Miljøledelse i Asfaltbranchen

Bilag 4:
Metode til prioritering af miljøindsatsen

Råvarer og hjælpestoffer
Manglende data
Myndighedsmæssige forhold
Planlægning og driftsstyring
Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Appendix 1
Appendix 2
Appendix 3
Anvendt litteratur og lister
Energiforbrug
Vandforbrug
Emission af dampe, gasser, aerosoler og lugt
Støvemissioner
Støj og vibrationer
Spildevand, perkolat og jordforurening
Affald

4.1. Introduktion

Denne metode til prioritering af miljøindsatsen bygger dels på datagrundlaget, der genereres af Miljørapporteringssystemet, dels på erfaringer fra branchens forebyggende miljøarbejde samt eksisterende muligheder for at indføre forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere teknologi.

Metoden omfatter kun prioriteringen af miljøindsatsen på anlægsområdet, dvs. asfaltproduktion og tilhørende biaktiviteter.

Metoden omfatter bedømmelse af hver af følgende miljøpåvirkninger:

• Forbrug af råvarer og hjælpestoffer
• Energiforbrug
• Vandforbrug
• Emissioner af lugt og dampe/gasser
• Støvemissioner
• Støj og vibrationer
• Spildevand, perkolat og jordforurening
• Affaldsgenerering

Princippet i metoden er, at I for hver af de væsentlige miljøpåvirkninger på anlægsområdet får støtte til at bedømme, hvilken prioritering den pågældende miljøpåvirkning bør have i miljøhandlingsprogrammet. Men metoden indeholder ingen anbefalinger om vægtning af de enkelte bedømmelsers resultater i forhold til hinanden (f.eks. støvemissioner i forhold til affaldsgenerering).

Bedømmelse og prioritering foregår generelt ved, at I sammenligner anlægsområdets egenkontrolresultater, nøgletal, gennemførte forureningsbegrænsende tiltag osv. med miljølovkrav, firmagennemsnit, muligheder for forureningsbegrænsning m.m., og derefter noterer prioriteringerne i et resultatskema. Den endelige prioritering er dog en ledelsesbeslutning, se afsnit 5.3.

4.2 Prioriteringskriterier

For hver miljøpåvirkning er der, hvor det er relevant, opstillet følgende kriterier for prioritering af indsatsen:

• Manglende data
• Myndighedsmæssige forhold
• Nøgletal
• Planlægning og driftsstyring
• Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Metoden er opbygget sådan, at der for hver miljøpåvirkning er:

• en oversigt over prioriteringskriterierne tildelt en prioritet mellem 1 og 3
• en uddybning af udvalgte prioriteringskriterier, primært planlægning og driftsstyring samt renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Prioriteringen er ikke et udtryk for, at 3. prioriteterne kan udelades, men at de tidsmæssigt kan vente i forhold til 1. og 2. prioriteterne. Prioriteringskriterierne uddybes i det følgende.

Manglende data

Manglende data skal ikke stoppe prioriteringsarbejdet, men det bør være 1. prioritet at fremskaffe de nødvendige data. I bør med andre ord fastlægge mål for, hvornår manglende data skal indsamles.

De anlæg, der bruger alle faciliteter i Miljørapporteringssystemet, kan få udskrevet følgende data til brug for prioriteringen:

• nøgletal for anlægsområdets udvikling samt firma- og branchegennemsnit, hvor disse findes
• oversigt over eksisterende hhv. ikke-udnyttede muligheder for driftsoptimering, renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger
• oversigt over vilkår samt resultater af målinger

Myndighedsmæssige forhold

Udgangspunktet for prioritering er, at anlægget overholder de lovkrav, som det er underlagt. For de påvirkninger, hvor der foreligger lovkrav, bedømmes anlæggets:

• overholdelse af vilkår, påbud og forbud fra myndighederne
• overholdelse af vejledende lovgivning, f.eks. grænseværdier

Manglende overholdelse af lovkrav bør altid være 1. prioritet, mens 2. prioritet anbefales, hvis kravene kun er overholdt med så lille margen, at der er sandsynlighed for overskridelser, eller hvis vejledende lovgivning ikke er overholdt.

Nøgletal

Nøgletal for miljøbelastningen relateret til produktionens størrelse kan supplere myndighedskravene. Dels fordi nøgletal kan anvendes til at optimere på parametre som ligger under myndighedernes vejledende grænseværdier. Dels fordi belastningen fra parametre, som normalt ikke er omfattet af myndighedskrav, f.eks. størrelsen af energiforbruget pr. tons asfalt produceret, med fordel kan reduceres, og derfor også bør indgå i bedømmelsen.

Bedømmelsen af anlæggets præstation foretages i forhold til:

• nøgletal for anlæggets udvikling over en årrække
• eventuelle firmagennemsnit
• eventuelle branchegennemsnit

Udviklingen i anlæggets præstation prioriteres højere end præstationen i forhold til firmaets gennemsnitlige præstation. Præstationen i forhold til branchegennemsnit prioriteres lavest, da datagrundlaget for branchenøgletal er mindre gennemskueligt og dermed mere usikkert.

Planlægning og driftsstyring

Ændringer i planlægning og driftsstyring kan som regel gennemføres uden særlige økonomiske eller organisatoriske omkostninger. Tiltag kan f.eks. være ændret produktionsplanlægning, omlægning af arbejdsgange eller substitution af stoffer og materialer, hvor alternative mindre belastende stoffer og materialer umiddelbart kan anvendes, uden at det påvirker produktionsprocesserne i negativ retning. Sådanne tiltag bør altid gives 1. prioritet.

Renere teknologier og forureningsbegrænsende tiltag

Sådanne tiltag kræver mere omfattende vurderinger, fordi investeringerne samt de teknologiske og organisatoriske ændringer kan være store. Metoden anbefaler derfor, at I som minimum opstiller mål for at foretage en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af, i hvilket omfang endnu ikke udnyttede muligheder skal implementeres på anlægget. Denne vurdering vil så ligge til grund for den konkrete beslutning om at foretage nyanskaffelser, ombygninger eller lignende.

Metoden er som udgangspunkt baseret på de forslag og vurderinger, der er i branchens Maskinudvalgs "Teknisk vejledning" til brancheorienteringen, og der er brugt følgende retningslinier i prioriteringen:

• Reelle renere teknologier, dvs. teknologi, der forebygger problemerne, har fået 1. prioritet for at sikre, at disse muligheder altid bliver overvejet.
• Effektive teknologier, der sætter ind på "de ømme punkter" har fået 2. prioritet. Herunder også teknologier der giver "meget miljø for pengene".
• Mindre effektive teknologier og indsatsen på "mindre ømme punkter" samt teknologier der kun giver "lidt for pengene" har fået 3. prioritet. Teknologier der kun "spreder" forureningen har også fået 3. prioritet.

4.3. Ledelsens prioriteringer

Når bedømmelsen er foretaget, er det op til ledelsen at foretage den endelige prioritering af indsatsen, da prioriteringen skal afspejle ledelsens holdninger og ambitionsniveau for miljøarbejdet.

Ud over de faglige vurderinger kan der være en række andre forhold, som I ønsker at inddrage i prioriteringen. Det kan f.eks. være forpligtelser i interne politikker, krav eller ønsker fra kunder, forslag fra medarbejdere, hensyn til naboer og meget andet.

Konkret skal ledelsen afklare hvilken vægtning de forskellige prioriteringskriterier skal have i forhold til hinanden, da flere kriterier godt kan være aktuelle for et givet indsatsområde. Skal hovedvægten f.eks. ligge på at undersøge muligheden for at forbedre indsatsen (driftsstyring/renere teknologi m.m.) eller skal det være en vægtning i forhold til at opfylde evt. kommende lovkrav? Og i hvilket omfang skal øvrige forhold f.eks. hensynet til naboerne tages med?

Får et indsatsområde flere forskellige prioriteringer, anbefales det dog altid at lade den højeste prioritet være bestemmende for den endelige prioritering.

Der skal ikke foretages nogen vægtning af de enkelte indsatsområders prioriteringer i forhold til hinanden, fordi den endelige prioritering skal hænge sammen med miljøpolitikken og udpegningen af de væsentlige miljøpåvirkninger, som normalt vil omfatte flere af indsatsområderne.

Eksempel på prioritering af indsatsen i forhold til støj på Den Gode Vej A/S

Link til tabel

Råvarer og hjælpestoffer

Prioriteringskriterier

Link til tabel

Metoden giver kun en miljø- og sundhedsvurdering af indholdsstoffernes iboende egenskaber. Den endelige prioritering af indsatsen vedrørende råvarer og hjælpestoffer bør derfor ske i sammenhæng med en vurdering af, om håndteringen af produktet i forhold til arbejdsmiljø, affald, spildevand og luftemissioner er forsvarlig.

Manglende data

Udgangspunktet for bedømmelsen er leverandørens sikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning). For produkter købt i Danmark udgør leverandørens brugsanvisning og eventuelle supplerende oplysninger om produktets indholdsstoffer det nødvendige datamateriale. Til en umiddelbar bedømmelse af, om leverandørens sikkerhedsdatablad er godt nok, anvendes følgende kriterier:

• sikkerhedsdatabladet er på 16 punkter, skrevet på dansk og bør være mindre end 2 år gammelt
• produktets farlige indholdsstoffer er oplyst i punkt 2
• produktet er mærket ens på fareetiket og i sikkerhedsdatablad
• PR-nr. er oplyst
• teksten er letforståelig og sammenhængende

Data i produkternes sikkerhedsdatablade bygger ofte kun på det EU-harmoniserede klassificeringssystem, som fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 801 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Ud over denne klassificering er der i Danmark udarbejdet national regulering samt anbefalinger omkring en lang række stoffer, som er udgivet i forskellige publikationer fra Miljøstyrelsen, Arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet (se appendiks 1). Stofferne fra disse publikationer er samlet i en stofliste i appendiks 3.

