[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Beretning 1997 Den Grønne Jobpulje

Eksempler på støttede projekter

 

Den Grønne Jobpulje prioriterer miljø og beskæftigelse lige højt. Støttede projekter har derfor typisk både argumenteret for en væsentlig miljøeffekt og en reel jobskabelse

Grøn turisme på Møn Miljømedarbejder i Møns Turistforening

  • Løntilskud på 750.000 kr. til løn til ansat plus general-omkostninger i 2 år.
  • Et nyt varigt job samt et ukendt antal afledte job.

Dele af turistbranchen er meget interesseret i økologiske tiltag og grønne aktiviteter. Stadig flere begynder at tænke på at mindske erhvervets miljøbelastning, indføre miljømærkninger og skabe bedre muligheder for oplevelser i naturen. De taler om at etableres nye turistmål ved at fremvise og forklare konkrete lokale tiltag til gavn for miljøet på linie med de historiske turistattraktioner og museer. Nye miljøorienterede attraktioner kunne f.eks. være vindmøller, bio- gasanlæg, økologisk byggeri og bysamfund, rodzoneanlæg, butikker, restauranter og markedsdage med salg af økologiske varer samt økologiske besøgslandbrug.
   Det konkrete projekt på Møn ligger i forlængelse af flere års initiativer på området, hvor turistforeningen blandt andet har fået udarbejdet et katalog over feriehuse kategoriseret efter deres miljømæssige forhold. Om der er brugt sprøjtemidler i haven, om husets installationer er miljøvenlige, om der ryges i huset o.s.v. Grønne markedsdage er allerede blevet gennemført og i 1998 vil et Grønt Landsskue blive til i samarbejde med andre aktive på Møn, og være en del af projektet. Sådanne arrangementer har været i støbeskeen gennem længere tid og kan give inspiration uden for Møn. Af andre ideer kan især nævnes en miljømæssig styrkelse af lejrskoleaktiviteterne.

Møns Turistforening giver feriehusene "miljøsymboler" efter hvor miljøvenlige de er. I dette hus anvendes kun miljøvenlige rengøringsmidler. Der er vandmåler, vandsparende armaturer og ingen sundhedsskadelige byggematerialer. Huset er velisoleret og varmeforbruget oplyses i fyringssæsonen.

   Miljømedarbejderen skal styrke den generelle udvikling af bæredygtig turisme og gøre Møn til en „grøn destination", som forbillede for resten af Danmark. Projektet omfatter ud over det allerede nævnte en bred vifte af større eller mindre nye og igangværende aktiviteter. Bl.a. udvikling af et grønt koncept for besøgscenter på Møns Klint samt en lang række mindre tiltag, som til sammen viser en målrettet og koordineret indsats inden for hele turisterhvervet. Turistforeningen tror på, at projektet vil give et stort antal afledte job på Møn.
   Hvis projektet forløber som planlagt vil det få en markant demonstrationsværdi for turisterhvervet og forbedre turismens generelt dårlige rygte på miljøområdet. Projektet har desuden til sammenligning med lignende initiativer landet over en enestående bred opbakning fra de lokale borgere og organisationer.

Netværk for grøn erhvervsudvikling i Storstrøms Amt

  • Tilskud på 1.500.000 kr. over 3 år.
  • Ca. 2 nye job og 2 nyansættelser til varig erstatning for allerede ansatte, der vil indgå i projektet

