[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Bilag

• Regnskab for 1997
• Den Grønne Jobpuljes bevillinger 1997
• Loven
• Bemærkninger til lovforslaget
• Bekendtgørelsen
• Forretningsordenen
• Programbeskrivelse for Den Grønne Jobpulje
• Vejledning om Den Grønne Jobpulje

Bilag nr. 1

Regnskab for 1997

Bilag nr. 2

Den Grønne Jobpuljes bevillinger 1997

1. G 374-0002. Nordvest Grønt Forbrug - løntilskud til grøn rådgiver.
Bevillingsmodtager: Kvartercentret Nordvest.
Bevilling: 600.000 kr. over 3 år. (70 % af løn, max. 200.000 kr. pr. år).

2. G 374-0003. Service på de københavnske bycykler.
Bevillingsmodtager: REVA-centret i København.
Bevilling: 2.750.000 kr. over 2,5 år.

3. G 374-0008. "Det Grønne Element"- miljømedarbejder på Slagelse Produktionsskole.
Bevillingsmodtager: Slagelse Produktionsskole.
Bevilling: 400.000 kr. over 2 år (70 % af løn, max. 200.000 kr. pr. år). 

4. G 374-0011. Rådgivning i Vejle Amt om sikring af vandresurserne.
Bevillingsmodtager: Vejle amt.
Bevilling: 1.752.000 kr. over 3 år.

5. G 374-0017. Netværk for grøn erhvervsudvikling i Storstrøms Amt.
Bevillingsmodtager: Storstrøms amtskommune.
Bevilling: 1,5 mio. kr. over 3 år.

6. G 374-0024. Car-sharing i Odense - etablering af Odense Bilklub ApS.
Bevillingsmodtager: Odense Bilklub.
Bevilling: 600.000 kr. over 3 år. 

7. G 374-0029. Levende grønne regnskaber
Bevillingsmodtager: Frederiksberg Kommune.
Bevilling: 600.000 kr. (70 % af løn, max. 200.000 kr. pr. år).

8. G 374-0036. Grøn vicevært i Det Grønne Hus i Køge.
Bevillingsmodtager: Det Grønne Hus i Køge.
Bevilling: 500.000 kr. over 2 år. (70 % løntilskud dog max 200.000 kr. pr. år samt 100.000 kr. til information, formidling og evaluering).

9. G 374-0037. Miljøstyring i Schernings Farver A/S.
Bevillingsmodtager: Schernings Farver A/S.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

10. G 374-0040. Varetransport med el-biler i København.
Bevillingsmodtager: De Grønne Bude A/S.
Bevilling: 450.000 kr. over 3 år.

11. G 374-0041. Byggeri af økologisk teaterværksted ved Jytte Abildstrøms Teater, Riddersalen, på Frederiksberg.
Bevillingsmodtager: Fonden Økologisk Teaterværksted.
Bevilling: 1,2 mio. kr.

12. G 374-0042. Opbygning af miljøstyringssystem.
Bevillingsmodtager: Dansk Super Voks ApS.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

13. G 374-0044. Medarbejder til markedsføring og salg af økologiske produkter fra Roskilde naturskoles gartneri og landbrug.
Bevillingsmodtager: Naturskolen i Roskilde.
Bevilling: 275.000 kr. (Løn + 25 % generalomkostninger).

14. G 374-0050. Grønne Amalies Grøntsagsabonnement i Haderslev.
Bevillingsmodtager: Grønne Amalie v/Susanne Skov.
Bevilling: Max. 407.000 kr. over 14 måneder. (50 % af udgifterne).

15. G 374-0051. "Grøn hverdag for børn og unge" - rådgivning om miljøhandlingsplaner for fynske skoler og børneinstitioner.
Bevillingsmodtager: Byøkologi Odense/ Miljøbutikken Den Grønne Tråd.
Bevilling: 420.100 kr. over 3 år

16. G 374-0055. Miljøstatus/styring - miljømærker for Cleantrade Aps.
Bevillingsmodtager: Cleantrade Aps.
Bevilling: max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

17. G 374-0056. Etablering af Københavns økologiske Tømmerhandel, Byens Genbyg, Nørrebro.
Bevillingsmodtager: Københavns Miljø- og Energikontor.
Bevilling: 750.000 kr. over 2 år. (Løntilskud til 2 personer).

18. G 374-0057. Genbrugslager for byggematerialer og rådgivningscenter om bygningsbevaring i Vestsjælland. Bedre by- og bygningsbevaring.
Bevillingsmodtager: Raadvad, Nordisk Center til bevarelse af håndværk.
Bevilling: 750.000 kr. over 2 år.

19. G 374-0063. Økologisk skoletjeneste for Vejle Amt.
Bevillingsmodtager: Gadkjærgård, Center for Miljø og Økologi.
Bevilling: 500.000 kr. over 2 år. (Løntilskud).

20. G 374-0067. Opførelse af økologisk daginstitution.
Bevillingsmodtager: Indre Nørrebro Bydelsråd.
Bevilling: 1,5 mio. kr.

21. G 374-0068. Diverse projekter i Den Økologiske Have i Odder.
Bevillingsmodtager: Den Økologiske Have.
Bevilling: 600.000 kr. over 3 år. (Max. 200.000 kr. pr. år i løntilskud).

22. G 374-0072. Demonstration af mere miljøvenligt byggeri, opvarmning og spildevandsbehandling i Andelssamfundet i Hjortshøj.
Bevillingsmodtager: Økotech AMBA.
Bevilling: 200.000 kr. over 2 år. (Løntilskud).

23. G 374-0080. Økologisk omlægning i daginstitutioner - rotationsprojekt.
Bevillingsmodtager: Høje-Taastrup kommune.
Bevilling: 1.650.000 kr. over 2 år.

24. G 374-0084. Uddannelse af grønne medarbejdere.
Bevillingsmodtager: Uddannelsescenter Billund.
Bevilling: 908.600 kr. (2 hold med ca. 24 kursister og 12 virksomheder).

25. G 374-0087. Udviklingsprogrammet "Grønne job - fra ide til virkelighed".
Bevillingsmodtager: Kooperativt Idecenter.
Bevilling: 3,1 mio. kr. over 2 år.

26. G 374-0093. Det Grønne Møbel - udvikling af lokale produktionsnetværk for miljøvenlig møbelproduktion.
Bevillingsmodtager: Foreningen Det Grønne Møbel.
Bevilling: Max. 625.000 kr. (75 % af udgifterne).

27. G 374-0099. Miljøstyring i Tørring Autolager.
Bevillingsmodtager: Tørring Autolager.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

28. G 374-0100. Miljøstyring i Aadum Autoophug.
Bevillingsmodtager: Aadum Autoophug.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

29. G 374-0101. Miljøstyring i Vorbasse Autoophug.
Bevillingsmodtager: Vorbasse Autoophug.
Bevilling: Max. 220.000 kr. (70 % i løntilskud).

30. G 374-0102. Miljøstyring i Dansk-Tysk Autolager A/S.
Bevillingsmodtager: Dansk-Tysk Autolager A/S.
Bevilling: Max. 210.000 kr. (70 % i løntilskud).

31. G 374-0103. Miljøstyring i Børges Autoophug.
Bevillingsmodtager: Børges Autoophug.
Bevilling: Max. 240.000 kr. (70 % i løntilskud).

32. G 374-0104. Miljøstyring i Ravnskjær Autogenbrug.
Bevillingsmodtager: Ravnskjær Autogenbrug.
Bevilling: Max. 220.000 kr. (70 % i løntilskud).

33. G 374-0105. Miljøstyring i Odense Autogenbrug.
Bevillingsmodtager: Odense Autogenbrug.
Bevilling: Max. 180.000 kr. (70 % i løntilskud).

34. G 374-0106. Miljøstyring i Næstved Autoophug.
Bevillingsmodtager: Næstved Autoophug.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

35. G 374-0107. Miljøstyring i Henne Autolager.
Bevillingsmodtager: Henne Autolager.
Bevilling: Max. 220.000 kr. (70 % i løntilskud).

36. G 374-0108. Miljøstyring i Bramming Autolager ApS.
Bevillingsmodtager: Bramming Autolager ApS.
Bevilling: Max. 154.000 kr. (70 % i løntilskud).

37. G374-0111. Miljøstyring i Sjelle Autogenbrug.
Bevillingsmodtager: Sjelle Autogenbrug.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

38. G 374-0112. Miljøstyring i Knudlund Autogenbrug.
Bevillingsmodtager: Knudlund Autogenbrug.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

39. G 374-0113. Miljøstyring i Holsted Autoophug.
Bevillingsmodtager: Holsted Autoophug.
Beviling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

40. G 374-0114. Miljøstyring i Bornholms Produkthandel A/S.
Bevillingsmodtager: BornholmsProdukthandel A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

41. G 374-0115. Miljøstyring i HBC System ApS.
Bevillingsmodtager: HBC System ApS.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

42. G 374-0116. Miljøstyring i Aqua Pour A/S.
Bevillingsmodtager: Aqua Pour A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

43. G 374-0117. Miljøstyring i Techno Fiber.
Bevillingsmodtager: Techno Fiber.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

44. G 374-0118. Miljøstyring i Echberg A/S.
Bevillingsmodtager: Echberg A/S.
Bevilling: Max. 240.000 kr. (70 % i løntilskud).

45. G 374-0119. Miljøstyring i Bageriet Aurion ApS.
Bevillingsmodtager: Bageriet Aurion ApS.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

46. G 374-0120. Miljøstyring i Skødstrup Trædrejeri.
Bevillingsmodtager: Skødstrup Trædrejeri.
Bevilling: Max. 150.000 kr. (70 % i løntilskud).

47. G 374-0121. Miljøstyring i A/S Hundested & Co.
Bevillingsmodtager: A/S Hundested & Co.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

48. G 374-0122. Miljøstyring i Danchief Maskinfabrik A/S.
Bevillingsmodtager: Danchief Maskin-fabrik A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

49. G 374-0124. Miljøstyring i Danilift A/S.
Bevillingsmodtager: Danilift A/S.
Bevilling: Max. 210.000 kr. (70 % i løntilskud).

50. G 374-0125. Miljøstyring i Trådfabrikken Klaus Bahn & Co.
Bevillingsmodtager: Klaus Bahn & Co.
Bevilling: Max. 150.000 kr. (70 % i løntilskud).

51. G 374-0126. Miljøstyring i Rose Reklame I/S.
Bevillingsmodtager: Rose reklamer I/S.
Bevilling: Max. 200.000 kr. (70 % i løntilskud).

52. G 374-0127. Miljøstyring i Jyfodan
Bevillingsmodtager: Jyfodan.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

53. G 374-0128. Miljøstyring i K. E. Fibertech A/S.
Bevillingsmodtager: K. E. Fibertech A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud)..

54. G 374-0129. Miljøstyring i Trope Snack A/S.
Bevillingsmodtager: Trope Snack A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

55. G 374-0130. Miljøstyring i Stig Ravn A/S.
Bevillingsmodtager: Stig Ravn A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

56. G 374-0131. Miljøstyring i Ureflex A/S.
Bevillingsmodtager: Ureflex A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

57. G 374-0133. Miljøstyring i Larsen Dried Flowers.
Bevillingsmodtager: Larsen Dried Flowers.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

58. G 374-0134. Miljøstyring i Karl Molin Stålkonstruktioner.
Bevillingsmodtager: Karl Molin Stålkonstruktioner.
Bevilling: Max. 240.000 kr. (70 % i løntilskud).

59. G 374-0135. Miljøstyring i Bornholms Konservesfabrik A/S.
Bevillingsmodtager: Bornholms Konservesfabrik A/S.
Bevilling: Max. 210.000 kr. (70 % i løntilskud).

60. G 374-0136. Miljøstyring i Nordjysk Kølerfabrik A/S.
Bevillingsmodtager: Nordjysk Kølerfabrik A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

61. G 374-0137. Miljøstyring i LKP Rustfri.
Bevillingsmodtager: LKP Rustfri.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

62. G 374-0138. Miljøstyring i Hotel Postgården i Sorø.
Bevillingsmodtager: Hotel Postgården i Sorø.
Bevilling: Max. 170.000 kr. (70 % i løntilskud).

63. G 374-0139. Miljøstyring på LO-skolen i Helsingør.
Bevillingsmodtager: LO-skolen.
Bevilling: Max. 220.000 kr. (70 % i løntilskud).

64. G 374-0140. Miljøstyring i Kongskilde Friluftsgård.
Bevillingsmodtager: Kongskilde Friluftsgård.
Bevilling: Max. xx0.000 kr. (70 % i løntilskud).

65. G 374-0141. Miljøstyring i Trinity Kursus og Konferencecenter.
Bevillingsmodtager: Trinity Kursus og Konferencecenter.
Bevilling: Max. 210.000 kr. (70 % i løntilskud).

66. G 374-0142. Miljøstyring i Scheelsminde A/S.
Bevillingsmodtager: Scheelsminde A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

67. G 374-0143. Miljøstyring i Carl Buch I/S.
Bevillingsmodtager: Carl Buch I/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

68. G 374-0144. Miljøstyring i Alfred Jensen og søn.
Bevillingsmodtager: Alfred Jensen og søn.
Bevilling: Max. 210.000 kr. (70 % i løntilskud).

69. G 374-0145. Miljøstyring i Poul Hansen Entreprenører.
Bevillingsmodtager: Poul Hansen Entreprenører.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

70. G 374-0146. Miljøstyring i RABO A/S.
Bevillingsmodtager: RABO A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

71. G 374-0147. Miljøstyring i DANSA Danmark.
Bevillingsmodtager: DANSA Danmark.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

72. G 374-0148. Miljøstyring i Ford Hobro/Hadsund.
Bevillingsmodtager: Ford Hobro/Hadsund.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

73. G 374-0149. Miljøstyring i Vega Montage.
Bevillingsmodtager: Vega Montage.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

74. G 374-0150. Miljøstyring i Triofrugt.
Bevillingsmodtager: Triofrug.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

75. G 374-0151. Miljøstyring i ComputerMac A/S.
Bevillingsmodtager: ComputerMac A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

76. G 374-0152. Miljøstyring i Tandlægeklinikken.
Bevillingsmodtager: Tandlægeklinikken.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

77. G 374-0153. Miljøstyring i NordGraf.
Bevillingsmodtager: NordGraf.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

78. G 374-0154. Miljøstyring i K.T. Damgaard Jensen A/S.
Bevillingsmodtager: K.T. Damgaard Jensen A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

79. G 374-0155. Miljøstyring i Anton M. Jensen A/S.
Bevillingsmodtager: Anton M. Jensen A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

80. G 374-0156. Miljøstyring i Frederiksberg Bogtrykkeri.
Bevillingsmodtager: Frederiksberg Bogtrykkeri.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

81. G 374-0157. Miljøstyring i Glumsø Bogtrykkeri.
Bevillingsmodtager: Glumsø Bogtrykkeri.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

82. G 374-0158. Miljøstyring i Kerteminde Tryk Rotation, Odense A/S.
Bevillingsmodtager: Kerteminde Tryk. Rotation, Odense A/S.
Bevilling: Max. 240.000 kr. (70 % i løntilskud).

