Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1997

2. Sammenfatninger

2.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer
2.1.1 CFC-er
2.1.2 Tetrachlormethan
2.1.3 Trichlorethan
2.1.4 Haloner
2.1.5 Methylbromid
2.1.6 HCFC-er
2.2 Drivhusgasser
2.2.1 HFC-er
2.2.2 Svovlhexafluorid
2.2.3 Dichlormethan
2.2.4 Trichlormethan
2.2.5 Perfluorerede kulbrinter

I dette afsnit angives de sammenfattende skøn over forbrug og emis-sioner for de omfattede stoffer under anvendelse af de forskellige datakilder. De statistiske oplysninger beskrives nærmere i afsnit 3, mens oplysninger fra importører og "bruger"-virksomheder beskrives i henholdsvis afsnit 4 og 5.

2.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer

Indledningsvis gives i tabel 2.1 en samlet oversigt for 1997 over bruttoforbrug og ODP-vægtet forbrug af de ozonlagsnedbrydende stoffer. Udviklingen i forbruget af enkeltstofferne er vist i tabel 2.2. Senere i afsnittet gennemgås stofferne hver for sig.

Mængden af destruerede ozonlagsnedbrydende stoffer har været 20 tons (CFC-er) i 1997. Der er som ved alle tidligere kortlægninger ikke korrigeret for denne mængde i opgørelsen over forbruget for 1997.

Udviklingen i det ODP-vægtede forbrug af ozonlagsnedbrydende stoffer fra 1986 til 97 er vist i figur 2.1. Det ODP-vægtede forbrug er i 1997 beregnet til ca. 111 ODP-tons, hvilket stort set er uændret i forhold til de 2 foregående år.

Fordelingen af det ODP-vægtede forbrug i 1997 på de enkelte stoffer/stofgrupper er vist i figur 2.2. 90% af forbruget udgøres af HCFC-erne, 5% af CFC-erne, 3% af methylbromid og 2% af tetrachlormethan.

Det ODP-vægtede forbrug i Grønland er udregnet til mindre end 1 ODP-tons i 1997.

I tabellerne er "mindre end" skrevet som "<", medens "større end" er skrevet som ">".

Tabel 2.1 Oversigt over bruttoforbrug og ODP-vægtet forbrug i 1997, tons

(1) Ved beregningen af det ODP-vægtede forbrug skønnes forbruget fordelt på 2,5 tons CFC-113 og 4 tons CFC-12 eller CFC-11.

(2) Anvendt som bekæmpelsesmiddel. Anvendelser til synteseformål er ikke medtaget. Anvendt ODP-værdi på 0,6.

(3) ODP-værdien for de enkelte stoffer forudsættes < 0,1.

Tabel 2.2 Udviklingen i forbruget af enkeltstofferne fra 1992 til 1997, tons

Figur .1 Udviklingen i det ODP-vægtede forbrug for 1986-1997, ODP-tons.

Figur 2.2 Fordelingen af det ODP-vægtede forbrug i 1997, ODP-tons.

2.1.1 CFC-er

Forsyningen af CFC-er i 1997 vurderes ud fra de anvendte kilder at ligge i intervallet fra 2 til 11 tons, d.v.s. ca. samme størrelse, som den blev skønnet til for 1996.

Fra Told- og Skattestyrelsens registreringer fremgår det, at forsyningen af CFC-er, udregnet ud fra indbetalinger af miljøafgiften på importen minus eksportrefusionen, har været 11 tons i 1997. Indbetalingerne udgjorde Kr. 338.000 i 1997. Det formodes i denne udregning, at der kun er indbetalt miljøafgift for afgiftspligtige (nye) CFC-er og ikke de afgiftsfrie (genbrugte) CFC-er.

Told- og Skattestyrelsen oplyser, at der ikke er umiddelbare tegn på fejlpositioneringer, idet indbetalingsmønstret fremtræder forholdsvis ensartet.

Indbetalingerne er sket til 6 Told og Skat regioner, hvoraf en region (Hvidovre) tegner sig for 45% af indbetalingerne. Det har ikke været muligt i denne kortlægning at få bekræftet indbetalingerne fra importører eller leverandører. Told og Skat er ikke i stand til at oplyse virksomhedsnavne.

Importører og leverandører oplyser, at næsten 2 tons CFC-113 er importeret i 1997. Nogle tidligere importører oplyser, at de ikke længere importerer CFC-er.