Mange amter og kommuner arbejder i disse år på at forbedre miljøet. I visse tilfælde giver det nye job — eller flytter job inden for den offentlige administration. De samarbejder også i højere grad med private virksomheder til gavn for miljøet i lokalområdet. Borgernes og virksomhedernes krav om en aktiv miljøindsats fra amters og kommuners side er stigende. Især større kommuner sætter sådanne aktiviteter i gang, men det kniber for de mindre kommuner at finde pengene og følge med. Med netværk og samarbejde mellem kommuner, amter og virksomheder skaber alle parter et bedre grundlag for at fremme miljøinitiativerne i flere af landets mindre kommuner.
   I dette projekt skal Storstrøms Amt over 3 år etablere og drive et netværk bestående af virksomheder og myndigheder i amtet. Hovedvægten lægges på gensidig inspiration, dialog og erfaringsudveksling f.eks. i ERFA-grupper og forebyggende arbejde mellem myndighederne og de enkelte virksomheder. Gennem en konkret udveksling af erfaringer vil man styrke indførelsen af renere teknologi i private og offentlige virksomheder. Ligeledes vil netværket kunne styrke en generel grøn produktudvikling og markedsføring i området.
   Projektets langsigtede økonomiske bæredygtighed ligger i at de enkelte virksomheder ser en fordel i netværket og er villige til at betale for at deltage. De lokale offentlige myndigheder må også være villige til at bidrage til en fortsættelse af projektet. I den periode projektet kører, vil deltagelsen være gratis, men den enkelte virksomhed i nettet forpligter sig til at deltage i projektgrupper og bidrage til netværkets aktiviteter gennem en indsats internt på virksomheden. Da de lokale myndigheder har en stor interesse i nettet, bidrager de undervejs i projektet med en betydelig egenfinansiering.
   Hvis projektet udvikler sig som forventet af Storstrøms Amt, vil tilsvarende netværk i andre dele af landet kunne nyde godt af de erfaringer virksomheder, kommuner og amtet har høstet.


Økologisk tømmerhandel, Byens Genbyg på Nørrebro

  • Løntilskud på 750.000 kr. over 2 år til 2 faste medarbejdere
  • 3 varige job fra 1998 med 6-8 i løsere ansættelse som forventes at blive faste job på længere sigt

Der er ved at komme mange initiativer i gang som peger på fordelene ved at benytte økologiske byggematerialer eller genbruge det byggeaffald, som ellers belaster miljøet bl.a. ved at ende på lossepladser m.v. Især brugte byggematerialer har haft et stort uudnyttet potentiale, idet der efter en nedrivning af en ejendom er behov for en del sortering og håndtering inden materialerne igen er anvendelige til et nyt byggeri. Genbrug og økologiske byggematerialer skal gøre fremtidens byggeri mere bæredygtigt. Ganske vist arbejder mange kommuner med at fremme genbrugssystemer, men kun få steder har man fået etableret egentlige genbrugslagre for byggematerialer. Man savner således at gøre sådanne resurser kommercielle.

Der er store mængder af bygningsaffald, som vil kunne genbruges til nybyggeri.


   Københavns Miljø- og Energikontor vil nu etablere en økologisk tømmerhandel, Byens Genbyg på Nørrebro. Det skal dels fungere som genbrugsbutik for byggematerialer, og samtidig skabe kontakt til producenter af økologiske byggematerialer. Derudover vil de søge at opbygge et nedrivningshold, som skal sikre, at der tilvejebringes rigeligt med godt byggemateriale til salg i butikken. Her skal „gør-det-selv-ombyggeren" kunne finde en gammel fløjdør fra 1910, og her skal parcelhusejeren kunne få et alternativ til trykimprægneret træ og købe miljøvenlige malingstyper på linoliebasis. Man skal også kunne få sagkyndig bistand.

Det Økologiske Kolonihavehus fra 1997 er et eksempel på at kombinere genbrug og økologiske byggematerialer.


   Projektet vil desuden fremme folks forståelse for såvel genbrug som økologi i deres valg af byggematerialer. Med den økologiske tømmerhandel etableres et nødvendigt udstillingsvindue for disse varer, og interesse for at bygge på en mere bæredygtig måde, kan få et lokalt forum for erfaringsudveksling og vejledning i den korrekte benyttelse af materialerne.

