Pendlerplaner i Hillerød

Sammenfatning

1.1 Pilotstudiet på ATP
1.2 Internationale erfaringer med pendlerplaner
1.3 Anbefalinger

Den stigende biltrafik fører til stadigt større miljø- og sikkerhedsmæssige problemer og giver i stigende omfang kapacitetsproblemer. En stor del af trafikken er pendling, dvs. transport til og fra arbejde.

I erkendelse af denne udvikling har man i for eksempel Holland og England arbejdet med transportplaner for virksomheder - eller pendlerplaner. Der begynder nu også at være en interesse for pendlerplaner i Danmark. Dette rejser en lang række spørgsmål om udarbejdelse af pendlerplaner, såsom:

• Hvilke aktører er relevante og hvor stor indsats kræver arbejdet?
• Hvordan kan man tilrettelægge arbejdsprocessen?
• Hvordan kan man få virksomhederne med på ideen?
• Hvilket indhold skal der være i den færdige pendlerplan?
• Hvilke succeskriterier og faldgruber er der i processen?

Gennem projektet Bæredygtig mobilitet i Hillerød, som denne rapport er en del af, er der indsamlet erfaringer med pendlerplaner. Dette er sket gennem et pilotstudie på virksomheden ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension), en studietur til Holland, hvor man har arbejdet med pendlerplaner gennem flere år, og gennem indsamling af relevant litteratur.

Et vigtigt element i projektet har været at skabe et samarbejde mellem forskellige interessenter. Følgende parter har derfor deltaget:

• Miljøstyrelsen
• Hillerød Kommune
• Hillerød Erhvervsråd
• Privatbanerne i Hillerød
• Banestyrelsen
• DSB S-tog
• HT
• ATP, som har været pilotvirksomhed i projektet

Projektets resultater beskrives kortfattet i denne rapport og afsluttes med anbefalinger til arbejdsprocessen og eksempler på indhold i pendlerplaner.

1.1 Pilotstudiet på ATP

Pilotstudiet på ATP blev gennemført i perioden fra maj 1997 til oktober 1998 med det hovedformål at indhente erfaringer med at udarbejde pendlerplaner. Pilotstudiet har omfattet undersøgelse af transportvaner, analyse af trafikale, fysiske og organisatoriske forhold samt udarbejdelse af et oplæg til pendlerplan for ATP.

De mange parter, der har bidraget til pilotstudiet, har gjort det muligt allerede nu at finansiere tiltag som firmacykler, vareprøver (gratis rejser i tog med eller uden cykel), cykelværksted og samkørselsordning. Desuden undersøges muligheden for at forbedre busbetjeningen og anlægge en cykelsti på en del af den ca. 5 km lange strækning mellem ATP og Hillerød Station.

Pilotstudiet er evalueret blandt andet ved, at 100 af de 540 ansatte på virksomheden har vurderet formidlingen af projektet samt projektets indflydelse på egne transportvaner. Evalueringen har været overvejende positiv og følgende svarfordelinger kan fremhæves:

• 94% af svarpersonerne føler sig godt eller særdeles godt orienteret om formål og baggrund for projektet samt de besluttede tiltag

• 87% synes, at det er relevant eller særdeles relevant at ATP beskæftiger sig med de ansattes trafik mellem bopæl og arbejde

• 51% vurderer, at projektet måske kan påvirke egen transport mellem bopæl og arbejde

De angivne svar skal ses i sammenhæng med de ansattes nuværende transportvaner, hvor næsten 3 ud af 4 ansatte er bilister enten som chauffører eller passagerer, og 20% af bilisterne ikke har noget ærinde på turen til og fra arbejde.

1.2 Internationale erfaringer med pendlerplaner

Studieturen og gennemgangen af litteratur viser generelt, at arbejde med pendlerplaner kan være et effektivt middel til at reducere pendlertrafikken i bil.

Der kan anvises en række succeskriterier og faldgruber på baggrund af de internationale erfaringer og heriblandt skal fremhæves følgende:

• Samarbejde er en absolut forudsætning for, at pendlerplanen skal blive en succes. Det betyder, at alle niveauer i virksomheden skal inddrages, og at virksomheden skal samarbejde med myndigheder, transportselskaber og eventuelle andre organisationer.

• Det er vigtigt at tage udgangspunkt i traditionerne på den enkelte arbejdsplads og i dens struktur.

• Information rettet mod både ledelse og ansatte er vigtig i alle faser. I denne sammenhæng er nyansatte en vigtig målgruppe.

• Medarbejdere, der allerede i dag cykler eller rejser kollektivt, skal så vidt muligt tilgodeses ved tiltag i pendlerplanen.

• Der skal lægges vægt på frivillighed gennem projektet.

1.3 Anbefalinger

Arbejdet med pendlerplaner foreslås at involvere tre hovedaktører: Igangsætteren, Virksomheden og Baggrundsgruppen. De indsamlede erfaringer tyder på, at igangsætteren typisk er en kommune, et amt eller et trafikselskab. I baggrundsgruppen kan der være repræsentanter fra trafikselskaber, regionale og kommunale erhvervsråd, samt andre med interesse for pendlingen.

Projektet har anvist forslag til aktiviteter, der skal gennemføres af de tre hovedaktører.

