Mikrobiologiske bekæmpelsesmidlers effekter på invertebrater

Bilag 1

Metoder til undersøgelse af mikroorganismers effekt på regnorme

I det følgende vil der blive givet en kort beskrivelse af metoder, der har været eller vil kunne benyttes til at studere mikroorganismers effekt på regnorme.

Metoder med direkte kontakt imellem regnorme og mikroorganisme

1. Injektion i coelomet.

Direkte injektion i coelomvæsken af en lille mængde væske indeholdende mikroorganismen er en metode der er blevet anvendt i en række undersøgelser af bakteriers patogenecitet (Valembois et al., 1982; Çotyk og Kataç, 1990).

Proceduren kan principielt udføres på alle regnorme, men det er nok nemmest på de lidt større arter. Alle mikroorganismer, der kan dyrkes i kultur, kan principielt benyttes.

2. Injektion i svælget.

En metode til indførsel af bakterier i svælget på O. tyrtaeum og L. festivus er beskrevet (Thorpe et al., 1993; Petersen, 1995).

Proceduren kan principielt udføres på alle regnorme, men det er sandsynligvis vanskeligt at benytte metoden på små arter eller individer. Alle mikroorganismer, der kan dyrkes i kultur, kan principielt benyttes

3. Pensling af overfladen.

Rao et al. (1983) benyttede en steril svaber til at pensle regnormes overflade med en suspension af bakterier.

Kan udføres på alle regnorme. Alle mikroorganismer der kan dyrkes i kultur kan principielt benyttes; det vil være vanskeligt at give en præcis definition af dosis.

Disse tre metoder, hvor regnormens død primært har været målepunktet, kan også benyttes ved undersøgelser med andre mål, hvis regnormene efter applikationen af mikroorganismen placeres under omstændighder, hvor de kan udvise normal aktivitet.

Metoder hvor mikroorganismer tilføres regnormes fødekilde

1. Fødekilden lægges på jordoverfladen.

Regnorme holdes i spande med en defineret sigtet jord, en knust fødekilde (kogødning) lægges på overfladen. Mikroorganismerne blandes i fødekilden (Pedersen og Hendriksen, 1993; Hendriksen, 1995).

Er primært velegnet til epigæiske og anecike regnorme, især vil de mindre arter være velegnede. Alle mikroorganismer, der kan dyrkes i kultur, kan principielt benyttes; det er nødvendigt at kende mikroorganismens »skæbne« i fødekilden og muligvis jorden for at kunne definere dosis.

2. Fødekilden tilføres jorden.

Regnorme holdes i spande med en defineret sigtet jord. Fødekilden, der består af et findelt organisk materiale (kogødning, hø), blandes ned i jorden. Mikroorganismen til-sættes fødekilden før nedblanding (Baseret på Larink og Kula (1995), Winding (upubl).

Er primært velegnet til endogæiske arter. Alle dyrkbare mikroorganismer kan benyttes; det er nødvendigt at kende mikroorganismens skæbne i fødekilde og jord for at definere dosis.

Begge metoder kan benyttes til studie af f.eks. regnormes vækst og reproduktion.

Metoder hvor mikroorganismen tilføres mediet hvori regnorme dyrkes

1. Test i »kunstig« jord.

Regnorme holdes i en kunstig jord (OECD-guideline no. 207) Mikroorganismer kan homogent tilføjes jorden.

Er sandsynligvis primært velegnet for E. foetida, men andre epigæiske arter kan muligvis anvendes. Alle dyrkbare mikroorganismer kan anvendes; det er nødvendigt at kende mikroorganismens skæbne i jorden for at definere dosis.

2. Mikroorganismen tilføres jorden.

De to metoder beskrevet tidligere, hvor mikroorganismen tilføjes fødekilden kan også gennemføres med organismen tilført jorden.