Bycykel-service i REVA-Centret i København

  • Tilskud på 2.750.000 kr. over 3 år.
  • 5-8 varige job samt ca. 50 personer i jobtræning i projektperioden

Der køres for meget i biler i den indre by i København. Desværre hævder mange, at der ikke i øjeblikket er brugbare alternativer til at benytte egen bil, da den kollektive trafik ikke i tilstrækkelig grad opfylder alle behov.
   Til det formål at give den kollektive trafik et supplement blev det københavnske bycykelprojekt igangsat med 120 bycykelstativer ved stationerne og spredt i den indre by. Dette skulle give flere en mulighed for at benytte den kollektive trafik uden at sætte tid til i forhold til at benytte egen bil.
   Derudover skulle bycyklen give et tilbud til turister, der ønskede at se byen på egen hånd.
   Bycyklen gavner miljøet og er i kraft af en stor demonstrationseffekt et spændende initiativ, der har fået betydelig international opmærksomhed. Der er anskaffet 2200 cykler i systemet. Imidlertid er der mange eksempler på, at bycyklerne bliver mishandlet, stjålet eller af andre årsager ikke fungerer når man har brug for dem. Alt for mange cykler har løbende været ude af drift, hvilket har betydning for potentielle sponsorers interesse for at reklamere på cyklerne.
   En sikkerhed for at cyklerne er på gaden og fungerer vil fremme muligheden for at opnå et større antal sponsorfinansierede bycykler og derudover et sponsorfinansieret værksted og servicenetværk.
   Med dette projekt etableres i REVA-Centret København en serviceorganisation for bycyklen i København med værksted, service af cyklerne på gaden og afhentning af cyklerne, hvis de efterlades uden for det centrale København. Hidtil er cyklerne blevet repareret på fængselsværkstederne, men der har ikke været en organiseret overvågning af cyklerne på gaden.
   Med ét centralt værksted vil det også være lettere at gennemføre en samlet renovering i vinterhalvåret, så alle cykler kommer på gaden i brugbar stand i begyndelsen af april. På værkstedet vil der blive 5-8 faste job som skal stå for styringen af det daglige arbejde og beskæftige i alt ca. 50 personer i jobtræning over en treårig periode.
   Med projektet vil bycyklerne i højere grad end hidtil kunne blive det miljøvenlige offentlige transportsystem, som kan være koblet til den kollektive trafiks netværk og blive et reelt alternativ til brug af privatbiler i det indre København.


Car-sharing i Odense Bilklub

  • Tilskud på 600.000 kr. over 3 år.
  • Knap 2 varige job (forretningsfører og deltids kontorassistent)