83. G 374-0159. Miljøstyring i Trykcentralen 1969 A/S.
Bevillingsmodtager: Trykcentralen 1969 A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

84. G 374-0161. Miljøstyring i Jysk Kemi Service.
Bevillingsmodtager: Jysk Kemi Servic.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

85. G 374-0162. Miljøstyring i Ferraton Farmaceutisk Fabrik A/.
Bevillingsmodtager: Ferraton Farmaceutisk Fabrik A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

86. G 374-0163. Miljøstyring i SIMI A/S.
Bevillingsmodtager: SIMI A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

87. G 374-0164. Miljøstyring i Galvano Teknik.
Bevillingsmodtager: Galvano Teknik.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

88. G 374-0165. Miljøstyring i Nordvestjysk Galvanisering ApS.
Bevillingsmodtager: Nordvestjysk Galvanisering ApS.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud)

89. G 374-0166. Miljøstyring i Boesens Fabrikker ApS.
Bevillingsmodtager: Boesens Fabrikker ApS.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

90. G 374-0167. Miljøstyring i Olf Stadsomg.
Bevillingsmodtager: Olf Stadsomg.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

91. G 374-0168. Miljøstyring i Malerfirmaet Ole Billum-Jensen.
Bevillingsmodtager: Malerfirmaet Ole Billum Jensen.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

92. G 374-0169. Miljøstyring i Technomatic ApS.
Bevillingsmodtager: Technomatic ApS.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

93. G 374-0170. Miljøstyring i Jakob Albertsen A/S.
Bevillingsmodtager: Jakob Albertsen.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

94. G 374-0171. Miljøstyring i Vestjysk Industrilakering.
Bevillingsmodtager: Vestjysk Industrilakering.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

95. G 374-0172. Miljøstyring i Bogense Auto- og Industrilakering.
Bevillingsmodtager: Bogense Auto- og Industrilakering.
Bevilling: Max. 170.000 kr. (70 % i løntilskud).

96. G 374-0173. Miljøstyring i Derma Pharma A/S.
Bevillingsmodtager: Derma Pharma A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

97. G 374-0174. Miljøstyring i TM Coating ApS.
Bevillingsmodtager: TM Coating Ap.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

G374-0175. Bildeling og samkøringsordning i "Nordvækstjylland".
Bevillingsmodtager: Nordvækstkommunernes Landdistriktprojekt.
Bevilling: 460.000 kr. til ansættelse af en AC’er samt sekretærbistand.

99. G 374-0182. Konsulentbistand til naturgenopretning og økologiske skolehaver i Århus kommune.
Bevillingsmodtager: By- og landcentret i Beder.
Bevilling: 800.000 kr.

100. G 374-0183. Økologisk barnemad på Indre Nørrebro i København.
Bevillingsmodtager: Indre Nørrebros Bydelsråd.
Bevilling: 1.100.000 kr. over to år.

101. G 374-0185. Bryrupbanestien - cykel-, ride- og vandresti mellem Horsens og Silkeborg.
Bevillingsmodtager: Silkeborg Statsskovdistrikt, Skov- og Naturstyrelsen.
Bevilling: Max. 2 mio. kr. over 3 år (løntilskud til 3 årsværk).

102. G374-0186. Miljøstyring i Nørrebros Forkromning A/S.
Bevillingsmodtager: Nørrebros Forkromning A/S.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

103. G 374-0190. Opstart af økologisk fødevarevirksomhed for indvandrere i Haderslev.
Bevillingsmodtager: Diagergård-Projektet.
Bevilling: 144.375 kr. plus merbevilling på 25.639 kr. (6 måneders løn og 25 % generalomkostninger). 

104. G 374-0194. Økologisk Gårdmandsservice på Vesterbro i København.
Bevillingsmodtager: Kristeligt Studenter-Settlement.
Bevilling: 860.000 kr. over to år..

105. G 374-0196. Miljø- og ressourcestyring i Brandt Autolakering.
Bevillingsmodtager: Brandt Autolakering.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

106. G 374-0199. Miljøledelse i Alslev Rustfri Montage.
Bevillingsmodtager: Alslev Rustfri Montage.
Bevilling: Max 250.000 kr. (70 % i løntilskud).

107. G 374-0211. Etablering af Veksø Handelsstation - rådgivning og salg af miljøvenlige byggematerialer.
Bevillingsmodtager: Foreningen til fremme af Veksø Handelsstation.
Bevilling: Max. 700.000 kr. over 2 år. (løntilskud samt etableringstilskud på 100.000 kr.)

108. G374-0212. Miljøkoordinering og holdningsbearbejdning på skoler i Esbjerg.
Bevillingsmodtager: Esbjerg Kommune.
Bevilling: 500.000 kr. over 2 år. (50 % af udgifterne dog max. 250.000 kr. pr. år).

109. G374-0214. Deltagelse i miljønetværk for virksomheder i Ribe amt.
Bevillingsmodtager: Esbjerg kommune.
Bevilling: 600.000 kr. over 2 år.

110. G374-0217. Danmark cykler til arbejde - opbygning af nationalt kampagnesekretariat.
Bevillingsmodtager: Dansk Cyklistforbund.
Bevilling: 600.000 kr.

111. G374-0218. Vand- og elbesparende foranstaltninger på KAS Glostrup, amtsplejehjem i Bagsværd m.v.
Bevillingsmodtager: Københavns Amtskommune.
Bevilling : Max. 850.000 kr. (50 % af de samlede udgifter).

112. G374-0228. Miljøstyring på Gentofte Amtssygehus.
Bevillingsmodtager: Københavns Amtskommune.
Bevilling : Max. 625.000 kr. (50 % af udgifterne).

113. G374-0233. Miljømærkning for feriehuse og campingpladser og analyse af mulighederne for evt. systemeksport af Den Grønne Nøgle.
Bevillingsmodtager : Den Grønne Nøgle.
Bevilling: 327.000 kr. i 1998.

114. G374-0240. Udvikling af grøn turisme på Møn.
Bevillingsmodtager : Møns Turistforening.
Bevilling: 750.000 kr. over 2 år (Løn plus generalomkostninger).

115. G374-0243. Miljøstyring i A/S Galvanisk Kompagni.
Bevillingsmodtager: A/S Galvanisk Kompagni.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % løntilskud).

116. G374-0249. Omstilling af Revninge Andels Energiselskab’s biogasanlæg til thermofil produktion.
Bevillingsmodtager: Revninge Andels Energiselskab.
Bevilling : 500.000 kr. over 2 år. (Løntilskud på 250.000 kr. pr. år).

117. G374-0252. Kortlægning af forureningsgraden på registrerede affaldsdepoter i potentielt byomdannelsesområde i Gladsaxe.
Bevillingsmodtager: Gladsaxe kommune.
Bevilling : Max. 900.000 kr. i løntilskud (50 % af udgifterne).

118. G374-0264. Delebilsordning i Albertslund.
Bevillingsmodtager: HT, DSB, Europcar og Agenda Center Albertslund.
Bevilling: 590.000 kr. over 2 år.

119. G374-0267. Grøn rådgivning i Albertslund.
Bevillingsmodtager: Agenda Center Albertslund.
Bevilling: 535.000 kr. over 2 år.

120. G374-0268. Tosproget grøn miljømedarbejder til boligområderne i Albertslund.
Bevillingsmodtager. Agenda Center Albertslund.
Bevilling: 800.000 kr. over 3 år

121. G374-0274. Forbedring af arbejdsmiljø samt ressourcebesparelse.
Bevillingsmodtager: Diamant Chrom og F. Lange A/S.
Bevilling: Max. 250.000 kr. (70 % i løntilskud)

122. G374-0288. Skov- og landskabskuske - 4 jobvisningsdemonstrationer.
Bevillingsmodtager: Skovskolen, Skov- og Naturstyrelsen.
Bevilling: 50.000 kr.

123. G374-0351. Konsolidering af økologisk tøjbutik og opstart af egen produktion af økologisk tøj i tilknytning hertil.
Bevillingsmodtager: Earth A Wear I/S.
Bevilling: 549.000 kr.

G 374-0073. Uddelegering af delpulje til grøn aktivering i Vejle Amt.
Ansvarlig: AF-Vejle Amt.
Bevilling: 10.520.000 kr. over 2 år.

Bilag nr. 3

Loven Lov nr. 434 af 10. juni 1997
Lov om pulje til grøn beskæftigelse
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Puljen til grøn beskæftigelse har til formål at forbedre miljøet ved at fremme skabelsen af nye arbejdspladser inden for miljøområdet.

§ 2. Tilskud kan gives til konkrete miljøinitiativer i lokalt regi bl.a. inden for områderne byøkologi, trafik, vedvarende energi, energibesparelser, vandbesparelser, kloakrenovering, genanvendelse, økologiske fødevarer og naturgenopretning. Der kan endvidere ydes tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner samt til aktiviteter, som indgår i en amtskommunes eller en kommunes bidrag til en udvikling, der kan nedsætte forureningsniveauet og mindske ressourceforbruget (lokal agenda 21-virksomhed), jf. dog stk. 2 og 4.
   Stk. 2. Der kan ikke ydes tilskud til projekter inden for transport-, landbrugs- og fiskerisektorerne samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien. Der kan ikke ydes tilskud til eksportfremmende projekter.
   Stk. 3. Tilskud kan ydes til foreninger, organisationer, offentlige myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner.
   Stk. 4. Tilskud kan ikke overstige de af Europa-Kommissionen til enhver tid fastsatte beløbsgrænser for støtteordninger i Kommissionens meddelelser om støtteordninger, der ikke skal anmeldes til Kommissionen, fordi støttebeløbet ikke antages at ville medføre nogen mærkbar påvirkning af samhandelen og konkurrencen mellem medlemslandene af Fællesskabet (de minimis-støtteordninger). Dette gælder dog ikke for tilskud til foreninger, organisationer og offentlige myndigheder, når tilskuddet ikke ydes til virksomheder drevet af disse.
   Stk. 5. Der kan gives tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne ved de i stk. 1 nævnte aktiviteter, herunder til anlægsinvesteringer.

§ 3. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud, der ikke er underlagt begrænsningerne i § 2, stk. 2 og 4.
   Stk. 2. Ved udstedelse af regler efter stk. 1 kan ministeren fastsætte en beløbsramme ud af den samlede pulje til ydelse af tilskud efter stk. 1.

§ 4. Til de nævnte formål kan der årligt afsættes en bevilling på finansloven (puljen til grøn beskæftigelse).
   Stk. 2. Puljen til grøn beskæftigelse kan herudover modtage midler fra anden side. Tilsagnsrammen og udbetalingsbevillingen kan reguleres i overensstemmelse hermed.
   Stk. 3. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan videreføres til følgende finansår. Uudnyttet tilsagnsramme kan videreføres til følgende finansår.
   Stk. 4. Annullerede tilsagnsbeløb og tilbagebetalte tilskud kan genanvendes inden for puljens formål. Tilsagnsrammen og udbetalingsbevillingen vil på forslag til tillægsbevillingslov blive forhøjet svarende til tilbagebetalingerne, idet der ikke ved budgetteringen er forudsat tilbagebetalinger.
   Stk. 5. Administrations- og sekretariatsudgifter, herunder udgifter til information om og evaluering af ordningen, afholdes af bevillingen.

§ 5. Miljø- og energiministeren nedsætter en bestyrelse på 3 medlemmer, der træffer afgørelse i sager om tilskud i henhold til § 2 og § 3.
   Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for to år. Afgår et medlem inden beskikkelsesperiodens udløb, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af beskikkelsesperioden. Miljø- og energimini- steren udpeger en formand blandt medlemmerne af bestyrelsen.
   Stk. 3. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning for miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for regnskabsaflæggelsen.
   Stk. 4. Bestyrelsen kan afsætte delpuljer til særlige grupper af projekter og delegere beslutningskompetencen til andre kompetente organer for disse delpuljer, herunder til private organisationer m.v. Der kan af den i § 4, stk. 1, nævnte bevilling ydes tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne ved administration af og information om sådanne puljer.
   Stk. 5. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om adgang til klage over afgørelser om tilskud truffet af myndigheder og private organisationer m.v., som udøver beslutningskompetence ved delegation efter stk. 4. Miljø- og energiministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser om tilskud truffet af en offentlig myndighed i medfør af stk. 4 ikke kan indbringes for bestyrelsen eller anden administrativ myndighed.
   Stk. 6. Sekretariatsbetjeningen af bestyrelsen varetages af Miljø- og Energiministeriet.
   Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om bestyrelsens virksomhed.

§ 6. Bestyrelsen kan give tilsagn om tilskud ud over finansåret og om hel eller delvis forudbetaling.
   Stk. 2. Bestyrelsen kan stille krav om, at tilskuddet anvises til konto i bank eller andet pengeinstitut.

§ 7. Bestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for miljø- og energiministeren eller anden administrativ myndighed.

§ 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for administration af puljen, herunder om ansøgningernes indhold, bortfald af afgivne tilsagn, tilbagebetaling af tilskud i visse tilfælde, regnskaber, revision samt tilsyn og kontrol.
   Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for, hvilke hovedtyper af aktiviteter og initiativer der i særlig grad skal søges støttet med puljens midler, samt hvor stor en del af puljens midler der skal anvendes til disse hovedtyper af aktiviteter og initiativer.
   Stk. 3. For delpuljer, som afsættes efter regler fastsat efter stk. 2, finder § 5, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

§ 9. Enhver, der modtager tilskud efter denne lov, er forpligtet til at oplyse om overholdelse af vilkår for tilskud og skal endvidere efter anmodning herom meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud samt for vurdering af projektets betydning for miljø og beskæftigelse.

§ 10. Miljø- og Energiministeriet eller personer, der af ministeriet bemyndiges hertil, har til enhver tid mod legitimation uden retskendelse adgang til besigtigelse af det støttede projekt og til gennemsyn af regnskabsmateriale samt til konstatering af aktivers tilstedeværelse og aktiviteternes gennemførelse.
   Stk. 2. Politiet yder i fornødent omfang bistand hermed.
   Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler om adgang til besigtigelse efter stk. 1.

