Rapport fra udvalget om jordbrugsdyrkning

6 Nuværende produktion i gartneri og frugtavl

6.1 Frilandsgrønsager og havefrø
6.2 Frugt- og bæravl
6.3 Planteskolekulturer
6.4 Væksthusgartneri
6.5 Konklusion

Produktionen inden for dette område er meget varieret og opdelt på mange forskellige kulturer. Det har ikke været muligt i behandlingen af emnet at dække alle kulturer. Kun forhold inden for de mest betydende kulturer er fremtrukket.

Store krav til plantesundhedsniveauet

Kravene til plantesundhedsniveauet inden for havebrugskulturer er generelt højt og styret af EU's plantesundhedsdirektiver, som er styrende for hvilke skadegørere og niveauer af skadegørere, der ikke kan accepteres.

Ingen statistik for pesticid forbruget inden for havebruget

Der findes ikke nogle sikre undersøgelser, der angiver pesticidforbruget inden for havebrugserhvervet. Der hersker derfor en betydelig usikkerhed omkring det mere præcise forbrug.

6.1 Frilandsgrønsager og havefrø

Arealet af den danske produktion af frilandsgrønsager udgør 6.200 ha (1997), hertil kommer arealet af grønne ærter til dybfrost, som udgør 3.700 ha. Hovedparten af den danske grønsagsproduktion finder sted på specialiserede bedrifter, hvor grønsagsproduktionen udgør hovedparten af bedriftens omsætning. Hvor produktionen indgår på almindelige planteavlsbedrifter, vil produktionen væsentligst være dyrket til afsætning til industrien (Friis et al., 1998)

Store etableringsomkostninger

Produktionen af frilandsgrønsager er en meget intensiv produktion, hvor der kræves mange investeringer. Det gælder generelle investeringer i vandingsanlæg, lager og kølefaciliteter, og det gælder specielle investeringer i maskiner til såning og klargøring. Etableringsomkostningerne for de enkelte afgrøder ligger væsentligt over etableringsomkostningerne for landbrugsafgrøder. Ved høst repræsenterer grønsagerne en værdi på mellem 30-100.000 kr./ha. Heraf går en væsentlig del til aflønning af arbejdskraft i forbindelse med høst og klargøring til salg.

Produktion af havefrø

Arealet med havefrø udgør ifølge havefrøbranchen ca. 3.000 ha grønsagsfrø og ca. 200 ha blomsterfrø. Arealet har været stigende i de senere år, især for spinat. Alt havefrø produceres på kontrakt mellem landmanden og et af de i alt 3 havefrøfirmaer i Danmark. Ca. 80% af havefrøet, der avles, er kontraktavl for udenlandske firmaer, som stiller krav til såvel leveringssikkerhed som kvalitet. Produktionen af havefrø er en produktion, der indgår i almindelig planteavl, fordi der er behov for et stort antal år imellem frøavlsafgrøderne. Gennemsnitsarealerne pr. enhed for grønsagsfrø er noget større end gennemsnitsarealet pr. enhed for blomsterfrø. Årsagen til de mindre arealer med blomsterfrø er, at der er et væsentligt større arbejdsforbrug i disse afgrøder. Det gennemsnitlige dækningsbidrag for havefrø er ca. 14.500 kr. pr. ha, som skal dække investeringer, arbejdsforbrug og "jordleje". Betingelsen for at opnå et højt dækningsbidrag er, at der kan produceres høje udbytter af høj kvalitet (Friis et al., 1998).

Generelt gælder for både produktionen af frilandsgrønsager og havefrø, at der er et større forbrug af pesticider i forhold til den anvendelse, der er i de fleste almindelige landbrugsafgrøder. Behandlingshyppigheden ligger typisk mellem 4 og 12 afhængig af hvilken kultur, der er tale om. Hovedtal for produktionen af frilandsgrønsager er vist i tabel 6.1.

Tabel 6.1
Behandlingshyppighed (BH), arealer, produktionsstørrelse (tons), værdi i mio. kr. og selvforsyningsgrad for de største frilandsgrønsager i DK. Det økologiske areal er vist i parentes (Friis et al., 1998).

link til tabel

6.2 Frugt- og bæravl

Nuværende produktion

Produktionen af frugt og bær dækkede i 1997 ifølge Danmarks Statistik 7.300 ha. Dette areal har været nedadgående i en årrække.

Produktion af kernefrugt foregår typisk på specialiserede bedrifter, mens solbær, ribs, jordbær og surkirsebær i nogen udstrækning foregår på almindelige planteavlsbedrifter. Den samlede danske produktion giver en selvforsyningsgrad på ca. 50%. Frugt og bær er kvalitetsprodukter, og der findes fælles EU-kvalitetsregler for produkterne. Disse kvalitetsregler skal være overholdt, før det er tilladt at sælge varerne i butikkerne. Produkterne skal som grundregel være hele, sunde (fri for sygdomme og skadedyr) og opfylde størrelseskravene (Lindhard et al., 1998).

