[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Bevillingspraksis

• Miljøstyring på virksomheder
• "Sædvanlige arbejdsopgaver"
• Aktiveringsprojekter
• Samspil med andre støtteordninger
• Delpulje til Vejle Amt

Bestyrelsen har fra starten af været enig om ikke at prioritere særlige temaer for Jobpuljens midler, men har inviteret forholdsvis bredt til at indsende ansøgninger vedrørende miljøaktiviteter med varig beskæftigelse i. Til gengæld er der i programbeskrivelsen og i bestyrelsens praksis en række klare principper for, hvilke projekttyper, som foretrækkes. Men der skal ikke lægges skjul på, at Jobpuljen som en nyetableret ordning endnu er i en afsøgende fase, hvor den nærmere bevillingspolitik er under stadig udvikling.
   Helt overordnet ser Jobpuljen på to forhold ved vurdering af projekterne:
   Deres relevans for at beskytte og forbedre miljø, natur og ressourceforvaltning, og beskæftigelseseffekten (især antal varige job).
   Bestyrelsen har herunder foretrukket:

• Projekter, der indeholder varige ordinære job. Heri ligger, at ansøgeren har sandsynliggjort, at de job, der etableres i projektet, kan overleve, når tilskuddet fra jobpuljen løber ud. Det kan være kommercielle projekter, hvor der efter en startfase er forventninger om en indtjening, der gør projektet levedygtigt uden støtte. Eller det kan være i det offentlige, hvor myndigheden er indstillet på selv at betale projektets videreførelse, hvis det i en støttet prøveperiode viser sig at være en succes.
• Projekter, der er kommet over det forberedende, rent udviklingsmæssige eller eksperimentale stadium og nu skal realiseres som mere blivende aktivitet på et afklaret grundlag. I sådanne "udførende" projekter er både miljø- og beskæftigelseseffekt mere synlig og dokumenterbar, og demonstrationseffekten er derfor større.
• Projekter med en rimelig garanti for resultater. Selvfølgelig skal der tages chancer engang imellem tilskudsordninger har jo til en vis grad karakter af risikovillig kapital. Men risikoen for kuldsejling bør være minimeret, f.eks. ved at der deltager relevante samarbejdspartnere i projekterne, eller ved, at de har troværdige organisationer i ryggen.
• Projekter, der betræder ny jord. Tilskuddet skal være nødvendigt for at sikre, at nye ideer bliver realiseret. Derimod skal man i almindelighed ikke regne med støtte til projekter, som gennemføres masser af steder uden tilskud.
• Projekter, der tænker langsigtet, på tværs og i helheder. Tiden er løbet fra at løse miljøproblemerne sektorvis og isoleret fra den konkrete sammenhæng de indgår i.

  Heste til skånsom udkørsel og udslæbning kan fortsat have en rolle at spille inden for dansk skovbrug.

• Projekter, der både indebærer grøn jobskabelse og opkvalificering af den eksisterende arbejdskraft. Her kan man i flere tilfælde forbedre beskæftigelsesmulighederne for de vikarer, der indgår i kurserne, samtidig med at der sker en nødvendig efteruddannelse af det faste personale. Jobpuljens finansieringsbidrag vil typisk i disse tilfælde alene være rettet mod vikarlønningerne, mens institutionerne selv må betale for efteruddannelsen af deres personale.
• Projekter med en rimelig egen- og/eller medfinansiering. Virksomheder og offentlige myndigheder må som hovedregel regne med at skulle dække mindst halvdelen af projektomkostningerne selv. Er dette ikke tilfældet, svækker det alt andet lige tilliden til, at projektet kan videreføres på sit eget finansielle grundlag efter tilskudsperiodens udløb.

Af ovenstående kan desuden udledes, hvilke projekter, som ikke bør søge om støtte i Jobpuljen. Bestyrelsen har som hovedregel sagt nej til følgende typer af ansøgninger:

• Forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter. Jobpuljen finder det rigtigere at denne typer af projekter vurderes og i givet fald støttes i det faglige regi, der også er kompetent til at vurdere projekternes relevans og følge op på dem. Til gengæld åbner det op for et samspil med Den Grønne Jobpulje, idet jobpuljen så kan træde til, når ideerne efter afslutning af denne projektfase, skal realiseres.
• Ansøgninger, der er indsendt af en isoleret enkeltperson uden netværk.
• Ansøgninger, der direkte ligger under andre støtteordninger. Jobpuljen indgår imidlertid gerne i samfinaniseringsmodeller med andre tilskudsgivere, der hvor der er en delvis overlapning af interesseområderne.
• Ansøgninger om støtte til myndigheders og virksomheders sædvanlige arbejdsopgaver (se nedenfor).
• Endelig følger det af de såkaldte de minimisregler, at Jobpuljen ikke kan yde støtte til projekter inden for landbrug, fiskeri, transportarbejde, kul, stål og skibsproduktion. For andre sektorer indebærer reglerne et tilskudsloft på 100.000 ecu eller ca. 750.000 kr. Jobpuljen undersøger i øjeblikket mulighederne for at få EU-kommissionens godkendelse ("notifikation") til at fravige disse regler for bestemte projekttyper.

