2-Deoxy-D-glucose i bekæmpelsesmidler til byggematerialer

2. Baggrund

Styrke, densitet, elektrisk og termisk ledningsevne er nogle af de faktorer, der gør træ til et attraktivt materiale til mange formål. Nogle træarter har en lang, naturlig varighed. Ved forsøg med uimprægneret træ i jordkontakt vil sådanne træarter holde længere end såkaldt ikke varige træarter. Nogle af disse har til gengæld en høj permeabilitet, så træet kan imprægneres. Det træ, der er tiIgængeligt til byggeri og anlæg er primært fyr og gran, der har en ringe holdbarhed overfor vedvarende fugtpåvirkning (DS/EN 350-2).

Træ er udsat for biologiske angreb fra bakterier, svampe, insekter og marine dyr, der borer i træ. Nedbrydningen vil afhænge bl.a. af klima, træets beskaffenhed og de forhold, hvorunder træet er anvendt. Kemisk imprægnering af træ anvendes i vid udstrækning til at forhindre eller forsinke den naturlige nedbrydning.

Typer af midler

Der findes tre forskellige hovedtyper af imprægneringsmidler - midler opløst i vand, i organiske opløsningsmidler eller tjæreolieprodukter. Det anslås, at verdensforbruget af tjæreolieprodukter er 350.000 tons, og forbruget af øvrige midler er 200.000 tons (UNEP, rapport nr. 20, 1994).

Miljømæssige konsekvenser

De miljø- og helbredsmæssige konsekvenser af den kemiske imprægne ring af træ afhænger såvel af hvilke aktive stoffer, der anvendes, som af hvilke hjælpestoffer (f.eks. opløsningsmiddel) der medgår i et produkt. Disse stoffer er alle potentielt toxiske, men risikoen kan ofte nedsættes til acceptable niveauer ved korrekt håndtering og anvendelse af stofferne. De senere år er kravene til producenterne om at kunne dokumentere pro­dukternes toxiske og økotoksikologiske virkninger øget. Desuden er det vigtigt at analysere produkternes vej fra produktion til anvendelse og bortskaffelse (LCA).

Behandlingsbehov

Imprægneringsmiddel og -metode må vælges ud fra træets art og kondition samt formål med beskyttelsen. F.eks. kan der være behov for en kortvarig overfladisk beskyttelse af friskfældet træ under transport og lagring, mens træ til elmaster skal dybdeimprægneres, så det kan anvendes i jordkontakt.

Miljøvurdering

Den miljø- og sundhedsmæssige vurdering og kontrol skal fokusere både på midlet alene, på den måde det produceres og håndteres samt på selve imprægneringsprocessen, anvendelsen af slutproduktet samt recirkulation af slutproduktet eller bortskaffelse af slutproduktet som affald - altså en livscyklus-analyse.

Det er anslået, at ca. 30 millioner kubikmeter træ på verdensplan bliver industrielt imprægneret på årsbasis. Til det anvendes i størrelsesordenen 550.000 tons imprægneringsmiddel pr. år (UNEP, rapport nr. 20, 1994).

Imprægnering

Imprægneringsmidler kan anvendes på mange måder. Ordet imprægnering hentyder i de fleste tilfælde til en industriel proces, hvor træ dybdeimprægneres med det formål at beskytte træ som slutprodukt. Det skal dog nævnes, at det kun er splintveddet, der kan imprægneres - kerneveddet har en meget ringe permeabilitet lige bortset fra opsugning i endetræ. Der findes en række forskellige processer, som kan anvendes på grønt træ og lagret træ med eller uden tryk. Der kan også være behov for at beskytte træ fra et led i produktionsprocessen til det næste, f.eks. beskyttelse af nyfældet træ mod blåsplint.

Tungmetalholdige midler

Flere af produkterne på markedet indeholder metaller herunder tungmetaller. Ud fra et miljø- og sundhedsmæssigt synspunkt ønskes disse midler med tiden erstattet af metalfrie produkter. Endvidere ønsker man at reducere forbruget af organiske opløsningsmidler eller helt fjerne dem til brug i denne sektor. Derfor er der overalt bestræbelser på at finde alternative nye produkter, som balancerer bedre mellem formål og miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Danmark er langt fremme i denne proces. I dag er det således ikke tilladt at imprægnere træ med arsenholdige produkter, ligesom salg, anvendelse, import og eksport af arsenbehandlet træ er forbudt. Det er kun tilladt at imprægnere træ med chromholdige produkter efter særlig tidsbegrænset tilladelse og kun til specielle nicheområder (master, havnepæle og træ til eksport). Denne begrænsede anvendelse forventes at ophøre indenfor få år. Ligeledes vil anvendelse af tinholdige imprægneringsmidler blive afviklet senest med udgangen af 1999.

Krav til nye midler

Man kan opstille en række ideelle krav til nye imprægneringsmidler til forebyggelse og bekæmpelse af henholdsvis svampe og insekter:

Midlet skal være:

• Effektivt over for biologisk nedbrydning
• Risikofrit at producere og anvende
• Let at anvende
• Holdbart som produkt og i anvendelse
• Uden risiko for udvaskning
• Uden nedgang i effekt
• Ikke nedbrydeligt i konstruktionen
• Høj og specifik aktivitet overfor target-organismer
• Nedbrydeligt i terrestisk/limnisk/marint miljø
• Problemfrit miljø- og sundhedsmæssigt ved bortskaffelse
• Problemfrit miljø- og sundhedsmæssigt ved genanvendelse af imprægneret træ
• Målbart
• Billigt ud fra en totalvurdering

Svampemidler

Midler, der skal virke overfor trænedbrydende svampe, skal have en specifik »mode of action«, således at enten væksten hæmmes via hæmning af intracellulære mekanismer, typisk hæmning af metabolismen, og/eller via hæmning af svampenes systemer til nedbrydning af træ.

Insektmidler

Midler, der skal virke overfor insektangreb skal enten virke som kontaktgift, således at det voksne dyr dør efter at have været i kontakt med midlet eller det skal virke som mavegift, således at dyret bliver forgiftet og dør ved at spise det imprægnerede træ. Produkter mod insekter kan ligeledes virke ved at hindre æglægning eller udvikling af æggene til larver. Det koncept, der arbejdes med i dette projekt er, at afprøve potentielle aktivstoffer og kombinere dem i midler, som kan forebygge og bekæmpe svampeangreb. I Danmark er svampeangreb en langt større nedbrydende faktor i bygninger end insekter.