Hertil kommer Arbejdstilsynets omfattende liste med grænseværdier for stoffer og materialer, At-anvisning nr. 3.1.0.2. 1996. Grænseværdilisten anvendes ikke til bedømmelsen af råvarer og hjælpestoffer, da grænseværdierne anvendes i relation til eksponeringer i arbejdsmiljøet, og ikke giver en bedømmelse af stoffernes iboende egenskaber. Men leverandøroplysninger om eventuelt indhold af stoffer fra grænseværdilisten er relevant til bedømmelse af mulige arbejdsmiljøproblemer.

I mange tilfælde vil miljø- og sundhedsbedømmelsen kunne foretages på baggrund af sikkerhedsdatabladets oplysninger, hvis det er "godt nok" i henhold til de ovenstående kriterier. Men i tilfælde hvor produktets sammensætning kun er oplyst for klassificerede stoffer, og produktets øvrige indholdsstoffer ikke fremgår af sikkerhedsdatabladet, anbefales det at bede leverandøren om at dokumentere, i hvilket omfang produktet indeholder stoffer fra stoflisten i appendiks 3 eller Arbejdstilsynets grænseværdiliste. På denne måde kan det sikres, at produktet ikke indeholder stoffer, som myndighederne i Danmark vurderer miljø- og sundhedsskadelige.

I appendiks 2 er der et skema, som kan være en hjælp ved bedømmelsen af produkters sikkerhedsdatablade.

Myndighedsmæssige forhold

Ved indkøb af råvarer og hjælpestoffer skelnes mellem indkøb hos dansk og udenlandsk leverandør.

Ved indkøb hos dansk leverandør har denne pligten til at vurdere produktets farlige egenskaber og udarbejde dansk sikkerhedsdatablad mv. Det er virksomhedens pligt at vurdere, hvordan kravene i sikkerhedsdatabladet skal efterleves på virksomheden samt udarbejde en brugsanvisning til brug på arbejdspladsen, hvis produktet er omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb.

Ved indkøb hos udenlandsk leverandør er det virksomhedens pligt, at gældende dansk kemikalielovgivning overholdes. Det indebærer en vurdering af, om produktet er omfattet af Arbejdstilsynets farlighedsbegreb, evt. anvendelsesbegrænsninger mv. samt udarbejdelse af lovpligtig information samt registrering.

Arbejdstilsynets farlighedsbegreb (se referencer i Appendix 1) omfatter:

• produkter omfattet af Miljøstyrelsens regler om klassificering og mærkning (dvs. der findes en fareetiket på produktets emballage)
• produkter omfattet af Arbejdstilsynets grænseværdiliste eller bilag hertil
• produkter omfattet af særlige bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet (f.eks. om epoxyharpikser og isocyanater mv. samt om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv.)

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Beskyttelse af medarbejderne: Det skal først og fremmest sikres, at integrerede barrierer i de anvendte teknikker og det eksisterende produktionsudstyr effektivt afskærmer medarbejderne fra hud- og øjenkontakt med kemikalier. Derudover kan der være krav til brug af personlige værnemidler, jfr. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 1993 om arbejde med kodenummererede produkter. I sådanne tilfælde skal disse krav opfyldes.

Hvor der er risiko for kontakt med kemikalier på arbejdspladsen, skal der anvendes personlige værnemidler. Dette gælder specielt for stoffer, der er mærket som hudgennemtrængelige i grænseværdilisten. Disse er normalt angivet med et H-mærke i sikkerhedsdatabladets punkt 8.

Sikkerhedsdatabladets anbefalinger om vedligeholdelse og rengøring skal forekomme jævnligt, før det kan vurderes, at korrekt brug og vedligeholdelse af personlige værnemidler finder sted.

God kemikaliehygiejne: Der bør altid anvendes god kemikaliehygiejne på arbejdspladserne. Kemikaliehygiejne kan opdeles i arbejdspladshygiejne og personlig hygiejne.

Eksempler på god hygiejne på arbejdspladsen:

Hold arbejdspladsen ren. Kemikaliespild ødelægger ikke alene udstyr og værktøj, det bliver også afsat på huden og i lungerne. Ødelagt udstyr kan forårsage ulykker

Hold emballager omhyggeligt tillukkede og læg låg på kar, kemikaliebade o.lign. Det mindsker risikoen for eksplosioner og indånding af dampe

Sørg for, at alle beholdere er korrekt mærket

Bland ikke kemikalier sammen, medmindre det er helt risikofrit

Opbevar personlige værnemidler fornuftigt. Åndedrætsværn og filtre skal opbevares i lukket boks og ikke sammen med kemikalierne. Masker skal rengøres jævnligt

Eksempler på god personlig hygiejne:

• Undgå hudkontakt med kemikalier. Brug tang eller egnede handsker
• Vask ofte hænder og begræns derved den tid, hvor hænderne er forurenede med kemikalier
• Rens aldrig hænderne i benzin, petroleum eller andre organiske opløsningsmidler
• Undgå at spise eller ryge med kemikalier på fingrene eller i forurenede omgivelser
• Bliver tøj eller sko vædet af kemikalier, så skift og send det til vask eller rensning
• Gå aldrig med våde klude, tvist eller lignende i lommen
• Tag bad eller foretag grundig vask ved arbejdstids ophør og i tilfælde af berøring af kemikalier

Udstyr til førstehjælp: For det enkelte produkt, der anvendes på den enkelte arbejdsplads skal det vurderes, om det nødvendige udstyr til førstehjælp og sikker og sundhedsmæssig forsvarlig indsats mod spild forefindes, og at det er funktionsdygtigt. Og det skal sikres, at udstyret jævnligt kontrolleres og vedligeholdes.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger

De anvendte råvarer og hjælpestoffer bedømmes efter UPH-systemet, som er udviklet af VKI, DTC, dk-TEKNIK og DTI. Uacceptable (U), problematiske (P) og håndterbare (H) produkter tildeles henholdsvis 1., 2. og 3. prioritet.

Vurderingen af mulighederne for at gennemføre miljøtiltag foretages efter principperne, som er beskrevet i oversigtsskemaet, således at mulighederne for substitution af en given råvare undersøges, før mulighederne for spildminimering eller rensning/personlige værnemidler osv. undersøges.

UPH-systemet er baseret på et produkts indholdsstoffers miljø- og sundhedsfarlige egenskaber. Bedømmelsen bygger overordnet på klassificeringskriterierne og additionsreglerne fra Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering mv. For stoffer, der er listet i Miljø- og Energiministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse af listen over farlige stoffer, kan oplysninger derfor umiddelbart indarbejdes i UPH-systemet.

Til at supplere mærknings- og klassificeringsreglernes bedømmelser er der i appendiks 3 sammenstillet en liste ud fra de danske myndigheders relevante stoflister. Stoflisten omfatter oplysninger om KRN-stoffer (dvs. stoffer, der er kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller nerveskadende), uønskede stoffer samt stoffer fra spildevands- og luftvejledningen.

Sammenhæng mellem prioritering og UPH-system

Metoden til bedømmelse af miljø- og sundhedsfare består af følgende trin:

 (8 kb)

Trin 1: Bedømmelse af sundhedsfare ud fra mærkning og klassificering

Til bedømmelsen anvendes tabel 1, som viser R-sætningerne for den enkelte effekttype, og hvordan denne bedømmes efter UPH-systemet. Produktets mærkning består af en række R-sætninger, der sammen med sikkerhedsdatabladets tekst om sundhedsfarlige egenskaber (punkt 11) anvendes som indgang i tabel 1. For hver R-sætning undersøges bedømmelsen, og den hårdeste bedømmelse gives til produktet.

For flere R-sætninger er det vigtigt at have kendskab til faresymboler, sundhedseffekten og evt. den viden, R-sætningen er baseret på, da bedømmelsen afhænger af dette:

• R39 "Fare for alvorlig skade på helbred"
  Vær opmærksom på, at faresymbolet kan være Tx "Meget giftig", der er uacceptabelt eller T "Giftig", der er problematisk
• R40 "Mulighed for varig skade på helbred"
  R-sætningen anvendes ved organtoksicitet, genotoksicitet og kræftfremkaldende effekt. Det er derfor vigtigt at kende sundhedseffekten, der er beskrevet i leverandørens brugsanvisning før bedømmelsen foretages
• R42 "Kan give overfølsomhed ved indånding" og R43 "Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden"

Bedømmelsen afhænger af, om overfølsomheden er set hos mennesker eller forekommer efter eksperimentielle tests på dyr. Som oftest vil dette ikke fremgå af leverandørens brugsanvisning. I disse tilfælde bedømmes produktet som "uacceptabelt".

Tabel 1 Sundhedsfare (UPH-bedømmelse)

Link til tabel

Trin 2: Bedømmelse af sundhedsfare ud fra KRN-stoffer

Herefter foretages ved hjælp af stoflisten i appendiks 3 en bedømmelse i forhold til produktets indholdsstoffer, som er oplyst i sikkerhedsdatabladets punkt 2.