Det kan synes selvmodsigende at støtte delebiler, når privatbilismen er miljøbelastende. Studier af delebil-klubber i udlandet viser imidlertid, at de mindsker bilkørslen og derfor gavner miljøet. Delebiler betyder nemlig, at mange familier ikke behøver erhverve egen bil, men kan klare sig med bilkørsel i langt mindre målestok.
   Erfaringer viser også, at har man en bil, så kører man — også når det ikke er nødvendigt. Til korte indkøbsture, hvor man havde bedre af at gå, impulsive småture, hvor man i stedet burde cykle samt længere ture, hvor man i mange tilfælde lige så godt kunne tage offentlige transportmidler. Med en delebilsordning eller carsharing kan kørslen begrænses til færre og planlagte ture. Ligeledes vil en centralt koordineret delebilsordning løbende kontrollere bilerne og garantere, at bilerne ikke har miljøskadelige fejl og sikkerhedsmæssige mangler.
   Med dette projekt skal der for alvor sættes kød og blod på de mange ideer om at begrænse privatbilismen. Projektet styres af den til formålet stiftede Odense Bilklub, men initiativtagerne er Odense Kommune, Odense Taxa og Miljøbutikken „Den Grønne Tråd" der også fortsat er samarbejdspartner.
   Målet er at konsolidere Odense Bilklub, som er Danmarks første Car-sharing-klub, så der kan videregives erfaringer til lignende aktiviteter landet over. Der er stor interesse for arbejdet i Odense — især fra andre større byer og fra Københavnsområdet. Det er en god ide at lade konceptet tage udgangspunkt i en privat virksomhed på almindelige markedsvilkår. Det vil være sundt på længere sigt at lade delebilsklubberne finde deres eget liv i konkurrence med leasing og almindelige udlejningsselskaber.
   Odense Bilklub har købt 4 små økonomiske og miljøvenlige biler samt en enkelt stationcar af hensyn til de særlige ønsker om plads — f.eks. ved indkøb i store mængder. Den store stationcar er desuden allerede i det spæde forår reserveret i det meste af sommerferieperioden.
   Der er i øjeblikket et halvt hundrede medlemmer (familier) med i samarbejdet, som alle hver især er uden egen bil, men samtidig har et behov for lejlighedsvis bilkørsel. Det forventes at der vil være det mindst det tredobbelte når projektet er afsluttet.
   En indmelding i klubben koster p.t. 3.000 kr., et medlemsskab koster 250 kr. pr. måned og bilerne kan bestilles og benyttes i et antal timer (20 kr./t), dage (165 kr./d) eller uger (950 kr./u). Endelig betaler brugeren 2,00-2,50 kr. pr. tilbagelagt kilometer. Udover de anførte priser, som gælder "første fører" i hver familie, så vil der være et depositum for familien på 2.000 kr. og mindre udgifter til indmeldelse og kontingent for familiens øvrige førere. Løseligt vil der i forhold til at have egen bil være penge at hente, hvis man har et lille kørselsforbrug, men det vil ikke kunne betale sig at være medlem, hvis man har et stort løbende kørselsforbrug.
   Mange familier må forventes at have en klar økonomisk interesse i at gå fra egen bil til en delebil, og derfor er der et økonomisk grundlag for varig beskæftigelse i at administrere organisationen. Jobpuljen har desuden støttet et delebilsprojekt i Nordjylland og i Københavnsområdet er yderligere et projekt på vej. Med denne vifte vil Jobpuljen anse landet for at være rimeligt dækket med demonstrationsprojekter inden for delebiler.


Uddannelse af grønne medarbejdere i UdDannelsesCenter (UDC) Billund

  • Tilskud på 908.600 kr. til uddannelse af 2 hold à 12 kursister og 6 virksomheder
  • På alle virksomheder opkvalificeres grønne medarbejdere til fremtidig miljøstyring

Mange virksomheder har behov og interesse for en bedre miljøstyring. Der er desuden behov for at uddanne ledige og folk som allerede er i beskæftigelse til at varetage disse opgaver.
   I dette projekt kobles de to behov. Uddannelsescenter Billund vil kvalificere ledige og allerede ansatte til at varetage og forbedre virksomhedernes miljøforhold. På denne måde minder projektet om de mange miljøstyringsprojekter virksomheder. Det særlige er imidlertid, at dette projekt desuden omfatter et kursusforløb, hvor alle kursisterne indgår i en ERFA-gruppe og opnår indsigt i at klare de miljøproblemer, som knytter sig til den virksomhed de skal arbejde på.
   Der er desuden det særlige plus, at virksomhederne og de ledige matches ved, at der opbygges et tæt forhold mellem medarbejder og virksomhed. Der vil indgå et projektarbejde på 8 uger, hvor den ledige og virksomheden gennemgår relevante miljøforhold og i en vis udstrækning tager hul på løsningen af de konkrete problemer, som virksomheden står med. Den ledige vil de fleste tilfælde desuden gennemføre kurset i et team sammen med en fastansat fra virksomheden, som også kan være med til at knytte samarbejdet tættere og derved sikre at den ledige opnår en varig ansættelse på virksomheden.
   Fremgangsmåden kan således i én operation aktivere og integrere en arbejdsløs i en virksomhed med henblik på at varetage relevant miljøarbejde og skabe en reel ny arbejdsplads. Modellen vil derfor være relevant for virksomheder, der ønsker en hurtig effekt af en miljøindsats, og derfor er villige til at betale for kursus og et varigt job til den ledige.
   Projektet bygger blandt andet på erfaringer fra et initiativ i Uddannelsescenter Billund vedrørende affaldshåndtering „cand skrald", som havde positiv miljø- og beskæftigelsesmæssig effekt. Dette projekt blev støttet af Grøn Aktivering, AF Vejle.


