Kildesporing af miljøfremmede stoffer i kloaknet  

Bilag 1

Generel viden om kemiske stoffer og deres anvendelser

I forbindelse med udarbejdelsen af listerne (stoffer, anvendelser og virksomheder) over mulige kilder til miljøfremmede stoffer i spildevand og dermed i spildevandsslam, er der anvendt en lang række informationskilder, der kortfattet vil blive beskrevet i det følgende.

Opslagsværker og håndbøger

Sax og Hawley

Oplysninger om kemiske stoffers toksikologi/fysisk-kemiske data og i et vist omfang om anvendelser kan fås i "Dangerous Properties of Industrial Materials" (populært kaldet "Sax") og "Condensed Chemical Dictionary" (kaldet "Hawley"), der i dag begge findes både som hard copy og i CD-rom-udgaver /1/ og /2/.

Til den indledende kildesporing vurderes Sax og Hawley som pålidelige inspirationskilder, men de er meget generelle i deres beskrivelser af mulige anvendelser og toksikologiske data og giver derfor ikke nødvendigvis et fuldstændigt billede af et kemisk stofs anvendelser og toksikologi

For begges vedkommende er den seneste udgave fra 1994 og frekvensen af opdateringer er ca. &eacuten gang per 5-7 år. Hawley er således 12. udgave siden 1. Verdenskrig, mens Sax er nået til 8. udgave siden 1957.

Udgangspunktet for begge er USA, og de kan derfor især med hensyn til mulige anvendelser kun bruges som inspirationskilde for den videre undersøgelse af situationen i Danmark.

Hawleys angivelser af mulige anvendelser og SAX's angivelser af toksikologiske data vurderes ikke at være tilstrækkeligt sikre eller underbyggede til at tage reguleringsmæssige/administrative beslutninger ud fra.

Merck Index

The Merck Index er en håndbog, der giver overordnede oplysninger om en lang række stoffers identitet samt data fysisk-kemiske egenskaber i et vist omfang. Desuden indgår generelle oplysninger om stoffernes anvendelser på stikordsform og der oplyses yderst kortfattet om sikkerhedsaspekter og regulering baseret på amerikanske forhold. Merck kan bruges til at give et første indtryk af, hvad det er for et stof man har med at gøre.

Merck Index opdateres med 6-8 års intervaller. Seneste udgave er 12th edition.

Verschueren

For udvalgte organiske forbindelser er K. Verschuerens "Handbook of Environmental Data on Organic Chemicals" /3/ en vigtig kilde til miljørelevante informationer, bl.a. om målte koncentrationer af stofferne i forskellige delmiljøer. Det er i forbindelse med dette værk vigtigt at understrege, at der kun er tale om udvalgte organiske forbindelser, og at disse er ordnet efter deres systematiske navne, hvilket kan vanskeliggøre opslag.

For mange organiske stoffer er omfanget af tilgængelige økotoksikologiske data begrænset, og "Verschueren" må derfor betegnes som et nøgleværk især i forbindelse med screeninger.

Verschueren opdateres ikke efter en fast frekvens, men mellem 2. og 3. udgave (nyeste) gik der 13 år (fra 1983 til 1996).

Med hensyn til, hvilke geografiske områder publikationen dækker, vurderes det, at den indeholder repræsentative data for både Europa og Nordamerika.

Det vurderes, at data i Verschueren er tilstrækkeligt pålidelige til screeninger. Ved egentlige kvantitative vurderinger må der suppleres med andre kilder.

Kirk-Othmer og Ullmann

Kirk-Othmer's Encyclopaedia of industrial chemistry ("Kirk-Othmer") /4/, og Ullmann's Encyclopaedia of Industrial Chemistry ("Ullmann") /5/ er centrale kemitekniske værker, der begge kan være nyttige som udgangspunkt for den tørre kildesporing.

Begge værker indeholder væsentlig viden om produktion og anvendelse af kemiske stoffer. De vil normalt være tilgængelige (mindst et af dem) på ethvert universitetsbibliotek.

Begge disse opslagsværker opdateres jævnligt, men vil i mange tilfælde repræsentere viden, som er 10 år gammel eller mere.

Kirk-Othmer dækker primært amerikansk viden og er generelt mere detaljeret end Ullmann. Imidlertid dækker Ullmann især europæisk viden, og kan derfor til tider være mere præcis, hvad angår europæiske forhold og traditioner.

Danmarks Statistik

Til vurdering af omsætningen af kemiske stoffer og produkter i det danske samfund kan forskellige publikationer fra Danmarks Statistik være til stor hjælp.