Ud fra appendiks 3 vurderes, om indholdsstofferne er omfattet af Arbejdstilsynets lister over stoffer der anses for kræftfremkaldende (K), reproduktionsskadende (R) eller nerveskadende (N). Indeholder produktet KRN-stoffer indgår disse effekttyper i bedømmelsen, hvis:

• mærkningen ikke allerede advarer mod K, R eller N effekter for det bestemte stof. Dvs. der findes en R-sætning på produktet, der advarer mod effekten
• konc. £ 0,1% af et K-stof for alle tilstandsformer (gas, væske, fast stof)
• konc. £ 0,5% af et R-stof for væsker/faste produkter og konc. £ 0,2 % for gasser
• konc. £ 1% af et N-stof for væsker/faste produkter og konc. £ 0,5% for gasser

Procentsatserne er i overenstemmelse med Miljøministeriets additionsregler for klassificering af produkter, hvor den laveste grænse er anvendt indenfor hver effekttype.

Hvis et eller flere af KRN-stofferne forekommer, og er omfattet af ovenstående mængdekriterier, bedømmes produktet "uacceptabelt", hvis ikke mærkningen allerede advarer mod forekomsten af K, R eller N effekter. I sådanne tilfælde er det kun mærkningen, der anvendes til bedømmelsen.

K-stoffer kan f.eks. godt bedømmes "problematisk", hvis mærkningen er: "Xn; R40, carc. 3", se tabel 1.

Trin 3: Bedømmelse af miljøfare ud fra mærkning og klassificering

Ved prioritering af effekter på det ydre miljø anvendes Miljøministeriets kriterier til klassifikation af kemiske stoffer for miljøfare. Indtil videre er der dog kun udviklet formelle kriterier for klassificering af stoffer med fare for vandmiljøet og for ozonlaget. Det er således ikke muligt p.t. at indføre en miljøfaregruppering vedrørende jordmiljøet. Derudover findes p.t. ingen regler for klassificering af produkter, der indeholder miljøfarlige stoffer. Der kan derfor ikke opstilles generelle kriterier for, hvor meget af et indholdsstof et produkt skal indeholde, før det skal klassificeres som miljøfarligt.

Alle produkter, der er klassificerede med hensyn til miljøfare, skal bedømmes. Bedømmelsen foretages ud fra tabel 2. For produkter, der ikke er klassificeret, anbefales yderligere datasøgning. Som supplement kan det anbefales at anvende data fra en nordisk rapport (se appendiks 1), der giver forslag til fremtidig miljøfareklassifikation af yderligere over 400 kemikalier.

Tabel 2 Miljøfare (UPH-bedømmelse)

Link til tabel

Trin 4: Bedømmelse af miljøfare ud fra A_p,B_p,C_p-system

Som yderligere supplement til den på nuværende tidspunkt meget ufuldstændige miljøfareklassificering kan man anvende den A, B og C-produktscoring, som er opstillet i forbindelse med revision af Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Nr. 6 1994, VKI 1997. Scoringen baseres på indholdet af liste A, B og C-stoffer (se appendiks 3). Dette såkaldte A_p, B_p og C_p-system er rettet mod råvarer og hjælpestoffer, som indeholder to eller flere enkeltstoffer.

Med udgangspunkt i kriterierne fra den af EU-kommisionen foreslåede model for miljøfareklassificering af produkter foreslås følgende kriterier anvendt:

A_p: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør £ 2,5%.

B_p: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør < 2,5%, men £ 0,25%, og/eller den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori B udgør £ 2,5%.

C_p: Den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori A udgør < 0,25%, og den samlede mængde af enkeltstoffer tilhørende kategori B udgør < 2,5%.

Det skal bemærkes, at forslaget fra EU-kommisionen opererer med tre procentgrænser for tildeling af R-sætninger (25% 2,5% og 0,25%), mens den her foreslåede model for tildeling af kategorier kun medtager de to laveste grænser.

Ved hjælp af stoflisten i appendiks 3 foretages en bedømmelse i forhold til produktets indholdsstoffer, som er oplyst i sikkerhedsdatabladets punkt 2.

A_p,B_p,C_p-scoringen angiver hhv. "uacceptable", "problematiske" og "håndterbare" produkter. Hvis f.eks. den samlede mængde af A-stoffer i produktet jvf. appendiks 3 er større end 2,5%, er produktet således "uacceptabelt".

Trin 5: Bedømmelse af miljø- og sundhedsfare ud fra forekomst af uønskede stoffer

Endelig vurderes ud fra appendiks 3, om indholdsstofferne er omfattet af Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Hvis ét eller flere af indholdsstofferne optræder på denne liste, bedømmes produktet "uacceptabelt" og får dermed en 1. prioritet. Der kan være – men det er ikke nødvendigvis tilfældet – overenstemmelse mellem uønskede stoffer optaget på Miljøstyrelsens liste og uacceptable stoffer vurderet efter metoden i tabel 1 og 2.

Eksempel 4

Resultatet af bedømmelse af Industriemalje til maling af produktionsudstyr

Skemaet fra appendiks 2 anvendes til bedømmelse af oplysningerne fra leverandørens sikkerhedsdatablad.

Link til tabel

Der foretages herefter UPH-bedømmelse i forhold til tabel 1 og 2 samt Stoflisten:

Link til tabel

Det fremgår af ovenstående skema, at produktet samlet bedømmes "Uacceptabelt". Den endelige afgørelse om fortsat anvendelse af produktet bør træffes på baggrund af en konkret vurdering af anvendelsessituationen. Løsningsforslag bør vurderes ud fra den i tabel 1 beskrevne prioriterede rækkefølge for 1. prioriteter.

Eksempel 5

Resultatet af bedømmelse af Ekstraktionsmiddel til bl.a. bitumenanalyser
Skemaet fra appendiks 2 anvendes til bedømmelse af oplysningerne fra leverandørens sikkerhedsdatablad.

Link til tabel

Der foretages herefter UPH-bedømmelse i forhold til tabel 1 og 2 samt Stoflisten:

Link til tabel

Det fremgår af skemaet, at produktet ville blive bedømt som P-produkt på baggrund af fareklassificeringen (carc 3; R40). Men på grund af Stoflistens angivelser af:

• stoffets reproduktionsskadende og nerveskadende effekter,
• at stoffet er på Listen over uønskede stoffer, samt
• at stoffet er et A-stof og optræder i mere end 2,5% af produktet, bedømmes produktet uacceptabelt.

Bedømmelsen er – som tidligere beskrevet – foretaget på baggrund af indholdsstoffernes iboende egenskaber. Næste skridt vil være en bedømmelse af, hvorvidt håndteringen af produktet i forhold til arbejdsmiljø, affald, spildevand og luftemissioner er forsvarlig. Herefter foretages konkret prioritering af løsningsforslag som beskrevet i tabel 1.

Appendiks 1. Referenceliste

Leverandørbrugsanvisning

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer
• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 485 af 16. juni 1995 om ændring af bekendtgørelse om stoffer og materialer
• At-anvisning Nr. 3.1.0.1 Leverandørbrugsanvisning og teknisk datablad for stoffer og materialer

Klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997 af listen over farlige stoffer – Bind 1-3
• Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 6 1995 om klassificering mv. af kemiske stoffer og produkter

Anmeldepligt

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 15. oktober 1993 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter
• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 300 af 12. maj 1993 om foranstaltning til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv.
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 52 af 13. januar 1988 om materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater mv.

Supplerende opslagsværker

• Pedersen et al, Environmental Hazard Classification – classification of selected substances as dangerous for the environment, TemaNord 1994:643, Nordic Council of Ministers 1994
• CONCAWE, "The classification and labelling of petroleum substances according to the EU dangerous substances directive", report no. 95/59.

Appendiks 2. Bedømmelse af sikkerhedsdatablad

Link til tabel

Appendiks 3. Stoflisten

I den vedlagte stofliste indgår stoffer, som er listet i publikationer fra Miljøstyrelsen eller Arbejdstilsynet. Listen er en blanding af lovgivning og anbefalinger, der omfatter:

• Kræft. Liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. At-anvisning Nr. 3.1.0.2 December 1996. [Alle stoffer på listen er medtaget]
• Reproduktionsskader. Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. AMI-rapport Nr. 35/1991. [Stoffer med "megen og begrænset evidens" er medtaget, dvs. 1 og 2 stofferne]
• Nerveskader. Nervesystemskadende stoffer i arbejdsmiljøet – en kortlægning. At-rapport Nr. 13/1990. [Stoffer i gruppe 3, 4 og 5 er medtaget]. Occupationalneurotoxicity. Evaluation of neurotoxicity data for selected chemicals. Nordic Council of Ministers. Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøinstituttet, 1995. [Stoffer i gruppe 1, 2A, 2B og 3 er medtaget]
• Uønskede stoffer. Status og perspektiver for kemikalieområdet. Oplæg fra Miljøstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet 1996
• Spildevand. Stofliste i udkast til revision af Miljøstyrelsens vejledning: "Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Vejledning Nr. 6 1994". VKI 1997
• Luftemissioner. Luftvejledningens stoffer: "B-værdier", Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 15 1996. Luftvejledningens stoffer anvendes ikke direkte i dette værktøj, men er medtaget for at muliggøre en identifikation af mulige problemstoffer på luftområdet ved en råvaregennemgang

Stoflisten omfatter både specifikke stofnavne og stofgrupper. Det er derfor vigtigt at anvende listen med flest mulige indgange.