Foreningen Det Grønne Møbel

  • Max. 625.000 kr. i et halvt år
  • På længere sigt måske en række Job i organisationen selv — og en større afledt beskæftigelse i møbelsnedkerbranchen

Hvor finder man møbler, som både med hensyn til fremstilling og materialer kan siges at være bæredygtige? Hvorfor interesserer så få møbeldesignerne sig for at kombinere smuk formgivning og det miljømæssigt korrekte, så nydelsen og den gode samvittighed kan gå hånd i hånd? Disse spørgsmål forsøger Foreningen Det Grønne Møbel at tage fat om på en meget utraditionel måde.

En slængestol bliver til med stel af elmetræ.


   Centralt i Det Grønne Møbels arbejde ligger en målrettet indsats for at formidle budskabet om bæredygtige møbler og etablere et landsdækkende netværk inden for møbelsnedkerbranchen og designerverdenen med det formål at få igangværende og nye initiativer ind i mere kommercielle rammer. Foreningen vil således i foråret 1998 konsolidere sig i Århus omkring udviklingen af konceptet for en lokal grøn møbelproduktion og etablere lokalt produktionsnetværk og en organisering af markedsføring m.v. i København. Der er foreløbig etableret solide netværk i møbelsnedkerlaugene i de to byer. Det er desuden tanken at sprede ideerne så langt som muligt til andre regioner landet over og dermed gøre foreningen landsdækkende.

Slængestol - et "grønt møbel" af elmetræ med betræk af hør og uld designet af Lone Duus.

   Projektet udspringer af et arbejde på Århus Arkitektskole, hvor man siden 1994 under navnet Desilit (design, livscyklus, teknologi) har søgt at definere kriterierne for en bæredygtig produktion af møbler. Arbejdet fik en folkelig dimension, da projektgruppen i forbindelse med fældningen af de syge elme på Ingerslev Boulevard i Århus arrangerede Elmedagen — en festival, der på festlig måde oplyste bredt om historisk og bæredygtig træproduktion.
   I kølvandet på Elmedagen opstod Foreningen Det Grønne Møbel som rammen om en en møbeldesignkonkurrence, hvor der blev knyttet netværk mellem snedkere, møbelproducenter, designere og forbrugere, idet man her havde en lokal træresurse — i sig selv en af pointerne i arbejdet. Konkurrencen resulterede i en møbelkollektion, der har været udstillet flere steder i landet — senest på Kunstindustrimuseet i København i efteråret 1997.
   Ideen om en folkelig Elmedag som afsæt for det seriøse møbelarbejde blev i 1997 eksporteret til København, hvor byens Parkforvaltning gik aktivt ind i et samarbejde med foreningen om at etablere en Elmedag i Fælledparken. Foreningens logo — et enkelt træsnit af et træ, der fælles — vil mange københavnere nu kunne nikke genkendende til, idet det 1997-98 optræder som stempel på elmetræer, der skal fældes.
   Foreningen arbejder på at sammenfatte erfaringerne fra arbejdet i Århus og København i et mere generelt anvendeligt koncept, som de kalder Domino-modellen (Design og miljø i nærområder). Men budskabet om de grønne møbler er allerede kommet vidt omkring, og det synes som om elmetræerne fra Ingerslev Boulevard og Fælledparken har sat væsentligt dybere spor i folks bevisthed og gjort mere for at fremme tanken om bæredygtighed end deres kolleger som er faldet rundt om i skovene. Det kommende år vil vise, om projektet også kan tage skridtet fra det forskende og formidlende til en mere kommercielt bæredygtig håndværksbaseret møbelproduktion.

