Rapport fra udvalget om jordbrugsdyrkning

7 Nuværende produktion i skovbrug

7.1 Generel vurdering af produktion og brug af pesticider
7.2 Det vedproducerende skovbrug
7.3 Pyntegrønt
7.4 Konklusion

Privatskov contra statsskov

I udvalgsarbejdet er der alene foretaget en vurdering af produktionen inden for det private skovbrug, som dækker et areal på ca 300.000 ha. Der eksisterer allerede en plan for udfasning af pesticider inden for statsskovbruget inden år 2005, og de samfundsøkonomiske konsekvenser af et pesticidstop på Skov- og Naturstyrelsens arealer er beregnet (Linddal, 1996). Statsskovarealet dækker et areal på 108.000 ha. I disse beregninger blev der for pyntegrønt beregnet et driftsøkonomisk tab på 70% af det nuværende overskud, mens meromkostningerne ved skovrejsning blev beregnet til 30%.

7.1 Nuværende produktion og brug af pesticider

I tabel 7.1 er angivet arealfordeling for produktionen på de private skovbrug. Det samlede skovareal i Danmark udgør omkring 11%.

Tabel 7.1
Arealfordeling af skovbrugsproduktionen i Danmarks private skovbrug samt produktionsværdi.

link til tabel

Lille forbrug af pesticider

Anvendelsen af pesticider i skovbruget har altid været meget lille i sammenligning med landbrug, gartneri og frugtavl. I 1994/95 blev der foretaget en opgørelse over forbruget af pesticider i hele skovbruget inclusiv stats skovene. Opgørelsen viste følgende forbrug:

Dette forbrug udgør ca. 1% af det samlede forbrug i det samlede jordbrug.

Det vurderes generelt, at der er et større forbrug af pesticider i det private skovbrug sammenlignet med statsskovbruget, hvilket skyldes, at der her er en større andel af arealet, som bruges til produktion af juletræer og pyntegrønt. For statsskovbruget er det vurderet, at man i gennemsnit bruger 0.35 kg v.s./ha/år til skovrejsning og 0.42 kg v.s./ha/år til juletræer og pyntegrønt.

Pesticider bruges i etablringsfasen

Pesticidanvendelsen er koncentreret til kulturfasen i skov samt pyntegrønt- og skovrejsningsarealer. Dette forbrug er igen i det væsentligste koncentreret om herbicidanvendelsen i anlægsfasen, hvor det dominerende problem er bekæmpelse af græs. Derudover er der et lille forbrug af insekticider i pyntegrønt, fortrinsvist til bekæmpelse af alm. ædelgranlus og periodevise forekomster af viklere. I etableringsfasen af nåletræer anvendes desuden insekticider til behandling mod snudebiller.

Produktionen af juletræer og pyntegrønt har igennem de seneste 20-30 år fået en stadig stigende betydning for hele skovbruget. For mange skovejendomme er det i dag således, at økonomien hviler på denne produktionsgren (Østergaard et al., 1998).

Problemer med græsukrudt

Produktionen er kendetegnet ved en lang produktionstid med en omdriftperiode for løvtræer på mellem 50 og 150 år og på 40-70 år for nåletræer. Dette betyder, at der årligt kun er tale om ca. 5000 ha, som skal genplantes. Hvor store arealer, der etableres ved selvforyngelse eller ved genplantning, vides ikke, men det vurderes, at ca. 1/5 etableres ved selvforyngelse, mens resten etableres ved genplantning. Brugen af pesticider er især knyttet til arealet, der skal genplantes, og behandlinger praktiseres almindeligvis 0-2 gange i de første 5 år af etableringsfasen. Det er almindelig praksis at sprøjte med glyphosat før skovningen af træer, så der er fjernet ukrudt, før der genplantes.