Data fra Danmarks Statistik om forsyningen af CFC-er kan ikke direkte anvendes, fordi der ikke kan skelnes mellem forsyning af nye og genbrugte CFC-er. Danmarks Statistik har i 1997 registreret en forsyning af CFC-113 på 1,7 tons, mens forsyningerne af såvel CFC-12 som CFC-115 er negative (henholdsvis 7 tons og 0,7 tons).

Miljøstyrelsen har i 1997 givet dispensationer til et maksimalt forbrug af CFC-113 på ca. 2 tons til laboratorier. Indsamlede oplysninger viser, at kun ca. 1,2 tons af de i alt ca. 2 tons, som der er givet dispensation for, er anvendt i 1997.

Ovenstående oplysninger viser, at der formentlig har været et forbrug på mindst 2 tons. Det kan ikke afvises, at forbruget af CFC-er har været helt op til 11 tons i 1997, men det kan omvendt ikke dokumenteres yderligere i denne kortlægning.

2.1.2 Tetrachlormethan

Forbruget af tetrachlormethan har været ca. 2 tons i 1997. Langt det største forbrug sker inden for laboratorieområdet. Det ODP-vægtede forbrug i 1997 svarer til 2,2 ODP-tons

2.1.3 Trichlorethan

Oplysningerne fra Danmarks Statistik og importørerne viser samstemmende, at forbruget af 1,1,1-trichlorethan er steget fra 1996 til 1997. Stigningen skyldes formentlig lagerforskydninger. Forbruget er dog stadig meget lavt sammenlignet med forbruget i årene 1992 til 1996. Ca. 1 ton skønnes anvendt på laboratorier.

Det ODP-vægtede forbrug i 1997 svarer til 0,1 ODP-tons.

2.1.4 Haloner

Der er registreret et forbrug på 0 ton haloner i 1997.

Det ODP-vægtede forbrug af haloner er derfor lig med 0 ODP-tons for 1997.

2.1.5 Methylbromid

Forbruget af methylbromid er faldet til ca. 5 tons i 1997. Faldet skyldes primært en reduceret anvendelse til bekæmpelse af skadedyr i fabrikker, lagre m.v.

Det ODP-vægtede forbrug kan beregnes til 3 ODP-tons.

2.1.6 HCFC-er

Det samlede forbrug af HCFC-er er stort set uændret i 1997 i forhold til 1996. Forbruget af HCFC-22 udgjorde 600 tons, mens -141b og -142b fordelte sig med henholdsvis 585 og 17 tons. Anvendelsesområdet for HCFC-22 er udelukkende kølemiddel og for -141b og -142b udelukkende til opskumning.

Det ODP-vægtede forbrug i 1997 svarer til 100 ODP-tons eller 90% af det samlede ODP-forbrug.

2.2 Drivhusgasser

I tabel 2.3 gives en oversigt over forbrug og emissioner af de såkaldte "rene" drivhusgasser for 1997 beregnet som potentiel og aktuel emission i tons og GWP-vægtet tons. Udviklingen i forbruget af enkeltstofferne er vist i tabel 2.4.

Den GWP-vægtede aktuelle emission for de omfattede stoffer er for 1997 beregnet til 560.000 tons CO₂-ækvivalenter, hvilket er en stigning på ca. 8% i forhold til året før. Den tilsvarende emission var 520.000 tons CO₂-ækvivalenter i 1996. Udviklingen af den samlede potentielle og aktuelle GWP-vægtede emission for de omfattede stoffer fra 1992 til 1997 er givet i tabel 2.5 og grafisk illustreret i fig. 2.3. De aktuelle emissioner blev første gang kortlagt i 1995.

Udregningen af de aktuelle emissioner vil variere med beregningsmetoden, som er blevet forbedret med årene. Dette forhold vil ligeledes være tilfældet for kommende opgørelser, hvor beregningsmetoden yderligere vil blive forbedret.

Emissionen af de industrielt anvendte drivhusgasser, som er dem, der indgår i denne kortlægning, udgør under 1% af den totale danske GWP-vægtede emission.

Fordelingen af den GWP-vægtede emission, der er illustreret i figur 2.4, viser, at 74% af emissionen af de kortlagte drivhusgasser i 1997 udgøres af HFC-er. Emissionen af SF₆ udgør 25%, mens emissionen af perfluorerede forbindelser udgør ca. 1 % af den totale emission. Emissionerne af di- og trichlormethan er ubetydelige sammenlignet hermed. Herefter gennemgås stofferne enkeltvis.

Tabel 2.3 Oversigt over forbrug samt potentielle og aktuelle emissioner af drivhusgasser i 1997.

-¹⁾ GWP-værdien er ukendt.

Tabel 2.4 Udviklingen i forbruget af enkeltstofferne fra 1992 til 1997, tons.