Den Grønne Jobpulje 1997
Juni 1997 vedtog Folketinget „lov om puljen til grøn beskæftigelse". Loven var
en udmøntning af Finanslovsaftalen for 1997 mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Kort
efter vedtagelse af loven udpegede miljø- og energiministeren en bestyrelse for puljen,
og arbejdet med at få etableret et nærmere bevillingsarbejde gik i gang.
Resultatet blev, at ministeren i august 1997 udstedte 2 bekendtgørelser
om administration af Jobpuljen og forretningsorden for bestyrelsen, samt at bestyrelsen
vedtog en programbeskrivelse for Jobpuljens bevillingspolitik.
Sekretariatet kunne derefter 1. september udsende en vejledning om
Jobpuljen og annoncere i dagspressen, at der var åbent for at interesserede kunne
indsende ansøgninger.
De nævnte papirer er alle optrykt som bilag til årsberetningen.
Det Grønne sekretariat
Den Grønne Jobpulje adminstreres af Det Grønne Sekretariat i
Miljøstyrelsens økonomikontor. Sekretariatet blev etableret samtidig med jobpuljen
sommeren 1997 og fik desuden overdraget ansvaret for administration af Den Grønne Fond.
De 3 ansatte i det tidligere sekretariat for Den Grønne Fond — der var placeret i
Landsplanafdelingen i Miljø- og Energiministeriets Departement — flyttede med over i
Det Grønne Sekretariat.
Sekretariatsleder er cand. scient.pol. Vagn Jelsøe, der siden 1994 har
haft ansvaret for administration af Den Grønne Fond. Der er derudover pt. 8 medarbejdere
i sekretariatet: 2 AC’er og en kontormedarbejder til hver støtteordning, en
journalmedarbejder og en midlertidig studentermedhjælp.
I 1997 har opgaverne vedr. Den Grønne Jobpulje været varetaget af
fuldmægtig cand. jur. Tove Jensen, forstfuldmægtig Flemming Bo Petersen og
afdelingsleder Inga Eskildsen.
Det har været en stor fordel ved opbygningen af jobpuljens
administration at kunne trække på erfaringerne fra Den Grønne Fond, idet de to
ordninger bygger på de samme principper: De er ledet af selvstændige politisk udpegede
bestyrelser, men administreret af en enhed i ministeriet.
Også indholdsmæssigt er der en vis overlapning mellem de to ordninger,
der begge sigter meget bredt og tværgående på miljøområdet. Men samtidig supplerer de
to ordninger hinanden godt: På den ene side Den Grønne Fond, der retter sig mod
græsrodsverdenens folkeoplysende projekter vedr. økologi og bæredygtig udvikling og kun
sjældent støtter myndigheder — og slet ikke må støtte erhvervsvirksomhed. På den
anden side Den Grønne Jobpulje, der netop har myndigheder og virksomheder som de
vigtigste målgrupper, idet jobpuljen lægger stor vægt på projekternes langsigtede
økonomiske bæredygtighed, og derfor kun sjældent vil bevæge sig ind i den mere
idealistiske græsrodsverden uden egne indtjeningsudsigter i det lange løb.
Men selv om det fælles sekretariat kan give „kunderne" råd
om, hvad der er den rette adressat for deres ansøgning (det gælder jo i øvrigt også,
hvis det er en helt anden støtteordning), og i et vist omfang omdirigere forkert
indsendte ansøgninger, skal det understreges, at de to støtteordninger kører hver deres
selvstændige liv og ledes af to forskellige bestyrelser.
Sagsbehandlingen
Ifølge bekendtgørelsen for Den Grønne Jobpulje skal ansøgninger, der
er modtaget senest 4 uger inden et bestyrelsesmøde, så vidt muligt behandles på det
pågældende møde, og senest på det efterfølgende bestyrelsesmøde.
I overensstemmelse hermed blev der i efteråret 1997 fastlagt 3
bestyrelsesmøder og udmeldt ansøgningsfrister 4 uger forud for disse.
