsesmiddelkontoret, Miljøstyrelsen.

Tersbøl, M., Mikkelsen, G., Rasmussen, I., Christensen, S.(1998) Forebyggelse af ukrudtsproblemer samt mekanisk bekæmpelse af ukrudt og effekter på frøpuljen. Rapport udarbejdet il Pesticidudvalget.

Thinggard, K. (1998) Forebyggele af svampesygdomme. Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden. nr 6.

Thinggaard K. (1998) Forebyggelse af svampesygdomme i væksthus. Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden. nr 6.