Der er først og fremmest "Udenrigshandelen fordelt på varer og lande", der kan give et billede af omsætningen af stoffer og produkter på tværs af grænserne. Dette billede kan suppleres med et snapshot af den danske produktion, der ligeledes er beskrevet hos Danmarks Statistik i "Varestatistik for industrien" (serie A, B, C og D).

Værkerne fra Danmarks Statistik opdateres mindst en gang per år, men oplysningerne heri er f.eks. ikke altid baseret på kendskab til alle indholdsstoffer i kemiske produkter, og opdelingen på varegrupper følger ikke altid en systematik, der er relevant for arbejde inden for det miljøkemiske fagområde.

"Varestatistik for industrien" opdateres hvert kvartal.

Miljøprojekter

Der er siden midten af 1980'erne gennemført en række kildesporingsrelevante undersøgelser og udredninger, primært i Miljøstyrelsens (MST) regi. Disse undersøgelser forholder sig på forskellig vis til tungmetaller og miljøfremmede stoffer i (forskellige dele af) kommunale spildevandssystemer og renseanlæg. Blandt de væsentligste af disse udgivelser skal nævnes:

• Miljøfremmede stoffer i kommunalt spildevand (Miljøprojekt nr. 65; MST 1985) /6/
• Miljøfremmede, organiske stoffer i kommunalt spildevand (Miljøprojekt nr. 127; MST 1990) /7/
• Danmarks udledning af industrielt spildevand (Miljøprojekt nr. 152; MST 1990) /8/
• Overfladeaktive stoffer - spredning og effekter i miljøet (Miljøprojekt nr. 166; MST 1991) /9/
• Miljøfremmede stoffer i kommunalt spildevand - stoffer, kilder og begrænsningsmuligheder (Nordisk Ministerråd 1993) /10/
• Industrispildevands miljøfarlighed ( Miljøprojekt nr. 260; MST 1994) /11/
• Miljøfremmede stoffer i renseanlæg (Miljøprojekt nr. 278; MST 1994) /12/
• Fate Model for Organic Chemicals in Sewage Treatment Plants (Environmental Project No. 308; MST 1995) /13/
• Miljøfremmede stoffer i spildevand og slam (Miljøprojekt nr. 325; MST 1996) /14/
• Undersøgelser af miljøfremmede stoffer i Århus Amt - Fase 1 (Århus Amt 1998) /15/
• Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer (Miljøprojekt nr. 355; MST 1997) /16/
• Miljøfremmede stoffer i husholdningsspildevand (Miljøprojekt nr. 357; MST 1997) /17/.
• Miljøfremmede stoffer i Århus Amt - Fase 2 og 3 (Århus Amt 1998) /27/.

Disse rapporter indeholder i varierende grad oplysninger om kilder til miljøfremmede stoffer eller miljøfremmede stoffers miljøkemi i spildevandssystemer, herunder renseanlæg. Også en række andre rapporter i Miljøstyrelsens rapportserier "Miljøprojekter" og "Arbejdsrapporter" indeholder relevante informationer om specifikke stoffer eller problemstillinger. Nævnes bør også Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) serie "Faglige rapporter fra DMU".

Massestrømsanalyser

I forhold til kildesporing kan massestrømsanalyser udført efter Miljøstyrelsens paradigma /18/ spille en central rolle. Disse analyser kan på samfundsniveau være udarbejdet på veldefinerede detailjeringsniveauer for miljøbelastende stoffer i affald, men kan også gennemføres på mindre enheder og for materialer og industriprodukter.

Massestrømsanalyser, der handler om kemiske stoffer på samfundsplan, vil typisk have til formål at bestemme de vigtigste kilder til udslip til miljøet, herunder tab til deponeringsanlæg etc., samt at klarlægge, hvilke anvendelser af de kemiske stoffer, der er årsag til disse udslip.

Massestrømsanalyser indeholder for det undersøgte stof/materiale bl.a. beskrivelser og estimater af/for:

• Anvendelser og teknisk funktion
• Emissioner ved produktionsprocesser og ved brug
• Omsætning med affaldsprodukter:
  - Genanvendelse
  - Omsætning i øvrigt med fast affald
  - Omsætning i øvrigt med farligt affald
  - Omsætning i øvrigt med spildevand og spildevandsslam
• Stofbalance for det undersøgte system (f.eks. et helt samfund).