§ 11. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger efter § 9.
   Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne.
   Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 12. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (Trådt i kraft 12/6 1997, red.).

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot,
den 10. juni 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Svend Auken

Bilag nr. 4

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 223
Fremsat den 16. april 1997 af miljø- og energiministeren (Svend Auken)
Forslag til Lov om pulje til grøn beskæftigelse

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål
Med det foreliggende lovforslag ønsker regeringen at udmønte den på finansloven afsatte bevilling til grøn beskæftigelse. Formålet med puljen til grøn beskæftigelse er at fremme lokale initiativer til forbedring af miljøet gennem skabelse af grønne arbejdspladser, dvs. arbejdspladser inden for områder med et betydeligt miljømæssigt indhold. Ordningen tilsigter fortrinsvis skabelse af varige arbejdspladser, idet der dog også vil være mulighed for midlertidige ansættelser, der kan frigøre nuværende ansatte til miljøarbejde. I særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til projekter, der ikke har permanent karakter og hvor der kun midlertidigt skabes arbejdspladser, herunder puljejobs, men hvor den miljømæssige effekt vurderes at være høj.
   Mulige ansøgere til puljen er foreninger omfattende bl.a. boligforeninger, græsrodsbevægelser m.v., organisationer omfattende bl.a. faglige organisationer, miljøorganisationer m.v., offentlige myndigheder omfattende bl.a. statslige, amtslige eller kommunale myndigheder, virksomheder omfattende bl.a. aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde m.v., samt enkeltpersoner.
   Formålet med tilskud er at fremme skabelsen af varige grønne arbejdspladser, hvorfor der hovedsageligt vil blive ydet tilskud til igangsætning af projekter, der på længere sigt vurderes at være økonomisk bæredygtige. Det vil være fremmende for imødekommelse af en ansøgning, at der sker væsentlig medfinansiering fra ansøgers side. Der vil ikke blive ydet tilskud til projekter, der har til formål, at ansøger kan leve op til myndighedskrav og lignende beslutninger.
   Loven skelner mellem tilskud, der kan ydes uden at skulle anmeldes til Europa-Kommissionen, fordi støtten opfylder de af Kommissionen fastsatte krav til anmeldelsesfri statsstøtte, og godkendelsespligtig støtte, som Miljø- og energiministeren bemyndiges til at udstede regler om.
   Tilskud, der gives under de minimis støtteordningen, er underlagt Kommissionens meddelelser herom (note: seneste meddelelse fra Kommissionen af 6. marts 1996 om de minimis støtteordninger, EFT 1996 C 68/9). Det maksimale samlede tilskudsbeløb, som en tilskudsmodtager kan modtage, er af Europa-Kommissionen på nuværende tidspunkt fastsat til 100.000 ECU over en periode på 3 år, der begynder ved udbetalingen af den første de minimis støtte. Dette maksimumsbeløb omfatter al støtte, der ydes som de minimisstøtte, og berører ikke tilskudsmodtagerens mulighed for at opnå anden støtte, der ydes tilskudsmodtageren i henhold til ordninger, der er godkendt af Europa-Kommissionen.
   Det er ikke muligt under de minimisordningen at give tilskud til følgende sektorer: Transport, landbrug og fiskeri samt skibsbygnings-, kul- og stålindustri, da disse sektorer er undergivet særlige regler om statsstøtte. Landbrugssektoren omfatter tillige forarbejdning af landbrugsprodukter. Den nærmere afgrænsning af sektorerne afhænger af Kommissionens praksis, herunder de af Kommissionen udstedte meddelelser. Endvidere kan der ikke gives tilskud til eksportstøtte.
   Miljø- og energiministeren kan udstede regler om tilskudsordninger, der ikke falder ind under de minimis støtteordningen og derfor ikke er underlagt begrænsningerne heri. Miljø- og energiministeren kan således, indenfor rammerne af EU’s statsstøtteregler, fastsætte regler om tilskud udover det i § 2 nævnte maksimumsbeløb til sektorer indenfor lovens formålsbestemmelse om grøn beskæftigelse. Regler om tilskud fastsat efter denne bemyndigelse skal notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før de kan træde i kraft.
   Indenfor de fastsatte rammer kan der ydes tilskud indenfor følgende områder:

1. Byøkologi hvorved der med udgangspunkt i målsætninger om miljømæssig og økologisk bæredygtighed tages initiativer i relation til byerne og bymiljøerne, herunder også mindre byer i landdistrikterne, vedrørende ressourceforbrug og miljøbelastning, f.eks. grønne spildevandsløsninger, samt naturindhold, herunder friarealforbedringer og etablering af grønne områder i boligområder, indpasning af "vild natur" i bymiljøerne m.v.
   
2. Trafik omfatter bl.a. tilskud til realisering af kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner, herunder bl.a. projekter, der styrker cykeltrafikken (anlæg af cykelstier, etablering af parkeringsfaciliteter, cykeludlejning etc.), facadeisolering af støjramte boliger samt oplysnings- og formidlingsvirksomhed.
   
3. Vedvarende energi kan bl.a. omfatte projekter, der udspringer af Regeringens energihandlingsplaner, herunder projektet om at yde støtte til en dansk ø, der overgår til udelukkende at være forsynet med vedvarende energi, udredningsprojekter til indvinding af gas fra lossepladser med henblik på elproduktion, kapacitetsforøgelser gennem installation af solvarmeanlæg, udskiftning af eksisterende vindmøller med større samt øget anvendelse af biomasse.
   
4. Energibesparelser omfatter bl.a. projekter, der gennem tekniske, organisatoriske, adfærdsændrende og informationsmæssige foranstaltninger fremmer energibesparelser, herunder f.eks. projekter, der kan reducere energiforbruget i offentligt og privat regi.
   
5. Vandbesparelser omfatter bl.a. projekter, der gennem tekniske, organisatoriske, adfærdsændrende og informationsmæssige foranstaltninger fremmer vandbesparelser, herunder f.eks. projekter med henblik på reduktion af vandforbrug i offentligt og privat regi, ledningsrenovering, herunder lækagesøgning, samt udviklingsprojekter.
   
6. Kloakrenovering omfatter bl.a. projekter, der har til formål at løse kapacitetsproblemer, projekter, der kan begrænse spildevandet til ledningsnettet, ledningsrenovering, herunder lækagesøgning, samt udviklingsprojekter.
   
7. Genanvendelse omfatter bl.a. genanvendelse af organisk affald, øget kildeindsamling af papir/pap fra private husstande, konsulenttjeneste i forbindelse med indførelse af indsamlingssystemer for genanvendelige materialer, herunder byggematerialer og produkter, samt genanvendelse af emballage fra pesticider, af trawl og garn fra fiskeri m.v.
   
8. Økologiske fødevarer kan bl.a. omfatte cateringvirksomhed, uddannelse af kantinepersonale m.v. og oprettelse af økologiske skolehaver.
   
9. Naturgenopretning m.v. omfatter bl.a. projekter inden for (1) naturbevaring, herunder naturpleje, såsom etablering af grønne områder og stisystemer, og naturgenopretning til gavn for såvel flora og fauna som de landskabelige værdier, ligesom der vil kunne ydes tilskud til forsøg med informationsprojekter m.v. vedr. afværgeforanstaltninger i forbindelse med vildtskader forårsaget af f.eks. gæs og svaner, (2) vandløbsrestaureringer, (3) skovtilplantning, (4) projekter til forbedring af friluftslivet, samt projekter til (5) forbedring og formidling af kulturmiljøet, jf. Miljø- og energiministerens redegørelse af 21. november 1995 om kulturmiljøområdet.
   

Der kan endvidere ydes tilskud til tværgående projekter, der sigter mod at reducere den miljømæssige belastning fra virksomheder og institutioner, bl.a. til projekter vedr. ansættelse af miljømedarbejdere i virksomheder og institutioner, ansættelser der kan frigøre nuværende medarbejdere til miljøarbejde, samt ansættelse af medarbejdere i lokale netværk til udbygning af miljøarbejdet.
   Det tilstræbes, at projekter inden for alle områder fremmes, dog således at bestyrelsen i samarbejde med sekretariatet udarbejder en overordnet programbeskrivelse, der bl.a. beskriver emner inden for de enkelte områder, som i de første to år vil nyde særligt fremme.
   I vægtningen af projekterne vil oprettelse af nye arbejdspladser samt projekternes miljøeffekt blive tillagt væsentlig betydning. Der kan i fornødent omfang stilles krav om, at der skal foretages en vurdering af arbejdsmiljøkonsekvenser af projekterne.
   Midlerne skal hovedsageligt anvendes til lokale projekter til skabelse af grønne arbejdspladser. Der kan ydes tilskud til såvel anlægs- som driftudgifter, herunder til lønninger. Endvidere kan ydes tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning samt koordinerende funktioner, der ikke nødvendigvis er lokalt forankret, herunder etablering og gennemførelse af kortvarige økologiuddannelsesforløb for by- og boligforvaltere.
   Projekter, der udspringer af lokal agenda 21 (jf. kapitel 28 i Agenda 21-handlingsplanen vedtaget på FN’s konference om miljø og udvikling i 1992) samt kvarterløftprojekter godkendt af Regeringens byudvalg skal nyde fremme.
   Ved administrationen af og information om ordningen vil der blive lagt vægt på at etablere en så vidt muligt veldefineret afgrænsning af ordningen i forhold til andre statslige tilskudsordninger.
   Det foreslås, at puljen administreres af en bestyrelse på 3 personer, der træffer afgørelse i sager om tilskud. Bestyrelsen udpeges for 2 år ad gangen.
   Der er i lovforslaget lagt op til, at bestyrelsen og Miljø- og energiministeren kan afsætte delpuljer til særlige grupper af projekter, og at bestyrelsen kan træffe beslutning om, at den bevillingsmæssige kompetence for sådanne delpuljer kan overdrages til andre kompetente organer. Bestemmelserne er indsat for at åbne mulighed for at understøtte samlede og koordinerede indsatser indenfor særlige støtteværdige områder.

2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Miljø- og Energiministeriet har ansvaret for sekretariatsbetjening af bestyrelsen. På finanslov for 1997 er afsat 125 mio. kr. I årene 1998-2000 er afsat årligt 60 mio. kr. Bevillingerne er opført på finansloven under § 35.11.35. Pulje til lokale initiativer til grøn beskæftigelse.
   Administrationsudgifterne vil ca. andrage (årligt):

Der forventes ansat 4-5 årsværk til sekretariatsfunktionen.
   Administrative udgifter, herunder lønsum, samt udgifter til information og evaluering m.v., afholdes af puljen. Udgifterne optages på forslag til lov om tillægsbevilling via overførsel til den institution, som skal forestå sekretariatsbetjeningen. Der kan umiddelbart ske forhøjelse af lønsumsrammen.
   De bevillingsmæssige ændringer, der følger af denne lov, vil blive udmøntet ved aktstykke, hvor tilskudsordningen gennem overførsel af bevillingerne fra § 35.11.35. vil blive indplaceret under et nyoprettet hovedkontonummer under § 23. Miljø- og Energiministeriet (Reservationsbevilling). Den nye hovedkonto vil blive omfattet af tekstanmærkning 1 under § 23. Miljø- og Energiministeriet.
   Lovforslaget medfører ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for amter og kommuner.

3. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser
Da tilskud blandt andet kan ydes til erhvervsvirksomheder, må det vurderes, at de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vil være positive, herunder ikke mindst som følge af virksomhedernes muligheder for gennem ansættelse af miljømedarbejdere at kunne blive introduceret til miljøledelse og mere miljørigtige fremgangsmåder.
   Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at udarbejde en nøjagtig kvantitativ opgørelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette skyldes, at det ikke er muligt at fastslå, hvor stor en del af de afsatte midler, der vil blive ydet til erhvervsvirksomheder, ligesom beskæftigelseseffekten af disse midler ikke kendes. Fordelingen på brancher af den ydede støtte er ligeledes ukendt, og må også forventes at have betydning for effekten på erhvervslivet.
   Der vil i evalueringen blive lagt vægt på en belysning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder den beskæftigelsesmæssige effekt, jf. nedenfor pkt. 6.

4. Miljømæssige konsekvenser
Idet lovforslagets formål er at forbedre miljøet og fremme skabelse af grønne arbejdspladser, dvs. arbejdspladser inden for områder med et betydeligt miljømæssigt indhold, vil loven have en positiv miljømæssig effekt.

5. Medfinansiering fra andre parter
Det er intentionen med lovforslaget, at lokale aktører, såsom private virksomheder, organisationer, foreninger, offentlige myndigheder og enkeltpersoner, skal kunne søge støtte til skabelse af grønne arbejdspladser. Det vil være fremmende for imødekommelse af ansøgninger, at der sker medfinansiering fra de medvirkende aktører.

6. Opfølgning på de igangsatte initiativer
Der vil i 1997 blive udarbejdet en programbeskrivelse for tilskud i medfør af § 2, som bl.a. vil indeholde en mere detaljeret beskrivelse af resultatkrav, kriterier for målopfyldelsen og en evalueringsplan for ordningen. Programbeskrivelsen vil blive forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Der vil blive foretaget en midtvejsevaluering samt en afsluttende, ekstern evaluering af ordningen. Evalueringerne vil blive foretaget på baggrund af effektvurderinger af større og for ordningen dækkende projekter, hvor det primære evalueringskriterium er antallet af skabte arbejdspladser og miljøeffekten vurderet i forhold til projektets karakter.
   På de årlige bevillingslove vil der fra og med 1999 bliver anført aktivitetsoplysninger for ordningen.

7. Lovforslagets forhold til EU-retten
Efter lovforslagets bestemmelser kan der ydes tilskud i henhold til EU’s de minimis regler om de tilfælde, hvor en medlemsstat kan yde statsstøtte, uden at det er nødvendigt, at medlemsstaten skal indhente Kommissionens godkendelse. Herudover er der åbnet mulighed for, at Miljø- og energiministeren i bekendtgørelse kan fastsætte regler for tilskud, der er omfattet af statsstøttereglerne. Lovforslaget skal således ikke notificeres i EU. Bekendtgørelse, der åbner mulighed for tilskud ud over EU’s de minimis regler, skal notificeres.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1
Formålet med puljen er at fremme lokale initiativer til forbedring af miljøet gennem skabelse af grønne arbejdspladser, dvs. arbejdspladser indenfor områder med et betydeligt miljømæssigt indhold.