F.eks. er azofarvestoffer listet som uønsket stof af Miljøstyrelsen; men azofarvestoffer er en betegnelse for en lang række af farvestoffer, der findes i listen f.eks.:

• "acid red 114", der er mærket som kræftfremkaldende eller
• "benzidin-baserede farvestoffer", hvor der er henvisning til direct black, blue og brown, der alle er mærkede som kræftfremkaldende

Et andet eksempel kan være "benzin", der er listet som reguleret med hensyn til luftemission. Benzin kan også betegnes som "nafta, der indeholder benzen", der er listet som uønsket af Miljøstyrelsen. Der kan være tale om "motorbenzin", der er listet som kræftfremkaldende og reproduktionstoksisk.

Link til tabel

Anvendt litteratur og lister:

Kræft:
Liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende. At-anvisning Nr. 3.1.0.2 December 1996. [Alle stoffer på listen er medtaget]

Reproduktionsskader:
Reproduktionsskadende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. AMI-rapport Nr. 35/1991. [Stoffer med 'megen og begrænset evidens' er medtaget, dvs 1 og 2 stofferne].

Nerveskader:
Nervesystemskadende stoffer i arbejdsmiljøet – en kortlægning. At-rapport Nr. 13/1990. [Stoffer i gruppe 3, 4 og 5 er medtaget].

Occupationalneurotoxicity. Evaluation of neurotoxicity data for selected chemicals. Nordic Council of Ministers. Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøinstituttet, 1995. [Stoffer i gruppe 1, 2A, 2B og 3 er medtaget].

Uønskede stoffer
Status og perspektiver for kemikalieområdet. Oplæg fra miljøstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet 1996.

Luftemmissioner
Miljøstyrelsens 'Tabel over B-værdier. 1997

Spildevand
VKI's udkast til vejledning om 'Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg'. Udkast til MST-vejledning.

Energiforbrug

Prioriteringskriterier

Link til tabel

Indsatsen for at optimere forbrændingen er hovedsagelig beskrevet i metoden "Emission af dampe, gasser og lugt".

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Færre opstarter og omskift: Der vil være god energiøkonomi i at nedsætte antallet af recepter. Via produktionsplanlægning og kontrol kan opstartsproduktionen og antallet af opstarter minimeres. Koordineringen mellem fabrikkens asfaltproduktion og udlægningsholdenes arbejdsopgaver skal ligeledes være i orden. Bl.a. vil et øget kendskab hos fabriksfolkene til udlægningsholdenes arbejde og omvendt medføre et reduceret energiforbrug, som følge af bedre produktionsplanlægning. Normalt er det bedre, at udlægningsformanden bestiller et læs for meget end et for lidt, da ekstraomkostningerne ved opstart, omskift mm. er store. Den ønskede udvikling kan eventuelt anspores via en ændret prispolitik.

Kontrol af tromletætninger: En visuel kontrol af tromletætningerne bør foretages et par gange i løbet af sæsonen, idet utætte tromletætninger medfører ekstra energiforbrug til brænder og filterventilator. Endvidere bør tromletætningerne efterses, hvis iltmålingerne er for høje.

Kontrol for utætheder på trykluftsystemet: Utætheder på trykluftsystemet medfører et unødvendigt elforbrug, og spildet kan være stort, specielt hvis kompressoren kører permanent. Desuden støjer et utæt trykluftsystem. For at forebygge problemerne bør trykluftsystemet kontrolleres hver uge for utætheder, f.eks. ved at lytte efter udsivende luft, mens anlægget ikke kører, eller – hvis der er tæller på kompressoren – ved at kontrollere, om der har været et forbrug, mens anlægget stod stille.

Kontrol af temperatur i bitumentanke: Der sker et relativt stort varmetab fra bitumentankene, og derfor bør temperaturen holdes så lav, at bitumen kun lige kan pumpes op.

Stakning og graveteknik: Ved korrekt stakning kan råvarerne beskyttes mod regnvand, hvorved energiforbruget til tørring mindskes. Dette kan ligeledes ske ved at fjerne de yderste lag fra bunkerne, inden der afgraves materialer til doseringsanlægget.

Produktion af åben asfalt: Det er mindre energikrævende at producere den nye åbne asfalt (type å), da denne ikke indeholder så meget sand, hvorved stenmaterialets vandindhold alt i alt er mindre end for andre asfalttyper.

Leverandørkrav til vandindhold: Et stort vandindhold, der kræver ekstra stor tørrekapacitet, kan særligt være et problem for sand og stenmel. En mulig fremtidig løsning på dette er at stille krav til leverandøren omkring maksimalt tilladeligt vandindhold i råmaterialerne.

Undgå overdimensionerede motorer: Generelt skal man undgå at installere for store og overdimensionerede motorer på fabrikken.

Kørselsplanlægning: Undgå unødig kørsel på pladsen med lastbiler og maskiner og sluk så vidt muligt for motoren under læsning m.m. Udnyt lastbilernes kapacitet mest muligt (færre kørsler) og producer så tæt på udlægningsstedet som muligt. Køb ligeledes råvarer hos den nærmest liggende leverandør/grusgrav.

Vedligehold af lastbiler: Det er vigtigt at dæktrykket er korrekt. Dæk med mindre rullemodstand kan spare op til 6% i brændstofforbrug. Anvende syntetiske eller halvsyntetiske motorolier frem for mineralske. Selv om de er lidt dyrere holder de længere og mindsker sliddet på bilens motor og lejer. Brug af effektive oliefiltre og hyppige skift af disse forlænger desuden motoroliens effekt, hvorved mængden af olieaffald fra køretøjerne reduceres væsentligt. Endvidere bør motoren løbende justeres for at sikre en jævn forbrænding. Dels fordi det giver en bedre udnyttelse af brændstoffet, og dels fordi emissionerne begrænses.

Energirigtig kørsel: Uddannelse af medarbejderne i energirigtig kørsel kan betyde en væsentlig reduktion af brændstofforbruget, specielt ved kørsel i byområder. AMU yder gratis kurser i køreteknik.

Miljøvenlig skrotning: Udtjente køretøjer bør afleveres til skrotning hos en autoophugger, der har indført miljøstyring. Det sikrer dels en forsvarlig håndtering af det miljøfarlige affald, og dels at så stor en del af køretøjerne som muligt genanvendes.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Første prioritet:

Svovlfattig diesel og CRT-filtre på køretøjer: Brug diesel med 50 ppm svovlindhold som brændstof i køretøjerne og installer CRT-filtre. Dette reducerer udslippene af partikler med omkring 90%. Diesel med det meget lave svovlindhold er en forudsætning for at CRT-filtret fungerer efter hensigten.

Spoilerudrustning på køretøjer: Spoilerudrustning på lastbiler mindsker bilernes luftmodstand og kan reducere brændstofforbruget med op til 25%.

Valg af biltype og udrustning ved nyanskaffelser: Lastbiler, der er ny-indregistreret i EU efter 1. oktober 1996, skal leve op til EURO-II normen vedrørende maksimalt tilladte emissioner. I år 2000 strammes kravene yderligere med EURO-III normen. Vælg så nye biltyper som muligt eller check i forbindelse med anskaffelsen om bilen kan leve op til EURO-normerne. Elektronisk gearskifte frem for manuelt kan desuden reducere brændstofforbruget med op til 8%.

Anden prioritet:

Lukkede råvaresiloer: Råvarelagring i lukkede siloer har flere fordele. For det første forhindrer lukkede siloer regnvandet i at trænge ned i materialerne, hvilket mindsker det efterfølgende tørrebehov og dermed brændselsforbruget. Desuden undgås eventuelle støvgener fra materialerne, og støjemissionen fra fabriksområdet reduceres, da kørslen med gummiged mindskes.

Halvtag mm.: Dette kan med fordel anvendes til at forhindre, at materialerne bliver for fugtige. Generelt kan finere materiale suge mere vand end grovere materiale.

Optimering af filterventilator: Filterventilatoren (sugetræksblæseren) er en af de store elforbrugende installationer. Ved at installere en langsomtkørende blæser med bagudkrummede skovle kan der opnås elbesparelser på 5-10 %. Energiforbruget kan yderligere optimeres ved at installere automatisk hastighedsregulering af filterventilatoren, og dette vil samtidig reducere støjbelastningen. Generelt er de nye ventilatorer på markedet mindre støjende og energiforbrugende end de ældre typer.

Ekstra isolering af færdigvaresiloer: Ved ekstra isolering af færdigvaresiloerne kan der opnås en længere lagertid, hvilket kan nedbringe antallet af opstarter.

Tredje prioritet:

Ekstra isolering af røggasrør, skorstene og opvarmede dele: Ekstra isolering af røggasrør, skorstene og opvarmede dele (varmsiloer, bitumentanke mm.) på fabrikken kan nedsætte energiforbruget.

Posefiltre med opvarmet returluftsskylning: Det er mere energibesparende at anvende de nye kompakte posefiltre med opvarmet returluftsskylning end de ældre typer med kold returluftsskylning.

Vandforbrug

Prioriteringskriterier

Link til tabel

De lokale grundvandsressourcers tilstand har stor betydning for om vandforbruget på anlægsområdet skal prioriteres højt eller lavt, herunder den politik som amt/kommune har lagt for udnyttelsen af vandressourcerne i det pågældende område.

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Utætte installationer: Reparér utætte installationer og få disse tætnet. Dette omfatter utætte toiletter (utæthed konstateres som uro på vandoverfladen i toilettet). Kontrollér vandmåler udenfor arbejdstiden.