Der foreligger dog kun danske massestrømsanalyser for et begrænset antal stoffer/stofgrupper, herunder de vigtigste tungmetaller (bly /19/, kviksølv /20/, cadmium/21/, nikkel /22/, tin /23/ og kobber /24/) samt organiske miljøfremmede stoffer som f.eks. phthalater /25/, chlorparaffiner /26/ og de tre opløsningsmidler dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen /28/. Hertil kommer i slutningen af 1980 og begyndelsen af 1990'erne tidlige massestrømsanalyser for CFC, PCB/PCT, chlorphenoler og plastmaterialet PVC.

De danske massestrømsanalyser er hovedsageligt udarbejdet efter samme danske princip /18/. Der findes udenlandske studier, der på visse områder kan sammenlignes med de danske massestrømsanalyser. Information om brugen og omsætning af en række enkeltstoffer kan findes i den svenske Kemikalieinspektions rapportserie KEMI.

EU's risikovurderinger

For tiden pågår i EU et stort arbejder med at risikovurdere et betydeligt antal af de mest producerede kemikalier (High Production Volume Chemicals). Efterhånden som de enkelte medlemsstater får færdiggjort vurderingerne af de stoffer, som de pågældende lande har ansvar for, vil dokumentationsmaterialet være et nyttigt redskab i forbindelse med kildesporing. I øjeblikket er der dog kun gennemført vurderinger af mindre del af de stoffer, som EU har prioriteret til risikovurdering. Et aktuelt overblik over mulighederne for at kunne trække på information i risikovurderingerne kan fås via European Chemical Bureau (ECB) på WEB adressen: http://ecb.ei.jrc.it/.

Anden litteratur

Som supplement til ovenstående er der i forbindelse med dette projekt gennemført et mindre antal søgninger for at lokalisere eventuel central international litteratur om kildesporing af miljøfremmede stoffer med fokus på spildevandssystemer.

Der har således været søgt på Internettet på den amerikanske miljøstyrelses ("US EPA") hjemmeside, og endvidere på relevante key words ved hjælp af søgemaskinen "Alta Vista". Endelig er der søgt i de bibliografiske databaser Pollution Abstracts, Enviroline og Waternet. Samlet er indtrykket, at det er yderst begrænset, hvad der findes publiceret internationalt af undersøgelser, der er direkte relevante for kildesporing i kloaksystemer.

Derimod kan der naturligvis findes mange specifikke oplysninger om enkeltstoffer i videnskabelige artikler eller rapporter, der kan identificeres ved søgninger i sådanne databaser.

Tidsskrifter mv.

Artikelserien "Fokus på farlige stoffer" i tidsskriftet "Arbejdsmiljø" er en nyttig informationskilde i forbindelse med kortlægning af kemiske stoffers anvendelser og deres farlighed i arbejdsmiljøet. Tidsskriftet "Dansk Kemi" har på tilsvarende vis i adskillige numre beskrevet visse kemiske stoffer bl.a. med hensyn til anvendelser.

Andre relevante danske tidsskrifter, hvor der enten kan hentes oplysninger om anvendelser eller stoffernes miljøforhold er f.eks.:

Vand og Jord

Stads- og Havneingeniøren

Miljø & Teknologi

Ingeniøren.

Videncentre

I det følgende er nævnt et antal institutioner og organisationer mv., der på forskellig vis beskæftiger sig med og ligger inde med viden om kemiske stoffer og deres anvendelser. Sådanne videncentre har i forskelligt omfang været konsulteret i forbindelse med dette projekt. Der skal gøres opmærksom på, at flertallet af de nævnte institutioner og organisationer ikke almindeligvis er til rådighed som "public service" centre, men i begrænset omfang kan være behjælpelige i forbindelse med specifikke spørgsmål.

Miljøstyrelsen må anses for at være den institution i Danmark, hvor der sammenlagt findes mest viden om kemiske stoffers anvendelser, forureningsmæssige forhold og effekter i miljøet. Denne viden er spredt ud på en række fagkontorer, hvoraf Kemikaliekontoret, Kontoret for renere teknologi og produkter, Bekæmpelsemiddelkontoret, Industrikontoret, Spildevandskontoret og erhvervsaffaldskontoret er de mest centrale i denne sammenhæng

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Risø råder qua sine forskningsprojekter og undersøgelser over mange data vedrørende specifikke miljøfarlige stoffers forekomst, skæbne og effekter i miljøet. Afdelingen for Miljøkemi er DMUs analysekemiske videncenter, mens Afdelingen for Systemanalyse bl.a. foretager bredere vurderinger af stoffer i en samfundsmæssig sammenhæng.

