2-Deoxy-D-glucose i bekæmpelsesmidler til byggematerialer

7 Miljø- og sundhedsvurdering

7.1 Resumé af datakrav
7.2 Risikovurdering
7.3 Nuværende anvendelse
7.4 Konklusion

En forudsætning for markedsintroduktion af nye midler til forebyggelse og bekæmpelse af biologisk nedbrydning er, at midlet kan godkendes iht. Bekendtgørelse nr. 768 af 23. august 1994 om bekæmpelsesmidler, Miljøministeriet (seneste udgave ved udarbejdelsen). Da udviklingsarbejdet alene er forbundet med store omkostninger, er det formålstjenligt på et tidligt tidspunkt i udviklingsfasen at foretage en miljø- og sundhedsvurdering. I dette projekt er der alene foretaget en vurdering af aktivstoffet 2-Deoxy-D-glucose. Vurderingen er udarbejdet af DTI Miljøteknik v/Jens Erik Jelnæs og Ole Christian Hansen.

Kemisk formel

Der er foretaget litteratursøgning for stoffet i databaserne HSDB og TOXLINE.

7.1 Resumé af datakrav

Når et produkt markedsføres og sælges som et bekæmpelsesmiddel, der har en effekt overfor træødelæggende svampe og/eller skadedyr i tømmer og trækonstruktioner, skal midlet godkendes før salg eller anvendelse. Reglerne for bekæmpelsesmidler er givet i Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler (i projektperioden Bekendtgørelse nr. 768 af 23. august 1994 om bekæmpelsesmidler, Miljøministeriet), som er udstedt i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter.

Ved ansøgningen om godkendelse skal der forelægges dokumentation for det færdigformulerede middel og for aktivstoffernes toksikologiske og (afhængig af, hvad det imprægnerede træ skal anvendes til) - økotoksikologiske egenskaber, dvs. hvilke effekter, der kan forventes på mennesker og miljø efter nærmere angivne regler.

Økotoksikologiske krav

De økotoksikologiske dokumentationskrav har dog hidtil været mindre omfattende end de toksikologiske krav, fordi man antager, at aktivstofferne bindes til træet og således kun udvaskes i mindre omfang, og fordi eksponeringen af miljøet generelt antages at være væsentlig mindre end f.eks. fra bekæmpelsesmidler anvendt i landbruget. MiIjøstyrelsen har den 22. januar 1998 udsendt en skrivelse, som specificerer datakravene til træimprægneringsmidler, således at alle ansøgninger pr. 1. maj 1998 vil skulle opfylde disse krav.

Biociddirektivet

I forbindelse med overgangen af godkendelsen af biocider skal træbeskyttelsesmidler godkendes efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter (biociddirektivet). Ifølge direktivet vurderes aktivstofferne i en særlig EU-komite, mens de enkelte midler fortsat skal godkendes efter regler, som er fastsat i direktivet. Direktivet har virkning for nye aktivstoffer fra år 2000, mens det får virkning for eksisterende stoffer efterhånden som disse indkaldes i overensstemmelse med en kommende EU-forordning.

Der er ved litteratursøgning om 2-DOG i standardværker og databaser ikke fundet oplysninger, der er tilstrækkelige til en ansøgning om godkendelse efter Bekendtgørelse nr. 768 af 23. august 1994, MiIjøministeriet.

7.2 Risikovurdering

En vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser ved anvendelse af stoffet 2-DOG til imprægnering af tømmer, trækonstruktioner og eventuelt andre byggematerialer må på det foreliggende grundlag baseres på generel viden om træbeskyttelsesmidler.

Fiksering

Umiddelbart er der spørgsmålet om effektivitet, binding i træet (fiksering) og udvaskning. Midlet antages at have en stor vandopløselighed, hvorfor risikoen for udvaskning er stor. Dette problem bør imødegås kemisk ved formulering af et færdigt produkt, hvor 2-DOG fikseres eller i praksis ved specifik anvendelse på steder, hvor udvaskning ikke udgør et problem eller ved efterfølgende overfladebehandling.

Afbrænding

Afbrænding af 2-DOG-behandlet træ antages på basis af strukturen ikke at ville give andre problemer end ved afbrænding af ubehandlet træ. Det samme gælder deponering.

Herbicid effekt

Stoffets effekt på planter er kun antydet ved en henvisning til en kilde i »Hazardous Substance Data Base«, som angiver 2-Deoxy-D-Glucose som havende herbicid effekt. 2-Deoxy-D-Glucose udsprøjtet i 100 g/acre, svarende til 247 g/ha, skulle kunne kontrollere væksten af Plantago asiatica (en art af vejbred). Det vil sige, at stoffet som herbicid må siges, at være rimeligt potent. Ved vurderingen er beregnet en initial koncentration i jorden til 0,65 ppm ved anvendelse af 2,5 cm jorddybde og jordens vægtfylde 1,5, som er standard ved Miljøstyrelsens risikovurdering. Desværre har kilden, angivet som: »Suzuki Y et al.; Herbicidal Deoxy Sugars; Japan Kokai Patent No 77 07423 01/20/77 Meiji Confectionary Co, Ltd« ikke været tilgængelig.

Arbejdsmiljø og miljøkonsekvenser ved produktionen:

Der vil være arbejdsmiljøproblemer ved fremstilling af 2-DOG ud fra rejeskaller. Rejeskallerne må formodes at kunne være allergifremkaldende. Hertil kommer, at der skal håndteres natriumnitrit, der er giftigt og brandnærende. Endelig indebærer fremstillingen udvikling af giftige nitrøse gasser.

Fremstillingen af 2-DOG må derfor formodes at skulle finde sted på virksomheder, der er vant til kemiske synteser og derfor omfattet af bilag 1 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Dette indebærer, at fremstillingen af 2-DOG vil være omfattet af en godkendelsesordning af planer og arbejdsgange. Godkendelsen skal gives af Arbejdstilsynet.

Hertil kommer, at arbejdsmiljølovgivningens substitutionsbestemmelser pålægger arbejdsgivere at anvende de mindst farlige stoffer i produktionen. 2-DOG og imprægnering med glucosamin skal derfor vurderes arbejdsmiljømæssigt i forhold til andre imprægneringsmidler.

7.3 Nuværende anvendelse

2-Deoxy-D-glucose er anvendt som teststof i undersøgelser af antiviral effekt og som glycolysehæmmer.

7.4 Konklusion

Af dokumentationen vedr. de miljø- og sundhedsmæssige egenskaber fremgår det, at de data, der foreligger efter litteraturgennemgangen, ikke er tilstrækkelige iht. de krav, der stilles til dokumentation af stoffer, der skal godkendes som bekæmpelsesmiddel. Meget få af de fundne oplysninger kan anvendes, og der mangler undersøgelser over næsten alle effektområder. De tekniske problemer med at fiksere stoffet alene i træet bør løses. Der antages ikke at være problemer som følge af bortskaffelse ved afbrænding eller deponering af det imprægnerede træ. Produktion af stoffet udfra rejeskaller indebærer visse miljø- og arbejdsmiljømæssige problemer, som bør underkastes en nøjere vurdering.