|
Mikrobiologiske bekæmpelsesmidlers effekter på invertebrater
1 Indledning
EU-direktiv
Mikrobiologisk bekæmpelse af skadevoldere i have-, land- og skovbrug kan i fremtiden
forventes at blive et vigtigt alternativ til kemiske pesticider. Som en konsekvens heraf
er der for nylig trådt en regulering af bekæmpelsesmidler indeholdende mikroorganismer i
kraft i Danmark og i det øvrige EU. EF-direktivet om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler (91/414/EØF) er gennemført i dansk lovgivning ved
bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 1993 om bekæmpelsesmidler, senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 241 af 27. april 1998 om bekæmpelsesmidler. Lovgivningen medfører at
ethvert bekæmpelsesmiddel indeholdende mikroorganismer skal godkendes af myndighederne
før det kan markedsføres og tages i anvendelse.
Godkendelseskriterier
Af EF-direktivet og den danske lovgivning fremgår det, som det overordnede kriterium
for godkendelse, at et plantebeskyttelsesmiddel kun kan godkendes, når det er
tilstrækkeligt effektivt, ikke har uacceptable virkninger på planter eller på miljøet,
ikke har skadelig virkning på menneskers eller dyrs sundhed eller påvirker grundvandet.
Ansøgningskrav
For at sikre at disse overordnede kriterier for godkendelse overholdes, er der i bilag
5.2 til Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 768 om bekæmpelsesmidler
opstillet en række krav til ansøgninger om godkendelse af salg eller import af sådanne
midler. I »Vejledning fra Miljøstyrelsen, Nr. 8, Mikrobiologiske
plantebeskyttelsesmidler«, bliver disse krav præciseret, på grundlag af en generel
identifikation af relevante risici. Det enkelte middel indeholdende mikroorganismer vil,
med udgangspunkt i oplysningskravene, blive analyseret af dels ansøgeren og dels de
relevante myndigheder med henblik på identifikation og vurdering af risici (case by
case).
I relation til miljøet er det primært følgende grundlæggende problemstillinger ved
anvendelse af det mikrobiologiske plantebeskyttelsesmiddel, der analyseres:
- mikroorganismens egenskaber og sandsynlige funktion i miljøet;
- mikroorganismens muligheder for at overleve og etablere sig i miljøet, herunder
mulighederne for genoverførsel;
- mikroorganismens muligheder for at påvirke ikke-målgrupper af organismer i miljøet.
Analyse af disse problemstillinger er afgørende for vurdering af, hvorvidt det
specifikke mikrobiologiske plantebeskyttelsesmiddel kan have uønskede effekter på
miljøet.
Videnopbygning
I forbindelse med med lovgivningens ikrafttræden har Miljøstyrelsen startet en
tekniskvidenskabelig videnopbygning, som hidtil har resulteret i Miljøprojekt nr. 224
(1993) »Miljømæssig vurdering af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler«, som
primært er en udredning angående analysemetoder; Arbejdsrapport nr. 18 (1994) »Toksiske
metabolitter fra udvalgte mikroorganismer«, som er en gennemgang af udvalgte
mikroorganismers produktion af sekundære metabolitter; samt Miljøprojekt nr. 316 (1996)
»Bacillus thuringiensis, Ecology and environmental effects of its use for
microbial pest control«, som har resulteret i generel videnopbygning og metodeudvikling
angående denne mikroorganisme. Dette projekt skal ses som en videreførelse af denne
teknisk-videnskabelige videnopbygning, hvis mål er i videst muligt omfang at få viden,
som kan bruges til specifikation af kriterier for godkendelse. Projektet beskæftiger sig
i denne forbindelse primært med mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers mulighed for at
påvirke ikke-målgrupper af organismer.
Plantebeskyttelsesmidler
De mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler falder i dag primært indenfor to
forskellige produktgrupper, som anvendes ved plantebeskyttelse:
- midler til bekæmpelse af skadevoldende invertebrater;
- midler til bekæmpelse og forebyggelse af plantesygdomme.
Den første gruppe af midlers virkemåde er som hovedregel baseret på
mikroorganismernes patogenicitet overfor de skadevoldende invertebrater, mens den anden
gruppe af midlers virkemåde skyldes mikroorganismernes antagonistiske effekt overfor
sygdomsfremkalderen, parasitisme og/eller krydsbeskyttelse.
Formål og afgrænsning
Formålet med projektet er at beskrive det eksisterende metode og videngrundlag samt at
supplere det eksisterende grundlag vedrørende miljømæssig risikoanalyse af mikrobielle
plantebeskyttelsesmidler i relation til terrestriske invertebrater. I nærværende
udredning vil mikroorganismers generelle effekter på regnorme, som er en ikkemålgruppe
af invertebrater, blive belyst udfra litteraturen; desuden vil effekter overfor nematoder
blive behandlet. Problematikken angående mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers effekt
på ikkemålgrupper af invertebrater vil blive forsøgt belyst med en mikroorganisme
(»aktivstof«) fra hver af de to forskellige produktgrupper. Disse aktivstoffer er
bakterien Bacillus thuringiensis og aktinomyceten Streptomyces griseoviridis.
B. thuringiensis er den mikroorganisme, der indgår i de mest anvendte
mikrobiologiske insekticider og er det aktivstof, hvorom det videnskabelige kendskab er
størst. S. griseoviridis er det aktivstof, der indgår i produktet Mycostop, som
virker antagonistisk overfor svampe, og dermed benyttes til bekæmpelse af visse
svampesygdomme på planter. Baggrundsviden om denne aktinomycet er af væsentlig mindre
omfang end om B. thuringiensis.
|