I Produktregistret registreres de kemiske stoffer/produkter, der vurderes som farlige i henhold til farlighedsbegreberne hos enten Arbejdsministeriet eller Miljøministeriet, og som anvendes i Danmark. Kemiske stoffer/produkter, der ikke er registreret som farlige i henhold til det ene eller andet officielle farlighedsbegreb, er således ikke registreret.

Registret indeholder information om brancher, der anvender stoffet/produktet, mængder m.m. Oplysningerne i registret skal opdateres af de enkelte anmeldere, hvilket sker med varierende hastighed.

Erfaringsmæssigt opdaterer dataleverandører til Produktregistret ikke automatisk de registrerede data. Ved lejlighedsvise indsatser over for udvalgte grupper af kemiske stoffer og produkter får Produktregistret derfor revideret de registrerede data, men for et arbitrært stof på et tilfældigt tidspunkt kan de tilgængelige oplysninger godt være flere år gamle og derfor ikke afspejle den aktuelle situation særlig præcist.

Anvendes Produktregistret sammen med andre datakilder, kan det imidlertid bidrage med væsentlig information til det samlede billede af et kemisk stof/produkts veje gennem det danske samfund. Produktregistret har en "Kemiservice", hvor man kan henvende sig med spørgsmål.

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vil der i forbindelse med kildesporing kunne findes relevant information om kemiske stoffers anvendelser og miljøegenskaber f.eks. hos Institut for Miljøteknologi (IMT), Institut for Kemiteknik (IKT), Institut for Teknologi og Samfund (ITS) og Institut for Produktudvikling (IPU).

Brancheorganisationer ligger ofte inde med betydelig og opdateret viden om den specifikke forekomst og anvendelser af kemiske stoffer i Danmark inden for deres branches markedsområde f.eks. plast, farve/lak, farmaceutika, vaske- og rengøringsmidler, bekæmpelsesmidler osv.

Med hensyn til udredninger om og vurderinger af effekter af kemiske stoffer og produkter på mennesker og miljø foretages disse mod betaling af forskellige institutioner og firmaer så som f.eks. visse GTS-institutter (tidligere ATV), f.eks. VKI, og rådgivende ingeniørfirmaer.

Databaser og Internettet

HSDB

Faktadatabasen HSDB ("Hazardous Substances Data Base") samler oplysninger om farlige stoffers fysisk-kemiske egenskaber samt om toksiske og økotoksiske effekter, bl.a. fra de ovennævnte opslagsværker.

Basen findes dels på CD-rom og via online søgninger i hoveddatabasen DIMDI.

Ingeniøren

På ugeavisen Ingeniørens hjemmeside www.ing.dk er der ligeledes mulighed for abonnenter i et arkiv at søge i en database over en stor gruppe artikler, der tidligere har været trykt i Ingeniøren og som har omtalt bestemte stoffer.

Chemfinder

Internettet giver adskillige muligheder for at søge information om kemiske stoffer og deres effekter. For at undgå "informationsforstoppelse" er det nødvendigt at bruge kerne-databaser, der for det undersøgte stof henviser til relevante adresser på nettet. En meget brugbar adresse på en sådan kerne-database er CHEMFINDER, der findes på adressen: "http://chemfinder.camsoft.com". Her kan fås information om, hvilke andre databaser, der indholder yderlig information om det søgte stof. Bedst er det at søge på stoffets CAS-nr., men der kan også søges på dele af navnet.

Øvrige WEB-sites

Udover CHEMFINDER er udvalgte internetadresser for kemiske stoffer oplistet i nedenstående skema. Disse kan især anvendes til at lokalisere stoffers farlighed og deres anvendelser.

Med hensyn til anvendelse af information om forbrugsmønstre af og kilder til stofferne, er Internettet meget præget af nordamerikanske hjemmesider, hvis oplysninger ikke nødvendigvis passer på danske forhold.

MSDS

Store kemikalieleverandører har på Internettet lagt Material and Safety Data Sheets (MSDS) - på dansk leverandørbrugsanvisninger - der indeholder informationer om især anvendelser, miljø- og sundhedseffekter samt fysisk-kemiske data. Adgang til disse informationer på Internettet fås lettest via søgninger i f.eks. kernedatabasen Chemfinder (http://chemfinder.camsoft.com).

Alle kemikalieleverandører er i EU forpligtiget til at udarbejde skriftlige MSDS' er for stoffer, der er omfattet af farebegreber i de enkelte medlemslande. Disse MSDS'er skal følge kemikalierne og er således en oplagt reference i forbindelse med kildesporing.