Til § 2
Bestemmelsen fastlægger rammerne for de initiativer, hvortil der kan anvendes midler fra puljen.
   Hovedsigtet med puljen er at åbne mulighed for at støtte lokale initiativer til skabelse af grønne arbejdspladser og derigennem til forbedring af miljøet.
   Der kan ydes tilskud til lokale initiativer fra foreninger, organisationer, offentlige myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner. Der kan herunder ydes tilskud til lokal agenda 21 virksomhed (jf. kapitel 28 i Agenda 21-handlingsplanen vedtaget på FN’s konference om miljø og udvikling i 1992), herunder til konkrete projekter, informationsvirksomhed og andre aktiviteter på lokalt plan, der bidrager til realiseringen af lokale strategier og handlingsplaner for, hvordan man i samarbejde med den lokale befolkning kan skabe en bæredygtig udvikling, og som fremmer beskæftigelsen. Der kan endvidere ydes tilskud til bl.a. udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning, koordinerende funktioner, information m.v., herunder bl.a. koordinerende initiativer eller initiativer til netværksdannelse og erfaringsudveksling m.v., der ikke nødvendigvis er lokalt forankret. Der kan ydes såvel anlægs- som driftstilskud, herunder tilskud til lønninger. Støttemulighederne efter denne bestemmelse vil kunne suppleres af de muligheder for støtte, der findes i anden lovgivning.
   Tilskud efter § 2 er underlagt de af Europa-Kommissionen til enhver tid fastlagte krav til støtte, der ikke er anmeldelsespligtig efter art. 93, stk. 3, i Traktaten om det Europæiske Fællesskab (de minimis støtte). Kommissionens krav fremgår af Kommissionens meddelelser om de minimis støtte (note: seneste meddelelse fra Kommissionen af 6. marts 1996 om de minimis støtteordninger, EFT 1996 C 68/9). Det maksimale samlede tilskudsbeløb, som en tilskudsmodtager kan modtage, er af Europa-Kommissionen på nuværende tidspunkt fastsat til 100.000 ECU over en periode på 3 år, der begynder ved udbetalingen af den første de minimis støtte. Dette maksimumsbeløb omfatter al støtte, der ydes som de minimis støtte, og berører ikke tilskudsmodtagerens mulighed for at opnå anden støtte, der ydes tilskudsmodtageren i henhold til ordninger, der er godkendt af Europa-Kommissionen.
   Der er ikke muligt under de minimis-ordningen at give tilskud til følgende sektorer: Transport, landbrug og fiskeri samt skibsbygnings-, kul- og stålindustrien, da disse sektorer er undergivet særlige regler om statsstøtte. Landbrugssektoren omfatter tillige forarbejdning af landbrugsprodukter. Den nærmere afgrænsning af sektorerne afhænger af Kommissionens praksis, herunder de af Kommissionen udstedte meddelelser.
   Endvidere kan der ikke efter § 2 ydes tilskud til eksportstøtte. Støtte til deltagelse i udstillinger og messer, til undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med introduktion af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt geografisk marked, er i denne sammenhæng ikke at regne for eksportstøtte.
   Tilskud til offentlige myndigheders forvaltningsopgaver udgør ikke statsstøtte. Sådanne tilskud omfattes derfor ikke af begrænsningerne i EU’s statstøtteregler. Tilsvarende gælder for tilskud til foreninger og organisationer, med mindre tilskuddet tilgodeser virksomheder eller på anden måde kan fordreje konkurrencen. Tilskud til offentlige myndigheder, foreninger og organisationer er derfor undtaget fra begrænsningen i § 2, stk. 4, 1. pkt., med mindre tilskuddet ydes til disses erhvervsmæssige virksomhed.
   Såfremt tilskuddet ydes til virksomheder, der helt eller delvis drives af ovenstående myndigheder, foreninger eller organisationer, kan tilskuddet udgøre statsstøtte, og er derfor underlagt den beløbsmæssige begrænsning i § 2, stk. 4, 1. pkt. Afgrænsningen mellem tilskud til erhvervsmæssig virksomhed og tilskud til anden aktivitet afhænger bl.a. af, om tilskuddet vil kunne påvirke private virksomheders konkurrencesituation. Det forudsættes, at der ved tildeling af tilskud foretages en konkret vurdering heraf.

Til § 3
Miljø- og energiministeren bemyndiges til at udstede regler om ydelse af tilskud fra puljen, der ikke kan ydes efter § 2, som alene giver mulighed for at give tilskud, der overholder EU’s de minimis regler. Tilskuddene skal ydes til formål indenfor lovens § 1 om grøn beskæftigelse. Der kan fastsættes regler om, at tilskudsmodtager kan modtage et højere støttebeløb end det af Europa-Kommissionen til enhver tid fastsatte beløbsgrænse for de minimis-støtteordninger. Der kan fastsættes regler om, at der gives tilskud til sektorer som landbrug og transport m.v.
   Regler om tilskud fastsat efter denne bemyndigelse skal notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen, før de kan træde i kraft.
   Ovennævnte regler fastsættes efter forhandling med berørte ministerier og organisationer, og det skal herved bl.a. sikres, at tilskud i det væsentligste rettes mod indsatsområder, som ikke allerede er omfattet af eksisterende lovgivning, og at tildeling af tilskud er i overensstemmelse med EU-retlige regler.

Til § 4
Bestemmelsen åbner mulighed for, at puljen til grøn beskæftigelse udover finanslovbevilling kan tilføres midler fra anden side.
   Det foreslås, at beløb, der ikke anvendes i et finansår, samt uudnyttet tilsagnsramme kan videreføres til følgende finansår.
   Det foreslås, at annullerede tilsagnsbeløb eller tilbagebetalte tilskud i henhold til gældende tilbagebetalingsbestemmelser kan genanvendes inden for puljens formål, og at tilsagnsrammen og udbetalingsbevillingen på forslag til tillægsbevillingslov vil blive forhøjet svarende til tilbagebetalingerne.
   Administrations- og sekretariatsudgifter, herunder udgifter til information om og evaluering af ordningen, afholdes af bevillingen.

Til § 5
Det foreslås, at der nedsættes en bestyrelse, der træffer endelig afgørelse i sager om tilskud efter §§ 2 og 3. Endvidere foreslås, at formanden og de øvrige medlemmer udpeges af miljø- og energiministeren. Ved udpegning af bestyrelsen vil der blive lagt vægt på, at disse i deres personlige baggrund har et bredt kendskab til miljø- og samfundsforhold.
   Bestyrelsen foreslås beskikket for en toårig periode. Det forudsættes, at genbeskikkelse kan finde sted.
   Ministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler for regnskabsaflæggelse og bestyrelsens forretningsorden.
   Det foreslås, at bestyrelsen kan afsætte delpuljer til særlige grupper af projekter. Bestyrelsen kan endvidere delegere bevillingskompetencen for sådanne delpuljer til andre kompetente organer, herunder til såvel offentlige myndigheder som private organisationer, sammenslutninger m.v. Dette vil bl.a. kunne ske, hvor tilskuddet er veldefineret og har karakter af standardtilskud. Delegation af delpuljer kan til enhver tid tilbagekaldes af bestyrelsen. Der kan af puljen til grøn beskæftigelse ydes tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne ved administration af og information om sådanne puljer.
   Miljø- og energiministeren fastsætter regler om, at afgørelser om tilskud vedr. delpuljer, som er delegeret til andre kompetente organer, kan påklages til bestyrelsen, idet det dog kan bestemmes, at afgørelser om tilskud vedr. delpuljer, som delegeres til offentlige myndigheder, er endelige.
   Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen af bestyrelsen varetages af Miljø- og Energiministeriet.

Til § 6
Det foreslås, at der kan gives tilsagn om tilskud ud over finansåret, og at der kan ske hel eller delvis forudbetaling. Endvidere foreslås, at der kan stilles krav om, at tilskuddet anvises til konto i bank m.v.

Til § 7
Det foreslås, at bestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.

Til § 8
Det foreslås, at der fastsættes bestemmelser om administration m.v. af puljen.
   Det er uundgåeligt, at initiativer, der kan støttes efter § 1, i en del tilfælde tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes ansøgninger om støtte i sådanne tilfælde skal behandles. Reglerne kan bl.a. anvise, hvorledes der evt. kan ske reduktion i tilskud, såfremt tilskud fra anden side overstiger det forudsatte ved tildelingen af støtte efter nærværende lov.
   Der vil endvidere blive fastsat regler om, at der i ansøgningen skal gøres nærmere rede for, hvorledes projektet opfylder betingelsen om langsigtet økonomisk bæredygtighed og for dets forventede miljø- og beskæftigelsesfremmende effekter, ligesom der vil blive fastsat krav om, at tilskudsmodtagere skal medvirke ved en eventuel evaluering samt information om projektet. Endvidere kan stilles krav om, at der i fornødent omfang foretages en vurdering af arbejdsmiljøkonsekvenser af projekterne.
   Regler i medfør af § 8, stk. 1, vil derudover blive fastsat med udgangspunkt i Finansministeriets rapport "Forvaltning af tilskud" fra maj 1996.
   Det foreslås endvidere, at Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for, hvilke hovedtyper af aktiviteter og initiativer der i særlig grad skal søges støttet med midler fra puljen, herunder om afsættelse af delpuljer til særlige grupper af projekter, bl.a. med henblik på at sikre overensstemmelse mellem regeringens overordnede miljøpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske prioriteringer og midlernes anvendelse.
   Regler i medfør af § 8, stk. 1 og 2, fastsættes efter forhandling med berørte ministerier og organisationer, og det skal herved bl.a. sikres, at tilskud i det væsentligste rettes mod indsatsområder, som ikke allerede er omfattet af eksisterende lovgivning, og at tildeling af tilskud er i overensstemmelse med EU-retlige regler.

Til § 9
Det foreslås, at modtagere af tilskud er forpligtet til at oplyse om overholdelse af vilkår for tilskud. Bestemmelsen indebærer, at Miljø- og Energiministeriet skal underrettes, såfremt et projekt udvikler sig på en sådan måde, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt betingelserne for modtagelse af tilskud er opfyldt. Derudover foreslås det, at modtagere af tilskud efter anmodning herom er forpligtiget til at meddele miljø- og energiministeren enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud samt for vurderingen af projektets miljø- og beskæftigelsesmæssige effekter.

Til § 10
Adgangen til besigtigelse eller anden kontrol uden retskendelse er begrundet i, at kredsen af tilskudsmodtagere er meget heterogen, at der må forventes afgivet en række mindre tilsagn om tilskud, hvor det af ressourcemæssige årsager ikke umiddelbart vil være hensigtsmæssigt at stille krav om revisionspåtegning af regnskab samt at der i et vist omfang kan være behov for at føre tilsyn med, at projekterne forløber efter planen, og har til formål at give mulighed for stikprøvekontrol af tilskudsmodtagerne f.eks. til gennemsyn af regnskaber og forretningsbøger samt adgang til konstatering af aktivers tilstedeværelse og aktiviteternes gennemførelse, jf. anbefalingerne i Finansministeriets rapport "Forvaltning af tilskud" (maj 1996).

Til § 11
Det foreslås, at der i lovbestemmelserne åbnes mulighed for at straffe tilskudsmodtagere, der har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, fortiet oplysning af betydning for tilskuddets ydelse, eller undlader at afgive oplysninger efter § 9.
   Det foreslås, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne.
   Det foreslås, at juridiske personer pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bilag nr. 5

Bekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 693 af 27. august 1997 om Den Grønne Jobpulje
(Pulje til grøn beskæftigelse)

I medfør af § 5, § 8 og § 11 i lov nr. 434 af 10. juni 1997 om pulje til grøn beskæftigelse fastsættes:

Kapitel 1
Tilskudsordningens formål
§ 1. Puljen til grøn beskæftigelse, der i det følgende benævnes Den Grønne Jobpulje, har til formål at forbedre miljøet ved at fremme skabelsen af nye arbejdspladser indenfor miljøområdet.

Kapitel 2
Bestyrelsens virksomhed
§ 2. Inden en i henhold til § 5 i lov om grøn beskæftigelse nyudpeget bestyrelse træffer beslutninger om tildeling af støtte fra Den Grønne Jobpulje, skal den udarbejde en overordnet programbeskrivelse, der bl.a. skal indeholde en beskrivelse af resultatkrav, kriterier for målopfyldelse og en evalueringsplan for tilskudsordningen.

§ 3. Bestyrelsen aflægger senest den 1. marts regnskab og beretning for miljø- og energiministeren for puljens virksomhed i det foregående år.
   Stk. 2. Regnskabet skal oplyse om den udbetalte og bevilgede støtte i regnskabsåret fordelt på hovedtyper af projekter. Beretningen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvorledes de i loven nævnte formål er tilgodeset.

§ 4. Bestyrelsen skal sikre, at der sker en evaluering af Den Grønne Jobpulje. Senest ved udgangen af 1999 skal der foreligge en første ekstern evalueringsrapport, og senest ved udgangen af 2001 skal der foreligge en ekstern evaluering for den samlede hidtidige periode.
   Stk. 2. I evalueringen skal bl.a. indgå en effektvurdering af større og for tilskudsordningen dækkende projekter, hvor de primære evalueringskriterier er antallet af skabte arbejdspladser og miljøeffekten vurderet i forhold til projekternes karakter.

Kapitel 3
Administrative bestemmelser m.v.
§ 5. Ansøgning om tilskud skal indeholde en redegørelse for projektets forventede miljø- og beskæftigelseseffekt samt for dets langsigtede økonomiske bæredygtighed.
   Stk. 2. Bestyrelsen kan stille krav om, at der til brug for behandlingen af en ansøgning foretages en vurdering af arbejdsmiljøkonsekvenser af projektet.

§ 6. Før bestyrelsen træffer beslutning om bevilling til projekter, som tillige vil kunne støttes efter anden lovgivning, skal de myndigheder eller institutioner, der administrerer relevante støtteordninger, kontaktes, med henblik på at sikre koordination med disse støtteordninger.
   Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte myndigheder fremsætter ønske om det, eller det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt, skal der indhentes en udtalelse om ansøgningen fra den pågældende myndighed eller institution. Der fastsættes en frist for afgivelse af udtalelsen, der ikke må være under 2 uger.