Produktionen af frugt og bær er meget intensiv. Der kræves store investeringer i maskiner og etablering samt stærk specialisering af avlerne. Etableringsomkosningerne pr. ha ligger på omkring 100.000 kr. for kernefrugt, mens den for bærproduktion er mellem 10-15.000 ha pr. ha.

Arbejdskraften som bruges i kulturerne er størst i æbler, jordbær og pærer. Dette skyldes hovedsageligt, at disse kulturer plukkes med håndkraft. Produktionen går langt overvejende til direkte konsum. Surkirsebær og solbær er industriprodukter, som høstes med maskiner.

Produktionen af frugt og bær svinger meget mellem årene afhængig af klimatiske variationer, og da priserne fastsættes på baggrund af internationale udbud, svinger indtjeningen meget. Hovedtal for produktionen er vist i tabel 6.2.

Tabel 6.2
Behandlingshyppighed (BH), arealer, produktionsstørrelse, værdi i kr. og selvforsyningsgrad for de største frugt og bær produktioner i DK. Det økologiske areal er vist i parentes (Lindhard et al., 1998).

link til tabel

Stort forbrug af pesticider i frugtproduktion

Den nuværende frugt- og bærproduktion har et betydeligt forbrug af pesticider. Især er der et betydeligt forbrug af svampemidler for at holde angreb af svampesygdomme nede. Det er således almindeligt med ca. 18 svampesprøjtninger i æbler i løbet af en vækstsæson. Det er især ønsket om at holde angreb af meldug, skurv og lagersygdomme nede, som er årsagen til de mange sprøjtninger. Disse sygdomme har betydning for frugtkvaliteten (Lindhard et al., 1998). I forhold til udenlandsk frugt, bliver danske æbler ikke behandlet med pesticider efter høst, ligesom de heller ikke behandles med voks eller lak (Anonym, 1995).

Få pesticider til rådighed

6 ud af 15 fungicider til frugt- og bærproduktionen er udgået i forbindelse med revurderingen. Da fungicider er langt de mest anvendte inden for frugt og bærsektoren, betyder disse forbud meget for produktionen. I forbindelse med revurderingen er de to mest anvendte fungicider (Captan og Fenarimol) forbudt efter sæsonen 1998. Dette betyder, at der for nuværende ikke er nogle midler med virkning imod frugttræskræft, gråskimmel i solbær, ribs og hindbær samt meldug i jordbær.

6.3 Planteskoler

Nuværende produktion

Planteskoler producerer planter til frugtavl, læhegn, skov, landskabspleje, anlæg, parker og haver. Planterne formeres ved frø, stiklinger eller podning og dyrkes frem til en størrelse, som anses for hensigtsmæssig for en omplantning til et blivende sted. Antallet af arter er meget stort, omkring 300 arter er almindeligt dyrkede, som igen er fordelt på et meget stort antal sorter (Brander et al., 1998).

Planteskolekulturer er derfor meget forskellige, hvilket gør det svært at lave gennemsnitsbetragtninger, lige som det er vanskeligt at anføre præcise tal for det nuværende pesticidforbrug. En kultur som normannsgran har f.eks. få skadevoldere, mens frugttræer har mange, og tilsvarende et stort pesticidforbrug.

Produktionsværdien for planteskoleplanter er vurderet til 480 mio. kr. pr. år (gennemsnit af de sidste 5 år) heraf går de 100-150 mio. kr. til eksport. Der findes kun begrænsede informationer om branchens produktion af enkeltkulturer, et forsigtigt skøn er angivet i tabel 6.3. I alt er der 329 virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af planteskolekulturer. Enheder har typisk en størrelse på 10 ha, og 2.290 er beskæftigede i produktionen.

Usikkert pesticidforbrug

Konkrete tal for pesticidforbruget inden for planteskoleområdet kan ikke opgives, da det er meget varierende fra kultur til kultur, fra år til år og fra virksomhed til virksomhed. Forbruget af pesticider er dog betydeligt i alle kulturer men dog meget varierende. Produktion af allétræer, stedsegrønne planter til haver samt grantræer til skovbrug har et lille forbrug, løvtræer til skovbrug har et mellemforbrug, mens forbruget er stort til roser, frugttræer og frugtbuske samt hos nogle prydplanter. De angivne tal for behandlingshyppigheder stammer fra interviews med forskellige producenter og konsulenter. I de fleste kulturer sprøjtes efter behov, når sygdomme og skadedyr er i sin vorden, mens nogle kulturer sprøjtes mere regelmæssigt for at undgå alvorlige sygdomme og skadedyr (Brander et al., 1998).

