[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Miljøledelse i Asfaltbranchen

Bilag 5:
Prioriteringsmetode for løsning af arbejdsmiljøproblemer ved udlægning af asfalt

Med den udarbejdede APV som grundlag kan denne metode bruges til at prioritere den videre arbejdsmiljøindsats. Metoden bygger på gældende lovgivning, Branchevejledning om arbejde med asfaltmaterialer, brancheaftaler samt erfaringer fra branches forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Metoden sætter fokus på de arbejdsmiljøproblemer, som kan relateres til udlægning af asfalt og de tilknyttede arbejdsprocesser, bl.a. fræsning, OB osv. Metoden tager udgangspunkt i udlægningsprocesserne, da det er i forbindelse med disse processer, at de fleste og væsentligste arbejdsmiljøproblemer i branchen opstår.

Arbejdsmiljøproblemer opstår også i forbindelse med driften af et asfaltanlæg og biaktiviteter knyttet hertil. Her vil arbejdsmiljøproblemerne ofte stamme fra samme kilde som miljøproblemerne og en integreret løsning vil derfor i de fleste tilfælde være den mest hensigtsmæssige. F.eks. vil reduktionen af både støv- og støjniveauet på anlægsområdet løse et miljø- og et arbejdsmiljøproblem. Omvendt er det også vigtigt at være opmærksom på, at løsningen af et miljøproblem ikke i stedet skaber et arbejdsmiljøproblem. F.eks. vil inddækning af hele asfaltanlægget betyde, at støv koncentreres indendørs og dermed medfører en øget sundhedsmæssig påvirkning af de medarbejdere, der færdes omkring anlægget. I miljøprioriteringsmetoden i bilag 4 er arbejdsmiljøproblemerne integreret i de opstillede løsninger af miljøproblemerne, og i de fleste tilfælde vil de foreslåede løsninger også afhjælpe arbejdsmiljøproblemer på anlægsområdet.

Løsningsforslagene i nedenstående metode er prioriteret ud fra Arbejdstilsynets almindelige forebyggelsesprincipper:

Generelle forebyggelsesprincipper

  1. Forhindre den sundhedsskadelige påvirkning ved kilden
  2. Udskifte det, der er farligt, med noget ufarligt eller mindre farligt
  3. Forhindre den sundhedsskadelige påvirkning ved at ændre planlægningen eller organiseringen af arbejdsprocessen
  4. Indkapsle/overdække den sundhedsskadelige proces eller etablere udsugning eller ventilation
  5. Beskytte de ansatte med personlige værnemidler

Forslagene til prioriteringen af løsningsforslagene i nedenstående skemaer tager udgangspunkt i disse principper. 1. prioritet svarer således til at forhindre påvirkninger ved kilden osv.

Løsningsforslagene bygger på, at løsningen af et konkret arbejdsmiljøproblem skal vurderes ud fra principperne i denne prioriterede rækkefølge. Løsningsforslagene i metoden er ikke udtømmende, men ment som inspiration og støtte til at vurdere løsningen af konkrete arbejdsmiljøproblemer. Forebyggelsesprincipperne kan derfor bruges til at vurdere løsningen af ethvert arbejdsmiljøproblem. Hvis problemet ikke kan løses ved 1. prioritet, må I gå videre indtil det pågældende problem er løst tilfredsstillende. I praksis er det ikke altid muligt at finde en egnet løsning på et problem med udgangspunkt i denne rækkefølge. I nogle tilfælde findes der f.eks. ingen egnede 1. prioritetsløsninger på et konkret problem og løsningen må derfor begynde med 2. prioritet. Dette er afspejlet i metoden. Samtidig er det vigtigt at anskue løsningen af et arbejdsmiljøproblem i en helhed, hvor f.eks. høreværn kan være den eneste løsning lige nu, men hvor udskiftning af støjende maskiner på længere sigt er den bedste løsning.

Når I har fundet en tilfredsstillende løsning på de arbejdsmiljøproblemer, som er identificeret i APV’en, noterer I løsningen i handlingsprogrammet, der enten kan udarbejdes som et selvstændigt dokument eller i et fælles miljø- og arbejdsmiljøhandlingsprogram. Se manualens kapitel 4.3.4 for en nærmere beskrivelse af, hvilke elementer et handlingsprogram skal indeholde.

Støj

Kilder:
Motorer, generator, kompressor, strygejern, raslelyde fra plader/beslag, værktøj, forbikørende trafik

link til tabel

Støv

Kilder:
Fræsning, fejning, stenspredning

link til tabel

Dampe, røg og aerosoler

Kilder:
Udstødningsgasser fra maskiner og mindre, motordrevne redskaber, slipmidler, den varme asfalt, udsprøjtning af emulsion og cutback, OB, genbrug på vej

link til tabel

Vibrationer

Kilder:
Strygejern, komprimering, pladevibratorer, vibrationstromle, hydrauliske luftbor, fræsemaskine

link til tabel

Ergonomi

Kilder:
Førerplads på asfaltudlægger, tromle, sprøjtetraktor, håndholdt værktøj, håndudlægning, udragning af asfalt

  1. prioritet 3. prioritet
Prioritering af løsninger
  • Fjernbetjent håndværktøj
  • Ergonomisk korrekt indretning af førerpladsen
  • Tilpasning af førerpladsen til brugeren
  • Forbedring af ind- og udstigning
  • Ergonomiske ragere og skovle
  • Termosiloer for at undgå nedkøling af asfalten med 'sej' udragning til følge
  • Jævnlig skift af arbejdsstilling
  • Jævnlige pauser
  • Skift mellem forskellige arbejdsfunktioner i løbet af dagen

 

Termiske påvirkninger

Kilder:
Varm asfalt og bitumen, asfaltudlægger, vejrforhold

  4. prioritet 5. prioritet
Prioritering af løsningsforslag
  • Førerhuse med klimaanlæg på maskiner
  • Markise på asfaltudlægger
  • Handsker, sko, beskyttelsestøj
  • Termotøj

 

Ulykkesfarer

Kilder:
Arbejde i trafikerede områder, arbejde på og omkring kørende materiel, betjening af håndværktøj, arbejde med varm asfalt og bitumen, brand/eksplosion, transport af materiel, transport af gasflasker

link til tabel


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]