§ 7. Før bestyrelsen bevilger støtte til projekter, som er af væsentlig betydning for en kommune eller amtskommune, eller som forudsætter kommunal eller amtskommunal medvirken, skal den pågældende kommune eller amtskommune underrettes om ansøgningen og have mulighed for at fremkomme med bemærkninger indenfor en af bestyrelsen fastsat frist, der ikke må være under 2 uger.
   Stk. 2. Underretning efter stk. 1 kan undlades, hvis ansøgningen er bilagt en udtalelse fra kommunen eller amtskommunen.

§ 8. Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at den tilskudsberettigede del af projektet først påbegyndes, når tilsagn om tilskud er meddelt.
   Stk. 2. Ansøgere, der har fået tilsagn om tilskud, skal inden en af bestyrelsen fastsat frist meddele, om tilsagnet vil blive udnyttet. Såfremt bestyrelsen ikke indenfor den fastsatte frist modtager meddelelse om, at tilsagnet vil blive udnyttet, bortfalder tilsagnet.

§ 9. Bestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilsagn om tilskud, herunder om reduktion i tilskud og tilbagebetaling, såfremt tilskud fra anden side efterfølgende viser sig at overstige det forudsatte ved tildelingen af støtte efter nærværende lov.
   Stk. 2. Bestyrelsen kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales, såfremt de af bestyrelsen fastsatte vilkår for tilskud ikke er overholdt.

§ 10. Er tilskud givet, uden at de nødvendige tilladelser i henhold til anden lovgivning til projektets udførelse er opnået, kan bestyrelsen træffe beslutning om, at tilsagn om tilskud bortfalder, og at tilskud skal tilbagebetales.

§ 11. Tilskudsmodtager er forpligtet til at medvirke ved en eventuel ekstern evaluering samt ved information om projektet.

Kapitel 4
Udbetaling af tilskud m.v.
§ 12. Tilskuddet kan først udbetales, når det dokumenteres, at projektet er gennemført, og alle udgifter er afholdt, jf. dog stk. 2.
   Stk. 2. Bestyrelsen kan bestemme, at tilskud kan udbetales i rater, der modsvarer de faktisk afholdte udgifter, og at der kan ske hel eller delvis forudbetaling.

Stk. 3. Dokumentationen skal angive samtlige udgifter og indtægter ved projektet i form af en specificeret regnskabsoversigt som minimum i overensstemmelse med budgettets specifikationer.
   Stk. 4. For projekter, hvor tilskud udgør 100.000 kr. eller derover, skal regnskabet attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af den kommunale revision efter bestyrelsens nærmere anvisninger. Dette gælder dog ikke for statsinstitutioner.
   Stk. 5. Samtlige regnskabsbilag kan kræves indsendt til gennemsyn.

Kapitel 5
Klage
§ 13. Afgørelser om tilskud truffet af en offentlig myndighed, der har fået delegeret beslutningskompetencen vedrørende delpuljer i medfør af § 5, stk. 4 i lov om pulje til grøn beskæftigelse, kan ikke indbringes for bestyrelsen eller anden administrativ myndighed.
   Stk. 2. Afgørelser om tilskud truffet af en privat organisation m.v., der har fået delegeret beslutningskompetencen vedrørende delpuljer i medfør af § 5, stk. 4 i lov om pulje til grøn beskæftigelse kan påklages til bestyrelsen.
   Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
   Stk. 4. Klage indgives skriftligt til den private organisation m.v., der har truffet afgørelsen. Den private organisation m.v. sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til bestyrelsen ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Kapitel 6
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 14. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger efter § 5, kan straffes med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
   Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. september 1997

Miljø- og Energiministeriet,
den 27. august 1997

SVEND AUKEN
/Erik Lindegaard

Bilag nr. 6

Forretningsordenen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 694 af 27. august 1997
Bekendtgørelse af forretningsorden for bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje

I medfør af § 5, stk. 7 i lov nr. 434 af 10. juni 1997 om pulje til grøn beskæftigelse fastsættes følgende:

§ 1. Bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje træffer afgørelse om anvendelse af de på de årlige finanslove bevilgede beløb til puljen til grøn beskæftigelse i overensstemmelse med loven og de af miljø- og energiministeren fastsatte regler.

§2. Formanden tilrettelægger bestyrelsens arbejde, fastsætter tid og sted for bestyrelsens møder og drager omsorg for udførelsen af dens beslutninger.

§ 3. Bestyrelsen holder bestyrelsesmøde mindst seks gange om året. Mødeplan fastlægges for et kalenderår ad gangen.
   Stk. 2. Samtlige ansøgninger, der er modtaget senest 4 uger inden et møde, og som er fyldestgørende oplyst skal så vidt muligt behandles på det pågældende møde og senest på det efterfølgende bestyrelsesmøde. Ansøgninger, der er modtaget senere, kan medtages til behandling, såfremt der i bestyrelsen er enighed om det.
   Stk. 3. Bestyrelsen får senest en uge før bestyrelsesmødet tilsendt dagsorden, bilagt en liste over ansøgningerne samt indstilling med sagsbeskrivelse for samtlige ansøgninger. Endelig udsendes inden hvert møde en økonomisk status for puljen med oversigt over allerede afgivne tilsagn samt resterende tilsagnsramme i det pågældende år.

§ 4. Miljøstyrelsen stiller sekretariat til rådighed for bestyrelsen. Sekretariatet forelægger ansøgninger for bestyrelsen med en indstilling til afgørelse.

§ 5. I hastende sager kan der træffes afgørelse ved skriftlig procedure. Hvis et medlem ønsker det, skal sagen dog udskydes til næste ordinære bestyrelsesmøde.

§ 6. Beslutning om tildeling af tilskud kan kun træffes af bestyrelsen i enighed. Beslutningerne indføres i et mødereferat, der udsendes til bestyrelsens medlemmer.
   Stk. 2 Bestyrelsens beslutning om tilskud eller afslag udsendes til ansøgerne senest 2 uger efter bestyrelsesmødet. Brevene underskrives af sekretariatet på formandens vegne.

§ 7. Bestyrelsens medlemmer er underlagt reglerne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet, og forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. september 1997

Miljø- og Energiministeriet
den 27. august 1997

Svend Auken
/Erik Lindegaard

Bilag nr. 7

Programbeskrivelse for Den Grønne Jobpulje

1. Indledning
16 maj 1997 vedtog Folketinget "Lov om pulje til grøn beskæftigelse" (lov nr. 434 af 10.06.97).
   Miljø- og Energiministeriet er ansvarlig for puljen. Ordningen benævnes herefter "Den Grønne Jobpulje" eller "puljen".
   Det fremgår af lovbemærkningerne, at puljens bestyrelse skal udarbejde en overordnet programbeskrivelse, der bl.a. skal indeholde en mere detaljeret beskrivelse af resultatkrav, kriterier for målopfyldelse og en evalueringsplan for ordningen. Den foreligger hermed, som vedtaget på bestyrelsesmødet den 13. august 1997.
   Bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje består af: Jes Lunde (formand), Vibeke Grønbæk og Steen Andersen.

2. Økonomiske og tidsmæssige rammer
De budgetmæssige rammer for puljen er på nuværende tidspunkt 125 mio. kr. i tilsagnsgivning for 1997 og 60 mio. kr. i hvert af årene 1998, 1999 og 2000. Tilsagn kan være flerårige.
   Puljen kan herudover modtage midler fra anden side. Tilsagnsrammen kan reguleres i overensstemmelse hermed.
   Udgifter til administration, information og evaluering afholdes af bevillingen.
   Tilsagns- og udbetalingsrammer vil indgå i bevillingslovene.

3. Baggrund
Miljø og beskæftigelse har været nøgleord inden for de senere års bestræbelser inden for miljø-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken.
   Sigtet med loven er at øge beskæftigelsen inden for miljøområdet ved at yde tilskud til projekter, der indebærer etablering af nye arbejdspladser med et betydeligt miljømæssigt indhold, det vil sige aktiviteter inden for områderne mindskelse af forurening og ressourceforbrug, herunder energiforbrug, samt beskyttelse og forbedring af natur og miljø. Grønne jobs er kortbetegnelsen for beskæftigelse inden for dette område.
   Inden for natur- og miljøområdet er fortsat mange uløste opgaver, som det både ud fra en miljømæssig og økonomisk betragtning er fornuftigt at søge løst. Med loven åbnes mulighed for at skabe miljøarbejdspladser, som ikke ville blive realiseret uden det økonomiske tilskud til iværksættelsen. Det er forventningen, at mange af de etablerede arbejdspladser vil vise sig økonomisk bæredygtige på sigt.
   Formålet med puljen er at inspirere til i øget omfang at medtænke beskæftigelses-elementet i grønne aktiviteter og omvendt at medtænke miljø og natur i beskæftigelsesaktiviteter. Dette gælder både for virksomheder, foreninger og organisationer, for offentlige myndigheder og institutioner samt lokale initiativer og enkeltpersoner.
   Det er således forventningen, at der vil ske en jobskabelse, som er betydeligt større end modsvarende puljens midler. Dette skal dels realiseres via den direkte projektmedfinansiering, der lægges op til, dels gennem samvirke med andre tilskudsordninger og offentlige initiativer, og dels som følge af den effekt, der forventes opnået via demonstrationsaktiviteter og i form af afledet beskæftigelse.
   Inden for rammerne af puljen kan der åbnes for at kombinere de eksisterende tilskud til aktivering, puljejobs og jobtræning med udvikling af aktiviteter og rammer, der kan medvirke yderligere til løsning af vigtige miljøopgaver og skabe flere varige arbejdspladser.

4. Formål, programmål og operationelle delmål
4.1. Overordnede mål og virkemidler
Det overordnede mål med puljen er at forbedre miljøet ved at skabe nye arbejdspladser med et betydeligt miljø- og ressourcemæssigt indhold og sigte, herunder jobs inden for naturområdet.

Supplerende overordnede mål er:

• at skabe basis for flere permanente, grønne arbejdspladser,
• at bidrage til at vigtige miljø- og naturpolitiske opgaver bliver løst via tilførsel af supplerende arbejdskraft,
• at reducere den direkte og indirekte miljøbelastning fra virksomheder, institutioner, boligområder og husholdninger,
• at understøtte og skabe nye lokale og regionale initiativer på det grønne område,
• at fremme naturindholdet og kulturmiljøet i lokalområder og forbedre befolkningens adgang hertil, samt at beskytte og forbedre kultur- og bymiljøer,
• at understøtte realiseringen af miljø-, natur- og energipolitiske initiativer på nationalt og regionalt niveau.

Puljen tilsigter primært skabelsen af varige arbejdspladser, idet der dog vil være mulighed for midlertidige ansættelser, der kan frigøre nuværende ansatte til miljøarbejde. I særlige tilfælde vil der kunne ydes tilskud til projekter, hvor der kun skabes midlertidige arbejdspladser herunder puljejobs, men hvor den miljø- og naturmæssige effekt vurderes at være høj.

Puljens primære virkemiddel er det økonomiske incitament (tilskud), der har til formål:

• at stimulere myndigheder, institutioner og virksomheder til at iværksætte ressourcekrævende, herunder især arbejdskraftintensive miljøaktiviteter, hvor der via tilskud kan overvindes barrierer for iværksættelsen, og hvor aktiviteten på sigt forventes at være økonomisk selvbærende,
• at sikre gennemførelse af projekter, der ikke i sig selv er økonomisk bæredygtige, men som er miljømæssigt og beskæftigelsesmæssigt perspektivrige, og/eller som kan fremstå som demonstrationsprojekter på det pågældende område,
• at bidrage med økonomisk risikodækning i forbindelse med udvikling og introduktion af nye produkter, serviceydelser og arbejdsformer, der er miljømæssigt mere hensigtsmæssige, herunder økologiske produkter og metoder, og som forudsætter investeringer i arbejdskraft og kompetenceudvikling,
• at inspirere til helhedsorienterede projekter med lokal forankring, der kombinerer grøn beskæftigelse med aktiviteter, der gennem tekniske, organisatoriske, adfærdsændrende og informationsmæssige foranstaltninger, kan bidrage til miljømæssige resultater.
• at bidrage til realiseringen af lokale Agenda 21 aktiviteter og kvarterløftsprojekter.

Ifølge lovbemærkningerne skal programbeskrivelsen bl.a. beskrive emner inden for de enkelte områder, som i de første to år vil nyde særligt fremme. Bestyrelsen finder det imidlertid rigtigst i den første periode af denne nye ordning at åbne forholdsvis bredt op for, hvad der måtte komme af ideer vedrørende grøn beskæftigelse, således at bestyrelsen kan danne sig et grundlæggende billede af behovet, før der fastlægges en snævrere prioritering.

4.2 Operationelle delmål for puljen
De operationelle delmål er retningsgivende for opstilling af succeskriterierne for puljens anvendelse og den efterfølgende effektvurdering/evaluering.

Puljens beskæftigelsesmæssige delmål:

• øget beskæftigelse i virksomheder og organisationer, der aktivt inddrager natur- og miljøhensyn i deres aktiviteter, herunder udvikling, produktion og service vedrørende mindre miljøbelastende produkter og systemer og serviceydelser samt økologisk produktion,
• ansættelse af miljømedarbejdere og miljøkoordinatorer i institutioner, hos myndigheder, i organisationer og hos virksomheder, der ønsker at realisere en forbedret miljømæssig adfærd herunder indføre ressourcebesparelser (vand og energi), organisere hensigtsmæssig affaldshåndtering samt indføre miljøledelse og realisere miljøhandlingsplaner,
• flere grønne arbejdspladser i institutioner og hos myndigheder for at få udført konkrete natur- og miljøopgaver, der ellers ikke ville blive udført,
• flere grønne arbejdspladser hos virksomheder og organisationer, med henblik på at gennemføre særlige demonstrationsaktiviteter eller tilsvarende konkrete natur- og miljøopgaver.

De konkrete virkemidler er bl.a.

• ansættelse af miljømedarbejdere og miljøkoordinatorer i institutioner, virksomheder, hos myndigheder samt i netværk og samarbejdsgrupper,
• etablering af nye organer, virksomheder eller institutioner, som kan udføre perspektivrige grønne opgaver, og som kan forventes at fortsætte arbejdet, også når tilskuddet er ophørt,
• etablering af projekter eller andre velafgrænsede aktiviteter med stort indhold af nye og om muligt permanente jobmuligheder for medarbejderkategorier, som er ledige eller truet af ledighed,
• aktiverings- og uddannelsesaktiviteter, der målrettet kan bidrage til varig jobskabelse inden for det grønne område
• ansættelse af aflastningsmedarbejdere eller andre midlertidige ansatte, der kan frigøre nuværende ansatte til miljøopgaver

Puljens miljømæssige delmål:

• at understøtte forebyggelsesaktiviteter samt bidrage til helhedsorientering på miljø- og naturområdet,
• at opnå konkrete reduktioner af de miljømæssige belastninger og ressourceforbruget hos den enkelte tilskudsmodtager,
• at demonstrere og informere om natur- og miljømæssige og økonomiske effekter af omlægninger og dermed inspirere andre til tilsvarende aktiviteter,
• at skabe holdningsændringer hos målgrupperne for projekterne og formidle information herom og hermed sikre en spredningseffekt,
• at skabe indirekte reduktioner af miljøbelastningerne ved omlægninger af indkøbsadfærd, generelt mindre forbrug af ressourcer etc.