Tabel 6.3
Behandlingshyppighed (BH), produktionsmængde, værdi i kr. og selvforsyningsgrad for de største planteskolekulturer i DK. Behandlingshyppigheden dækker over et helt produktionsforløb og ikke en enkelt vækstsæson.

link til tabel

6.4 Væksthusgartnerier

Nuværende produktion

Produktionen af såvel grønsager som potteplanter er meget intensiv og præget af en høj grad af specialisering. Produktionen fordeler sig på 780 bedrifter og et samlet væksthusareal på 512 ha. Planteproduktion i væksthuse består af et meget stort antal kulturer, fordelt på både spiselige kulturer og prydplanter. Hovedkulturerne blandt de spiselige kulturer består af tomat, agurk og salat. Tomater udgør over halvdelen af den samlede produktionsmængde (Danmarks Statistik, 1998). Samlet er der inden for prydplanter et sortiment på over 400 forskellige kulturer.

Anvendelse af biologisk bekæmpelse

For væksthusgrønsager er der en meget stor udbredelse i anvendelsen af biologiske bekæmpelsesmetoder til skadedyrsbekæmpelse. De kemiske midler, der bruges i disse kulturer, er hovedsageligt til sygdomsbekæmpelse (gråskimmel, meldug, m.m). Lidt under 20% af bedrifterne bruger alene biologisk bekæmpelsesmetoder, mens ca. 50% bruger kombineret kemisk og biologisk bekæmpelse (Anon. 1998).

Tabel 6.4
Arealer, produktionsstørrelse og værdi i kr., for de største væksthuskulturer i Danmark 1997.

*eksport inclusiv frilandsproduktion

0-tolerance-skadegørere

I prydplantekulturer foregår der i dag nogen anvendelse af biologisk bekæmpelse af skadedyr. De kemiske metoder anvendes dog stadig mod skadedyr i tilfælde, hvor de biologiske ikke er til rådighed, ikke vurderes tilstrækkelige effektive eller er konkurrencedygtige. De kemiske midler anvendes også, hvor invasion udefra umuliggør biologisk bekæmpelse, og ved afslutning af kulturen bl.a. for at overholde de gældende plantesundhedsbestemmelser, der stiller krav i forhold til 0-tolerance-skadegørere og kvalitetsskadegørere. Svampemidler bruges til bekæmpelse af bl.a. jordboende sygdomme, der kan være meget ødelæggende i etableringsfasen for potteplanterne, men også til bekæmpelse af meldug, gråskimmel m.fl.

De fleste potteplanter vækstreguleres flere gang i løbet af deres produktion for at få den ønskede størrelse og blomstringsstruktur.

6.5 Konkluison

Produktionen inden for dette område er meget varieret og opdelt på mange forskellige kulturer. Kravene til plantesundhedsniveauet inden for havebrugskulturer er generelt højt og styret af EU's plantesundhedsdirektiver, som er styrende for hvilke skadegørere og niveauer af skadegørere, der ikke kan accepteres. I dag er der en betydelige selvforsyningsgrad på grønsagsområdet (60-90%), mens den på frugt og bærområdet svinger mellem 25% for æbler og 95% for kirsebær.

Udbudet af pesticider inden for havebrugserhvervet er allerede i dag forholdsvist begrænset, idet en del ikke markedsføres længere og/eller er udgået i forbindelse med revurdering.

Der findes ikke nogle sikre undersøgelser, der angiver pesticidforbruget inden for havebrugserhvervet. Der hersker derfor en betydelig usikkerhed omkring det mere præcise forbrug, hvilket er med til at vanskeliggøre scenarie analyser.

Anonym (1995). Grøn rapport æbler. (2) 1995) Grøn information.

Anonym (1998): Danmarks statistik, Væksthustællinge, 1996.

Brander, P.E. Noyé, G. Nøhr-Rasmussen, A.; Leonhard, B.; Sivertsen, H.(1998) Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelsen af relevante produktionmæssige faktorer i et 100% (=nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets frugt og bær produktion. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Friis, K.; Melander, B.,Sørensen, L. Korsgård M.,(1998) Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelsen af relevante produktionmæssige faktorer i et 100% (=nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets produktion af frilandsgrønsager og havefrø. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Lindhard, H.; Bach-Lauritsen, H.; Nøhr Rasmussen; A., Korsgård, M., Thorup, J.(1998) Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelsen af relevante produktionmæssige faktorer i et 100% (=nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets frugt og bær produktion. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Ottosen, C.O.; Nøhr Rasmussen, A.; Lippert, T. Rosager, L.; Kristensen, K.(1998) Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelsen af relevante produktionmæssige faktorer i et 100% (=nuværende produktion) og et 0% scenarium inden for havebrugets væksthusproduktion. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.