Mikrobiologiske bekæmpelsesmidlers effekter på invertebrater

3. Diskussion og konklusioner

3.1 Regnorme
3.2 Nematoder

3.1 Regnorme

Videngrundlag

Mikrorganismer kan påvirke regnorme på to vidt forskellige måder, dels direkte ved at forårsage sygdom, dels indirekte ved at påvirke faktorer der har betydning for regnormenes livsprocesser.

Med hensyn til B. thuringiensis findes der i litteraturen indikationer for, at nogle stammer kan være direkte patogene overfor regnorme, og at nogle stammer af B. thuringiensis kan påvirke regnorme indirekte. Med hensyn til streptomyceten S. griseoviridis findes der ingen litteratur, der beskæftiger sig med effekter på invertebrater. Med udgangspunkt i den tilgængelige begrænsede viden om andre streptomyceter, forekommer det dog usandsynligt, at denne art er direkte patogen overfor regnorme, hvilket betyder, at eventuelle effekter på regnorme må være af en indirekte karakter.

Litteraturgennemgangen gør det endvidere klart, at såvel den generelle viden om mikroorganismers sygdomsfrembringende evne overfor regnorme, som den mere specifikke viden om enkelte mikroorganismers sygdomsfrembringende egenskaber, er fragmentarisk og utilstrækkelig til at danne et fast videnskabeligt fundament for risikoanalyse. Som en konsekvens af dette findes der ikke standardiserede eksperimentelle koncepter til undersøgelse af mikroorganismers direkte sygdomsfrembringende evne overfor regnorme. Det samme gør sig gældende for eventuelle indirekte effekter på regnorme.

Den tilgængelige viden om B. thuringiensis og S. griseoviridis effekter på regnorme er således utilstrækkelig til at danne et kvalificeret grundlag for vurdering af hvorvidt disse organismer påvirker regnorme under realistiske omstændigheder.

Anbefalinger

Med udgangspunkt i ovenstående finder vi det fornuftigt, at der i forbindelse med konkret risikoanalyse af et specifikt mikrobiologisk plantebeskyttelsesmiddel, foreligger undersøgelser der belyser midlets direkte effekt på regnorme. Disse oplysninger er specielt vigtige hvis: a) midlet skal anvendes i miljøet (udendørs), og under omstændigheder hvor det må forventes, at det kan komme til at påvirke regnormepopulationer og b) kendskab til midlets generelle egenskaber og specielt dets virkningsmekanismer ikke gør en eventuel effekt på regnorme usandsynlig.

Undersøgelserne bør gennemføres på en sådan måde, at de initielt belyser midlets patogene egenskaber overfor regnorme, og dernæst dets invasive egenskaber.

Der bør endvidere foreligge oplysninger om midlets eventuelle indirekte effekter på regnorme i de ovenfor anførte omstændigheder.

Patogenecitet

Med hensyn til sygdomsfrembringende egenskaber, da bør det initielt undersøges hvorvidt mikroorganismen er patogen overfor regnorme; dvs, at der skal gennemføres undersøgelser, der påviser hvorvidt mikroorganismen ved en direkte kontakt med regnormen medfører en etablering af en blivende population i coelomvæsken (Dales og Kalaç, 1992), og dermed påvirker regnormes levetid, vækst og/eller fekunditet. I de tilfælde hvor mikroorganismen udviser patogene egenskaber overfor regnorme bør disse undersøgelser suppleres med undersøgelser, der belyser mikroorganismens invasive egenskaber.

Sådanne undersøgelser gennemføres indledningsvist mest enkelt ved hjælp af injektionsteknikken (se bilag 1), hvor definerede (med hensyn til antal, vækstfase og/eller stadium i livscyklus) doser injiceres i regnormen. Det skal belyses hvorvidt mikroorganismen etableres i coelomvæsken, men det vil være hensigtsmæssigt også at bestemme letalitet og f.eks. vækst og reproduktion ved ikke letale doser.

Invasibilitet

Hvis disse indledende undersøgelser viser, at mikroorganismen har patogene egenskaber bør dens invasive egenskaber som sagt også undersøges. Til dette formål synes en metode hvor mikroorganismen tilføres fødekilden optimal (se bilag 1). Det bør undersøges hvorvidt mikroorganismen kan detekteres i coelomvæsken, og hvorvidt der er effekter på regnormene. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at inkludere undersøgelser af mikroorganismens skæbne i fordøjelsessystemet. I denne forbindelse bør der også indgå undersøgelser af sub-letale doser.