Midlerne kan bl.a. være:

• gennemførelse af udviklingsprojekter, der ud over at betyde øget beskæftigelse også nyttiggør og udvikler ekspertise på miljø- og naturområdet,
• gennemførelse af konkrete drifts- og anlægsopgaver, idet tilskuddet udover tilskud til aflønning af medarbejdere kan omfatte materiale- og udstyrsomkostninger samt omkostninger til specialister og til dokumentation af den miljømæssige effekt,
• demonstrationsaktiviteter, der ud over at omfatte øget beskæftigelse også formidler eksisterende ekspertise, dokumenterer miljømæssige og økonomiske effekter samt sikrer formidling af de opnåede resultater,
• uddannelses- og træningsaktiviteter, der sikrer at såvel miljømedarbejdere som disses ansættelsessteder opnår en varig opkvalificering,
• dokumentationsaktiviteter og informationsaktiviteter vedr. mindre miljøbelastende produkter, service og adfærd, herunder lokal Agenda 21 aktiviteter,
• markedsførings- og formidlingsaktiviteter, der understøtter afsætningen af mindre miljøbelastende produkter,

Administrative delmål:

• at etablere en effektiv og brugerorienteret ordning, hvor sagsbehandling og sagsafgørelser sker på basis af offentliggjorte procedurer og prioriteringskriterier,
• at skabe synergi mellem puljen og øvrige offentlige initiativer med beslægtede formål, således at puljen både har en selvstændig effekt, men også kan anvendes til at understøtte realiseringen af andre miljø- og naturpolitiske samt beskæftigelsesmæssige målsætninger,
• i videst muligt omfang at udnytte andre myndigheders erfaringer såvel på miljø- som beskæftigelsesområdet samt at skabe velfungerende samspil med andre relevante miljøtilskudsordninger samt tilskudsordninger bl.a. på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet,
• at skabe overblik over mulighederne for grøn beskæftigelse og grundlag for vurdering af effekten af en indsats på området,
• at etablere en ordning, hvor kontrollen med projekternes forløb og den opnåede effekt samt information om resultater i videst muligt omfang gøres til en integreret del af projekternes gennemførelse og derfor sker decentralt.

Midlerne kan bl.a. være:

• at etablere administrative funktioner og arbejdsgange, der sikrer en effektiv og velfungerende sagsbehandling
• at etablere tætte relationer til beslægtede tilskudsordninger i Miljø- og Energiministeriet samt øvrige ministerier og myndigheder
• at inddrage relevante organisationer og foreninger i arbejdet med informationsformidling
• at inddrage tilskudsmodtagerne aktivt i såvel effektvurdering som formidling, hvilket vil gøre det muligt løbende at følge op på resultaterne af de givne bevillinger,
• at etablere løbende effektvurdering på relevante niveauer.

5. Målgruppe
Målgrupperne for puljen er omfattende, idet principielt alle former for organisationer, virksomheder og myndigheder samt enkeltpersoner kan ansøge. Ansøgninger kan også komme fra regionale netværk, idet dog én forening/organisation/virksomhed/ myndighed skal stå for ansøgningen.
   Blandt de mulige ansøgere til puljen kan således nævnes: Private virksomheder, organisationer, foreninger, offentlige myndigheder, enkeltpersoner.
   Private virksomheder inden for transport, landbrug, fiskeri samt stål-, skibsbygnings- og kulindustrien kan ikke støttes, da ordningen indtil videre er underlagt EU’s de minimisregler. De minimis reglerne er yderligere beskrevet i bilag 1.

6. Tilskudsberettigede aktiviteter
6.1 Emner og standardkrav til projekterne
Puljen støtter konkrete miljøinitiativer i lokalt regi, herunder blandt andet projekter inden for områderne:

• Byøkologi
• Trafik
• Vedvarende energi
• Energibesparelser
• Vandbesparelser
• Kloakrenovering
• Genanvendelse
• Økologiske fødevarer
• Naturgenopretning mv.

Hertil kommer tværgående projekter, der sigter mod at reducere den miljømæssige belastning fra virksomheder, institutioner, boligområder og husholdninger.
   Der kan endvidere ydes tilskud til udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning og koordinerende funktioner. Denne type projekter behøver ikke være lokalt forankrede. Lokale Agenda 21 projekter og kvarterløftsprojekter kan ligeledes støttes.

For alle ansøgningstyper gælder endvidere følgende standardkrav:

• Ansøger skal redegøre for, i hvilken organisation, hvordan og i hvilket omfang den/de etablerede arbejdspladser forventes opretholdt efter projektets afslutning. Der kan også være tale om at redegøre for andre former for beskæftigelsesmuligheder for de involverede personer.
• I projekter som på forhånd vurderes ikke at give en varig beskæftigelseseffekt, skal der redegøres for, hvilken kompetence de pågældende medarbejdere forventes at opnå, samt for forventningerne til deres fremtidige beskæftigelsessituation, når tilskudsaktiviteten er afsluttet.
• Ansøger skal redegøre for eventuel medfinansiering, enten økonomisk eller i form af medgået tid eller andre former for bidrag (gratis materialer, gratis faciliteter etc.). Det vil være fremmende for imødekommelse af ansøgninger, at der sker medfinansiering fra de medvirkende aktører.
• Tilskud kan ikke ydes til aktiviteter, der har til formål at sikre, at ansøger lever op til myndighedskrav eller lignende beslutninger.
• Projekter, der ikke samlet medfører en dokumenterbar meransættelse på mindst 6 mandmåneder, kan som hovedregel ikke støttes.
• Der ydes ikke tilskud til myndigheders, institutioners eller virksomheders varetagelse af sædvanlige drifts- og anlægsopgaver, medmindre opgaverne gennemføres med et særligt, nyskabende miljø- og beskæftigelseselement.
• Projekter, der gennemføres lokalt/regionalt og som har væsentlig betydning for den lokale/regionale udvikling, bør på forhånd være drøftet med den/de myndigheder og organisationer, der varetager eventuelle myndighedsopgaver eller har en koordinerende rolle på det pågældende område. Formålet er at sikre koordinering med lokale/regionale planer og igangværende initiativer. Resultatet af disse drøftelser skal fremgå af ansøgningen/ bilag til ansøgningen.

Endvidere gælder følgende supplerende regler og krav:

• Den tilskudsberettigede del af projektet kan først påbegyndes, når tilsagn om tilskud er meddelt.
• Projekter, der søges af private virksomheder eller erhvervsvirksomhed drevet af myndigheder, foreninger eller organisationer er indtil videre underlagt EU’s de minimis regler, jf. bilag 1. Sådanne projekter kan maksimalt opnå et tilskud på 100.000 ECU.
• Der kan stilles krav om, at der skal foretages en vurdering af arbejdsmiljøkonsekvenserne af projekterne.
• Projekter, der vil kunne støttes under andre støtteordninger eller i forbindelse med tilskud til aktivering, puljejobs og jobtræning skal om muligt samfinansieres, medmindre samfinansieringen forhindrer gennemførelsen af nyskabende projekter med særlige beskæftigelses- og miljømæssige perspektiver.

Programmet kan omfatte mange forskellige typer projekter. Det skal dog understreges, at projekter, som i deres helhed kan støttes efter anden lovgivning, f.eks. standardtilskud vedrørende vedvarende energi og energibesparelser normalt ikke kan nyde fremme.
   Der gælder følgende vejledende rammer for de forskellige projekttyper. Én og samme ansøgning kan kombinere aktiviteter inden for flere projekttyper.

6.2 Projekttyper
Tilskud til udviklingsprojekter:
Udviklingsprojekter omfatter projekter, der sigter mod at udvikle metoder, produkter, serviceydelser eller andre aktiviteter, der er centrale for at skabe flere grønne jobs inden for én eller flere af de sektorer som puljen omfatter. Projekterne kan endvidere fokusere på forudsætninger for jobskabelse.

Tilskud til gennemførelse af projekter med demonstrationsværdi:
Projekter med demonstrationsværdi omfatter tekniske og organisatoriske projekter, herunder investeringsprojekter, der sigter mod konkret forbedring af de miljømæssige forhold, omlægning til brug af mindre miljøbelastende produkter samt økologisk omlægning. Projekterne skal enten give stor miljø- og beskæftigelsesmæssig effekt som konsekvens af selve gennemførelsen eller skabe basis for, at det via projekterne kan demonstreres, hvorledes der via kommende, tilsvarende projekter kan skabes betydelige miljø- og beskæftigelsesmæssige resultater. Demonstrationsprojekter uden varig jobskabelse støttes fortrinsvist, hvis resultaterne efterfølgende kan forventes nyttiggjort af et større antal andre organisationer, myndigheder eller foreninger, men det vil ligge uden for de økonomiske rammer for puljen at finansiere et stort antal ens projekter uden potentiale for varig jobskabelse.

Tilskud til introduktion af miljømedarbejdere/grønne medarbejdere i virksomheder og institutioner og hos myndigheder med henblik på permanent forstærket miljømæssig indsats og samtidig gennemførelse af projekter med væsentlig miljømæssig effekt eller god demonstrationsværdi:
Tilskud til gennemførelse af en forstærket miljømæssig indsats under samtidig ansættelse af en eller flere nye medarbejdere er gennemført med succes i private virksomheder. Konceptet vil kunne udbredes til andre typer virksomheder og organisationer, herunder det offentlige, ligesom der fortsat er et stort potentiale for ansættelser i privat regi for at styrke miljøindsatsen. Erfaringerne fra private virksomheder viser, at der er behov for det økonomiske incitament for at komme i gang, mens der til gengæld som hovedregel skabes varige jobs.

Tilskud til aktiviteter, der konkret og målbart skal stimulere efterspørgslen efter mindre miljøbelastende produkter og ydelser:
En indsats for at styrke markedsgrundlaget, herunder den konkrete efterspørgsel efter mindre miljøbelastende produkter og ydelser indebærer beskæftigelseseffekt på flere niveauer, dels beskæftigelse i forbindelse med selve projektarbejdet, dels merbeskæftigelse i forbindelse med den forventede øgede afsætning. Ved støtte til markedsudvikling skal tages hensyn til, at der ikke under ordningen kan ydes tilskud til eksportfremmende projekter. (Se bilag 1). Indsatsen skal både have en klar miljøeffekt og samtidig give anledning til konkret merbeskæftigelse og supplerer dermed eksisterende ordninger på produktudviklings-, miljø og økologiområdet.

Tilskud til forpligtende netværksdannelser, samt til start af nye serviceaktiviteter eller virksomheder for eksempel vedr. genanvendelse og energi- og ressourceoptimering:
Erfaringerne fra de rammmeskabende og virksomhedsrettede tilskudsordninger viser, at der er basis for etablering af forskellige former for netværksdannelser og nye serviceaktiviteter, som på sigt kan forventes at blive helt eller delvist selvbærende, og som vil kunne gennemføres med en betydelig medfinansiering fra brugerne. Tilskud til etablering af institutioner eller virksomheder, som forudsætter permanent offentlig medfinansiering vil normalt kun kunne ske, såfremt der er bindende aftale om en rimelig langsigtet finansiering af den nye organisation.

Tilskud til uddannelsesaktiviteter:
Projekter, der indebærer træning, uddannelse eller efteruddannelse af medarbejdere kan støttes såfremt de indebærer nyansættelse enten til organisering og gennemførelse af uddannelserne eller de indebærer ansættelse af aflastningsmedarbejdere, puljemedarbejdere etc. i forbindelse med uddannelsesforløbene eller de på anden konkret måde kvalificerer personer til relevante grønne jobs.

Tilskud til adfærdsændrende og informationsmæssige foranstaltninger:
Der findes allerede en række muligheder for at engagere befolkningen mere bredt i en miljøvenlig og økologisk udvikling. Der er behov for at supplere denne primært græsrodsprægede indsats ved blandt andet at inddrage forhold vedr. efterspørgsel efter og information om produkter og serviceydelser i den private og offentlige sektor samt at støtte op om lokale Agenda 21 projekter samt kvarterløftprojekter. Det er også her en forudsætning, at projekterne indebærer etablering af nye jobs.

7. Succeskriterier
Succeskriterierne for puljen knytter an til programmets operationelle delmål.
   Succeskriterierne er således dels knyttet til de målelige resultater vedrørende beskæftigelse og miljømæssige resultater dels til andre former for effekt, f.eks medarbejderudvikling, kompetenceopbygning, afledet beskæftigelsesmæssig effekt eller holdningspåvirkning hos de involverede parter og i projektets målgruppe.
   Da puljen lægger op til medfinansiering af projekter med en meget stor spændvidde både miljø- og beskæftigelsesmæssigt og der ikke på nuværende tidspunkt er sket en prioritering mellem projekter med forskellige typer effekt, kan der ikke opstilles samlede mål. Følgende principper skal gælde for dokumentation af effekt og dermed for evalueringen af programmets succes og effekt.

Effekt på projektniveau
I forbindelse med ansøgning og i forbindelse med afrapportering, skal ansøger/bevillingsmodtager for hvert enkelt projekt gøre rede for:

• Direkte beskæftigelseseffekt i projektet.
• Omfanget af varige arbejdspladser som følge af projektet (6 mdr. efter projektafslutning).
• Evt. forventet indirekte beskæftigelseseffekt (hos underleverandører, i form af igangsættelse af andre tilsvarende projekter, etc.).
• Direkte miljø- og ressourcemæssige resultater (miljømæssige gevinster opnået hos projektdeltager eller som et direkte og målbart resultat af projektets aktiviteter).
• Indirekte miljø- og ressourcemæssige resultater (miljømæssige resultater opnået på grund af adfærdsændringer hos projektdeltagerne (f.eks. mere miljøbevidste indkøb) eller de parallelle projekter, som er igangsat).

De direkte effekter skal dokumenteres ved opgørelser/målinger. For de evt. indirekte effekter anføres grundlaget for vurderingen, hvis en sådan er praktisk mulig.

