Ozonlagsnedbrydende stoffer og visse drivhusgasser - 1997

5. Oplysninger fra bruger-virksomheder
og emissionsberegninger

5 Oplysninger fra bruger-virksomheder og emissionsberegninger
5.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer
5.1.1 CFC-er
5.1.2 Tetrachlormethan
5.1.3 Trichlorethan
5.1.4 Haloner
5.1.5 Methylbromid
5.1.6 HCFC-er
5.2 Drivhusgasser
5.2.1 HFC-er
5.2.2 Svovlhexafluorid
5.2.3 Dichlormethan
5.2.4 Trichlormethan
5.2.5 Perfluorerede kulbrinter

5.1 Ozonlagsnedbrydende stoffer

5.1.1CFC-er

Der er ikke identificeret bruger-virksomheder af nye CFC-er i 1997. Oplysningerne om forbrug af CFC-113 stammer fra importører og leverandører. CFC-113 anvendes på dispensation fra Miljøstyrelsen i laboratorier.

5.1.2 Tetrachlormethan

Der er ikke modtaget oplysninger fra bruger-virksomheder om anvendelse af stoffet. Tetrachlormethan anvendes ifølge leverandøroplysninger udelukkende til laboratoriearbejde.

5.1.3 Trichlorethan

Der er ikke modtaget oplysninger fra bruger-virksomheder i 1997.

Bruttoforbruget af 1,1,1-trichlorethan var i 1997 ca. 1 ton. Stoffet er formentlig anvendt til laboratorieformål.

5.1.4 Haloner

Der er ikke modtaget oplysninger om brug af haloner i 1997.

5.1.5 Methylbromid

Der er 2 leverandørvirksomheder af methylbromidholdige produkter. Det samlede salg har været ca. 5 tons i 1997.

Udviklingen i forbruget og fordelingen på anvendelsesområder er opgjort ud fra oplysninger fra leverandører og Miljøstyrelsens Miljøstatistik. Opgørelsen er vist i tabel 5.1.

Tabel .1 Udviklingen i forbruget af methylbromid fordelt på anvendelser, tons pr. år.

* Fordelt som gennemsnit for 2 år (I alt i 1991: 36 tons og i 1992: 31 tons).

5.1.6 HCFC-er

Baseret på oplysninger fra især grossister, importører og få bruger-virksomheder fremgår det, at HCFC-22 udelukkende anvendes som kølemiddel i 1997, mens-141b og -142b udelukkende anvendes som opskumningsmidler.

En oversigt over fordelingen af forbruget på anvendelsesområder ud fra oplysninger fra ovennævnte kilder er vist i tabel 5.2.

Tabel .2 HCFC-forbrugets fordeling på anvendelsesområder i 1997, tons.

5.2 Drivhusgasser

5.2.1 HFC-er

Forbrug
Baseret på oplysninger fra bruger-virksomheder fremgår det, at godt 1/3 af forbruget af -134a anvendes til isoleringsskum, mens knapt 2/3 anvendes som kølemiddel. Stoffet anvendes overvejende (80%) af producenter af køleskabe, frysere m.v., mens det resterende forbrug fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem anvendelse til fremstilling af fugeskum, blødt skum og som kølemiddel i andre områder end køleskabe, frysere m.v.

HFC-152a anvendes udelukkende som opskumningsmiddel i blødt skum og fugeskum, mens de øvrige HFC-er (især -404a) udelukkende anvendes som kølemidler. HFC-erne -401a, -407c og -402a anvendes som kølemidler inden for andre områder end køleskabe, frysere m.v. Til gruppen af andre HFC-er hører bl.a. HFC-507 og -408a, som har samme anvendelsesområde.

Oversigten over fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder ud fra oplysninger primært fra bruger-virksomheder er vist i tabel 5.3. I tabel 5.4 vises udviklingen i forbruget af de enkelte stoffer fordelt på anvendelsesområder.

Tabel .3 Fordelingen af HFC-forbruget på anvendelsesområder i 1997, tons

Tabel .4 Udviklingen af HFC-forbruget fra 1992 til 1997 fordelt anvendelsesområder.