Aktiviteterner foreslås i følgende faser:

• Forberedelsen
• Kontakt og aftaler
• Analyse
• Beslutning
• Opfølgning.

Omfanget og dermed ressourceforbruget ved de forskellige aktiviteter vil naturligvis være betinget af for eksempel virksomhedsstørrelse.

Igangsætteren indtager en nøgleposition gennem projektets forskellige faser. I forberedelsesfasen skal igangsætteren fastlægge egne mål og ambitionsniveau bl.a. ud fra dialog med baggrundsgruppen. Der skal desuden udarbejdes konkret, letlæseligt materiale, der kan bruges i kontaktfasen til virksomhederne.

I analysefasen undersøger igangsætteren i samarbejde med virksomheden de ansattes transportvaner og de forhold på virksomheden, der har betydning for pendlingen. Igangsætteren opstiller og vurderer forskellige tiltag i samarbejde med virksomheden og baggrundsgruppen.

I beslutningsfasen udarbejdes selve pendlerplanen, idet der som udgangspunkt skabes enighed om hvilke tiltag, der passer til de ansatte på den konkrete virksomhed.

I opfølgningsfasen udarbejder igangsætteren sammen med virksomhed og baggrundsgruppe en strategi for opfølgning på pendlerplanen. Der kan f.eks. laves løbende målinger på nøgletal som f.eks. de ansattes fordeling på transportmiddelvalg.

I alle faser indgår information og anden kontakt til de ansatte som en væsentlig aktivitet.

Hvis igangsætteren skal lave pendlerplaner på flere virksomheder kan disse inddeles i forskellige transportprofiler. Her kan kriterierne for inddeling være tilgængelighed til kollektiv trafik, de ansattes bopælsfordeling og andet med betydning for valg af tiltag.

Baggrundsgruppens væsentligste opgaver er at stå til rådighed for dialog med igangsætteren og yde støtte til forskellige tiltag, der forventes at være effektfulde på den enkelte virksomhed. Behovet for dialog gennem projektets faser vil afhænge af flere forhold - for eksempel igangsætterens institutionelle tilknytning. Hvis igangsætteren er et kommunalt pendlerkontor, som skal lave pendlerplaner for flere virksomheder, er baggrundsgruppens indsats i forhold til den enkelte pendlerplan begrænset. I alle tilfælde skal baggrundsgruppens mål og ambitionsniveau opgøres, og det skal vurderes hvilke tiltag, baggrundsgruppen kan støtte.

Virksomheden inddrages først, efter at igangsætteren har udført det forberedende arbejde. Herefter kontaktes virksomhedens ledelse, som i samarbejde med igangsætteren fastsætter mål og ambitionsniveau for arbejdet med pendlerplanen. Virksomheden udvælger kontaktpersoner og deltager i møder med igangsætteren og evt. andre interesserede virksomheder. Det er vigtigt, at ledelsen sammen med igangsætteren fastholder entusiasmen omkring projektet, med mindre der i organisationen er andre ildsjæle med den nødvendige tid og kompetence.

I analysefasen er ledelsens væsentligste opgave at motivere de ansatte til at deltage i undersøgelser af pendlervaner. Her er det vigtigt, at ledelsen forklarer de ansatte hvilke mål, virksomheden forventer at nå. Virksomhedens indsats i analysefasen vil være betinget af, om det vælges at plukke tiltag ud fra igangsætterens materiale, eller om virksomheden ønsker at lade de ansatte selv finde frem til relevante tiltag.

I beslutningsfasen udvælger kontaktpersonerne og igangsætteren i fællesskab de tiltag, der ønskes gennemført på virksomheden. Her kan ledelsen motivere de ansatte ved selv at deltage i kampagneaktiviteter o.a. I opfølgningsfasen fastlægges, om der skal laves eftermålinger eller andet for at holde gejsten oppe. Her har virksomheden desuden mulighed for at bruge pendlerplanen i sin markedsføring.

Projektet beskriver eksempler på målsætninger, inddragelse af ansatte, transportvaneundersøgelser og disponering af pendlerplaner, der kan virke som inspiration. Forslaget til disponering af pendlerplanen, der er vist i Figur 0.1, sammenfatter de resultater, der opnås gennem arbejdsprocessen.

Figur 1.1. Forslag til disponering af pendlerplanen.

En forudsætning for at skrive planens introduktion er, at parterne fra starten har truffet klare aftaler om fælles mål og ambitionsniveau.

Beskrivelsen af virksomheden og dens rammer for pendlingen omfatter resultater fra transportvaneundersøgelsen og analysen af virksomhedskarakteristika. Her lægges der desuden vægt på at undersøge de ansattes holdning til forskellige tiltag samt til projektet som helhed.

I afsnittet om målsætninger og indsatsområder relateres virksomhedens konkrete mål til de målsætninger, der findes i for eksempel de nationale handlingsplaner.

Dernæst følger en beskrivelse af de udvalgte projektforslag, hvor der er opnået tilsagn om økonomisk støtte fra baggrundsgruppen.

Dette udgør grundlaget for en etapeopdelt handlingsplan, der bl.a. omfatter beskrivelse af organisation, budget og tidsplan.

Endelig følger en beskrivelse af en proces for justering og øvrig opfølgning, som den er vedtaget i samarbejde mellem virksomhed, igangsætter og baggrundsgruppe.