Vandspareforanstaltninger: Opsæt vandspareforanstaltninger på vandhaner og brusere (luft-iblandere og vandbegrænsere)

Minimere befugtning af trafikveje: I de tørre vejrperioder begrænses ophvirvlingen af støv fra trafikken betydeligt ved at befugte trafikarealerne. Den bedste løsning er imidlertid at sørge for, at man hele tiden har renfejede trafikarealer, hvorved behovet for befugtning mindskes kraftigt/er unødvendigt. Såfremt der ikke anvendes støvsuger skal arealerne dog altid befugtes før fejning. Behovet for vanding kan reduceres ved at nedsætte overfladespændingen på det vand, der udsprinkles på kørselsarealerne, fordi overfladen derved holdes fugtig i længere tid.

Overfladevand: Opsaml regnvand til brug ved befugtning af veje, støvende bunker, vask af biler osv.

Sekundavand: Undersøg øvrige muligheder for at anvende sekundavand i produktionen f.eks. vand fra nærliggende afværgepumpninger.

Emission af dampe, gasser, aerosoler og lugt

Prioriteringskriterier

Link til tabel

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Kontrol af CO-indhold i røggassen fra tromlen: Forbrændingskvaliteten, udtrykt ved CO-indholdet i røggassen fra tromlen, bør kontrolleres mindst 2 gange om året for at minimere lugtgenerne og undgå energispild. Kontrollen omfatter måling af CO- og O2-indhold, når brænderen kører med belastninger på 25, 50, 75 og 100 %. Hvis de målte værdier for CO-indhold ved 10 % O2 -indhold i røggassen er højere end vilkåret, skal brænderen justeres. Der kan eventuelt monteres et brænderrør på brænderen for at stabilisere forbrændingen.

Kalibrering af iltmåler: Iltmåleren bør kalibreres mindst 1 gang om året med kalibreringsgas eller en anden iltmåler for at sikre, at måleresultaterne er pålidelige.

Kontrol af utætheder på bitumensystemet: Utætheder på bitumensystemet kan give udslip af bitumendampe med lugtgener. For at forebygge problemerne bør bitumensystemet hver uge kontrolleres visuelt for utætheder.

Brug af vandbaseret maling: Vandbaseret maling bør benyttes flest mulige steder. Opløsningsbaserede malinger kan dog have egenskaber, f.eks. overfor de varme asfaltmaterialer, som ikke lader sig fuldt ud erstatte med de vandbaserede. For at reducere påvirkningen med organiske opløsningsmidler kan malerarbejde udføres i lukkede rum/båse med udsugning og eventuelt afkast gennem filter.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Første prioritet:

Genindvinding af opløsningsmidler: Genanvendelse af methylenchlorid på laboratorier reducerer den anvendte mængde. Ved at lade analysearbejdet foregå i så lukkede systemer som muligt forbedres mulighederne for at genvinde methylenchlorid betragteligt. Genindvingen kan foregå ved destillation, og derved vil emissionen af dampe reduceres væsentligt. Dernæst kan forbruget nedsættes betydeligt ved at anvende nedkølet methylenchlorid.

Alternative opløsningsmidler: Foruden forsøg på at substituere de i dag anvendte opløsningsmidler arbejdes der også på at finde prøvningsmetoder, hvor anvendelsen af opløsningsmidler fuldstændig elimineres. Klæber/primer med indhold af organiske opløsningsmidler bør erstattes af vandbaseret bitumenemulsion. Hvis klæber/primer med organiske opløsningsmidler alligevel benyttes, bør udsprøjtning undgås, og det bør i stedet kostes ud.

Automatisk regulering af forbrændingen: Der foregår p.t. en hurtig udvikling inden for styresystemer, og nye proceskontrolsystemer er allerede taget i brug på visse fabrikker i Danmark. I dag styres forbrændingen via et elektronisk kurvebånd, hvor serviceteknikeren selv fastlægger kurven for henholdsvis luft og brændstof i modsætning til de ældre stangsystemer. De nye styreprincipper giver også mulighed for at styre tørreprocessen efter røggastemperaturen i de første par minutter efter, at stenmaterialet er kommet ind i tørretromlen. På dette tidspunkt er det nemlig endnu ikke muligt at bestemme stentemperaturen. Når stentemperaturen kan måles, skiftes der over til at benytte denne som styringsparameter.

Tilpasning af skovle i tromle: Udformningen af skovlene i tromlen kan indvirke på forholdet mellem stentemperatur og røggastemperatur og dermed på emissionen af dampe/gasser og lugt. Skovlene bør trimmes, hvis røggastemperaturen er for høj eller for lav. Korrekt udformede skovle forhindrer desuden, at materialerne føres ind over flammen og afkøler denne, hvilket resulterer i en dårlig forbrænding med øgede emissioner. Foruden skovlene i tromlen er det også muligt at tilpasse brænderrør samt tromlens hældning og omdrejningstal med henblik på at forbedre tørreprocessen.

Minimering af luftlækager i tromle: Luftlækager sker primært ved tromletætninger og materialeindføring. Lækagerne kan minimeres ved forbedrede tætningsarrangementer. Den tætteste metode i forbindelse med indføringen af materialer er vibrationsrender.

Alternative brændsler: Forbrænding af LPG- eller naturgas giver færre affaldsprodukter end f.eks. fuelolie, da gas er et renere brændstof. Samtidig reduceres eventuelle problemer med dampe og lugt fra olietankene.

Automatisk temperaturregulering af olieforvarmer: Hvis der benyttes en svær fuelolie bør der være automatisk temperaturregulering af olieforvarmeren. Derved bliver olien mere stabil, hvilket letter styringen af olieindsprøjtningen og giver mulighed for en bedre olieforstøvning.

Temperatursænkning: En reduktion af blandetemperaturen sænker røgudviklingen. Generelt reduceres emissionen altid ved at nedsætte temperaturen på asfaltmaterialerne.

Bedre bitumenkvaliteter: Ved ikke at benytte fortyndede bitumener kan afdampningen fra bitumen tanke formindskes.

Alternative slipmidler: Der har traditionelt været anvendt dieselolie som slipmiddel ved ophaling, læsning og udlægning. Der findes i dag en lang række alternative slipmidler i form af vand, forskellige sæbetyper, vegetabilske olier og tungere mineralske olier. Desuden kan der ved læsning anvendes bitumineret stenmel eller stålslaggemel. Ved ophaling anbefales det at benytte en ophalervogn, der er konstrueret på en sådan måde, at slipmidler er overflødige.

Mekanisk ventilation: Ved indendørs udlægning af asfalt og ved arbejde på håndhold skal fjernelse af sundhedsskadelig luftforurening ske ved hjælp af mekanisk ventilation, f.eks. montering af blæser på lastbillad.

Returtagning af luft fra paralleltromle: Luften fra paralleltromlen med genbrugsasfalt kan ikke ledes direkte til filteret, men skal ledes til tørretromlen som sekundær luft. Returtagning af luft fra paralleltromle tilsat ind over flammen i tørretromlen kan medvirke til afbrænding af nogle af de miljøbelastende stoffer og lugtstoffer, der emitteres ved opvarmning af genbrugsasfalt i paralleltromlen. Dog skal man passe på, at flammen ikke køles for meget, da det kan resultere i en dårlig forbrænding, hvorved emissionerne øges. Dette kan undgås ved ikke at føre luften vinkelret ind i flammen.

Tredje prioritet:

Inddækning under blander: Problemerne med dampemissionen løses rent teknisk ved enten at etablere en tætning mellem blanderen og ophalervognen eller ved at lave en fuldstændig inddækning under blanderen.

Returtagning af fortrængningsluft fra olie- og bitumentanke: Returtagning af fortrængningsluft ved indblæsning af bitumen i tankene kan være en løsning til reduktion af emissionen af dampe. Selve systemet er foreløbigt udviklet til benzin, men befinder sig endnu kun i første etape af returtagningscirklen, d.v.s at returtagningen kun finder sted i større udstrækning ved påfyldning på tankvogne fra lagertank. Systemet fungerer endvidere kun ved pumpning til tankene, og ikke ved brug af trykluft, som oftest bruges ved trykning af bitumen til tankene på asfaltanlæg.

Returtagning fra påfyldning af fyringsolie må betragtes som tættere på at blive gennemført i forhold til returtagning fra bitumenpåfyldning, dels fordi der i samfundet forbruges mere fyringsolie end bitumen, dels fordi afdampningen fra fyringsolie er større end fra bitumen, og der derfor er en større gevinst i at genvinde dampene fra de lette olieprodukter.

For at der ikke blot skal være tale om flytning af en eventuel miljøgene, skal det selskab, som tager fortrængningsluften retur, også være i stand til at efterbehandle og genvinde dampene. Men hvis dampene fra bitumen kan genvindes og udnyttes på anden vis, vil returtagningen reducere emissionen af dampe til noget nær nul. Det er dog ikke sikkert at systemet kan laves så tæt, at det giver en mærkbar reduktion af lugtgenerne.

Overdækning af ophalerbane og silotop samt indretning af silohus: Det er ikke nogen god teknisk løsning at tilføre dampene fra asfalten som sekundær luft i tørretromlen. Asfaltdampene kan i stedet ledes op igennem en overdækket ophalerbane ovenpå inddækkede silotårne, med udledning i toppen af silohuset. Overdækning af ophalerbanen vil reducere den diffuse spredning af dampe og lugt, ligesom støjen ved læsning fra ophalervogne til silo i nogen grad vil dæmpes. Der kan skabes en skorstenseffekt i silohuset, hvor størstedelen af den emitterede luft stiger opad og afkastes.

