| Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1997 1. Indledning1 Indledning Miljøstyrelsen har bedt COWI om at foretage en samlet kortlægning af forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer samt forbrug og emissioner af visse industrielt anvendte drivhusgasser i 1997. Opgørelsen er gennemført i forlængelse af tidligere kortlægninger af forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer (/1/, /2/, /3/, /4/, /5/, /6/, /7/, /8/ /10/ og /15/), HFC-er (/5/, /6/, /7/, /8/ /10/ og /15/) samt opgørelsen over forbrug og emissioner af 8 fluorerede og klorerede kulbrinter (/9/). Kortlægningen gennemføres dels for at Danmark kan opfylde sin internationale informationsforpligtigelse dels for at følge, hvorledes forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer og emissionerne af visse industrielt anvendte drivhusgasser udvikler sig. De ozonlagsnedbrydende stoffer nedbryder jordens beskyttende ozonlag, således at nedbrydningen går meget hurtigere end den naturlige dannelse af ny ozon. Den naturlige balance bliver ødelagt, og den farlige ultraviolette stråling forøges. De ozonlagsnedbrydende stoffer har forskellig ozonlagsnedbrydende potentiale, ODP-værdi (ozone depleting potential). De ozonlagsnedbrydende stoffer reguleres af Montreal Protokollen. Drivhusgasserne bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jorden overskudsvarme øges. Temperaturen på jorden stiger - og vi får klimaændringer. Blandt de ozonlagsnedbrydende stoffer er flere stoffer, som også har en kraftig drivhuseffekt. Også ozonlaget har en kraftig drivhuseffekt. Drivhusgasserne har forskellig potentiale som drivhusgasser. Potentialet udtrykkes ved drivhusgassernes GWP-værdi (global warming potential). De såkaldte "rene" drivhusgasser, der ikke har ozonlagsnedbrydende effekt, men som har høj GWP-værdi (HFC-er, SF6 og PFC-er) er reguleret af Kyoto Protokollen under Klimakonventionen. Miljøstyrelsen har udgivet en pjece om ozonlaget og drivhuseffekten /13/, og sammen med de øvrige nordiske lande en anden pjece om beskyttelse af ozonlaget - nordisk perspektiv /14/. 1.1 Formål Det er opgørelsens formål for 1997 at kortlægge forbruget af nyproducerede ozonlagsnedbrydende stoffer samt forbrug og emissioner af visse industrielt anvendte drivhusgasser. Opgørelsen foretages dels efter de retningslinier, der har været gældende ved tidligere kortlægninger, dels efter de retningslinier, der er beskrevet af IPCC (se reference /12/). I tabel 1.1 er vist de ozonlagsnedbrydende stoffer, som er reguleret af Montreal Protokollen, deres formel og ODP-værdier. I tabel 1.2 er vist de "rene" drivhusgasser, som er omfattet af denne kortlægning, deres kemiske formel og GWP-værdier. Dichlormethan og trichlormethan er ikke omfattet af IPCC´s guidelines for nationale emissionsopgørelser. Tabel .1 Ozonlagsnedbrydende stoffer, deres kemiske formel og ODP-værdier.
(1) ændret fra 0,7 til 0,6 ved 7. Partsmøde i Montreal Protokollen, dec. 1995. 0,6 er brugt i beregningerne for 1996 og 1997. Tabel .2 Rene(1) drivhusgasser, deres kemiske formel og GWP-værdier.