I forbindelse med etablering af nåletræer kan det være nødvendigt at bekæmpe den store brune snudebille, som især optræder hyppigt i Midt- og Vestjylland. Af andre skadedyr, der kan optræde, kan bl.a. nævnes "nonnen" en sommerfugl, som dog sjældent giver behov for bekæmpelse. Det er yderst sjældent, at der optræder skadedyrsproblemer i form af insekter i løvskov.

Ved etablering af løvskov er det nødvendigt at anvende repellenter mod mus. I områder med højt vildttryk kan det være nødvendigt at smøre nåletræers topskud imod bid eller opsætte hegn.

Plan for skovrejsning

Folketingets beslutning om, at Danmarks skovareal skal fordobles inden for en trægeneration, betyder, at der skal etableres 3-4.000 ha nye skovarealer årligt. Ved skovrejsning er der gode muligheder for at anvende mekanisk ukrudtsbekæmpelse og renholdelse især på jævne arealer, mens der på mere svært tilgængelige arealer bruges herbicider. Skadedyrsbekæmpelse er der især behov for, hvis de nye arealer ligger tæt på tidligere skovarealer, hvor skadegørerne allerede er etableret.

7.3 Pyntegrønt

Produktionsomfang

Produktionen af pyntegrønt består af juletræer og klippegrønt. Denne produktion har igennem de seneste 20 år fået en stadig stigende betydning for hele skovbrugets økonomi. Danmark er således et land, hvor man har specialiseret sig i denne produktion. En betydelig del af især juletræsproduktionen foregår på landbrugsarealer. I de sidste 10 år har eksporten af juletræer svinget mellem 3 og 8 millioner træer, hvoraf langt størstedelen er normannsgran. Eksporten af klippegrønt svinger mellem 12 og 22.000 tons. På hjemmemarkedet sælges ca. 1.5 millioner juletræer og 10.000 tons klippegrønt (Østergaard et al., 1998).

Ukrudtsbekæmpelse

I pyntegrøntproduktionen er det almindeligt udbredt, at man foretager ukrudtsbekæmpelse ved hjælp af herbicider. Det er vurderet, at ca. 70% af arealet med disse kulturer alene renholdes ved hjælp af herbicider (Østergaard et al., 1998), mens der på de resterende 30% sker en renholdelse med en kombination af mekaniske metoder og herbicider. Tidligere brugte man i stor udstrækning jordherbicider. Disse er dog efter forbud for en stor del erstattet af glyphosat, som i forhold til jordherbiciderne giver en større behandlinghyppighed, da langtidsvirkningen er mindre.

Skadedyrsangreb

Angreb af insekter overvåges løbende, da de kan have stor betydning for træernes kvalitet. De vigtigste skadegørere ved produktion af pyntegrønt er almindelig ædelgranlus og forskellige viklerarter, men der forekommer også alvorlige angreb af snudebiller, galmider og spindemider. Kemisk bekæmpelse har stor betydning for bevarelse af træernes kvalitet. Især normannsgran er modtagelig over for skadedyr, mens nobilis har mindre behov for bekæmpelse.

7.4 Konklusion

Skovarealet dækker 11% af hele landet. Arealet vurderes at ville stige i fremtiden, da der er handlingsplaner, der planlægger skovrejsning på 3-4.000 ha pr. år. Pesticidforbruget i skovbruget udgør ca. 1% af det samlede forbrug. Størstedelen går til ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med kulturetablering, skovrejsning og produktion af pyntegrønt.

Pesticider bruges ikke mindst i juletræsproduktionen for at sikre kvaliteten og ensartetheden af juletræerne, som er afgørende for afsætningen.

Østergård, K.; Hedegaaard, H.M.; Søgåaard Jacobsen. J.; Christensen, I.H.; Nielsen F., Dybkjær T., Rubow, T. (1998) Rapport vedrørende scenarier for udfasning af pesticidanvendelsen inden for det private skovbrug. Rapport udarbejdet til pesticidudvalget.

Linddahl, M.(1996) Samfundsøkonomiske konsekvenser af Skov-og naturstyrelsen forslag til pesticidstrategi. Rapport til Skov- og Naturstyrelsen.