Viceværtsprojektet ved Det grønne Hus i Køge

  • 500.000 kr. over 2 år. heraf 100.000 kr. til information.
  • 1 varig ny stilling

Nutidens og fremtidens viceværter er meget anderledes end dem, der kendetegnede etageejendomme for få årtier siden. Der stilles større krav om miljøbevidsthed og effektivitet. Trappevask, fejning af fortorv, fjernelse af ukrudt og udskiftning af glødepærer i trappeopgange er ikke faldet væk, men arbejdsopgaverne indgår nu i et større kompleks af bygningsdrift og havepleje. Begge dele kræver grøn omtanke, og flere steder i landet arbejder forskellige grupper på at få flere „grønne gårdmænd" og miljøbevidste ejendomsfunktionærer, der er rustet til at leve op til de voksende krav om f.eks. resursebesparelser og miljørigtig affaldshåndtering.
   I Det Grønne Hus i Køge vil man se nøjere på den igangværende udvikling og derved opbygge en ekspertise, som kan komme andre viceværter og ejendomsfunktionærer til gode. Den nye medarbejder skal være vicevært for flere institutioner og målrette sin indsats for at finde relevante miljømæssige løsninger på problemer og iværksætte resursebesparelser hvor det er muligt. Ligeledes skal viceværten opsøge mere miljøvenlige alternativer til de nuværende arbejdsgange og derved være en aktiv fortaler for en løbende miljøindsats, som gennem besparelser og mere effektive metoder kan tjene sig selv ind.
   Udover det rent praktiske med bygningerne og de grønne områder, vil viceværten være formidler og konsulent. Ideer og erfaringer skal nå så langt ud som muligt og derved påvirke andre viceværter eller deres arbejdsgivere til også at tænke i miljørigtige baner. Erfaringerne skal også indgå i det lokale AMU-centers varmemesteruddannelse.
   Det Grønne Hus i Køge er startet som det lokale Agenda 21 Center, som ikke blot skal være et mødested, men især udvikle sig til et demonstrationsprojekt på miljø- og energiområdet. Både den lokale Agenda 21 medarbejder og den grønne guide i Køge arbejder i samme hus og der er grundlag for et konstruktivt sampil mellem husets medarbejdere.


Bryrupbanen Fra Silkeborg til Horsens

  • 2 mio. kr. over 3 år
  • 3 varige job

Cyklister og gående, handicappede i rullestole, børnefamilier med barnevogne og ryttere har alle sammen det til fælles at de gerne vil ud i naturen og nyde dens skønhed. At skabe de perfekte, smukke og naturlige rammer for sådanne ture og genskabe naturen hvor menneskets indgriben har frataget landskabet sin charme. Det er i sandhed en varig arbejdsopgave. I kraft af menneskets konstante ofte destruktive aktiviteter i naturen kan den synes uendelig.

Naturopretning og naturpleje vil være en betydelig del af arbejdet omkring Bryrupbanestien. På billedet ses midtjyskeå-mænd på arbejde.