Effekt på branche-, tema- og regionalt niveau
I forbindelse med større projekter eller grupper af sammenhængende projekter lægges op til en integreret ekstern evaluering af projekternes miljømæssige og beskæftigelsesmæssige effekt. Disse evalueringer vil muliggøre en perspektivering af indsatsen og kunne danne udgangspunkt for vurderinger af effekt på samfundsniveau, hvor dette måtte være relevant.

De generelle succeskriterier på beskæftigelsesområdet er:
Puljen sigter mod at skabe flest muligt permanente nye jobs, idet der dog også i særlige tilfælde kan være tale om tidsbegrænsede ansættelser. Når der er opnået konkrete erfaringer med ordningen, vil succes- kriterier herfor blive søgt kvantificeret. Til den direkte jobskabelse skal lægges den indirekte beskæftigelseseffekt hos underleverandører mv. til tilskudsmodtageren. For projekter, der yderligere støttes offentligt i form af tilskud til jobtræning, aktivering og puljejobs, må forventes en større beskæftigelseseffekt af puljens midler, end hvor dette ikke er tilfældet.
   Der skal endvidere kunne redegøres for kompetenceløft hos medarbejdere mv. knyttet til projekterne.
   De tre succeskriterier på beskæftigelsesområdet er således:

• Dokumenteret merbeskæftigelse i projekternes løbetid som en direkte konsekvens af tilskuddet.
• Antallet af nye, permanente jobs med et væsentlig indhold af miljøarbejde hos tilskudsmodtagerne (virksomhedseffekten).
• Dokumenteret kompetenceløft hos den involverede personkreds, herunder dokumentation af ansættelse med grønt arbejde eller tilsvarende relevant beskæftigelse uden projektstøtte efter projekterne udløb (personeffekten).

Mål og succeskriterier på miljøområdet
De generelle mål og dermed succeskriterier på miljø- og naturområdet er beskrevet i afsnit 4.2.
Miljøeffekterne skal vurderes i forhold til projekternes karakter. Det fremgår af evalueringsplanen (afsnit 10), at alle projekter skal redegøre for forventede og opnåede miljømæssige resultater.

Administrative succeskriterier:
Succeskriterier vedr. administration er

• at der etableres et effektivt samarbejde med andre tilskudsordninger samt etableres et aktivt samarbejde med de ansvarlige for tilskud til uddannelse og træning samt generelle jobskabelsesordninger.
• at mindst 90 % af alle sager i 1997 kan ekspederes inden for de i det efterfølgende fastlagte sagsbehandlingstider, i 1998 95%.
• at mindst 80% af alle ansøgere er tilfredse med sagernes administrative behandling.

8. Administrative funktioner og retningslinier
8.1 Projektstøtte og bevilling til delpuljer
Projekter kan i henhold til loven støttes på to principielt forskellige måder. Projekter kan bevilges enkeltvist af bestyrelsen og der kan bevilges midler til projektpuljer (delpuljer), hvor bestyrelsen på nærmere aftalte præmisser, og inden for et nærmere fastlagt beløb, har delegeret sin bevillingskompetence til et andet bevillingsorgan.

8.2 Indkaldelse og behandling af ansøgninger
Ansøgninger kan indsendes løbende og vil om muligt blive behandlet på først kommende bestyrelsesmøde og senest på det efterfølgende.
Der vil desuden blive fastlagt at antal tidsfrister for ansøgningsindsendelse. Første ansøgningsfrist vil være den 19. september 1997.

8.3 Fastlæggelse af ansøgningskrav og bevillingsvilkår - hovedtræk
Ansøgnings- og bevillingsvilkår omfatter følgende forhold:

Ansøgningens indhold
Der lægges ikke op til obligatorisk anvendelse af standardiserede ansøgningsskemaer. Der vil blive tilbudt ansøgere en edb-model omfattende disposition, budget og vejledning, ligesom ansøgere i øvrigt vil blive anmodet om at følge en fast disposition.
   Ansøgerne skal nærmere redegøre for projekternes forventede miljø- og beskæftigelsesmæssige effekt, samt den langsigtede økonomiske bæredygtighed. Der skal i projektet være afsat ressourcer til at gennemføre en obligatorisk selvevaluering vedr. effekt af projektet og, hvor det er relevant, formidling af projektresultaterne.

Rapporterings- og formidlingskrav
I bevillingsbetingelserne vil indgå krav om rapportering, herunder om standardiseret indberetning af projektresultater og erfaringer til brug for en database på internettet. Desuden stilles krav til tilskudsmodtagere om deres medvirken ved en evt. evaluering samt information om projektet.

Udbetaling af tilskud
Tilskud udbetales normalt først, når det dokumenteres, at projektet er gennemført og alle udgifter er afholdt. Dokumentationen skal angive samtlige udgifter og indtægter ved projektet i form af en specificeret regnskabsoversigt, som minimum i overensstemmelse med budgettes specifikationer. Tilskuddet kan dog udbetales i rater, der modsvarer de faktisk afholdte udgifter, ligesom der i særlige tilfælde kan gives tilsagn om hel eller delvis forudbetaling.
   For projekter over 100.000 kr. skal regnskabet attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af den kommunale revision. Dette gælder dog ikke for statsinstitutioner.
   Samtlige regnskabsbilag kan kræves indsendt til gennemsyn. Uberettiget modtagne tilskud kan kræves tilbagebetalt.

Generelle tilskudsvilkår
De generelle tilskudsvilkår vil omfatte regler for bortfald af afgivne tilsagn, om tilbagebetaling af tilskud i tilfælde af misligholdelse, krav om regnskab og revision, samt om tilskudsmodtagers pligt til at meddele Miljø- og Energiministeriet enhver oplysning, der har betydning for modtagelsen af tilskud, samt for vurdering af projektets betydning for miljø- og beskæftigelse. De generelle bestemmelser omfatter endvidere regler om adgang til besigtigelse samt strafansvar.
   Reglerne udarbejdes af sekretariatet og godkendes af bestyrelsen.

8.4 Projektopfølgning
Puljen lægger op til en væsentlig grad af decentral indsats. Ansvaret for projektopfølgning, ud over den rent administrative opfølgning på bevillingerne, placeres derfor decentralt.
   Det betyder blandt andet, at sekretariatet ikke deltager i styregrupper og følgegrupper med mindre deltagelse i disse vil have væsentlig betydning for puljens virke og bevillingspraksis.
   Der lægges derimod op til at relevante interessenter indgår i styre- og følgegrupper, blandt andet for at sikre et medansvar hos de interessenter, der står bag ansøgningerne. Udover at fungere som garanter for at projekterne gennemføres som planlagt skal følge- og styregrupper bidrage til en effektiv udnyttelse af resultater og til aktive bestræbelser på at ansætte projektmedarbejderne efterfølgende.

9. Strategi for markedsføring og resultatformidling
Strategien for markedsføring og resultatformidling omfatter følgende elementer:

• Information om Den Grønne Jobpulje med henblik på at få et passende antal relevante ansøgninger inden for alle puljens aktivitetsområder
• Politik for og krav om resultatformidling fra de projekter, som støttes af puljen. Erfaringer fra evaluering af andre programmer indikerer, at den enkelte tilskudsmodtagere bør pålægges en væsentlig del af informationsforpligtelsen. For alle større projekter bør der være udarbejdet en informationsplan, eller være være lagt op til en efterfølgende informationsaktivitet baseret på de opnåede resultater.
• Informationsformidling fra puljen, eller organiseret og inspireret af puljen, der kan sikre, at de overordnede resultater opsamles og bearbejdes og at de tilgår relevante interessenter både på det operationelle niveau og på det miljø- og beskæftigelsespolitiske niveau.

10. Evalueringsplan
I lov og bekendtgørelse er forudsat gennemført effektvurderinger af større og for ordningen dækkende projekter samt evalueringer af indsatsen under puljen.
   Opfyldelsen af kravene om effektvurdering og evaluering er planlagt tilgodeset ved iværksættelse af effektvurdering og evaluering på 4 niveauer: Tilskudsmodtagernes selvevalueringer, sekretariatets løbende projektvurdering og erfaringsopsamling, procesevalueringer af større eller principielle projekter og grupper af projekter, samt samlede evalueringer af støtteordningen.
   Alle 4 typer evalueringer har som udgangspunkt de succeskriterier og mål som er beskrevet i afsnit 4 og 7.
   Selvevalueringer udføres af projektdeltagerne efter et eller flere faste paradigmaer. Krav om gennemførelse af selvevalueringer både ved starten, ved afslutningen og 6 måneder efter bevilling bliver en del af bevillingsgrundlaget. Sekretariatet har ansvaret for den løbende opfølgning på kravet om selvevalueringer.
   Sekretariatets løbende projektvurdering, erfaringsopsamling og mere statistiske rapportering herunder bearbejdning af selvevalueringerne vil give et løbende overblik over effekten af forskellige former for tilskud. Dette arbejde skal blandt andet danne basis for årsrapporteringerne fra bestyrelsen samt give input til aktivitetsoplysninger for ordningen (bevillingslovene fra og med 1999).
   Procesevalueringer skal skabe mere viden om de mekanismer, der eksisterer på området, herunder især hvad der kan fremme målopfyldelsen og afdækning af barrierer for målopfyldelsen, samt sikre data til en uvildig, ekstern effektvurdering. Procesevalueringer udføres som mere dybdegående, som regel eksterne evalueringer, der følger udvalgte, større projekter fra ansøgning, over projektforløb til konstatering af effekt efter projektafslutning. Procesevalueringerne vil dermed også blive et vigtigt redskab i prioriteringen af anvendelsen af midlerne fra puljen og til opnåelse af viden om forudsætningerne for at kombinere forskellige former for jobskabelse med miljøforbedringer.
   Samlede midtvejs- og slutevalueringer er de eksterne evalueringer, der tilrettelægges med henblik på at belyse programmets resultater som helhed. Erfaringer viser, at data til såvel midtvejs- som slutevalueringer må opsamles løbende- dvs i takt med projekternes igangsættelse og afslutning dels på et pasende tidspunkt efter afslutning. Tilskudsmodtagernes selvevaluering og erfaringsopsamlingen i sekretariatet vil udgøre basis for den eksterne evaluering, hvorfor de samlede evalueringsaktiviteter vil udgøre en helhed.
   Succeskriterierne indgår som vigtige elementer i evalueringerne, men det vil også være væsentligt at få samlet op på andre typer effekter og barrierer. Ikke mindst procesevalueringerne skal især beskæftige sig med de mere bløde effekter og barriereproblemer, som ikke kan udledes af statistikker, men som meget vel kan vise sig at udgøre centrale, langsigtede effekter.

Notat om de minimis- støtteordninger

De minimis- støtteordninger er betegnelsen for finansielle virksomhedsstøtteordninger, der ydes med så små støttebeløb, at de ikke vurderes at medføre en mærkbar påvirkning af samhandlen og dermed konkurrenceevnen mellem medlemsstaterne.
   De minimis- støtteordninger skal derfor ikke på forhånd anmeldes til Kommissionen.
   Der gælder følgende generelle regler for de minimis- støtte:

• Det maksimale samlede de minimis- støttebeløb er fastsat til 100.000 ECU over en periode på 3 år, der begynder ved udbetalingen af den første de minimis-støtte
• Dette beløb dækker al offentlig støtte, der ydes som de miminis-støtte og berører ikke støttemodtagerens mulighed for at få støtte i henhold til andre ordninger, der er godkendt af Europakommisionen
• Dette beløb dækker alle støttekategorier- uanset form og formål, med undtagelse af eksportstøtte, som ikke er omfattet af reglen

De minimis- støttebeløb udbetales ofte, men ikke udelukkende til små og mellemstore virksomheder.
   Det er ikke muligt under de minimis-ordningen at give tilskud til følgende sektorer: Transport, landbrug og fiskeri samt skibsbygnings-, kul og stålindustri, da disse sektorer er undergivet særlige regler om statsstøtte. Den nærmere afgrænsning af sektorerne afhænger af Kommissionens praksis, herunder af de af Kommissionens udstedte meddelelser.
   Der kan ikke ydes tilskud til eksport. Tilskud til f.eks. produktudvikling, deltagelse i udstillinger og messer, igangsættelse af undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med introduktion af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt geografisk marked, er i denne sammenhæng ikke at regne for eksportstøtte.
   Tilskud til offentlige myndigheders forvaltningsopgaver udgør ikke statsstøtte. Sådanne tilskud omfattes derfor ikke af begrænsningerne i EU’s statsstøtteregler. Tilsvarende gælder for tilskud til foreninger og organisationer, med mindre tilskuddet tilgodeser virksomheder eller på anden måde kan fordreje konkurrencen. Tilskud til offentlige myndigheder, foreninger og organisationer er derfor undtaget begrænsningerne under de minimis-reglen med mindre tilskuddet ydes til disses erhvervsmæssige virksomhed. Såfremt tilskuddet ydes til virksomheder, der helt eller delvis drives af ovenstående myndigheder, foreninger eller organisation, kan tilskuddet udgøre statsstøtte, og er derfor underlagt begrænsningerne i de minimis-ordningen. Afgrænsningen mellem tilskud til erhvervsmæssig virksomhed og tilskud til anden aktivitet af- hænger bl.a. af, om tilskuddet vil kunne påvirke private virksomheders konkurrencesituation. Det forudsættes, at der ved tildeling af tilskud foretages en konkret vurdering heraf.

Kilde: Seneste meddelelse fra Kommissionen af 6. marts 1996 om de minimis støtteordninger, EFT 1996 C 68/9.

Bilag nr. 8

Vejledning om Den Grønne Jobpulje April 1998

Den Grønne Jobpulje støtter projekter, der kan fremme grøn beskæftigelse ved at skabe nye arbejdspladser inden for miljøområdet. Der er i 1998 ca. 120 mio. kr. til rådighed i puljen. Den administreres af et sekretariat i Miljøstyrelsen, men beslutning om tildeling af støtte træffes af puljens bestyrelse.

Hvad kan man søge støtte til?
Den Grønne Jobpulje støtter projekter, som på en gang gavner miljøet og beskæftigelsen ved at skabe nye job inden for miljøområdet. Puljen kan give tilskud til

• Konkrete lokale miljøinitiativer bl.a. inden for byøkologi, trafik, vedvarende energi, vand- og energibesparelser, kloakrenovering, genanvendelse, økologiske fødevarer og naturgenopretning.
• Tværgående miljøprojekter, der kan reducere den miljømæssige belastning fra virksomheder, institutioner, boligområder og private husholdninger eller i øvrigt fremme beskyttelse og forbedring af natur og miljø.
• Og - i særlige tilfælde - udviklingsprojekter, rådgivning, information, kompetenceopbygning samt koordinerende funktioner, selv om de ikke er lokalt forankrede.