Reelt indebærer disse forslag, at man konverterer de diffuse udslip til en koncentreret, kontrolleret afledning fra silotoppen højt over omgivelserne med mulighed for fortynding. Reduktionen er afhængig af afsugningseffektiviteten og dermed også af, hvor tæt overdækningen kan laves. En overdækning vil ofte laves sådan, at ophalerbanen er åben på et lille stykke, så man fra styrekabinen kan følge med i, hvad der sker. Afsugning fra en overdækning vil øge energiforbruget.

Lukning af siloer mellem påfyldninger: Dette er en teknisk løsningsmulighed, der dog kun reducerer emissionen marginalt, da lugten sandsynligvis blot vil emitteres i større mængder, så snart siloerne bliver åbnet for påfyldning. Hvis der er store mængder vanddampe, er det ikke hensigtsmæssigt at lukke siloerne, da man risikerer at vanddampene kondenserer, og i værste fald ødelægger asfalten eller medvirker til korrosion af siloerne. Til gengæld kan lukning af silotoppene have en positiv virkning på energiforbruget til at holde materialerne varme. Dækslernes konstruktion skal i de fleste tilfælde ændres, hvis man vælger at benytte sig af dette princip.

Presenning på lastbillad: En presenning til overdækning af den nedlæssede varme asfalt forhindrer ikke lugten i at opstå, men hindrer blot at den bliver spredt på anlægsområdet. I stedet undslipper lugten, så snart overdækningen fjernes på udlægningsstedet. Der er således ingen reduktion af lugtgenerne, men de flyttes til andre steder. Den største dampudvikling sker under læsningen. Presenningen anvendes desuden for at holde varmen på asfaltmaterialerne så høj som muligt under transporten til udlægningsstedet.

Støvemissioner

Prioriteringskriterier

Link til tabel

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Jævnlig rengøring: Der bør afsættes tid til jævnlig rengøring på og omkring anlægget og pladsen. Der bør rengøres med støvsuger før reparations- og tilsynsarbejde påbegyndes. Der bør etableres et centralt støvsugersystem.

Til støvsugning af veje og pladser kræves maskiner med stor kapacitet, da der kan ligge meget støv og grus på de interne kørselsveje. Ved støvsugning af respirabelt kvartsstøv skal støvsugeren forsynes med finfilter. Desuden er det vigtigt at opretholde en god hygiejne samt at skifte arbejdstøj jævnligt ved særligt støvende arbejde.

Binding af støv på trafikveje: I de tørre vejrperioder begrænses ophvirvlingen af støv fra trafikken betydeligt ved at befugte trafikarealerne. En nedsættelse af overfladespændingen på det vand, der udsprinkles på kørselsarealerne, medfører at overfladen holdes fugtig i længere tid. Hvis der er behov for hyppig vanding, bør det overvejes at opsamle regnvand til vandingsformål. Som alternativ til vanding af kørselsvejene kan disse sprøjtes med calciumchlorid eller harpiks, som holder på fugten og dermed binder noget af støvet. Endvidere kan det overvejes at etablere en "vandgrav", som lastbilerne kører igennem, så de slæber fugt med ind på kørselsvejene. Den bedste løsning er imidlertid at sørge for, at man hele tiden har renfejede trafikarealer, hvorved behovet for befugtning mindskes kraftigt/er unødvendigt. Såfremt der ikke anvendes støvsuger skal arealerne befugtes før fejning.

Kontrol af utætheder på fillersystem: Utætheder på fillersystemet kan give udslip af filler og dermed støvgener. For at forebygge problemerne bør fillersystemet ugentligt kontrolleres for utætheder, f.eks. ved at se efter, om der er spor af støv på den rene side af filteret på fillersiloen.

Kontrol af støvfiltre: Huller og revner i posefiltrene betyder, at der er risiko for store udslip af støv og forurenende stoffer, der bindes i støvet. Filtrene bør derfor ugentligt kontrolleres for huller, revner og tegn på slitage, og slidte poser bør udskiftes.

Tilsætning af bitumen eller vand ved udrensning: Sten- og grusmaterialer, der skal udrenses ved receptskift eller nedlukning, støver en del, men ved at tilsætte 1-2 % bitumen bindes de små, støvende partikler, og støvgenerne reduceres væsentligt. Den udrensede "asfalt" kan indgå i produktionen på linie med almindeligt genbrugsasfalt. Generelt er det uproblematisk at genbruge bitumineret udrens i produktionen på fabrikker, som har genbrugsfaciliteter. Det er derimod ikke en optimal løsning at dosere bitumenholdigt udrens direkte i tørretromlen, og derfor kan det være problematisk at genanvende udrens, når fabrikken ikke kører med genbrug. På nogle fabrikker, der kører med koldt genbrug, kan støvemissionen alternativt minimeres ved i et lukket system at tilføre det udrensede materiale (uden bitumentilsætning) direkte i varmeelevatoren. På fabrikker der ikke kører med genbrug kan det være en fordel at anskaffe en vandblander, hvor det udrensede materiale blandes med vand.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Første prioritet:

Støvmåler med støvalarm ved posefilter: Installation af støvmåler med alarm kan ved registrering af selv et mindre støvudslip sikre, at der gribes ind straks efter, at en eller flere poser er brudt.

Lukkede siloer til grusfraktioner: Oplagring af grusfraktioner i siloer reducerer i væsentlig grad støvgener som følge af vindpåvirkning af de fine fraktioner. Råvarelagring i lukkede siloer er derfor generelt en god, men dyr løsning. Alternativt kan anvendes båse til at nedsætte den diffuse emission fra stakkene, hvilket dog kan foranledige arbejdsmiljømæssige problemer. Ved bygning af båse, beplantning m.v. skal man være opmærksom på risikoen for turbulens, som kan forøge generne. De økonomiske udgifter til sådanne tiltag står ikke altid mål med den støvbegrænsende effekt. Det kan desuden være problematisk, at materialet, der kommer først ind, også kommer sidst ud. En yderligere mulighed for vindafskærmning er en hal. Ved denne løsning skal man tillige sørge for, at materialerne skal kunne udtages i den mest hensigtsmæssige rækkefølge. Det er vigtigt at undgå ophold i inddækkede råvarelagre under losning.

Inddækning af knuser: Støvemissionen fra knuseprocessen kan reduceres væsentligt ved at etablere en klokkeformet inddækning om knuseren. Det er nødvendigt med ventilationsåbninger i inddækninger, der totalt omslutter knuseren. I andre tilfælde kræves et undertryk for at holde støvet inde i inddækningen.

Tågekammer med vanddyser efter knusning: Fraførsel af knuste materialer fra knuser gennem tågekammer med vanddyser vil binde en del af støvet. Hensigten med denne fremgangsmåde er at binde støvet ved et så lavt vandforbrug som muligt. Støvemissionen kan reduceres væsentligt, men de helt fine støvpartikler bliver næppe tilbageholdt.

Egenfillerindvejning: Der eksisterer en række fordele ved at lede egenfilleren til en separat silo. For det første opnås der besparelser på fremmedfilleren. For det andet vil fillerindholdet i de 2-3 første charger af en produktion passe bedre til den aktuelle recept.

Anden prioritet:

Overtryksventilation med støvfilter på læssetraktorer: Læssetraktorer i grusgrave bør være forsynet med overtryksventilation med støvfilter.

Carport over doseringskasser: Doseringskasserne udgør almindeligvis ikke en særlig stor støvkilde. En carport over doseringskasserne er en forholdsvis billig foranstaltning, der samtidig forhindrer, at der kommer vand i materialerne.

Tilførsel til støvfilter: Med anvendelsen af støvfiltre med en effektivitetsgrad for tilbageholdelse af støv på > 99 % udgør den kontrollerede støvemission fra blander og tromler ikke noget problem for asfaltbranchens fabrikker. Det er vigtigt, at afsugningsrøret fra blanderen til støvfiltret installeres med omtanke, således at det er nemt at rense. Rørføringen bør enten ske lodret eller med en vinkel på 45°. Hvis røret ikke dimensioneres korrekt, kan det medføre en forøget støvemission.

Filteret kan også reducere problemer med dampe og lugt. Det er vigtigt, at filtret vælges mest muligt hensigtsmæssigt både i miljø- og energimæssig henseende. I dag anvendes to forskellige filtertyper: returluftskyllet og trykluftskyllet. Det kan specielt nævnes, at fordelen ved et returluftskyllet filter er, at kompressoren kan undlades med deraf følgende mindre energiforbrug og mindre slitage på poserne. Fuelolie belaster poserne i filtret mere end f.eks. naturgas og dernæst slides der især hårdt på poserne, når fabrikken kører med varmt genbrug. Fortrængningsluften fra påfyldning af filler fra tankvogn til fillersilo bør også føres til filter.

Overdækning af transportbånd fra doseringsanlæg til tromle: Overdækning af transportbånd reducerer støvgener og giver i sig selv en støvbegrænsende effekt ved at materialerne ikke påvirkes af vinden.

Asfaltering af trafikveje: Det kan være en fordel at asfaltere stærkt trafikerede veje, da dette muliggør støvsugning og rengøring af kørselsarealerne.

Støj og vibrationer

Prioriteringskriterier

Link til tabel

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet:

Automatisk styring af vibratorer på doseringskasser: Det er forholdsvis simpelt at styre vibratorerne med moderne udstyr med henblik på at begrænse driften mest muligt. Særligt er det vigtigt at undgå, at vibratorerne kører, når doseringskasserne er tomme.

Gunstig placering af knuseanlæg: Knuseanlægget bør placeres så støj- og vibrationsbelastningen minimeres. F.eks. kan anlægget placeres mellem råvarestakkene.