(1) uden ozonlagsnedbrydende effekt. (2) blanding bestående af 52% HFC-143a, 44% HFC-125 og 4% HFC-134a. GWP-værdien er beregnet herudfra. (3) blanding bestående af 53% HCFC-22, 13% HFC-152a og 34% HCFC-124. GWP-værdien er beregnet herudfra. (4) blanding bestående af 38% HCFC-22, 60% HFC-125 og 2% propan. GWP-værdien er beregnet herudfra. 1.2 Afgrænsninger og definitioner Ozonlagsnedbrydende stoffer Denne kortlægning omfatter bruttoforbruget af de ozonlagsnedbry-dende stoffer. Ved bruttoforbruget forstås mængden af de importerede råvarer i bulk eller tromler fratrukket en eventuel reeksport af stofferne som råvarer. Ozonlagsnedbrydende stoffer indeholdt i importerede og eksporterede færdigvarer (produkter) indgår derfor ikke i denne kortlægning. Denne begrænsning er i fuld overensstemmelse med de internationale retningslinierne. Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som "feed stock", f.eks. methylbromid og tetrachlormethan, d.v.s. stoffer, der indgår som råvarer ved fremstillingen af andre stoffer, og som dermed ikke emitteres til atmosfæren, er ikke omfattet af denne registrering. Oplysningerne om forbruget er modtaget fra blandt andet importører, leverandører og brugervirksomheder (ofte af indkøbsafdelingen) samt hentet fra Danmarks Statistiks Udenrigshandel. Denne dataindsamlingsmetode betyder, at det er oplysninger om de handlede mængder af stofferne, der indsamles. Køb-/salgstal benyttes i denne opgørelse som synonym for forbrugstal. Denne antagelse vurderes at være hensigtsmæssig og tilstrækkelig, fordi erfaringerne fra tidligere projekter viser, at der sker en udjævning med tiden. De solgte/indkøbte stoffer bliver løbende og inden for en kortere tidshorisont forbrugt. Det sker under alle omstændigheder til sidst. For flere brugervirksomheder er der tale om flere leverancer det samme år. Der forekommer ingen produktion af de omfattede stoffer i Danmark. Derimod destrueres ozonlagsnedbrydende stoffer på Kommunekemi. Disse data er indsamlet i kortlægningen, men modregnes som ved alle tidligere kortlægninger ikke i forbruget. Drivhusgasser Kortlægningen af emissionerne af visse drivhusgasser er gennemført i forlængelse af tidligere opgørelser, der løbende er blevet mere præcise i takt med udviklingen af internationalt godkendte retningslinier (IPCC Guidelines) og frembringelsen af stadig mere detaljerede data. Denne kortlægning omfatter en opgørelse af den aktuelle emission af HFC-erne under hensyntagen til den tidsmæssige forskydning mellem forbruget og den reelle emission fra de forskellige anvendelsesområder. For SF6 er den potentielle emission (baseret på det aktuelle års forbrug og oplyste emissionsfaktorer) opgjort, fordi der ikke findes data om den mængde af stoffer, som er installeret i udstyr, apparater, produkter m.v. Der er ikke korrigeret for import og eksport af produkter indeholdende HFC-ere, PFC-ere (perfluorerede kulbrinter) og SF6 i opgørelsen for 1997. Det overvejes, at medtage dette aspekt for 1998 opgørelsen, således at den nyeste og mest præcise opgørelsesmetode blandt valgmulighederne i "IPCC Guidelines" /12/ anvendes. Forbrug Opgørelserne over forbrugene er foretaget ud fra oplysninger fra 4 kilder:
For methylbromid er oplysningerne dog indhentet via lovpligtig indberetning til Miljøstyrelsen af salg af stoffet som bekæmpelsesmiddel. De øvrige oplysninger til kortlægningen er i første omgang indhentet via et udsendt spørgeskema. Spørgeskemasvarene er efter behov suppleret med telefonisk indhentede oplysninger. Resultaterne i dette projekt er overvejende baseret på de oplysninger, der er modtaget fra de adspurgte virksomheder og importører mv. Opgørelsen af forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser kan erfaringsmæssigt ikke bygge alene på import- og eksportdata fra Danmarks Statistiks Udenrigshandel, idet statistikken er baseret på indberetninger fra importører/eksportører, hvor der kan ske