Miljøstyring på virksomheder

En særlig kategori af sager udgøres af ansøgninger fra virksomheder, der søger støtte til indførelse af miljøstyring/ miljøledelse. Der har tidligere været mulighed for, at mindre og mellemstore virksomheder kunne opnå et tilskud til sådanne projekter fra Miljøstyrelsen en ordning, der blev administreret af styrelsens kontor for renere teknologi. Tilskuddet var som hovedregel på 50 % af udgifterne til projektforløb på omkring et år med et loft på 400.000 kr. (300.000 kr. for visse brancher), under en række forudsætninger, herunder, at der skete nyansættelse af en medarbejder i forbindelse med projektet, samt at medarbejderne i virksomhedens samarbejdsudvalg havde tilsluttet sig projektet.
   Ordningen blev vurderet som en succes. Den var stor søgning efter midlerne, og projekterne blev i de fleste tilfælde gennemført efter planen. Endelig viste erfaringen, at den nyansatte medarbejder i næsten alle tilfælde forblev ansat på virksomheden efter projektperiodens afslutning.
   I slutningen af 1996 løb ordningen tør for penge, men modtog fortsat ansøgninger, idet man håbede, at der ville blive tilført nye midler på et senere tidspunkt. Ved Jobpuljens start i september 1997 lå Miljøstyrelsen inde med 73 af denne slags ansøgninger, og det blev aftalt, at sagerne efter virksomhedernes accept blev oversendt til Jobpuljen. Styrelsens kontor for Renere Teknologi bistod i disse sager med sagsforberedelsen.
   De 73 sager blev behandlet på Jobpuljens første bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen vedtog som generel retningslinje for denne sagskategori at yde et løntilskud på 70 % af de interne lønudgifter i et år, dog max. 250.000 kr. Tilskuddet er således sat lavere end efter den hidtidige ordning ud fra den betragtning, at miljøstyring nu er blevet et velkendt fænomen på danske virksomheder, og at virksomhedernes egeninteresse i projekterne også i dag er mere veldokumenteret, hvorfor behovet for et substantielt statstilskud er mindre.
   Jobpuljen har fortsat den hidtidige praksis for denne projekttype med at sikre sig, at virksomheden ikke har væsentlige udeståender med miljø- eller arbejdsmiljømyndighederne, ligesom der stilles betingelse om medarbejderinddragelse og nyansættelse af en medarbejder efter bevillingstidspunktet.
   Der er i alt i 1997 ydet 79 tilskud på i alt 18,7 mio. kr. til sådanne projekter.
   Enkelte ansøgninger vedr. udvikling af miljøstyring på brancheniveau har Jobpuljen derimod afslået, da der findes en selvstændig støtteordning hertil, der administreres af Miljøstyrelsens Industrikontor i samarbejde med Erhvervsfremmestyrelsen. Det har således ikke været et tilstrækkeligt argument for Jobpuljen, at denne ordning har måttet afslå en række projekter på grund af utilstrækkelige midler.
   Jobpuljen vil løbende tage op til vurdering, om der fortsat skal ydes generelt tilskud til miljøstyringsprojekter i mindre og mellemstore virksomheder, eller om det på et tidspunkt må siges at være blevet så udbredt, at det ikke længere kan begrunde automatiske statstilskud. Når retningslinjerne for programmet for Renere Produkter, som i øjeblikket behandles i Folketinget, er endeligt fastlagt, vil Jobpuljen desuden i en dialog med kontorerne i Miljøstyrelsen sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de støtteordninger, der har midler til miljøstyringsprojekter.

"Sædvanlige arbejdsopgaver"

Jobpuljen støtter ikke myndigheders og virksomheders udførelse af deres sædvanlige arbejdsopgaver. Til disse hører også opgaver, som ikke hidtil har været udført, men som i kraft af udviklingen i samfundet, bliver en naturlig del af myndighedens eller virksomhedens almindelige virke.
   Dette er naturligvis et begreb med en vis elastik i. Mange opgaver taber i prioriteringen ved den kommunale budgetlægning, hvorefter man ved en ansøgning til jobpuljen kan henvise til, at de kun bliver gennemført, hvis der opnås ekstern finansiering. Jobpuljen ser det imidlertid ikke som sin opgave at bidrage til finansieringen af forholdsvis almindelige kommunale opgaver, som andre steder gennemføres uden tilskud, hvis der ikke er et stærkt element af nytænkning i projektet.
   Grænserne herfor flytter sig hele tiden. For få år siden var det nytænkende at være "gammeldags", når det handlede om at bruge mekanisk renholdelse og ophøre med at bruge sprøjtegifte, når ukrudtet skulle holdes nede. I dag er det så udbredt, at det ikke i sig selv kan begrunde særligt tilskud.
   Jobpuljen har desuden afslået en række ansøgninger fra offentlige myndigheder og institutioner, der under parolen "fej for egen dør", vil arbejde på at gøre den daglige drift mere miljøvenlig. Selv om der her ikke er tale om lovbundne opgaver, og selv om langt fra alle kommuner er lige ihærdige på dette felt, har Jobpuljen fundet, at man i dag med rette må kunne forvente en vis indsats af denne type fra det offentlige, uden at det forudsætter særlige statstilskud.