På grund af den overvældende mængde af ansøgninger, har det
imidlertid ikke været muligt at behandle alle ansøgningerne til det førstkommende møde
efter ansøgningsfristerne. Såvel bestyrelse som sekretariat har haft en
kapacitetsgrænse på omkring 7o sager pr. møde. 73 sager vedr. miljøstyring i mindre
virksomheder blev oversendt fra Miljøstyrelsens kontor for Renere Teknologi og behandlet
ved første møde i jobpuljen. Af de ansøgninger, der er indsendt direkte til Den Grønne
Jobpulje har ca. 2/3 af ansøgningerne måttet ligge over til et efterfølgende
bestyrelsesmøde. Herunder har stort set alle sager modtaget i november ved årets sidste
ansøgningsfrist måttet vente med at blive behandlet til to bestyrelsesmøder 29. januar
og 4. februar 1998, hvortil der ikke er blevet udmeldt ansøgningsfrister.
Det er Jobpuljens håb, at situationen herefter vil stabilisere sig. I
modsat fald må det overvejes, hvorledes den fremtidige kapacitet kan udvides.
Sekretariatet har i sin sagsbehandling bestræbt sig på at i
nødvendigt omfang at indhente faglige vurderinger af de enkelte ansøgninger fra
relevante fagkontorer i Miljøstyrelsen og det øvrige Miljø- og Energiministerium. Der
er desuden etableret kontakter i Strukturdirektoratet, Bygge- og Boligstyrelsen og
Arbejdsministeriet. Foruden at bidrage til faglig kvalificering af sagsbehandlingen, skal
kontakterne sikre koordination mellem de forskellige lovbestemte tilskudsordninger.
Men det må understreges, at sekretariatet ikke har kapacitet til en
nærmere faglig dialog eller opfølgning i forhold til de enkelte projekter. En sådan må
sikres ved at stille krav til de enkelte projekter om at etablere relevante følgegrupper
og om at afsætte ressourcer til formidling af projektresultaterne.
Afslagene
 |
| Markedsdage kan både formidle økologiske ideer og i sig selv være en attraktion, der lokker turister til området. |
Jobpuljen har givet tilskud til 28 % af de ansøgninger, som er tilsendt Jobpuljen
direkte. På beløbssiden har der været søgt om 5 gange så stort et beløb, som der er
givet i tilskud. Udover denne statistik må man dog ikke glemme de 73 sager vedr. miljø
og arbejdsmiljø i mindre virksomheder, som Jobpuljen fik oversendt fra Miljøstyrelsens
kontor for renere teknologi (og som på nær ganske enkelte undtagelser alle resulterede i
en bevilling).
Det kan derfor være vigtigt at understrege, at hovedparten af de
modtagne ansøgninger har vedrørt seriøse og relevante projekter, der blot faldt uden
for jobpuljens tilskudskriterier. Specielt har kravet om langsigtet økonomisk
bæredygtighed været et problem i de mange projekter, der har handlet om konkrete anlæg
eller tidsbegrænsede aktiviteter.
Ansøgningsbunken har således været et omfattende vidnesbyrd om det
store potentiale for grøn beskæftigelse både i erhvervslivet og i det offentlige, hvis
man kunne finde pengene til det. Jobpuljen har ikke set det som sin opgave at være en
generel suppleringskilde for offentlige anlægsudgifter eller almindelig virksomhedsdrift.
Puljen har fundet det rigtigere med sine begrænsede midler at koncentrere kræfterne om
eksemplariske projekter med stor levekraft, men det reelle behov for grøn beskæftigelse
er langt større.
Selve eksistensen af en støtteordning kan imidlertid forhåbentlig
stimulere til, at der bliver formuleret projekter, der bliver realiseret også uden
støtte fra Jobpuljen.
Visionerne for 1998
Efteråret 1997 har været præget af problemerne med at overkomme den
store sagsmængde i en etableringsperiode. 1998 burde herefter kunne blive et år med
stabilisering, hvor rammerne om ordningen kommer endeligt på plads.
Der skal således sikres en løbende evaluering af ordningen ved
tilknytning af en fast ekstern evaluator, der kan følge såvel bevillingspolitikken som
de støttede projekter og vurdere effekten af Jobpuljen.
Det skal desuden overvejes om man skal forsøge at få udvidet
Jobpuljens adgang til at støtte erhvervsvirksomhed, således at den såkaldte de minimis
grænse på 100.000 ECU pr. erhvervsvirksomhed søges ophævet eller gøres mere fleksibel
på udvalgte områder. Jobpuljen vil nærmere vurdere på hvilke erhvervsområder, der er
særligt behov for en sådan udvidet støtteadgang.
Endelig vil Jobpuljen overveje, om der er behov for en mere
selvstændigt udfarende rolle — f.eks. i form af konkurrencer, konferencer eller
lignende, evt. i samarbejde med Den Grønne Fond.