Mikrobiologiske bekæmpelsesmidlers effekter på  invertebrater

Sammendrag

Formålet med projektet er at beskrive det eksisterende metode- og videngrundlag vedrørende miljømæssig risikoanalyse af mikrobielle plantebeskyttelsesmidler i relation til terrestriske invertebrater med specielt henblik på regnorme og nematoder. Med hensyn til mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler så tager projektet udgangspunkt i Bacillus thuringiensis, bakterien der indgår i de mest anvendte mikrobiologiske insekticider, og Streptomyces griseoviridis, aktinomyceten der indgår i »Mycostop« et middel der virker antagonistisk overfor svampe.

I projektet beskrives indledningsvist regnormenes biologi samt forekomst og udbredelse i Danmark. Dernæst belyses regnormes interaktioner med mikroorganismer generelt, specielt bliver interaktionerne i fordøjelsessystemet beskrevet, idet litteraturen hovedsagligt beskæftiger sig med dette emne. Med udgangspunkt i dette beskrives det generelt, hvorledes mikroorganismer kan forårsage sygdom hos regnorme.Mulige invasionsveje for mikroorganismers infektion af regnorme kortlægges og mikroorganismer der er patogene overfor regnorme defineres som organismer, der kan trænge ind i coelomet og danne en blivende population i coelomvæsken. Der er i litteraturen beskrevet 12 forskellige mikroorganismer med patogene egenskaber overfor regnorme. Desuden belyses det hvorledes mikroorganismer kan påvirke regnorme indirekte ved at influere på faktorer, der har afgørende betydning for regnormes livsprocesser.

Med hensyn til B. thuringiensis findes der i litteraturen indikationer for, at nogle stammer kan være direkte patogene overfor regnorme, og at nogle andre stammer kan påvirke regnorme indirekte. Med hensyn til S. griseoviridis så findes der ingen litteratur, der beskæftiger sig med effekter på invertebrater.

Litteraturgennemgangen gør det klart, at såvel den generelle viden om mikroorganismers sygdomsfrembringende evne overfor regnorme, som den mere specifikke viden om enkelte mikroorganismers sygdomsfrembringende egenskaber, er fragmentarisk og utilstrækkelig til at danne et fast videnskabeligt fundament for risikoanalyse.

Med udgangspunkt i litteraturgennemgangen gives der anbefalinger for i hvilke tilfælde og hvilke typer af undersøgelser, der bør gennemføres i forbindelse med konkret risikoanalyse af et specifikt mikrobiologisk plantebeskyttelsesmiddel. Endvidere foreslåes en forskningsindsats, der vil gøre det muligt at definere mere specifikke undersøgelsesmetoder, og at formulere generelle kriterier for godkendelse af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler.

Den tilgængelige viden angående mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers effekt overfor nematoder er særdeles begrænset. Der findes dog en række data vedrørende effekter af B. thuringiensis på nematoder. Disse effekter synes enten at være en uspecifik effekt forårsaget af vegetative celler eller en mere specifik effekt forårsaget af specielle d-endotoksiner. Den uspecifikke effekt kan påvirke såvel øg som juvenile og voksne nematoder. Der findes ingen oplysninger angående effekter af streptomyceter på nematoder og derfor heller ikke angående S. griseoviridis.

Det betyder, at det ikke er muligt at formulere specifikke anbefalinger for godkendelse af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler med hensyn til effekter på nematoder. Der skitseres derimod et testsystem, som vil kunne anvendes til identifikation af eventuelle effekter overfor nematoder ved anvendelse af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, og det vurderes i hvilke tilfælde testsystemet bør finde anvendelse.