Emissionsberegninger

Isoleringsskum
Emissionen af HFC-er ved opskumning af isoleringsskum udgør kun ca. 10% af forbruget i anvendelsesåret /12/. Hertil skal der adderes den mængde, som er emitteret fra tidligere års produktioner af isoleringsskum. Ca. 4,5% emitteres pr. år af den oprindeligt anvendte stofmængde i isoleringsskummet /12/. Der er ikke i denne kortlægning taget hensyn til eksporten og importen af produkter indeholdende HFC-er, fordi data mangler.

Den samlede emission af HFC-134a fra isoleringsskum i køleskabe og frysere m.v. var 56 tons i 1997 (se tabel 5.5). Emission af HFC-134a er beregnet ud fra emissionen i 1997 plus den tidsforskudte emission fra forbruget i årene 1996, 1995, 1994 og 1993. Emissionen var i 1997 ved fremstillingen 26 tons (10% af 264 tons) plus 11 tons fra 1996-forbruget plus 9 tons fra 1995 forbruget plus 3 tons fra 1994-forbruget plus 7 tons fra 1993-forbruget.

Fugeskum/blødt skum
Emissionen af HFC-er fra fugeskum og blødt skum (åbencellet skum) udgør 100% af forbruget i anvendelsesåret /12/. Emissionen fra blødt skum sker således ved fremstillingen. Emissionen fra fugeskum var 44 tons HFC-134a og 5 tons HFC-152a i 1997. De tilsvarende emissioner fra andet bl.a. blødt skum i 1997 var 40 og 10 tons. Der er ikke korrigeret for eksport og import af fugeskum indeholdende HFC-er, fordi data mangler.

Kølemiddel
HFC-er anvendt som kølemiddel emitteres ved 3 forskellige situationer:

samling og klargøring (d.v.s. påfyldning) af nyt udstyr
drift
nedtagning af udstyret

Ved opgørelsen af emissionen fra køleudstyr skelnes imellem 3 forskellige apparattyper:

Køleskabe og frysere til husholdningsbrug
andre stationære køleudstyr og luftkonditioneringsanlæg
mobile luftkonditioneringsanlæg (f.eks. i biler, lastbiler, busser, tog m.v.)

Det årlige tab af HFC-er ved samling og påfyldning af køleudstyr vil typisk variere fra 2 til 5% af den påfyldte mængde afhængigt af apparattyper. Fra husholdningsapparater tabes kun 2%, fra andre stationære anlæg 2-5% og fra mobile anlæg 4-5% /12/. For de 2 sidstnævnte tilfælde udregnes det gennemsnitlige tab, som herefter er anvendt i beregningerne.

Under driften af køleskabe m.v. vil kun en meget lille del af den samlede mængde kølemiddel tabes (1% pr. år), mens tabet er meget større for andre stationære (17% pr. år) og mobile køleanlæg (30% pr. år) /12/.

Nedtagning af udstyr med HFC-er som kølemiddel antages endnu ikke at være aktuelt, idet der regnes med gennemsnitlige levetider på 12-15 år for ovennævnte typer køleudstyr.

Til brug for udregning af emissionen af kølemidler fra andre områder end køleskabe og frysere, d.v.s. andre stationære og mobile køleanlæg, er der i 1997 indhentet supplerende oplysninger fra KMO Kølebranchens Miljøordning i Roskilde, som modtager indberetninger fra bl.a. kølemontører. Ud fra disse indberetninger og et generelt kendskab til udviklingen i forbrugsmønstrene er det muligt at skønne fordelingen af forbruget mere specifikt på anvendelsesområderne. Denne fordeling af forbrugene mellem andre stationære køleanlæg og luftkonditioneringsanlæg samt mobile luftkonditioneringsanlæg anvendt i bl.a. biler, lastbiler og busser er i 1997 skønnet for årene 1992-1997 og brugt i udregningerne af emissionerne fra disse 2 kilder.

En oversigt over de beregnede aktuelle emissioner af HFC-er fordelt på anvendelsesområder for 1997 er vist i tabel 5.5.

