Forord
Der var en tid, hvor man diskuterede om virksomhederne skulle tage miljøhensyn, hvis det
kostede arbejdspladser. I dag er vi kommet betydeligt længere. Langt de fleste ved, at
hensynet til miljøet er helt nødvendigt, hvis vi ikke skal ødelægge vores fælles
fremtid. Den erkendelse er også ved at brede sig, at bedre miljø sagtens kan kombineres
med at skabe flere job i stedet for færre. Det er blevet naturligt at prioritere miljøet
højt og kæde det sammen med nye job. I mange brancher er skrappe miljøstandarder
forskellen på succes og fiasko. Det er nu den manglende miljøindsats, som i mange
tilfælde koster arbejdspladser. Som bevidste forbrugere er vi, når vi vælger bestemte
varer frem for andre, også med til at presse visse virksomheder til at satse på
miljøet.
Også på andre områder har verden forandret sig. Fra fortidens fokus
på klart adskilte problemer har vi lært at tænke i helheder og på tværs af grænser.
Den Grønne Jobpulje afspejler at vi har erkendt, at det er slut med at løse problemerne
hver for sig. Både miljøet og beskæftigelsen er centrale elementer i dagens Danmark og
der er brug for initiativer, som går på tværs af de kendte grænser. Det har hidtil
været svært. Når miljøet blev varetaget et sted og beskæftigelsen et andet, så kunne
de gode ideer ende mellem to stole.
Da Den Grønne Jobpulje i september 1997 åbnede for ansøgninger om
tilskud til varige ordinære job til gavn for miljøet var det nok de færreste der havde
forudset den overvældende interesse der viste sig. Over 400 ansøgninger på få måneder
taler deres klare sprog. Det er let for ansøgerne at kombinere en indsats for miljøet
med nye job. Det er langt sværere for Jobpuljens bestyrelse at vælge hvilke af de mange
gode ideer der skal støttes af jobpuljen og hvilke der må finde pengene fra anden side.
I første omgang er mange henvist til andre tilskudsordninger.
 |
| Grønne gårdmænd i en københavnsk baggårdsoase har mange forskellige opgaver, og står centralt, når miljøet skal fremmes i samarbejde med beboere og boligselskaber. |
At der kom så mange ansøgninger beror især på Jobpuljens
åbenhed. Der er ikke på forhånd sat grænser for hvilke typer projekter, som skal have
fortrin frem for andre. Jobpuljen vil ikke afskære gode ideer fra at komme frem i lyset
blot fordi de ikke er blevet prioriteret på en bestemt liste. Denne åbenhed har vist sig
at være en styrke. Det har givet en mangfoldighed af ideer til ny beskæftigelse inden
for snart sagt alle hjørner af Danmarks miljø. Bølgeenergi, svampedyrkning, renovering
af kloakker, alternativ bekæmpelse af hovedlus og naturgenopretning i en voldgrav på en
gammel herregård er nogle få eksempler på de mange og forskellige fagområder Jobpuljen
har stiftet bekendskab med i 1997 — selv om netop de valgte eksempler ikke lå inden
for det, vi endte med at støtte.
Rigtig mange gode ansøgninger har nemlig fået afslag, selv om de
beskrevne projekter både ville være en gevinst for miljøet og direkte eller på
længere sigt kunne skabe mere eller mindre varige job. Dette er beklageligt, men
nødvendigt. Det stod nemlig hurtigt klart for bestyrelsen, at blev Jobpuljens penge ikke
brugt med omtanke, så ville de ikke række ret langt med det store antal gode
ansøgninger. Derfor er alle projekterne blevet kritisk gennemgået og mange relativt gode
projekter er faldet igennem i den indbyrdes konkurrence.
Det har været inspirerende at læse ansøgningerne og mærke interessen
for at fremme miljø og beskæftigelse. Rundt omkring blomstrer det med aktiviteter, som
kæder nye job og et bedre miljø bedre sammen, og uanset om det resulterer i støtte fra
Jobpuljen, så afspejler aktiviteterne et vækstområde i hastig udvikling.
Jobpuljen er blevet en igangsætter for konstruktive og kreative tanker,
og jeg tror, at den kan medvirke til at få virksomheder, kommuner, amter og staten til at
tænke nye tanker om både miljøløsninger og beskæftigelsen. Vi har fået fantasien
frem og få ideerne til at blomstre — og det er en vigtig og meningsfyldt proces,
selv om vi langt fra kan støtte alt. Den indirekte effekt er heller ikke uden betydning.
Når tankerne er tænkt, forarbejdet er gjort, samarbejdspartnere taget i ed og
ansøgningerne er sendt afsted, så sker det en skønne dag at planerne bliver til
virkelighed. Også selv om det ikke blev med tilskud fra Jobpuljen.
Et meget håndgribeligt resultat af Jobpuljens tilskud i 1997 er
årsberetningens perlerække af projekter, der har fået tilskud. Projekterne vil i de
kommende år yderligere inspirere virksomheder og det offentlige til at lære af de gode
aktiviteter og til at få deres egne ideer gjort til virkelighed.
Jes Lunde
Februar 1998