en ukorrekt placering inden for varegrupperne. Oplysninger om forsyningen af CFC-er er for 1997 ligeledes indhentet fra Told- og Skattestyrelsens registreringer af indbetalinger af miljøafgifter, d.v.s. importafgift minus eksportrefusion. For CFC-erne anvendes ikke data fra Danmarks Statistik, fordi såvel nye som genbrugte stoffer registreres på positionsnumrene. Det er ikke muligt at skelne imellem nye og genbrugte CFC-er. Ved den sammenfattende opgørelse over forbruget af de enkelte stoffer er oplysninger modtaget fra importører og leverandører sammenholdt med virksomhedsoplysninger. I nogle tilfælde er forbruget skønnet ud fra 2 kilder, fordi langt hovedparten af de forbrugende virksomheder er kendt. For andre stoffer, som f.eks. visse af kølemidlerne, er brugervirksomhederne ikke identificeret. Der kan være uoverensstemmelser mellem oplysninger afgivet af leverandører og "bruger"-virksomheder. Det skyldes dels lagerforskyd-ninger eller manglende sammenfald mellem solgte og forbrugte mængder, dels at der kan være større eller mindre usikkerhed på den anvendte opgørelsesmåde internt i virksomhederne. Det skønnes, at den gennemsnitlige usikkerhed på rapportens forbrugstal (hvad der er solgt og købt), er plus/minus 5-10% og en smule større på data for anvendelsesområderne (for methylbromid haves præcise salgstal). Den relative usikkerhed vil i almindelighed være størst på de meget små forbrug. Emission af drivhusgasser Opgørelsen over emissionerne af drivhusgasserne er foretaget efter 2 forskellige metoder /12/:
De ozonlagsnedbrydende stoffer er ikke medtaget under emissionsopgørelserne af drivhusgasserne, fordi disse stoffer er reguleret af Montreal Protokollen. Den potentielle emission er lig med bruttoforbruget. Det vil sige, at Potentiel emission = import + produktion - eksport - destruktion Denne metode kan udvides med korrektioner for indholdet af stofferne i importerede og eksporterede produkter, hvis data haves. Ved produkter forstås f.eks. køleskabe, frysere, lydisolerende ruder, spraydåser m.v. Den aktuelle emission, der er den mest pålidelige opgørelsesmåde, er den reelle emission i opgørelsesåret under hensyntagen til tidsforskydningen mellem forbruget og emissionen. Denne metode foretrækkes, hvis de nødvendige data haves. Den aktuelle emission kan udregnes enten efter "top down" eller "bottom up" metoden. Ved "bottom up" metoden udregnes eller estimeres forbruget af de enkelte kemikalier ud fra kendskabet til antallet af producerede enheder af f.eks. køleskabe, frysere, lydisolerende ruder m.v. og de dertil anvendte mængder. Disse beregninger anvendes til senere emissionsberegninger. Metoden er ikke anvendt i denne kortlægning. Ved "top down" metoden udregnes emissionen ud fra kendskabet til forbruget i alle anvendelsesår inden for de forskellige anvendelsesområder (forbrugsfordelingen) og målte, beregnede eller skønnede reelle emissioner i anvendelsesområdet (emissionsfaktorer). Denne opgørelsesmåde er anvendt for HFC-erne. For svovlhexafluorid og dichlormethan udregnes emissionen kun for opgørelsesåret ud fra kendte eller skønnede emissionsfaktorer, fordi data om den installerede mængde mangler. De opgjorte aktuelle emissioner for 1997 omfatter ikke korrektioner for import og eksport af produkter indeholdende de omfattede stoffer. For de fluorerede kulbrinter, der anvendes som erstatning for CFC-12, vurderes anvendelsen udelukkende at være sket på danske anlæg, således at hele forbruget fra tidligere års anvendelser kan anvendes i emissionsberegningerne. Usikkerheden på emissionerne er en del større end usikkerheden på forbrugsdata, selv om de bedst egnede emissionsopgørelsesteknikker er anvendt. Projektet har været fulgt af en styregruppe. Styregruppen har påset, at projektet er gennemført som planlagt, og gruppen har kommenteret opgørelsens resultater. Styregruppen bestod af:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||