Konklusion

I forbindelse med tør kildesporing er det ikke muligt at skaffe et totalt overblik via &eacuten og kun &eacuten reference. De enkelte referencer har meget forskellige fokusområder. Ved kritisk brug af flere referencer samtidigt vil de kunne supplere hinanden og bidrage til et samlet overblik.

Med et passende sæt af referencer kan tør kildesporing give et nyttigt overblik over kilder til miljøfremmede stoffer i spildevand og dermed i spildevandsslam. Den tørre kildesporing kan således effektivisere den våde kildesporing.

Dette projekts resultater er baseret brug af forskellige referencer og WEB adresser til forskellige stoffer.

Referencer

1. HAWLEY'S Condensed Chemical Dictionary, Twelfth Edition, Revised by Richard J. Lewis, Sr., Van Nostrand Reinhold Company, New York, 1994.
2. SAX'S Dangerous Properties of Industrial Materials, Eighth Edition, Revised by Richard J. Lewis, Sr., 1994.
3. Verschueren, K.: Handbook of Environmental Data on Organic Chemicals, second edition, Van Nostrand Reinhold, New York, 1983 eller third edition, 1997.
4. Kirk-Othmer: Encyclopaedia of industrial chemistry, John Wiley and Sons Inc., New York.
5. Ullmann: Encyclopaedia of Industrial Chemistry,
6. Miljøstyrelsen: Miljøfremmede stoffer i kommunalt spildevand, Miljøprojekt nr. 65, 1985.
7. Miljøstyrelsen: Miljøfremmede, organiske stoffer i kommunalt spildevand, Miljøprojekt nr. 127, 1990.
8. Miljøstyrelsen: Danmarks udledning af industrielt spildevand, Miljøprojekt nr. 152, 1990.
9. Miljøstyrelsen: Overfladeaktive stoffer - spredning og effekt i miljøet, Miljøprojekt nr. 166, 1991.
10. Miljøfremmede stoffer i kommunalt spildevand - stoffer, kilder og begrænsningsmuligheder, Nordiske Seminar- og Arbejdsrapporter 515, 1993
11. Miljøstyrelsen: Industrispildevands miljøfarlighed, Miljøprojekt nr. 260, 1994.
12. Miljøstyrelsen: Miljøfremmede stoffer i renseanlæg, Miljøprojekt nr. 278, 1994.
13. Miljøstyrelsen: Fate Model for Organic Chemicals in Sewage Treatment Plants, Environmental Project No. 308
14. Miljøstyrelsen: Miljøfremmede stoffer i spildevand og slam, Miljøprojekt nr. 325, 1996.
15. Århus Amt: Undersøgelser af miljøfremmede stoffer i Århus Amt - Fase 1, Teknisk Rapport, Natur og Miljø 1996.
16. Miljøstyrelsen: Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer, Miljøprojekt nr. 355, 1997.
17. Miljøstyrelsen: Miljøfremmede stoffer i husholdningsspildevand, Miljøprojekt nr. 357, 1997.
18. A. Boisen og E. Hansen: Paradigma for massestrømsanalyser, Arbejdsrapport nr. 57, Miljøstyrelsen, 1993.
19. Lassen, C., Hansen, E.: Massestrømsanalyse for bly, Miljøprojekt nr: 327. Miljøstyrelsen,1996.
20. Maag, J., Lassen, C., Hansen, E.: Massestrømsanalyse for kviksølv, Miljøprojekt nr. 344, Milj¯styrelsen,1997.
21. Massestrømsanalyse for cadmium, UNDER UDARBEJDELSE
22. Lassen, C., Hansen, E., Drivsholm, T., Rasmussen, B., Christiansen, K.: Massestrømsanalyse for nikkel, Miljøprojekt No: 318. Miljøstyrelsen, 1996.
23. Lassen, C., Vaaben, S., Hansen, E. (1997): Massestrømsanalyse for tin med fokus på organotin, Miljøstyrelsen, Arbejdsrapport nr. 7:1997.
24. Lassen, C., Hansen, E., Drivsholm, T., Rasmussen, B., Christiansen, K.: Massestrømsanalyse for kobber, Miljøprojekt nr.: 323. Miljøstyrelsen, 1996.
25. Miljøstyrelsen: Massestrømsanalyse for phthalater, Miljøprojekt nr. 320, 1996
26. Miljøstyrelsen: Klorparafiner i Danmark, Miljøprojekt nr. 248, 1994.
27. Århus Amt: Miljøfremmede stoffer i Århus Amt - Fase 2 og 3, Teknisk Rapport, Natur og Miljø 1998.
28. Miljøstyrelsen (1998). Massestrømsanalyse for dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen, Miljøprojekt nr. 392, 1998.