Indirekte effekter

Med hensyn til indirekte effekter på regnorme ved anvendelse af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler bør det initielt undersøges, hvorvidt mikroorganismen ved tilsætning af en høj koncentration («worst-case-scenario«) til et »regnorme-dyrknings-system« (se bilag 1) påvirker regnormenes overlevelse, vækst og/eller fekunditet.

Valg af regnorme

Ved undersøgelserne bør der anvendes regnorme, der er almindeligt forekommende i Danmark. Da de fleste, i denne forbindelse relevante, anvendelser sandsynligvis vil være knyttet til det dyrkede landskab vil det være naturligt at vælge blandt de endogæiske arter, og blandt dem vil den almindeligt forekommende A. caliginosa være et naturligt valg. Da mange mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler vil blive udsprøjtet på plantedele og jordens overflade vil de epigæiske og anecike arter muligvis blive mere udsat for en påvirkning end de endogæiske, og derfor vil det også være fornuftigt at vælge en art blandt disse to grupper; en art det vil være relativt nemt at holde i laboratoriet, og som er en overgangsform imellem anecike og epigæiske, og som samtidigt er almindeligt forekommende er L. rubellus.

Generelle kriterier

Vi finder det ikke muligt, med udgangspunkt i den tilgængelige viden som er opsummeret i denne rapport, at formulere generelle kriterier, som resultaterne af disse undersøgelser skal opfylde for at det specifikke mikrobiologiske plantebeskyttelsesmiddel kan godkendes.

Fremtidige perspektiver

Med en passende generelt rettet forskningsindsats, angående mikroorganismers effekter på regnorme, vil det være muligt at definere mere specifikke og dermed anvendelige anbefalinger angående undersøgelses metoder og det vil være muligt, med et sådant udgangspunkt, at formulere generelle kriterier for godkendelse af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler.

3.2 Nematoder

Videngrundlag

Den tilgængelige viden angående mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers effekt overfor nematoder er, ligesom for regnorme, særdeles begrænset. Der findes ingen data vedrørende effekter ved anvendelse af S. griseoviridis på nematoder, derimod findes der beskrivelser af direkte effekter af B. thuringiensis på nematoder. Disse effekter synes enten at være en uspecifik effekt forårsaget af vegetative celler af B. thuringiensis eller mere specifikke effekter forårsaget af d-endotoxiner. Effekterne er varierende imellem forskellige stammer af B. thuringiensis.

Anbefalinger

Det betyder, at det heller ikke med hensyn til nematoder er muligt at formulere specifikke anbefalinger for godkendelse af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler. Derimod finder vi det muligt at skitsere et testsystem, som vil kunne anvendes til identifikation af effekter overfor nematoder ved anvendelse af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler. Det er vores vurdering at et sådant system ikke bør anvendes i den rutinemæssige risikoanalyse, men i tilfælde, hvor det vurderes at nematoder er en væsentlig ikke-mål gruppe af invertebrater; f.eks. græs-arealer.

Testsystem

Da nematoder er en særdeles varieret gruppe både med hensyn til systematik og med hensyn til biologi, finder vi det hensigtsmæssigt, som et udgangspunkt for risikoanalyse, at der udvikles et generelt screeningssystem for eventuelle effekter forårsaget af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler.

Et sådant screeningssystem kunne bestå af små jordcylindre indsamlet på en given naturlig lokalitet. Disse cylindre kunne så »behandles« med et givent bekæmpelsesmiddel. Herefter kunne nematoderne uddrives, tælles og henføres til systematiske eller biologiske hovedgrupper. Dette ville give mulighed for at vurdere hvorvidt nematoder generelt eller blot en hovedgruppe af nematoder kunne påvirkes af bekæmpelsesmidlet.

I tilfælde hvor screeningssystemet sandsynliggør en effekt vil det være rimeligt at analysere sammenhængen nærmere i bioassay med en eller flere relevante nematod-arter, som kan dyrkes i laboratoriet.

Det vil, på grund af nematodernes størrelse, ikke være muligt at adskille mikroorganismernes direkte patogene- og invasive-egenskaber.