Knusning med kæbe-/kegleknuser fremfor hammermølle: En langsomtgående kæbe-/kegleknuser støjer mindre end en hammermølle. For at nedsætte støjbelastningen ved knusning bør kæbe-/kegleknuseren derfor bruges til nedknusning til så små fraktioner som muligt, før hammermøllen gør arbejdet færdigt. På de steder, hvor der lægges vægt på kapacitet, er hammermøllen dog den eneste transportable løsningsmulighed.

Hensynsfuld intern kørsel: Generne fra kørslen på fabriksarealet, der specielt stammer fra gummihjulslæsseren, men også fra lastbiler, kan reduceres ved at opdrage chaufførerne til at køre så hensynsfuldt som muligt.

Nedsættelse af motorernes tomgangstid: Det er vigtigt at indskærpe over for medarbejderne, at køretøjernes (lastbiler, gummiged mm.) motorer ikke må være i gang mere end højest nødvendigt og altid bør slukkes ved pauser.

Lukning af dør/port på værksted: Ved at lukke døren/porten til værkstedet, når der arbejdes med støjende maskiner, kan støjen i omgivelserne reduceres væsentligt. Det meste værkstedsarbejde foregår i vinterhalvåret, og en lukket dør/port vil således også være med til at holde på varmen.

Stoppe brug af alle maskiner når der ikke er behov for at de er i gang: Der bør henstilles til, at alle maskiner stoppes, når der ikke er behov for at de er i gang.

Holde højtryksrenser i god stand: Højtryksrenseren skal være i god stand idet støjen i så fald kun vil udgøre et lille problem.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Første prioritet:

Støjdæmpet værktøj: En stor del af det værktøj, der anvendes i dag, kan fås i omend lidt dyrere udgaver med støjdæmpning.

Siloer til råvarer: Et siloopbygget råvarelager med tilhørende doseringsanlæg nedbringer støjemissionen fra fabriksområdet væsentligt, da intern transport med gummihjulslæssere reduceres betydeligt. I det hele taget bør pladsen indrettes, så unødig kørsel undgås.

Gummibånd på doseringsanlæg: Ved at bruge gummibånd i stedet for lamelbånd på doseringsanlæggets transportbånd kan støjen begrænses. Gummibånd er en meget udbredt løsning, selvom en ulempe ved gummibåndene er, at våde materialer kan hænge i. Alternativt kan støjen fra lamelbånd reduceres ved at benytte sig af specialudformede bånd, da det rent teknisk er muligt at støjdæmpe lamelbånd så meget, at de ikke støjer mere end gummibånd. I dag udbydes lamelbånd ikke mere og nyindkøb omfatter således kun gummibånd.

Non fric plader ved dosering: Anvendelsen af non fric (nylon)plader i doseringskasserne kan begrænse brugen af vibratorer en del og i visse tilfælde helt fjerne den.

Vibrationsabsorberende underlag ved knuseanlæg: Vibrationsabsorberende underlag benyttes især i forbindelse med stationære knuseanlæg. Alle knusere bør opstilles på svingningsdæmpere. Vær opmærksom på, at vibrationerne ved bestemte jordbundsforhold kan være kraftigere et stykke væk fra maskinen end tæt på.

Støjsvagt træksystem til tørretromle: Har tromlen kædetræk, kan der opnås en støjreduktion ved at udskifte dette med et andet træksystem

Kunststofruller til tromletilpasning: Støjen fra tromlen kan reduceres ved at etablere kunststofruller (fiberruller).

Optimering af filterventilator: Støjbelastningen fra filterventilatoren (sugetræksblæseren) kan reduceres ved at installere en langsomtkørende blæser med bagudvendte skovle og samtidig indføre automatisk regulering af hastigheden. Frekvensstyrede ventilatorer reducerer både støjen og energiforbruget. Generelt er de nye ventilatorer på markedet mindre støjende og energiforbrugende end de ældre typer.

Støjdæmper i skorsten: Luftstøjen fra skorstenen kan reduceres ved at indsætte støjdæmpere i skorstenspiben eller røggaskanalen. Der eksisterer primært følgende 5 støjdæmpende foranstaltninger:

1. Perforeret indsats i skorstenspiben.
2. Centerplaceret indsats med perforeret indsats i skorstenspiben.
3. Kvartbølgedæmper i røggasrøret. Princippet i denne anordning er et stempel, der justeres efter frekvensen ved at køre det frem og tilbage.
4. Mikrofon inklusive lydgiver i skorstenspiben. Dette system, der omfatter en lydgiver, der udsender støj i modfrekvens til luftstøjen, er endnu ikke afprøvet på nogen asfaltfabrikker i Danmark.
5. Lydsluse placeret mellem røggaskanal og ventilator.

Elektromotor til ophaling: Brug af en støjsvag elektromotor i stedet for en hydraulisk motor kan reducere støjbelastningen i forbindelse med ophaling.

Støjdæmpning af hydraulikmotor: Ved brug af hydrauliske motorer bør spillet støjdæmpes ved at opsætte en støjabsorberende afskærmning.

Kunststofhjul på ophalervogn: De traditionelt anvendte og støjende metalhjul på ophalervognene kan udskiftes med kunststofhjul.

Silovægte, færdigvarer: Generelt muliggør silovægte eller vognvægte under færdigvaresiloer hurtigere læsning af lastbiler (færre åbninger), mindre kørsel på fabriksområdet af lastbiler og gummiged samt mindre brug af brovægten.

Anden prioritet:

Inddækning af transportbånd fra doseringsanlæg til tromle: Hvis der ikke iværksættes tiltag for at nedsætte støjen fra lamellen (gummitransportbånd eller specialudformede bånd), vil det være nødvendigt at etablere støjabsorberende inddækning. Overdækning af doseringskasserne med indbygget støjisolering kan også være ganske effektivt overfor støj, men er en dyr løsning.

Inddækning af knuseanlæg: Støjemissionen fra knuseprocessen kan reduceres væsentligt ved at etablere en klokkeformet inddækning om knuseren med indvending isolering. Det er nødvendigt med ventilationsåbninger i inddækninger, der totalt omslutter knuseren.

Isolering af tørretromle: Der kan opnås en væsentlig reduktion af støjemissionen (især for åbne asfalttyper) ved at komme isolering (Isomax) rundt om tørretromlen. Det er nødvendigt at anvende keramiske fibre til en sådan isolering, da almindelig mineraluld hurtigt smuldrer væk. Isolering af tørretromlen beskytter også tørretromlen mod vind og vejr, men betyder også, at man bliver nødt til at lade tromlen køre så længe den er varm for at undgå, at den bliver bananformet ("slår sig"). En alternativ knap så god løsning er at forsyne tromlen med en inddækning af stålplader.

Inddækning af brænder: Brænderen udgør en væsentlig støjkilde. Etablering af et bulderhus uden om brænderen reducerer støjen væsentligt og medfører, at det ikke er nødvendigt at inddække hele tromlen. Dog skal man være opmærksom på, at såvel brænder som brænderventilator skal have luft tilført, dels af hensyn til virkningsgraden af brænderen, dels af hensyn til køling.

Inddækning af filtertop: Dette er en udmærket foranstaltning til dæmpning af impulsstøj fra filterskylning.

Tredje prioritet:

Inddækning af tromlens træksystem: Har tromlen kædetræk og dette ikke udskiftes med et andet træksystem kan støjreduktion opnås ved at inddække træksystemet.

Sænket tørretromle: En måde at reducere støjen til omgivelserne er at sænke højden for placeringen af tørretromlen, idet støjen så spredes mindre.

Inddækning af blander: En inddækning af mixeren alene eller eventuelt flere anlægsdele på blandeanlægget er en god måde at løse støjproblemerne på. Alternativt kan hele blanderen inddækkes. Indkapslingen kan ikke laves total, da der stadig skal være mulighed for, at en lastbil kan køre ind under og få læsset asfalt direkte i ladet. Effekten af støjdæmpningen vil derfor afhænge af husets udformning og åbninger. Man skal være opmærksom på at man ved inddækningen kan skabe et støvproblem inde i inddækningen. En sådan løsning stiller derfor store krav til rengøringen i det inddækkede område.

Inddækning af ophalerbane: Overdækning af ophalerbanen vil i nogen grad kunne dæmpe støjen fra ophalervognene ved ophaling og aflæsning til færdigvaresilo. Der hvor det støjer mest, nemlig ved læsning, er også der, hvor det vil være mest vanskeligt at lave en tilstrækkelig overdækning, bl.a. på grund af de bevægelige dele.

Spildevand, perkolat og jordforurening

Prioriteringskriterier

Link til tabel

Myndighedsmæssige forhold

I Miljøstyrelsens vejledning for tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg vurderes indholdsstoffers miljøfarlighed efter A, B, C-systemet. A, B, C-systemet tager hensyn til stoffernes potentielle skadevirkning på mennesker, deres biologiske nedbrydelighed og potentielle effekt overfor vandlevende organismer. Princippet er følgende:

1. Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres mest muligt med bedste, tilgængelige teknologi
2. Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i det tilledte spildevand, at miljømæssige kvalitetskrav overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat vejledende grænseværdier. B-stoffer bør ligeledes begrænses efter princippet om anvendelse af bedste, tilgængelige teknologi
3. Stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af vejledende grænseværdier i tilledt spildevand. Disse stoffer skal således begrænses ud fra ressourcebesparelseshensyn eller eventuelle effekter på renseanlægget eller det tilhørende vandområde

Miljøstyrelsens vejledning indeholder en liste med de almindeligt forekommende indholdsstoffer i spildevand inddelt i A-, B- og C-stoffer. Stoflisten i appendiks 3 i metoden til bedømmelse af råvarer og hjælpestoffer omfatter denne liste, og I kan bruge stoflisten til at vurdere, om indholdsstofferne i spildevandet eller perkolatet fra anlægsområdet er miljømæssigt problematiske.