Aktiveringsprojekter

En del af de ansøgninger, som Jobpuljen modtager, drejer sig om beskæftigelse på særlige vilkår overheadudgifter ved puljejob, aktiveringsordninger osv.
   Hovedsigtet med Jobpuljen (jf. bemærkningerne til lovforslaget) er at fremme skabelsen af nye varige ordinære job. Sigtet er altså ikke primært at gøre en indsats for at aktivere kontanthjælpsmodtagere eller langtidsledige en opgave, som arbejdsmarkeds- og socialsystemet må skønnes at være bedre rustet til.
   Jobpuljen har derfor ikke støttet projekter, hvis primære kvalitet lå i aktivering. Derimod har jobpuljen fundet det rigtigt at støtte projekter, der kombinerer en aktiveringsindsats med oprettelsen af ordinære job i løsning af vigtige nyskabende miljøopgaver. I disse tilfælde har Jobpuljen typisk givet et tilskud, der svarer til de ordinære job.

En væsentlig del af ansøgningerne til Den Grønne Jobpulje har drejet sig om miljøstyring.

   Som et eksempel kan nævnes tilskud til REVA-center Storkøbenhavn, der nu skal stå for reparation og vedligeholdelse af de københavnske bycykler en opgave, som hidtil ikke har været organiseret tilfredsstillende. Den skal nu løses i et samspil mellem en lille gruppe almindeligt ansatte medarbejdere og en større gruppe medarbejdere, der er under revalidering og er beskæftiget på særlige vilkår.
   Omvendt har Jobpuljen givet afslag til ansøgninger om løsning af forholdsvis almindelige arbejdsopgaver for ansøgerne f.eks. etablering af legepladsfaciliteter i skolegårde og lignende samt naturpleje i skovdistriktet, som skulle udføres af arbejdshold inden for aktiveringsordningen under ledelse af en projektleder.

Samspil med andre støtteordninger

Da Den Grønne Jobpulje er en tematisk meget bred støtteordning, opstår der jævnligt spørgsmål om, hvorvidt et projekt i højere grad hører hjemme i en anden tilskudsordning. Det har stor betydning for vurderingen af den enkelte ansøgning, om den naturligt hører under en anden støtteordning, og derfor ikke kan opnå tilskud fra Den grønne Jobpulje. I virkelighedens verden er det dog sådan, at langt de fleste projekter breder sig over en række mulige tilskudsordninger, og det er derfor vigtigt, at ansøgerne orienterer sig om mulighederne for at opnå en delfinansiering fra anden side. I langt de fleste tilfælde vil det lette ansøgeren i arbejdet for at opnå tilskud at beskrive projekterne, så det bliver tydeligt hvilke elementer der knytter sig til hvilke tilskudsordninger.
   Jobpuljen er meget opmærksom på, at der er et fornuftigt samspil mellem de forskellige støtteordninger, og vil normalt afvise at støtte projekter, der entydigt hører hjemme i andet regi, f.eks. løntilskud til en naturvejleder, men det vil næppe være muligt at formulere en generel regel for sagernes rette placering.
   I nogle tilfælde vil overlappende interesser kunne tale for en samfinansiering af enkelte projekter. Det er imidlertid værd at bemærke, at medfinansiering fra andre statslige tilskudsordninger ikke på samme måde som en egenfinansiering eller lokal medfinansiering kan tages som udtryk for projekternes soliditet eller langsigtede økonomiske bæredygtighed, hvorfor en støtte fra Den Grønne Jobpulje uanset tilskud fra anden side kan være betinget af , at der også er egenfinansiering eller lokal medfinansiering.

Delpulje til Vejle Amt

Ifølge Jobpuljens lovgrundlag kan bestyrelsen afsætte delpuljer til særlige grupper af projekter og delegere beslutningskompetencen til andre kompetente organer for disse delpuljer.
   Dette er sket i et tilfælde, idet det regionale arbejdsmarkedsråd for Vejle Amt har fået delegeret beslutningskompetencen vedrørende ansøgninger for Vejle Amt 1998-1999 inden for en samlet ramme på 10 mio. kr. Baggrunden herfor er, at arbejdsmarkedsrådet 1996-97 under overskriften "Grøn Aktivering" rådede over en tilsvarende pulje fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, og at den foreløbige afrapportering af forløbet tydede på et vellykket forløb.
   Den Grønne Jobpulje fandt det derfor fornuftigt at give mulighed for at fortsætte arbejdet i Vejle Amt, således at der også opnås erfaringer med en regional styring af midlerne. Jobpuljen har imidlertid ikke generelt åbnet for regionale delpuljer.
   Jobpuljen og RAR-Vejle vil holde tæt kontakt med henblik på at drage nytte af hinandens erfaringer.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]