Emission af HFC-134a anvendt som kølemiddel i husholdningsapparater er f.eks. beregnet til i alt 15 tons. Emissionen udgøres af 6 tons (2% af 298 tons), som emitteres ved fremstillingen i 1997 samt emissionen fra driftsfasen på i alt 9 tons. Den er udregnet som 1% af forbruget i årene 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996.

Emission af HFC-134a anvendt som opskumningsmiddel er udregnet til 56 tons i 1997. Emissionen udgøres af 26 tons fra opskumningen i 1997 samt i gennemsnit 4,5% af tidligere års oprindelige forbrug, d.v.s. fra årene 1993-96. Den tidsforskudte emission udregnes til 30 tons.

Der er ikke korrigeret for eksport og import af produkter indeholdende HFC-134a og -152a, fordi data mangler.

Tabel 5.5 Aktuelle emissioner af HFC-er fordelt på anvendelsesområder i 1997, tons

5.2.2 Svovlhexafluorid

Forbrug
Der er 4 anvendelsesområder, hvoraf glasindustrien og lignende områder aftager hovedparten (næsten 60%) af forbruget til anvendelse som lydisolerende gas.

Der findes ca. 30 producenter af støjdæmpende termoruder i Danmark. Det har været vanskeligt at få præcise oplysninger om forbruget inden for glasindustrien. Nogle virksomheder ønsker ikke at bidrage til undersøgelsen. Meget lettere går det, når leverandørerne spørges. Leverandørerne kan derimod ikke opgive salgstal vedrørende deres kunder, men de oplyser om deres samlede salg fordelt på anvendelsesområderne.

En stor del af produktionen af støjdæmpende ruder eksporteres bl.a. til Tyskland.

Metalværker anvender en mindre del af forbruget som beskyttelsesgas ved magnesiumsmeltning. Svovlhexafluorid anvendes desuden som elektrisk isolator på kraftværker, som sporgas på laboratorier, ved apparat afprøvning og på forskningsinstitutioner.

Forbruget på kraftværkerne er i 1997 fundet meget større end i tidligere opgørelser.

Fordelingen af forbruget er opgjort på anvendelsesområder for 1997 primært ud fra leverandøroplysninger og til dels oplysninger fra bruger-virksomheder. Resultatet er vist i tabel 5.6.

Tabel 5.6 Forbrug og emission af svovlhexafluorid fordelt på anvendelsesområder (delvist baseret på virksomhedsoplysninger) for 1997, tons.

Emission
Emissionen vil på grund af de begrænsede data kun kunne opgøres med en vis usikkerhed, der vil variere med anvendelsesområdet.

I glasindustrien vil tabet af stoffet ske ved fyldning af nye ruder, ved destruktion af punkterede ruder samt ved det diffuse tab over årene. Tabet ved fyldningen vil ifølge flere glasproducenter variere afhængigt af anvendt udstyr og procedurer. Leverandører vurderet, at det gennemsnitlige tab i dag udgør 10-20%. Ved beregningerne af emissionerne anvendes i 1997 et gennemsnitstab på 15%, hvilket er lavere end de tab, der tidligere er skønnet fra denne produktion. Fyldningsrutinerne er bl.a. på grund af stigende priser på stoffet blevet bedre. Den samlede emission ved fyldningen af ruderne kan beregnes til 1 ton i 1997.

Flere producenter skønner, at det gennemsnitlige tab fra ruderne efter isætning er ca. 1% om året i rudernes levetid.

Der findes ingen tilgængelig viden om antallet af skrottede støjisolerende ruder og dermed tabet af stoffet fra denne kilde. Det tilsvarende forhold er gældende for størrelsen af eksporten og importen af vinduer indeholdende SF₆.Der er derfor ikke er korrigeret herfor i denne opgørelse.

Den årlige emission på kraftværker vil bl.a. stamme fra påfyldningen af stoffet i eksisterende udstyr i forbindelse med driftsforstyrrelser, service m.v. Bidraget herfra udgør 1% pr. år af den samlede installerede mængde i udstyret /12/. 70% af den påfyldte mængde SF₆ formodes at være tilbage, når udstyret nedtages /12/, og kan dermed blive emitteret, hvis ikke genanvendelsesmuligheder forefindes.