Hvis der forekommer stoffer i spildevandet eller perkolatet fra anlægsområdet, som ikke er på stoflisten, men som er mistænkt for at være miljøfarlige, bør der foretages en stofvurdering ud fra de principper, som er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning.

Tungmetaller betragtes som B-stoffer, dvs. at de generelt skal begrænses ved hjælp af bedste, tilgængelige teknologi. De accepteres afledt i koncentrationer, der sikrer, at vandkvalitetskravene overholdes. Kviksølv og cadmium betragtes dog som A-stoffer, og afledningen af disse bør derfor elimineres.

Ud over indholdstofferne er olie/fedt (mineralsk olie og vegetabilsk/animalsk olie), fysisk-kemiske forhold (pH, temperatur, suspenderet stof samt sulfat og chlorid) og samlede biologiske effekter (typisk vurderet ud fra nitrifikationshæmning) parametre, som er væsentlige for bedømmelsen af spildevandet/perkolatet.

For disse parametre er der i Miljøstyrelsens vejledning opstillet vejledende grænseværdier, som kan anvendes i den konkrete bedømmelse, og prioriteringen kan derfor foretages ligesom for B-stofferne.

Planlægning og driftsstyring

Første prioritet

Forebyggelse af spild: Med hensyn forebyggelse af jordforurening er det vigtigt at forebygge lækager fra tanke, siloer og rørsystemer samt at befæste arealer med tilhørende opsamling i tilfælde af udsivning eller uheld.

Risikoen for overløb fra tanke ved påfyldning af brændstof, bitumen og klæbeforbedrer kan reduceres væsentligt ved korrekt instruktion af de ansvarlige for påfyldningerne og korrekt skiltning om f.eks. påfyldningsprocedurer og tankkapacitet. Påfyldningerne skal overvåges, så længe de pågår, og de ansatte skal kende diverse forholdsregler i tilfælde af spild. Endelig skal der løbende ske eftersyn og vedligehold af ventiler, samlinger mv.

Kontrol af olieudskiller: En dårligt fungerende eller overfyldt olieudskiller medfører risiko for jord- og grundvandsforurening. Dette er specielt vigtigt, hvis anlægsområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Første prioritet:

Tankgrav: Overløb ved påfyldning eller spild ved aftapning og utætheder fra f.eks. brændstoftanke kan opfanges i tankgrav. Ved en tankgrav forstås et opsamlingssted, der mindst kan rumme indholdet af den største tank i tilfælde af udslip. Belægningen under tankene skal være vandtæt, og afledning af vandet kan efter visuel forureningskontrol ske gennem en olieudskiller, såfremt vandet er uforurenet. Afløb herfra kan eventuelt kombineres med afløb fra en vaskeplads.

Overløb fra bitumentanke er ikke noget særligt problem, da bitumen relativt hurtigt stivner og derefter kan skovles op igen.

Opsamling og kontrolleret afledning fra vaskeplads og sprøjteplads: Opsamling og kontrolleret afledning gennem sandfang eller olieudskiller fra pladser, hvor der vaskes maskiner, eller hvor der påføres slipmiddel på lastbillad, vil reducere spildevandets indhold af forurenende stoffer. Det kan være en fordel at indrette særskilt opsamling og afledning fra henholdsvis vaskeplads og sprøjteplads således, at vaskevand afledes gennem en olieudskiller, mens spild fra påføring af slipmiddel opsamles. Især hvis der anvendes forskellige sæbeopløsninger som slipmidler, er det ikke hensigtsmæssigt at sammenblande spildevandet fra sprøjtepladsen med spildevandet fra vask af maskiner, som typisk kan indeholde olie, da olien derved risikerer at emulgere i vandet, hvilket vanskeliggør tilbageholdelse af olien ved efterfølgende rensning.

En konventionel olieudskiller vil i forvejen ikke kunne tilbageholde størstedelen af olien i spildevandet, da virkningsgraden på de normalt angivne 95% kræver særdeles optimale forhold. Utilstrækkeligheden forstærkes yderligere, når der anvendes højtryksrensning af maskinerne, da oliepartiklerne derved slås i meget små stykker. Dette øger den opstigningstid, der er nødvendig for at fange olien i udskilleren. Den væsentligste reduktion i spildevandets stofindhold fra påføring af slipmiddel kan opnås ved korrekt dosering, d.v.s. ved at der ikke sker afdrypning fra lastbilladene.

På vaskepladsen er det muligt at genanvende vandet flere gange, før det til sidst udledes. Flokullering omfatter tilsætningen af et stof, der bundfælder olien, som så løbende kan fjernes.

Af olieudskillere kan især lameludskilleren anbefales. Den besidder en god udskilningsevne, også ved høj gennemstrømning. Ståludskilleren kan også anbefales. Den anvendes p.t. i stor udstrækning i Danmark.

Alternative slipmidler og rengøringsmidler: Hvilke slipmidler og rengøringsmidler, der anvendes, og hvordan de doseres, har betydning for risikoen for jord- og grundvandsforurening samt spildevandsafledning. Der har traditionelt været anvendt dieselolie som slipmiddel til lastvognlad og ophalervogne samt til rengøring af maskiner. Der findes i dag en række mindre miljøbelastende alternativer til dieselolie, såsom forskellige sæbetyper, vegetabilske olier og tungere mineralske olier. Desuden kan der som slipmiddel anvendes bitumineret stenmel eller stålslaggemel. Meget af rengøringen kan undlades ved korrekt dosering af slipmidler under brugen af maskinerne.

Anden prioritet:

Halvtag over opsamlingsarealer: For at minimere mængden af regnvand, der ledes igennem olieudskilleren, kan opsamlingsarealerne overdækkes med et halvtag.

Halvtag over oplagsbunker: For at minimere mængden af regnvand, der ledes igennem olieudskilleren, kan oplagsbunkerne overdækkes med et halvtag.

Carport over doseringskasser: En carport over doseringskasserne er en forholdsvis billig foranstaltning, der forhindrer, at der kommer vand i materialerne.

Befæstning under oplags- og knuseplads: Oplag af genbrugsasfalt og genbrugsmaterialer på oplagsplads uden befæstning kan give anledning til udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet, men sandsynligheden for at det sker, er meget lille. Ved at befæste arealerne samt sørge for opsamling og kontrolleret afledning af regnvand fra pladserne – med eller uden forudgående tilledning gennem sandfang – kan risikoen reduceres yderligere. Befæstningen kan f.eks. være asfalt, SF-sten eller andre belægningssten. Alternativt kan pladserne overdækkes med et halvtag.

Affald

Prioriteringskriterier

Link til tabel

Genbrugsasfalt, genbrugsmaterialer og egenfiller er ikke medtaget som affald, men indgår i "Forbrug af råvarer og hjælpestoffer" uanset om det kommer udefra eller genereres på anlægsområdet.

Myndighedsmæssige forhold

Hensigten i affaldslovgivningen er, at så meget affald som muligt skal genanvendes. Af det, der ikke genanvendes skal alt, hvad der kan brændes, gå til forbrænding. Kun i særlige tilfælde, hvor hverken genanvendelse eller forbrænding er mulig, er det tilladt at deponere affald. Affaldsafgifternes størrelse følger denne hensigt.

Alle kommuner skal udarbejde affaldsregulativer, og det enkelte anlæg skal følge de regulativer, der gælder for den pågældende kommune. De kommunale regulativer indeholder bestemmelser om:

• sortering af affald i hovedgrupper og konkrete fraktioner (papir, plast, glas osv.). Med hovedgrupper menes
1. Genanvendeligt affald. Som minimum skal pap/papir samt plastemballager sorteres fra det øvrige affald
2. Affald, der kan forbrændes med energigenvinding
3. Affald, der skal til specialbehandling, herunder klassificeret (farligt) affald
4. Affald til deponi
• mærkning, håndtering og opbevaring – specielt med henblik på farligt affald
• transport
• bortskaffelse
• dokumentation for sortering, affaldsmængder, brug af godkendt transportør, korrekt bortskaffelse m.m.

Derudover kan der være nærmere specificerede vilkår i miljøgodkendelsen, f.eks. mængden af forskellige typer affald (olie- og kemikalieaffald, spildolie, brændbart affald, jernskrot), der må opbevares og på hvilken måde, det skal opbevares.

Renere teknologi og forureningsbegrænsende tiltag

Første prioritet:

Minimering af samlet affaldsmængde. Den samlede affaldsmængde bør altid reduceres mest muligt, også for at undgå et unødigt ressourceforbrug.

Minimering af mængden af farligt affald. Mængden af farligt affald, som skal til specialbehandling kan reduceres ved at substituere visse hjælpestoffer, f.eks. rengøringsmidler.

Anden prioritet:

Øget genanvendelse. Affaldet sorteres med henblik på at så stor en del af affaldet som muligt kan genanvendes andre steder end på anlægsområdet.

Mere affald til forbrænding frem for deponi. Hvis det ikke kan lade sig gøre at genanvende affaldet, skal sorteringen sikre, at mest muligt forbrændes med energigenvinding i stedet for at blive deponeret.