   I dette tilfælde er der tale om at omskabe en 55 km. lang nedlagt jernbanestrækning fra Silkeborg til Horsens. Staten ejer arealet i form af Skov- og Naturstyrelsens lokale statsskovdistrikt, Silkeborg, som også er ansvarlig for projektet. Stien går igennem 5 kommuner (Silkeborg, Them, Brædstrup, Genved og Horsens) samt Århus og Vejle amt. De er alle aktive i projektet og interesseret i at forskønne ruten og skabe oplevelser og faciliteter på strækningen, så alle der færdes på ruten kan gøre det uden gener og med mulighed for at få store naturoplevelser i det smukke og varierede terræn. Derudover indgår Vejdirektoratet i denne meget brede gruppe af projektdeltagere. Alle deltagere bidrager desuden med en del af finansieringen.
   Der er i projektet især lagt vægt på vejbelægningen, da det på størstedelen af strækningen er dén, som sætter grænserne for hvem der kan færdes på stien. Især rytteres ubetænksomhed gør det nødvendigt at bruge store resurser på belægningen, så cyklister, barnevogne og kørestole kan færdes uden problemer. Mange steder vil naturen dog også skulle have en kærlig hånd, hvis fortids skønhed skal genskabes.
   Projektet vil også omfatte shelters og mulighed for overnatning samt bænke og borde til alle typer brugere, så også de handicappede eller ældre kan få en tur i det grønne og en bænk at hvile sig på med jævne mellemrum. Mere aktive familier med cykler og telte tilgodeses af andre typer faciliteter som også kan omfatte mindre afstikkere væk fra stien til mere stille lejrpladser. Statsskovdistriktet vil desuden anlægge multtoiletter og benytte dansk kærnetræ fra de lokale skove, ligesom man vil gøre alle faciliteter så handicapvenlige som muligt.
   Der er således tale om et projekt der spænder fra naturgenopretning til turisme og samtidig bliver et smukt element i det lokale trafiknet som et sikkert alternativ til at cykle på vejene sammen med bilerne. Selve anlægsarbejdet strækker sig over 3 år. Herefter vil 3 medarbejdere skulle tage sig af den fortsatte vedligeholdelse.

Miljøstyring på Bornholms Konservesfabrik

  • 210.000 kr. (70 % i løntilskud) over 1 år.
  • et nyt varigt job

Mange danske virksomheder leverer et kvalitetsprodukt, der fortsat efterspørges og værdsættes, men som af den ene eller anden årsag har fået sværere ved at konkurrere, fordi forbrugerne i de seneste år heldigvis er begyndt at foretrække produkter, som i fremstilling eller m.h.t. emballage synes mindre miljøbelastende. Dette forhold gør sig især gældende på fødevareområdet, men ses også i stigende omfang inden for andre brancher.

Den manuelle renskæring, "trimning", af torskelever, som letrøget og i egen olie er hovedbunden på Bornholms Konservesfabrik.

   Traditionel fiskekonserves bliver af mange resursebevidste forbrugere opfattet som et unødvendigt emballageforbrug, og på denne baggrund er det derfor ekstra vigtigt for virksomheder i denne branche at præcisere de miljøvenlige tiltag, der kan overbevise om, at varen er lige så miljøvenlig som tilsvarende alternativer.
   Sådanne virksomheder er pisket til at følge med udviklingen og synliggøre de yderligere miljømæssige hensyn alene for at kunne bevare en rimelig konkurrenceevne. Når det drejer sig om fiskekonserves på Bornholm er der yderligere vanskeligheder med at få tilført tilstrækkelige mængder råvarer med den rigtige kvalitet på de rigtige tidspunkter, begrænse energi- og vandforbruget og effektivisere transporten samt i det hele taget at udvikle sig i en del af landet som i forvejen er hårdt ramt på det økonomiske område, og derfor på mange andre områder risikerer at stå i stampe.

Torskeleveren skylles og saltes i de store kar inden den renskæres.

   På Bornholms konservesfabrik har der i mange år været gjort en indsats for arbejdsmiljøet og på det seneste er der desuden investeret i store miljømæssige forbedringer på virksomheden som helhed. Investeringer som næppe tjener sig hjem gennem en øget produktion eller ved at give mulighed for at forhøje priserne, men som alene skal styrke konkurrenceevnen.
   Imidlertid kan sådanne investeringer løbe løbsk uden en samlet koordineret miljøindsats på virksomheden. Med ansættelsen af en medarbejder til miljøstyring, forventes det at virksomhedens miljøprofil kan styrkes yderligere og de fremtidige miljøinvesteringer gøres mere effektive.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]