Puljen støtter typisk projekter, som i en periode har brug for økonomisk støtte til at gennemføre noget miljømæssigt nyskabende, og som derefter kan blive økonomisk selvbærende.
   Puljen prioriterer projekter, der skaber varige ordinære arbejdspladser på miljøområdet - nye medarbejdere i virksomheder, offentlige og private institutioner og lokale netværk, som udfører miljømæssigt nyskabende opgaver. Puljen lægger endvidere vægt på, at projekterne kan inspirere andre inden for samme branche eller område.
   Kvalificerede projekter, der udspringer af det lokale Agenda 21 arbejde eller hænger sammen med kvarterløftsprojekterne under regeringens byudvalg, bliver også prioriteret.
   Puljen kan i princippet støtte alle typer af udgifter, men vil ofte øremærke støtten til lønudgifter. Et eksempel er, at puljen til en række miljøstyringsprojekter i virksomheder har givet et 70% løntilskud i 1 år.

Hvem kan søge støtte?
Tilskud kan ydes til alle former for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder såvel som til enkeltpersoner. Ansøgninger kan godt komme fra et netværk af organisationer mv., idet dog én af parterne skal stå for ansøgningen.
   Puljen er indtil videre underlagt EU’s "de minimis-regler", der indebærer, at der ikke kan gives støtte til erhvervsvirksomhed inden for transport, landbrug, fiskeri, skibsbygnings-, kul- og stålindustrien. Erhvervsvirksomhed inden for andre brancher kan højst modtage 100.000 ECU (ca. 750.000 kr.) i offentlig støtte (dvs. inclusiv støtte fra andre offentlige støtteordninger under de minimis-reglerne) inden for 3 år.

Hvad lægges der vægt på?
Miljø og beskæftigelse prioriteres lige højt. Ansøgningerne bør derfor argumentere både for, at projektet har en væsentlig miljømæssig effekt, og at det medfører en reel ny varig jobskabelse.
   Jobpuljens bevillingspolitik er under stadig udvikling. I sin hidtidige praksis har puljen prioriteret:

• Projekter der på længere sigt kan blive økonomisk selvbærende, således at de job, der etableres i projektet, kan overleve uden tilskud efter tilskudsperiodens ophør.
• Projekter der er kommet ud over skrivebordsstadiet, men endnu ikke har fået almindelig udbredelse. Især hvis de, ud over at skabe konkrete resultater, også har en demonstrationsværdi og kan bidrage til en bredere holdningspåvirkning.
• Projekter der hviler på et rimelig bredt organisatorisk grundlag eller netværk, der inddrager de relevante interessenter. Det opfattes som en svaghed, hvis et projekt alene baserer sig på en eller to personers indsats. Helst bør projektet bygge videre på eksisterende tiltag og etablerede netværk og samarbejdsstrukturer, eller sandsynliggøre, at der kan skabe nye levedygtige strukturer. Dette er væsentligt for en vurdering af projektets langsigtede økonomiske bæredygtighed.
• Projekter der har medfinansiering fra ansøgerne selv og andre interessenter eller støtteordninger. I tilfælde, hvor projekterne delvis hører ind under andre støtteordninger, kan Den Grønne Jobpulje bidrage med støtte til dele af projektet - f.eks. løntilskud.

Puljen kan i særlige tilfælde støtte etableringen af midlertidige job. Det kræver, at projektet i særlig grad er miljømæssigt nyskabende eller har en stor demonstrationsværdi. Puljen kan også i særlige tilfælde støtte projekter, der ikke i sig selv indebærer varig beskæftigelse, hvis de giver en væsentlig og dokumenterbar afledt beskæftigelse eller en blivende opkvalificering af de medarbejdere, der deltager i projektet, således at deres fremtidige beskæftigelsesudsigter forbedres.

Hvad støtter puljen ikke
I sin hidtidige praksis har Jobpuljen ikke støttet en række projekttyper, med mindre de indgik i en særlig sammenhæng:

• Myndigheders og virksomheders udførelse af deres sædvanlige arbejdsopgaver eller grønne initiativer, som er ved at være almindeligt udbredte, medmindre disse gennemføres på en måde, der gør dem særligt miljømæssigt eller beskæftigelsesmæssigt perspektivrige, støttes ikke af Jobpuljen.
• Offentlige myndigheder har en særlig forpligtelse til at "feje for egen dør" miljømæssigt. Jobpuljen støtter derfor i almindelighed ikke offentlige myndigheders arbejde med miljøstyring, grønne regnskaber, Agenda 21 osv., med mindre det sker på en særlig perspektivrig måde.
• Aktiviteter, der har til formål at sikre, at ansøger lever op til nuværende og planlagte myndighedskrav eller lignende. F.eks. har Folketinget nu vedtaget, at det offentlige over de næste år principielt skal ophøre med at anvende sprøjtegifte i ukrudtsbekæmpelsen. Det kan derfor ikke udløse tilskud fra jobpuljen.
• Rene udredningsprojekter og projekter, der i hovedsagen bygger på konsulentydelser.
• Almindelig kompetenceopbygning i konsulentfirmaer.
• Projekter der i deres helhed falder ind under andre støtteordning eller som henhører under andre lovområder. F.eks. anser jobpuljen det ikke som sin opgave at støtte oprettelsen af generelle uddannelsestilbud, selv om de handler om miljø eller natur.
• Udgifter eller projektforløb, der er afholdt eller gennemført før meddelelse af bevilling fra puljen.
• Projekter der indebærer mindre end mandårs nyansættelse.

Eksempler på støttede projekter

• Amtsnetværk for grøn erhvervsudvikling.
• 1-årige miljøstyringsprojekter for mindre virksomheder.
• Økologisk tømmerhandel og byggegenbrugsmarked.
• Uddannelse af grønne medarbejdere i samarbejde med virksomheder.
• Økologisk tøjproduktion.
• Rotationskurser for grønne gårdmænd.
• Økologisk demonstrationsbyggeri.
• Fremstød for grøn turisme.

Hvad skal en ansøgning indeholde
Ansøgere kan rekvirere en diskette med et ansøgningsskema i sekretariatet (eller hente den på Jobpuljens hjemmeside). Anvendelse af dette skema er ikke et absolut krav, men en ansøgning skal indeholde følgende oplysninger (brug listen som disposition for ansøgningen, hvis skemaet ikke anvendes):

• Projektets titel.
• Ansøgerens organisatoriske tilhørsforhold. Hvis der er tale om en forening, institution, organisation eller lignende vedlægges en kopi af vedtægterne/seneste årsberetning samt seneste årsregnskab. Virksomheder vedlægger seneste årsregnskab.
• Juridisk/økonomisk ansvarlig person og organisation.
• SE-nummer.
• Kontaktperson.
• Det ansøgte beløb og oplysning om projektperiodens længde.
• Formål med projektet.
• Baggrunden for projektet.
• Beskrivelse af projektforløb og tidsplan. Beskrivelsen skal kunne relateres til budgettet.
• Redegørelse for den beskæftigelsesmæssige effekt såvel i projektet som efterfølgende, herunder i hvilken organisation den/de etablerede arbejdspladser forventes opretholdt efter projektets afslutning. Der kan også være tale om at redegøre for andre beskæftigelsesmuligheder for de involverede personer.
• I projekter, som på forhånd vurderes ikke at give en varig beskæftigelseseffekt, skal der redegøres for, hvilken kompetence de pågældende medarbejdere forventes at opnå, samt for forventningerne til deres fremtidige beskæftigelsessituation, når tilskudsaktiviteten er afsluttet.
• Redegørelse for de miljømæssige effekter og det forventede miljømæssige resultat.
• Redegørelse for, i hvilket omfang projektet på langt sigt vil være økonomisk bæredygtigt.
• Ansøgerens særlige argumenter for at søge tilskud, herunder eventuelt en beskrivelse af særlige forudsætninger for at kunne gennemføre projektet.
• Samarbejdspartnere (tilkendegivelser fra disse kan vedlægges som bilag).
• Styregruppe og/eller følgegruppes sammensætning (i en række tilfælde vil nedsættelse af sådanne grupper være et krav).
• Informationsplan for formidling af projektresultaterne (obligatorisk ved større projekter).
• Det samlede og specificerede budget, herunder en finansieringsplan, hvoraf det fremgår om der er søgt/opnået tilskud fra anden side.
• En redegørelse for omfanget af inddragelse af både professionel og frivillig arbejdskraft.
• Hvis projektet er af væsentlig betydning for en kommune eller et amt, eller hvis der lægges op til et formaliseret samspil med en allerede etableret institution eller organisation, bør en udtalelse herfra vedlægges.

Ansøgningen skal være underskrevet af den juridisk ansvarlige for projektet.
   Ansøgningen indsendes i 4 eksemplarer. Årsregnskab og vedtægter/årsberetning dog kun i et eksemplar. Hvis ansøgeren ønsker, at bestemte materialer, som er svære at kopiere (aviser, store formater, flerfarvede tryk og lignende), skal uddeles til hele bestyrelsen, bør det vedlægges i 4 eksemplarer (kan returneres, hvis det ønskes).

Krav til budget og dokumentation af merbeskæftigelse
Budgettet skal være specificeret og omfatte de relevante af følgende poster:

Udgifter

• Lønomkostninger: Lønomkostninger skal specifices på løn til nyansatte og løn til allerede ansatte, der skal deltage i projektet. Lønnen skal specificeres på lønsatser og tidsforbrug. Det skal fremgå, hvis der er regnet med løntilskud fra anden side.
• Administrationsomkostninger/generalomkostninger: Ansøger kan enten få tilskud til specificerede administrative meromkostninger eller til et generalomkostningstillæg på 25% af lønomkostnin- gerne.
• Rejse- og opholdsomkostninger: Opgjort efter statens regler.
• Uddannelsesomkostninger: Deltagergebyrer og uddannelsesmaterialer.
• Ekstern bistand: Specificeret i forhold til arbejdsplanen (konsulentudgifter, analyser, etc).
• Konkrete ydelser, materialer og udstyr: Specificeret i henhold til arbejdsplan.
• Informationsudgifter og PR.
• Revision.
• Projektevaluering (obligatorisk).
• Formidling af projektresultaterne.

Indtægter

• Kommerciel omsætning.
• Egenfinansiering.
• Deltagerbetaling.
• Tilskud fra samarbejdspartnere.
• Sponsorindtægter.
• Tilskud fra andre (specificeres) Det bedes angivet om tilskuddet er ansøgt eller bevilget.
• Ansøgt tilskud fra Den grønne Jobpulje.

Såfremt projektet løber over mere end et finansår, skal budgettet angive både de samlede beløb for hele projektperioden og en opdeling på finansår.
   Det bør desuden fremgå, hvorledes ansøgeren bidrager, f.eks. med arbejdskraft, materialer, kontorfaciliteter mv.
   Hvis der er tale om erhvervsvirksomhed, skal virksomheden bekræfte, at den ikke inden for de seneste 3 år har modtaget tilskud under andre ordninger omfattet af de minimis-reglen, der forhindrer den i at modtage det ansøgte tilskud.

Hvor sender man ansøgningen hen?
Ansøgningen indsendes til:

Den Grønne Jobpulje
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K

Ansøgningen samt bilag, der ønskes uddelt til bestyrelsen indsendes i 4 eksemplarer, årsregnskab og vedtægter/årsberetning i et eksemplar.
   Der afholdes mindst 6 bestyrelsesmøder årligt. Sekretariatet kan oplyse om fristerne for indsendelse af ansøgninger til de enkelte møder - ligesom ansøgere også i øvrigt er velkomne til at ringe og søge råd og vejledning om ordningen. Overholdes fristerne, vil man normalt kunne forvente at få meddelelse om sagens udfald 5-6 uger efter indsendelse af ansøgningen.
   Ansøgningsfristerne i resten af 1998 er: 4. august, 23. september og 3. november.

Hvorledes udbetales støtten?
Alle bevillinger gives som tilskud. Tilskuddene er skattepligtige for modtager, men normalt ikke momspligtige.
   Tilskuddet gives på nogle generelle vilkår, der blandt andet betyder, at tilskudsmodtager har pligt til at orientere, hvis der sker ændringer i projektforløbet eller hos ansøger. Tilskudsmodtagerne skal desuden skrive under på, at de overholder gældende miljølovgivning.
   Der stilles desuden krav om, at tilskudsmodtagerne udarbejder en slutrapport over projektforløbet og i øvrigt samarbejder ved en ekstern evaluering af de støttede projekter.
   Tilskuddet udbetales normalt bagud, når udgifterne er afholdt. Udbetalingen kan opdeles i rater svarende til afgrænsede faser i projektforløbet. Når særlige grunde taler for det, kan der opnås forskud.
   Projektregnskaber for tilskud over 100.000 kr. skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor (udgiften hertil kan indgå i ansøgningens budget) eller den kommunale revision. Dette gælder dog ikke statslige institutioner.
   Kravene til regnskabsaflæggelse fremgår af et papir, som man modtager sammen med bevillingsbrev. Det kan fås af interesserede ved henvendelse til sekretariatet.

Hvem har ansvaret for puljen?
Bestyrelsen for Den Grønne Jobpulje består af:

Jes Lunde (formand)
Vibeke Grønbæk
Steen Andersen

Bestyrelsen er udpeget af miljø- og energiministeren for 2 år ad gangen. Den træffer beslutning om tildeling af støtte. Bestyrelsens beslutninger er endelige og kan ikke indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.
   Den daglige virksomhed ledes af Det Grønne Sekretariat i Miljøstyrelsen, der desuden er ansvarlig for administration af Den Grønne Fond. Sekretariatsleder er Vagn Jelsøe. For tiden varetager fuldmægtig Tove Jensen, forstfuldmægtig Flemming Bo Petersen og afdelingsleder Inga Eskildsen opgaverne for Den Grønne Jobpulje.
   Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet eller på jobpuljens hjemmeside (http://www.mst.dk/gronjob), der bl.a. indeholder ansøgningsskema og bevillingsoversigter.

Den Grønne Jobpulje
Postadresse:
c/o Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K

Tlf: 32 66 01 00. Fax: 32 66 03 20
E-mail: gronjob@mst.dk
Hjemmeside: http://www.mst.dk/gronjob

Denne vejledning kan fås ved henvendelse til sekretariatet eller i Miljøbutikken, tlf. 33 92 76 92.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]