En del af forbruget kan henregnes til uheld og etablering af nyt udstyr ved udvidelser.

På grund af manglende data om bl.a. den totalt installerede mængde af stoffet samt størrelsen af nedtaget og nyt opsat udstyr er det ikke muligt at beregne emissionen af SF₆ i denne kortlægning. Det antages derfor indtil videre, at emissionen af SF₆ på kraftværkerne i gennemsnit svarer til det årlige forbrug (der er lig med den potentielle emission).

For anvendelser inden for metalindustrien er forbruget lig med emission til luften /12/, og for forskningsinstitutter og apparatafprøvninger skønnes langt hovedparten af forbruget at være emitteret.

5.2.3 Dichlormethan

Fordelingen af forbruget af dichlormethan er foretaget dels ud fra leverandøroplysninger og et generelt branchekendskab, dels ud fra oplysninger fra bruger-virksomheder.

Ved opgørelserne af de skønnede emissioner for de enkelte anvendelsesområder er der anvendt nogle forudsætninger, som er formuleret på baggrund af informationer fra repræsentanter for typiske bruger-virksomheder:

Ved anvendelse i plastindustrien (herunder som slipmiddel), farve- og lakfjerner, og i jern- og metalindustrien skønnes i gennemsnit 98-99% af stoffet at blive emitteret til luften, mens resten indsamles som kemikalieaffald. Ved nogle mindre renseopgaver vil hovedparten af dichlormethan blive opsamlet i affaldsfraktionen. Der vil ikke ved normale driftsbetingelser forekomme spildevand indeholdende stoffet.

I den grafiske industri og ved fjernelse af bl.a. gummilister i glasindustrien vil en større del af stoffet blive opsamlet med affaldsfraktionen (skønsmæssigt 50%). I den farmaceutiske industri vil højst 1% af stoffet fordampe til luften, mens tabet på laboratorier er mindre end 25%. Den resterende mængde indsamles som affald.

En samlet oversigt over de skønnede forbrug og emissioner fordelt på anvendelsesområderne i 1997 er vist i tabel 5.7. Emissionsberegningerne er foretaget på baggrund af ovenstående forudsætninger, og der er ikke korrigeret for eksport og import af produkter indeholdende stoffet, fordi data mangler.

Tabel 5.7 Oversigt over skønnede forbrug og aktuelle emissioner af dichlormethan i 1997, tons

5.2.4 Trichlormethan

Trichlormethan (chloroform) anvendes næsten udelukkende i laboratorier, især til ekstraktionsformål (bl.a. foderstofanalyser). Forbruget var 11 tons i 1997.

Emissionen til luften ved laboratorieanvendelse er vanskelig at opgøre præcist, idet det vil afhænge af laboratoriernes håndtering af stoffet. De særlige arbejdsmiljøkrav til anvendelsen af trichlormethan (stoffet er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende) må formodes at betyde, at fordampningen begrænses mest muligt. Ved inddampning af trichlormethan vil der normalt være genvinding af dampene.

Det skønnes ud fra oplysninger fra laboratorier, at mindre end 25% af forbruget af trichlormethan emitteres til luften ved laboratorieanvendelse, og at mere end 75% opsamles i affaldsfraktionen.

Den aktuelle emission af trichlormethan til luften skønnes i 1997 at være ca. 2 tons.

5.2.5 Perfluorerede kulbrinter

Den eneste perfluorerede forbindelse, der er registreret anvendt i 1997, er perfluorpropan, C₃F₈. Stoffet anvendes i blandingsprodukter til køleformål i detailhandelen og i industrien. Produkterne er blevet anvendt til erstatning for CFC-12.

Forbruget af perfluorpropan var i 1997 ca. 8 tons.

Den aktuelle emission af stoffet udgøres af et bidrag fra tab ved påfyldningen af køleapparater (2-5%) samt bidrag fra emissionstab (17%) fra installeret mængde i 1995 og 1996 /12/. Den samlede emission i 1997 kan beregnes at udgøre godt 1 ton.

Der haves ingen oplysninger om andre emissionskilder eller anvendelser af blandinger indeholdende andre perfluorerede kulbrinter i 1997.